Tag Archives: Italien – Nyheder

Sicilien: Vinhøsten 2019 bliver lille men kvaliteten høj

Foreløbige tal fra Consorzio di Tutela Vini DOC Sicilia viser, at druehøsten 2019 på Sicilien er omkring 30% mindre end i 2018.

Seks uger inde i høsten har vinproducenterne imidlertid en tro på at 2019 bliver en fremragende årgang. De første vinstokke, der blev plukket, var de hvide druer i form af Pinot Grigo, Chardonnay, Grillo og Lucido. Fra alle sider meldes der om druer af høj kvalitet.

Vinhøsten på Sicilien startede i år først den 5. august – 10 dage senere end i 2018 – forsinket af et kold og vådt forår. Høsten forventes endeligt at blive afsluttet i oktober måned.

Årets vinhøst startede med høsten af Pinot Grigio, hvor mængden, ifølge Consorzio di Tutela Vini DOC Sicilia, ser ud til at blive omkring 40 % mindre end i 2018. Samme tendens viste druesorter som Viognier og Merlot, hvor man har set et gennemsnitlig fald i produktionen på 30-35 procent i forhold til 2018.

Den senere start på vinhøsten i år har betydet, at druerne er blevet mere aromatiske, hvilket skulle resultere i at vinene også vil fremstå mere aromatiske.

Indlægget Sicilien: Vinhøsten 2019 bliver lille men kvaliteten høj blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Tenute Piccini køber Chianti Geografico

Tenute Piccini, der en toskansk vingruppe, der ejes af Piccini-familien, har købt det historiske kooperativ Chianti Geografico for 55 millioner kr. Med købet af Chianti Geografico redder Tenute Piccini kooperativet fra en truende konkurs.

Chianti Geographic, der blev grundlagt i 1961, var det første kooperativ i Chianti. At kalde det et kooperativ dengang var nok lidt misvisende for Chianti Geographic blev først og fremmest dannet for at forsvare det geografiske område Chianti, mod andre toskanske vinbønder, der forsøgte at udvide området. Dengang var formålet også at skabe et fælles rum og en struktur, hvor vinbønderne sammen kunne forbedre kvaliteten at de enkelte medlemmers egne vine, som dengang blev solgt med deres egne etiketter. Først senere har det udviklet sig til et egentlig kooperativ, som i dag omfatter 60 vinproducenter.

I de senere år har Chianti Geographic haft økonomiske vanskeligheder. Tenute Piccini har holdt hånden under Chianti Geographic ved i første omgange at have forpagtet driften for så nu at købe det. Foran ligger nu et 3-årig relanceringsprojekt, hvor den ejer vil modernisere produktionen. Fremover vil den ønologiske konsulent for Chianti Geographic være Riccardo Cotarella.

Tenute Piccini startede i 1882 med kun 7 ha vinmarker. I dag 137 år efter råder Tenute Piccini over mere end 400 hektar vinmarker og omfatter med erhvervelsen af Chianti Geographic nu 7 vingårde (5 i Toscana og 1 på Sicilien og 1 i Basilicata. Tenute Piccini hovedfokus er på vinene fra Chianti og Chianti Classico, hvor deres produktion i dag udgør mere end 10% af hele produktionen af Chianti. I 2018 havde Tenute Piccini en omsætning på knap 500 millioner kr. og producerede 16 millioner flasker vin.

Denne nyhed er første gang bragt på www.italianwineclub.dk.

Indlægget Tenute Piccini køber Chianti Geografico blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Tenuta dell’Ornellaia med ny kunstnervin

Tenuta dell’Ornellaia er nu klar med sin 11. kunstnervin, som denne gang er designet af den amerikanske kunstner Shirin Neshat. Tilbage i 2006 lancerede Tenuta dell’Ornellaia et særligt kunstprojekt kaldet “Vendemmia d’Artista”. Siden har Tenuta dell’Ornellaia hvert år fået en international anerkendt kunstner til at udsmykke vinflasken, så udsmykningen udtrykker den enkelte årgangs særlige karakteristika.

