Tag Archives: Italien

Coronavirus kan halvere vinsalget i Europa

Lukningen af barer og restauranter har været et af myndighedernes metoder til at begrænse spredningen af coronavirus. Nu advarer organisationen International Organization of Vine and Wine (OIV) om at dette kan føre til en halvering af de europæiske vinproducenters vinsalg.

Selvom vinsalget må forventes at stige igen i takt med restriktionerne for barer og restauranter lempes igen, så den midlertidige nedgang i salget store konsekvenser for en lang række europæiske vinproducenter. Især har vinproducenterne i Frankrig, Italien og Spanien efterspurgt hurtig hjælp til vinbranchen, som i forvejen er ramt af amerikansk straftold på 25%.

Efter OIV’s opfattelse er nedlukningen af denne distributionskanal i Europa fører til et fald i mængden af solgt vin på 35% og opgjort i værdi svarende til et fald på næsten 50%. Selv om en del af omsætningen er flyttet til detailhandlere og online-køb, så forventes det samlede forbrug at falde, ligesom prisen på vin forventes at falde, så vinproducenterne rammes på både omsætning og rentabilitet.

Det er specielt vinproducenterne i middelhavslandene, som vil blive ramt, da en stor del af vinsalget netop sker via barer og restauranter samt ikke mindst til turister. Specielt turismen vil kræve en længere periode før den er tilbage på sammen niveau som før coronavirusen.

http://www.winenews.dk

Hvem drømmer ikke om vin i vandhanen?

Hvem drømmer ikke om bare at kunne åbne for vandhanen for så at opdage, at der render liflig rødvin ud af hanen – eller hvad med at stå i bruseren og opdage at du bader i vin?

Det var næsten den oplevelse som beboerne i den lille italienske by Settecani, der ligger tæt på Modena i Emilia-Romagna, havde da de forleden åbnede for deres vandhaner. Her blev de mødt med en rubinrød farve og med den umiskendelige duft af Lambrusco Grasparossa, som netop kommer fra Settecani.

Her var dog ikke tale om et religiøst mirakel, men derimod om det som kaldes en ”utilsigtet fejl” fra de lokale Cantina Sociale, hvor man om morgen ville tappe vin fra en af de store vinsiloer. Ved en fejl fik den lokale Cantina Sociale forbundet rørene således at den liflige Lambrusco i stedet endte i de vandledninger, som normalt sørger for drikkevand til byens beboere. Hvor drikkelig vinen egentlig var melder historien ikke noget om….

http://www.winenews.dk

Vinitaly 2020 flyttes til juni måned

SENEST OPDATERET 26.03.2020. Vinitaly 2020 aflyst – Vinitaly 2021 afholdes fra 18. til 21. april 2021.

Kun få dage efter at den tyske vinmesse ProWein meddelte, at årets vinmesse vil blive flyttet til et senere tidspunkt på året, følger den italienske vinmesse Vinitaly trop. Vinitaly 2020, der skulle have afholdt i april måned, flyttes nu til den 14.-17. juni 2020, på grund af coronavirussen (Covid-19).

Beslutningen blev taget i går tirsdag af arrangørerne, der har måtte konstatere at udviklingen i den internationale situation, vil give anledning til åbenlyse vanskeligheder i forbindelse med afholdelsen af Vinitaly i april måned.

Bekymringerne om coronavirusen har i høj grad sat sit spor over årets store vinmesser. Som omtalt ovenfor er ProWein også aflyst og i forlængelse deraf er også ProWein Asia flyttet fra marts måned til juli måned på grund af virussen.

Det samme gør sig gældende for vinmessen Vinexpo Hong Kong, der har valgt at flytte deres messe fra marts til juli måned, som følge af feedback fra deres udstillere.

Fra Europa kan også nævnes, at messerne Les Grands Jours de Bourgogne og Raw Wine Fair alle er blevet udsat. London Wine Fair afholdes efter planen stadig.

Indlægget Coronavirus kan halvere vinsalget i Europa blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

Hvem drømmer ikke om vin i vandhanen?

Hvem drømmer ikke om bare at kunne åbne for vandhanen for så at opdage, at der render liflig rødvin ud af hanen – eller hvad med at stå i bruseren og opdage at du bader i vin?

Det var næsten den oplevelse som beboerne i den lille italienske by Settecani, der ligger tæt på Modena i Emilia-Romagna, havde da de forleden åbnede for deres vandhaner. Her blev de mødt med en rubinrød farve og med den umiskendelige duft af Lambrusco Grasparossa, som netop kommer fra Settecani.

Her var dog ikke tale om et religiøst mirakel, men derimod om det som kaldes en ”utilsigtet fejl” fra de lokale Cantina Sociale, hvor man om morgen ville tappe vin fra en af de store vinsiloer. Ved en fejl fik den lokale Cantina Sociale forbundet rørene således at den liflige Lambrusco i stedet endte i de vandledninger, som normalt sørger for drikkevand til byens beboere. Hvor drikkelig vinen egentlig var melder historien ikke noget om….

Indlægget Hvem drømmer ikke om vin i vandhanen? blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

Vinitaly 2020 flyttes til juni måned

Kun få dage efter at den tyske vinmesse ProWein meddelte, at årets vinmesse vil blive flyttet til et senere tidspunkt på året, følger den italienske vinmesse Vinitaly trop. Vinitaly 2020, der skulle have afholdt i april måned, flyttes nu til den 14.-17. juni 2020, på grund af coronavirussen (Covid-19).

Beslutningen blev taget i går tirsdag af arrangørerne, der har måtte konstatere at udviklingen i den internationale situation, vil give anledning til åbenlyse vanskeligheder i forbindelse med afholdelsen af Vinitaly i april måned.

Bekymringerne om coronavirusen har i høj grad sat sit spor over årets store vinmesser. Som omtalt ovenfor er ProWein også aflyst og i forlængelse deraf er også ProWein Asia flyttet fra marts måned til juli måned på grund af virussen.

Det samme gør sig gældende for vinmessen Vinexpo Hong Kong, der har valgt at flytte deres messe fra marts til juli måned, som følge af feedback fra deres udstillere.

Fra Europa kan også nævnes, at messerne Les Grands Jours de Bourgogne og Raw Wine Fair alle er blevet udsat. London Wine Fair afholdes efter planen stadig.

Indlægget Vinitaly 2020 flyttes til juni måned blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

Amarone har medvind i såvel Italien som i udlandet

2019 blev endnu et godt år for vinene fra Valpolicella. Omsætningen steg såvel på det italienske marked, som på det internationale marked og udgjorde en værdi svarende til godt 2,6 milliarder kroner. Undersøgelsen, der er udarbejdet Nomisma Wine Monitor baseret på interviews med vinproducenter (som repræsenterer 65% af vinproduktionen), blev præsenteret i forbindelse med årets præsentation af Amarone 2016 på den netop afholdte vinmesse Anteprima Amarone 2016.

I et år hvor vinmarkedet generelt har været påvirket af negativ økonomisk vækst, handelskrig mv. formåede vinene fra Valpolicella alligevel at øge værdien af eksporten med 4% i forhold til 2018 (målt på volumen steg salget med 7,2%) mens salget steg med 6,8% på det italienske marked (målt på volumen steg salget med 7,9%). Noget tyder på, at vi som forbrugere drikker mere Amarone men samtidig også billigere Amarone.

Som følge af den øget efterspørgsel efter Amarone på det italienske marked er eksporten samlet set faldet en smule. Blandt de lande hvor vinene fra Valpolicella typisk har stået stærkt fremhæves Danmark som et land, hvor man har formået at forøge værdien af eksporten med 20% i 2019. Det bringer Danmark op på 6. pladsen målt på værdi.

Listen toppes for 2019 igen af Tyskland, som tegner sig for 16,3% af den samlede eksport målt på værdi. USA bibeholder 2. pladsen trods en lille tilbagegang, mens Storbritannien tager 3. pladsen. Foran Danmark finder vi på henholdsvis 4. og 5. pladsen Schweiz og Sverige. Sverige har i 2019 med en fremgang i værdien af eksporten på 18% en interesse for Amarone, der pænt følger det danske markedsmønster. På 7. pladsen ligger Canada, lige for an Kina. Det er interessent at salget af Amarone til Kina er gået op i 2019, hvor stort set alle andre europæiske vine taler om en tilbagegang i deres salg til Kina.

I Valpolicella er der næsten 8.300 ha vinmarker fordelt på 19 kommuner. Der er 2.273 der dyrker druer og 272 vingårde samlet et i konsortium, der repræsenterer omkring 80% af vinproducenterne. I 2019 blev der produceret 64 millioner flasker vin, heraf 18,6 millioner flasker Valpolicella, 20 millioner flasker Ripasso og 15,4 millioner flasker Amarone og Recioto.

Indlægget Amarone har medvind i såvel Italien som i udlandet blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

De italienske banker har tiltro til de kvindelige vinproducenter

En undersøgelse udarbejdet af Universitet i Siena Università di Siena viser, at de italienske banker og kreditinstitutter har stor tiltro til de kvindelige vinproducenter. Undersøgelsen, der er lavet blandt medlemmerne af foreningen ”Donne del Vino” (forening for kvindelige vinproducenter), viste blandt andet, at det for første gang nu er lettere for de kvindelige vinproducenter at låne penge fremfor deres mandlige kollegaer.

Spørgeskemaet blev sendt til 890 medlemmer af Donne del Vino, hvoraf 167 af disse svarede på spørgsmålene. 127 af svarene kom fra kvinder med egen vingård. Størstedelen af de i undersøgelsen medvirkende kvinder kommer fra det nordlige Italien, nemlig 56,9 %.

65% af de adspurgte kvinder havde inden for de seneste 10 år søgt om finansiering til deres vinproduktion. Ikke alle havde fået hele det beløb, som de havde bedt om, men undersøgelsen viste at kun 3% havde fået helt afslag på et banklån. Det er her værd at bemærke den forholdsvis store del, der slet ikke har haft behov for lånefinansiering af deres vinproduktion.

Undersøgelsen viste ligeledes, at det hovedsageligt var mindre vinproducenter med en årlig omsætning på mindre end 15 millioner kroner, der havde behov for at låne penge af banken. Hovedparten af disse lån (72%) blev brugt til investeringer i vingården med henblik på at forbedre kvaliteten af vinen.

Det typiske medlem af Donne del Vino som har søgt om banklån står typisk i spidsen for en familieejet vingård. Hun er gennemsnitlig 42 år gammel og har omkring 12 års erfaring med vinproduktion. I 52% af tilfældene har hun en universitetsuddannelse i bagagen, og næsten alle (90,7%) har tidligere været beskæftiget i anden branche inden de kastede sig over vin.

Indlægget De italienske banker har tiltro til de kvindelige vinproducenter blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

Den italienske vinproduktion faldt med 12% i 2019

Foreløbige tal fra det italienske nationale statistikinstitut Istat viser et fald i den italienske vinproduktion med 12% for 2019. Et fald der i høj grad kan tilskrives vejret. Opgørelsen fra Istat fremhæver, at faldet i vinproduktionen udjævner stigningen fra 2018, hvor vinproduktionen steg med 14,3% i forhold til 2017.

Tallene fra 2019 afspejler et, hvor store dele af Italien blev ramt af oversvømmelser, storme og hedebølger. Ifølge den italienske landbrugsorganisation Coldiretti var 2019 det fjerde varmeste år siden år 1800, ligesom Italien i 2019 var vidne til 60% flere ekstreme vejrbegivenheder end året før, inklusive perioder med kraftig regn, sne, orkaner, tornadoer og haglvejr.

Til trods for nedgang i den italienske vinproduktion går det til gengæld godt for den italienske vineksport, som i 2019 var på omkring 48 milliarder kr., hvilket er en stigning på 4% sammenlignet med 2018.

En stor del af fremgangen skyldes Brexit, som førte til en massiv salgsfremgang af specielt Prosecco til Storbritannien. Salget af Prosecco steg med hele 11% i 2019, da vinimportørerne som følge af usikkerheden omkring Brexit købte hjem til lager.

Indlægget Den italienske vinproduktion faldt med 12% i 2019 blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk

Italiensk politi afslører vinsvindel i Oltrepò Pavese

Endnu engang rammer en sag om vinsvindel i Oltrepò Pavese medierne. Det endda kun få år efter den sidste store skandale ramte området. Tilbage i 2014 var det ledelsen af vingården Terre d’Oltrepo, der stod forskud i en sag der involverede omkring 200 personer. I den aktuelle sag er det ledende personer fra kooperativet Cantina Sociale di Canneto, der er i centrum for efterforskningen.

I onsdags slog italiensk politi til mod 28 forskellige lokationer, hvilket førte til en lang række beslaglæggelser af dokumentation, ligesom 5 ledende medarbejdere blev anholdt. Det var uregelmæssigheder i de indberettede produktionsdata fra 2018 fra Cantina Sociale di Canneto, der førte til at politiet startede en efterforskning mod vingården.

Det italienske politi gennemførte både telefonaflytning og videoovervågning af de mistænkte. Dette førte til at politiet opdagede en manko på 1,2 millioner liter vin i forhold til Cantina Sociale di Canneto’s egne opgørelser. Det er usikkert, om noget af den falske vin er blevet eksporteret.

Politiets efterforskning, som har varet mere end 1 år, omfatter forfalskede fakturaer, forfalsket høstrapport for 2018 og direkte svindel med vin. Der er i vinproduktionen brugt en lang række ingredienser, som er forbudt i forhold til standarder for de pågældende vine. Her er blandt andet blevet brugt sukker, vand og kuldioxid til fremstilling af vin, ligesom man har blandet vin af dårligere kvalitet i for at øge produktionsvolumen.

Dertil kommer, at Cantina Sociale di Canneto’s havde brugt forskellige aromaer i et forsøg på at efterligne den aromatiske profil og smag, som er typisk for vinene fra Oltrepo Pavese. Ovenikøbet blev nogle af vinene mærket som værende økologiske vine.

Som sagt skal vi kun tilbage til 2014 før vinsvindel i Oltrepò Pavese var på forsiden sidste gang. Dengang havde det store negative indvirkninger på hele områdets vinproduktion. I provinsen Pavia er der over 13.0000 hektar vinmarker og ca. 1.400 vingårde og som en af de mere anonyme vinområder i Italien har man ikke brug for endnu en stor sag om vinsvindel.

Indlægget Italiensk politi afslører vinsvindel i Oltrepò Pavese blev først udgivet på WINEnews.dk.

http://www.winenews.dk