Ornellaia 2016, som er en Bolgheri DOC, er lavet på en blanding af druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Temaet for dette års vin er ”Tensione”, hvilket vel bedst kan oversættes med ordet spænding. Her brugt om alle de forskellige og modsatrettede naturelementer i forbindelse med vinen tilblivelse. 2016 var et år med rigelig sol, ikke overdreven varme, en tør sommer og den rette mængde nedbør, alt sammen perfekt for at opnå en stor vin.

Som traditionen byder, er der lavet en begrænset serie på 111 store flasker kunstnervin – 100 i dobbelt magnum, 10 imperials (6 liter) og 1 Salmanazar (9 liter) – som alle sælges på en auktion til fordel for projektet “Mind Eye”, der er skabt af Guggenheim Museum. “Mind Eye” er et projekt, som har til formål at hjælpe blinde eller folk med nedsat syn til at opleve kunst gennem brug af alle ens sanser.

Foruden etiketter til de store flasker, er der også designet en speciel etiket til flasker på 750 ml. Køber du en kasse med 6 flasker Ornellaia i normalstørrelse, vil den ene flaske have en kunstneretiket på.

Salget af de første 10 års udgaver af “Vendemmia d’Artista” har gjort det muligt for Tenuta dell’Ornellaia, at donerer cirka 15 millioner kr. til velgørenhed.

Denne nyhed er første gang bragt på www.italianwineclub.dk.

Indlægget Tenuta dell’Ornellaia med ny kunstnervin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Cantina di Rauscedo under mistanke for svindel med vin

Hver uge sin sag om svindel med vin i Italien fristes jeg til at sige. Kun en uge efter, at to producenter af Prosecco er kommet under anklage for at have tilsat sukker til deres vin, er den gal igen. De italienske myndigheder gennemførte den 30. januar 2019 en omfattende politiaktion, hvor de gennemførte ransagninger i Friuli, Emilia-Romagna, Toscana, Campania og i Puglia. 50 virksomheder, herunder flere vingårde, destillerier, private hjem og transportvirksomheder i forbindelse med en mistanke om svindel med vine hos Cantina di Rauscedo i Friuli.

Over 20 personer er foreløbigt blevet sigtet for svindel med vin. Blandt de sigtede er både producenter af vin og de juridiske ansvarlige for vinkooperativet Cantina di Rauscedo. Cantina di Rauscedo er under mistanke for uretmæssig at bruge betegnelsen DOC og IGT for vine, der ikke lever op til kravet for disse betegnelser.

Mistanken er, at der er blevet fremstillet vin af druer, der er langt over det tilladte maksimale udbytte. Desuden er der mistanke om, at der er blevet fremstillet vine, der er faldet under de foreskrevne mindsteindhold af alkohol, og at der desuden er blevet brugt andre druer end det, der er oplyst.

Der er ingen sundhedsmæssige risici med de pågældende vine. Der er bare ikke en vin, som lever op til kravene for DOC- og IGT-vine. De italienske myndigheder er af den opfattelse, at hovedparten af de berørte vine er blevet solgt til udlandet, hvorimod de vine som er solgt på det italienske marked skulle leve op til kvalitetskravene.

En liste over de vine som er i søgelyset, er endnu ikke offentliggjort. Det skulle dreje sig om vine fra områder omkring Pordenone, Udinese, Trevisio, Venedig, Padova, Reggio Emilia, Modena, Ravenna, Firenze, Livorno, Napoli og adskillige byer i Puglia.

Edit: 8. februar 2019
Anklagemyndigheden har i ovenstående sag fået rettens tilladelse til at beslaglægge 30.000.000 millioner vin, som er blevet opbevaret forskellige steder i Friuli og Veneto. Det omfatter alene vin fremstillet på druer fra høsten 2018.

Indlægget Cantina di Rauscedo under mistanke for svindel med vin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk