Tag Archives: Ikke kategoriseret

Soula

20 år gammel Roussilon grenache

Det her er pivhamrende moderne vin, fremstillet lang tid før det blev moderne. Det er noget som poppet som let grenache med luftighed og finesse. Samtidig kan man vist roligt sige at vi er i naturvinskategorien. På mange måder noget der dårligt var opfundet for 20 år siden, men som stadig smager fuldstændig vanvittig godt. Denne flaske Soula er endt i min kælder for godt 15 år siden. Formentlig fra Jan, eller Mortens kælder. Det var en tid hvor vi smagte en masse forskelligt Languedoc-Roussillon hos Morten i Ryesgade.

Nogle legendariske smagninger, som virkelig var med til at grundlægge min kærlighed, og forståelse, for dette område. Der er masser af enorm kraftig vin hernede, men så er der de producenter der formår at lave de helt store luftige vine som løfter sig over al medium-saften. Den her vin var med nogle gange og vakte altid interesse omkring bordet. En vin jeg husker fra den gang som en der “ikke var som de andre”. At det var naturvin og legede med lav svovl og ingen tilsætning. Det omtalte vi ikke som “naturvin” blot som sundt fremstillet efter gamle forskrifter.
At jeg har gemt denne så længe, skyldes at jeg flere gange har kigget på flasken og tænkt: Nej, den skal gemmes til en særlig lejlighed. Så ændrede jeg tankegangen til: Nej, den kan jeg ikke være bekendt at tage med til en BABOT (bring-a-bottle-or-two) den er nok knækket. Nu var det torsdag og der var købt store rib-eye hos den lokale IRMA. Med en anden flaske i baghånden, så poppede jeg denne, og lad os bare konstatere at den gav en flot oplevelse over de næste fem timer.

2000 Le Casot des Mailloles, Soula, Vin de Table (Banyuls-sur-Mer)

Det er de mærkeligste noter, der bare bliver ved med at udvikle sig. En vin der giver en stor oplevelse fra sig og fortæller sin historie hele aftenen. Det starter med en voldsom balsamisk note, sammen med klassisk våd jordbund, med masser af våde blade der nærmest ligger og gærer lidt i jordbunden. Der ligger tunge blommer nedenunder, sammen med syltede kirsebær og sort skiffer mineralitet. Umiddelbart lidt modstridende signaler med lidt syltet frugt, tungsind og alligevel en smuk lys farve i glasset. Eftersmagen her til at starte med er ikke imponerende.
Med mad og tid sker der bare mere. Der kommer flere nuancer og det syltede bliver bedre integreret med ren frugt og letheden synger bedre. En glimrende ledsager til en stor rib-eye.
Her fire timer efter åbning er det super elegant og man tænker virkelig at de prøver at efterligne alle de smukke lette garnacha vine der vælter ud af Madrid m.m. i øjeblikket. En friskhed i frugten nu der slet ikke taler om 20 år. Sjovt som duften trækker sig lidt og giver mindre, men smagsintensiteten stiger med tid og eftersmagen står helt rent.

Samlet set var det en virkelig god oplevelse, der beviste at en flaske “naturvin” godt kan overleve 15 års opbevaring under glimrende, men ikke super optimale forhold. Jeg opbevarer min vin i kasser, under en trappe op til 1. salen i vores rækkehus. Stabil, men absolut også al for høj temperatur. Med stor forskel mellem sommer og vinter. Generelt udvikler mine flasker sig lidt for hurtigt, i forhold til en optimal kurve. Denne endte dog med at overraske meget positivt. Ingen kogte eller for varme noter, som vine kan udvikle hvis de har været opbevaret for varmt. På sigt bør man have en kælder, eller en hel væg med vinkøleskabe ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Little Bastard Vs. Savennieres

Blindsmagning er en mærkelig størrelse og man kan til evig tid diskutere om det er sjovt, relevant eller ej. I dag var vi et par stykker der fik smagt et par flasker sammen. Jeg valgte at servere min åbent, på trods af at jeg ville have serveret den blindt. En åben servering er herlig, fordi man får mulighed for at fortælle vinens historie og forberede de andre smagere på konteksten af vinen. Det kan jeg godt lide, nogle gange. Andre gange skal vinen have lov til at tale selv.

Min vin har jeg lige fået hjem fra Tyskland, ja selv os der arbejder i vinbranchen kan finde på at købe direkte hos vinbønder og få det sendt. Jeg har købt et parti blandede bolcher fra min #winelover friend Jan Mathias Klein. Jan har et helt traditionelt vineri i Kröv i Moseldalen, som vist nok er verdens ældste vineri grundlagt i år 862. Staffelter Hof har gennem generationer fremstillet helt traditionelle vine, men har i de senere år omlagt til både at have traditionelle vine, samt mere skæve udgaver af såkaldt naturvin. Læs lidt om hvad det har betydet for Jan og hans vineri her. Jeg er jo et gammelt røvhul, men alligevel har jeg ikke skyklapper på. Alene af den grund bestilte jeg både traditionelt og de mere funky sager. Al den snak om naturvin og/eller ej, den tager vi lige på et andet tidspunkt, ellers stikker det her indlæg helt af ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Kopke-10-years-old-tawny

10 Years Old Tawny, Kopke

10 Years Old Tawny er en kategori hvor der er utrolig stor konkurrence i disse år. Desværre har det i mange tilfælde gjort at flere producenter virker til at slække på kvaliteten, for at kunne presse prisen. En trist udvikling, som drives af forbrugerens ønske om billigere vin. Uagtet Corona, eller andre kriser, så vil dette fænomen nok blive ved med at presse priserne ned. For mig gør det at jeg ofte deler 10 Years Old Tawny kategorien op i tre grupper:

  1. De meget oxiderede. Vine der virker til at være oxideret så meget som muligt, med tab af frugt og elegance som resultat. Ofte fremstår disse med en masse nødenoter og pudersukker, men slutter kort.
  2. De røde. Dem som er lagret med minimal oxidering og næsten fremstår med ruby-agtige noter. Dette kan gøres med eller uden finesse. I de værste tilfælde er disse søde og syrlige, uden særlig lagret karakter som man bør forvente i denne kategori.
  3. De balancerede, hvor der en kombinationen af oxidative noter og frisk frugt. De oxidative noter med ristede mandler og nødder, lidt tobak samt chokolade. Frugten med sorte kirsebær, blommer og brombær. Kunsten i en 10 års tawny er at finde denne balance, hvor frugt og lagring spiller sammen, uden at gå på kompromis med hverken eller.

Prisen afspejler i langt de fleste tilfælde om vi er i en af de to første grupper, eller om vi er i den kvalitativt bedre gruppe 3.

Kopke 10 Years Old Tawny, Porto

En af de flasker jeg altid føler mig tryg ved at vende tilbage til, da jeg føler at balancen er til stede. Generelt synes jeg at Kopke er en solid producent på de fadlagrede portvine. Her er først en note fra sidst jeg smagte denne blindt, til en smagning i Din Vinguide:
“Lys og klar i glasset med en fin og elegant stil i næsen. Ristede valnødder og lys chokolade, sammen med sort frugt. Mild i intensiteten i både duft og smag, hvor der er friske sorte bær fra skoven. Fin sødme/syre balance.”
Forleden fandt jeg en ½ flaske i min lokale Rema 1000 til kun 69,- hvilket jeg synes var yderst rimeligt. Endnu engang levede den op til både fruens og mine forventninger. Her er en frisk kirsebærfrugt som holder den levende, samt lige netop de ristede nødder som jeg godt kan lide. Lidt rosinpræg, men ikke for meget. Pæn renhed i afslutningen.

Min anbefaling må være at passe på og være selektiv med din 10 Years Old Tawny, Med ca. 10 års fadlagring så synes jeg egentlig at det er sjovere at gå på jagt i Colheita kategorien, hvor du også får årgangens karakter med i glasset. Næste skridt op af stigen er 20 Years Old Tawny, hvor der virkelig kommer noget mere dybde i smagen. Generelt er der heller ikke den samme jagt på at presse prisen i 20 års, så der kan kommer bedre balance og mere kærlighed i flasken.

Her kan du læse min guide til mange af de forskellige udtryk som godt kan forvire lidt på etiketterne på Portvin.

The post 10 Years Old Tawny, Kopke appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Bouscasse-1998

1998 vs 1947, den der gemmer til natten…

Ja, den der gemmer til natten, gemmer til katten. Er det ikke sådan det gamle ordsprog går. En flaske 1998 Chateau Bouscassé, Vieilles vignes, Madiran havde nok ligget et par år for længe, men sådan går det en gang imellem når man samler vin. Tror næppe der er en vinsamler, der ikke har åbnet en flaske en postgang for sent. trist er det, når vinen er på vej ned af bakke og oplevelsen ikke er hvad man oprindelig havde håbet på.

Et af de spørgsmål jeg har fået flest gange i løbet af årene er; Hvor lang tid kan vin ligge?

Svaret bliver altid utrolig svævende, noget i retning af: Det kommer an på årgang, producent, område, drue etc. Altså sagt på lidt mere kompliceret vinsprog: det kommer an på de naturlige og menneskelige faktorer der påvirker vinens endelige stil og kvalitet.

I denne corona-tid har jeg været i gemmerne og rodet lidt rundt i min vin. Der er mange ting der har fået lidt alder og vine der stadig er alt for unge. Jeg har hevet en omgang vine frem som vi prøver at nyde i disse dage, for at få lidt spræl ind i en ellers trist indelukket hverdag. Det er sjovt, for nogle vine byder på store oplevelser, andre har desværre ligget lidt for længe.

1998 Chateau Bouscassé, vieilles vignes, Madiran

En vin der er fremstillet på druen tannat, fra virkelig gamle vinstokke mellem 50 og 100 år gamle. Generelt giver tannat vine med høj syre og tannin, der har godt af at ligge nogle år. I denne relativt varme årgang 1998 startede denne med stor koncentration og power. Jeg husker at jeg smagte den som yngre og havde lagt denne flaske hen til “en særlig lejlighed”. Nu kom den frem og viste sig så at være lidt træt. Jeg undersøgte lidt på Cellartracker for at se hvad andre havde oplevet for nylig med vinen. Det holdt mine forventninger nede, så den blev blot serveret til en gang svinekæber.
Stadig en flot næse med sorte kirsebær, blommer og tobak. En del tertiære noter blandede sig, men frugten sneg sig flot op af glasset. Smagen var lidt flad og uden den store tæthed og tyngde jeg havde håbet på. De tertiære noter med tobak, læder og tjære havde overtaget på frugten. Lidt trist, men så lærer man lidt af det.

2002 Quinta do Carmo, Reserva, Alentejano

Et prestige projekt i Portugal, af folkene bag Chateau Lafite. Denne vin var også bare blevet for gammel og stod tør, brun og trist i glasset.

1947 Chateau le Cauze, Saint Emilion

En flaske som pludselig lækkede voldsomt inde i kælderen. Min søn så at der nærmest lå en sø under denne, så vi valgte at hive den ud og op at stå med det samme. Den havde tabt en del vin og standen var under toppen af etiketten på den gamle flaske. Forhåbningerne var helt i bund. Da jeg to timer senere skærer kapslen af, kan jeg se at proppen er faldet ned i vinen. Formentlig da den blev rejst op. Forhåbningerne blev helt i bund. Jeg tænkte pyt, men hældte den i et glas inden den skulle i vasken. Pudsigt nok så den flot og blank ud. For mig er det en væsentlig rettesnor med ældre vine. Hvis en vin er blank i overfladen, så plejer den at være i live. Er den mat, så er den blevet for gammel og træt. En tommmelfingerregel som plejer at virke for mig.

Det osede op af glasset med den fineste rene frugt, naturligvis med masser af alderstegn. Her var tørrede rosenblade, syltede blommer og så alligevel en renhed i både duft og smag som var fantastisk. Fin elegance i eftersmagen og en god balance i vinen. Virkelig en god oplevelse, hvor vi i den grad blev overrasket af en meget gammel flaske, i virkelig dårlig stand.
I gamle dage fremstillede man vin på en anden måde, hvilket bare gør at de gang på gang viser sig mere holdbare.
Denne flaske var tappet af Fritz Paustian Jr. som sidenhen stiftede Taster Wine. Desværre kan jeg ikke huske hvordan flasken er endt i min kælder.

The post 1998 vs 1947, den der gemmer til natten… appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Graillot-Belle

Crozes, St-Joseph og podcast

Nordrhone byder på nogle vine der for mig forener power og elegance. Den måde syrah dyrket i dette relativt kølige klima udtrykker sig så anderledes, end når den kommer i varmere områder. Et unikt udtryk i flasken, hvor der ofte findes en stålsat rygrad med rank syre og en masse herlige sorte noter; i form af tobak, skiffer, lakrids, friskkværnet peber og sorte kirsebær. Læg hertil friske noter af rød frugt og et kys af frugtsyre fra den lange vækstsæson, så hænger tingene rigtig godt sammen for mig. Det er vine som jeg nyder at sidde med snudeskaftet i og bare følge udviklingen, desværre smager de så godt så flasken hurtigt tømmes. Et andet udtryk jeg ofte tænker på når jeg drikker disse vine er luftighed. Det er et lidt pudsigt udtryk, men som for mig dækker over den løftede frugt der kan være på midt-paletten, hvor tingene flyver lidt højere i munden, uden helt at smøre tungen ind i mørk frugt. Den kombination hvor vinen føles let, og alligevel har tyngde.

I disse tider har jeg
haft mulighed for at hive det meste vin frem fra gemmerne og kigget lidt nærmere
på det. Det har heldigvis givet en samling gode flasker, der skal nydes over
den kommende tid. Vi er heldigvis et solidt hold lukket inde her, med fruen og
mig, samt vores to store drenge. De fleste dage behøver jeg ikke at drikke
alene ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

2009-trafford-touriga-nacional

Touriga nacional fra Sydafrika

I går fik jeg en virkelig interessant vin forbi mit Zalto Universal glas. En vin som jeg fik serveret åbent og var ret nysgerrig på, allerede inden jeg stak næsen i glasset. For mig er Sydafrika et af de mest interessante vinlande i disse år, med så mange aspekter der venter på at blive opdaget af den danske vinelsker. Dem der er så tossede at blive ved med at snakke om gamle dages brændte gumminoter i pinotage, de udelukker sig selv fra nogle store oplevelser. For mig er chenin blanc og shiraz de to druer som jeg har størst fornøjelse af herfra, men det skal ikke udelukke oplevelser med mere spektakulære/skæve druer som i dette tilfælde touriga nacional.

Touriga nacional er en drue der primært dyrkes i Portugal og er hoveddruen i Dourodalen til både Portvin og rødvine herfra. Det er en tyksindet drue som har højt niveau af syre og tannin. Ofte med smagsnoter af sorte bær, skiffer og med aldre kommer der både tobak og lakrids frem.

Denne vin er en del af Cape Winemakers Guild som er et fremragende set up. Det er en sammenslutning af de bedste vinmagere i Sydafrika, som alle sammen bidrager til at løfte niveauet på flere forskellige niveauer. Der har gennem tiderne været fokus på at lave mousserende vine, forstærkede vine (læs: i stil med Portvin), Cape Blends og i disse år er der også fokus på nye områder, samt nye druer. Hvert år fremstiller hver vinmager en, eller flere vine, i små mængder. Disse udbydes på årets auktion og rangerer altid blandt de bedste vine fra landet. Jeg har smagt en del vine fra CWG gennem årene og må sige at de for mig bør stå på enhver vinelskers bucket list.

2009 De Trafford, Sijnn Winery, Touriga
Nacional, Cape Winemakers Guild, W.O. Swellendam

Det er sort det her, men ikke sort som sort frugt, mere som skiffer. Det vælter op af glasset med mange spændende noter, der gør at man gerne stikker næsen tilbage. Ud over skiffernoten, som er den pudsige der stikker af og fanger interessen, så er der mange andre aspekter at nyde. Lakrids, frisk peber og naturligvis en stor mængde moden sort frugt; brombær, sorte kirsebær og friske blommer. Det overraskende er egentlig at det ikke ”er for meget”, her er balance i tingene og det bekræftes i smagen, hvor frugtsyren holder vinen levende og interessant. Renhed og ikke for meget fad til at vælte korthuset. En virkelig lækker vin, som hvis den skal sammenlignes med noget bliver enten Nordrhone, eller naturligvis Douro. Helt klart en flaske man har lyst til at prøve igen.

Jeg har gennem årene
prøvet en del vine fra De Trafford som producent. Generelt er stilen rank med
god friskhed og syre, altid med en god underliggende moden frugt. En producent
jeg stærkt kan anbefale fra Sydafrika.

Vinene fra De Trafford forhandles af SA Wineimport, denne flaske kom fra privat kælder.

The post Touriga nacional fra Sydafrika appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Kammusling

Jordnær – en fantastisk oplevelse

Reklame: Jeg var inviteret på Restaurant Jordnær af restauranten

For mig en af de bedste restaurantoplevelser jeg havde i 2019. En aften hvor alt var i balance. For mig kan en restaurantoplevelse deles op i mange delelementer, hvor den helt store glæde først indtræffer når de alle er i top. Denne aften blev alle punkter hakket af; selskabet var perfekt, lokalet er smukt og enkelt og man føler sig godt tilpas i stolene. Ikke for tæt på de andre, heller ikke for langt væk. Servicen er helt i top; til stede konstant, uden at være anmassende. Rigtig flot vinkort, som vi ikke fik udnyttet da vi selv havde et par flasker med. En kok og en værtinde som bare er så meget til stede, fyldt med smil og god stemning der flyder mellem personalet og væggene. Jeg var et stort smil da jeg gik hjem og i dagene derpå. En oplevelse der satte sig godt fast.


Kaffen serverede Erik Vildgaard for os i køkkenet – perfekt afslutning

En helt igennem fantastisk oplevelse, som det er svært at finde ord for. Dette køkken leverer så meget finesse og detaljerigdom på hver enkel tallerken at det er nemt at blive stum af begejstring. Køkkenet på Jordnær er baseret på råvarer der helst kommer fra nærområdet, men uden at være dogmatiske omkring det. Et enkelt stykke tun fra Stillehavet var med på menuen, men kun fordi der var en god forklaring på det. De forskellige serveringer var klart domineret af fisk og skaldyr, men igen med en enkelt omgang kød.

Her kommer ikke en slavisk gennemgang af alle retter, men et par af dem der virkelig gjorde indtryk (og hvor mit billede gør retten bare en anelse ære) . Jeg vil klart anbefale også at se Rasmus Palsgårds besøg på Jordnær, med meget flotte billeder.


En magisk kammusling, der nærmest smeltede på tungen

Rejer så smukt og elegant som det kan gøres

Æbleskiver, serveret med caviar på toppen. Herfra vil min drøm om æbleskiver se helt anderledes ud

Tun

Comté med trøfler

Ann-Toni får flamberet sin dessert

Samlet set en fantastisk aften, som blev sat lidt i relief af besøg på en 2 stjernet Michelin restaurant i London tidligere på måneden. For os var niveauet her til 2 Michelin stjerner.

Tak til Tina, Erik og det vidunderlige selskab af Jette og Søren.

The post Jordnær – en fantastisk oplevelse appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Lamy-Gaillet-Chassagne

Roumier og Cathiard vifter med flaget

Lidt noter fra en fantastisk aften i det bedste selskab. Utrolig interessant og lærerigt at være 4 mennesker om at dele vine på dette niveau. Det giver en absolut bedre forståelse, når man har tid, og mulighed for, at smage vinen flere gange. En rigtig dejlig aften, hvor vi fik noget god mad og hygget med gode mennesker. Tak for dejligt selskab, og gode flasker.

2012
Gosset Grande Millesime Brut Champagne

Første flaske af denne i Danmark, så rigtig sjovt at prøve. Fik 2006 nytårsaften, så nem at sammenligne i hovedet. Denne fremstod med god friskhed, men med overraskende meget autolytisk karakter. Med lidt tid i glasset åbnede den flot op for masser af appelsin, grønne æbler og citrus. Samlet set er denne for mig bedre fokuseret og med højere intensitet end 2006, som fremstår lidt mere bamset. Jeg glæder mig til at følge denne i årene der kommer.

2016 Lamy-Gaillat, La Romanée, 1.er cru, Chassagne-Montrachet

Serveret blindt, som eneste vin denne aften. Utrolig smuk duft med friske nødder, gruset mineralitet og et let røget element. Slank i stilen med en herlig saftighed og superklar til at danse. Jeg gættede på Chassagne 14 på baggrund af den flotte rene syre og herlige saftige stil. Som vinen stod i glasset fik den mulighed for at åbne op for god terroirdybde og ren frugt. Intet overgjort, intet for tungt.
Jeg har ikke hørt om Lamy-Gaillat som producent før, men det håber jeg at stifte mere bekendskab med.

2008 Domain des Comtes Lafon, Perrieres 1.er cru Meursault

Uha en lækker smørkop, den helt klare Meursaultcharme som man ikke så tit støder på. Her var der kombinationen af cremet nykværnet smør, samt en frugtsyre der stod som en pil gennem lokalet. Moden gul tropisk frugt, lidt fad og stor fylde. Lækker afslutning, som bare blev hængende. Perfekt sammen med en jordskokkesuppe.
Denne vin er for mig på toppen nu, men vil sikkert også smage godt de næste 5 – 10 år. Der er en fantastisk syre og frugt nok til at holde den.

1998
Domaine Ponsot, Grand Cru, Chapelle-Chambertin

Uha en sjov lille moden fisk i glasset. Lidt mere brun end jeg havde forventet, men klar i spyttet. Duften var for mig den helt store oplevelse med masser af lag. De lidt overmodne jordbær, syltede blommer og herlig våd skovbund. En af den slags næser der husker mig på hvorfor at man nogle gange bare kan sidde med næsen i koppen og glemme at drikke. I munden var denne meget mild og elegant, god ren rød frugt som spillede som en violin. Ikke så lang, men vandt point på sin finesse. Havde denne stået alene, så har den strålet på aftenen, nu blev den kørt fuldstændig over af de næste to kanoner.

2012
Domaine G. Roumier, Amoureuses 1.er cru, Chambolle-Musigny

Så flot i glasset med den reneste røde farve, lys og transparent. Duften er fra start for vild. Her er masser af små røde bær, jordbær, hindbær og kirsebær i et væk. Den friske mentol og et lidt urtet element. Fanget på et ungt men rigtig godt stadie. Denne flaske giver så mange forskellige lag fra sig, hver gang næsen kommer i glasset er der lagt ekstra til den helt rene frugt. Roumier leverer her en vin hvor fadet ligger som en understregning af kompleksiteten. I munden er der nogen nær fuldendt balance og en følelse som man sjældent får. Balance mellem intensitet, friskhed, dybde og så holdes det hele oppe af en luftighed så smilet breder sig fra øre til øre. Hver eneste tår har alle lag, er intens og levende, lang og saftig, uden på noget tidspunkt at blive tung. En af denne verdens helt store vine, som jeg er lykkelig for at have smagt på denne måde. Tak.
Barnemord? Nej det var ærlig talt ikke min opfattelse. Jeg ved at Roumier har potentiale til at udvikle sig på den helt lange bane, hvilket denne vin sikkert også kan. Denne aften var der dog ingen mangler, eller opfattelse af at vinen var lukket.

2008 Domaine
Sylvain Cathiard, Malconsorts 1.er cru, Vosne-Romanée

Endnu en unicorn-wine! Helt anderledes, men på fuldstændig samme høje niveau som Amoureuses. Denne var så smuk, med en mere sort kant. Duften så flot med mere sorte bær og et lidt røget præg fra fadet. Frugten står fantastisk rank og fylder så godt ud i alle kanter af munden og rummet. Vinen skriger på mange måder Cathiard, uden at jeg helt kan sætte ord på det. Måske er der kombinationen af frugt, luftigheden og kompleksiteten, helt uden at det bliver for meget.
En vin der fylder og kræver din opmærksomhed og et glas der bare kalder på at blive drukket. Denne vin arbejdede sig rundt i glasset, står ikke stille med lever konstant. Den sorte frugt står perfekt i baggrunden og så lægges der nye lag på med tid i glasset. Utrolig flot balance hvor frugten står i flot balance med tannin og syre. Eftersmagen bliver bare hængende. Ren uforfalsket frugt, uden noget som helst der trækker skævt. Smukt. En vin der ikke bliver glemt de næste mange år. Tak.

1982 Domaine Grassas, Bas Armagnac

Ovenpå en stor middag, så er det rart med et lille glas brandy.
Denne fremstod med utrolig frugtighed med tørret abrikos, kandiseret appelsin
og rene noter fra fadet. Præcis og elegant på samme tid, uden at alkoholen stak
af.

Tak til Ann, Evy og Lars for en fantastisk aften. Det er bare en fornøjelse at drikke så store vine i et selskab hvor der er tid til at tale om og nye hver enkel nuance. Vine på dette niveau har så meget fortjent at blive smagt på lidt flere gange, end hvis man er 10 om at dele en flaske.

The post Roumier og Cathiard vifter med flaget appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Frederiksdal-serien

Frederiksdal kirsebærvin 2018

Ja, jeg er ret vild med vinene fra Frederiksdal, det har jeg været i mange år. Jeg mener stadig det er et af de mest interessante vinprojekter i Danmark, heldigvis i stærk konkurrence fra mange gode producenter i landet. Igennem årene har der været skiftende vinmagere tilknyttet projektet, men hele vejen har det været godsejer Harald Krabbe, journalist Morten Brink Iwersen og kok Jan Friis-Mikkelsen der har stået bag. Nogle herrer der har været gennem mange svære beslutninger, af både stilmæssig, kvalitetsmæssig og økonomisk art. Vi fik et imponerende indblik i nogle af de svære processer i den dokumentar der blev vist i sommer på dansk tv.

De seneste år har vinmageren været Jonas Tofterup MW og årets sending af prøver er imødeset med stor spænding hos undertegnede, af samme årsag. Jeg har talt med Jonas et par gange i processen, og smagt prøver på nogle af hans eksperimenter. Der er mange sjove ting på vej. Men denne 2018 Vintage er første vin der frigives som er lavet af Jonas hele vejen igennem, så vidt jeg er orienteret.
Harald sagde engang til mig at det altid er sjovt at eksperimentere med disse vine, fordi man gør det med en vis tryghed. Som regel bliver det ikke værre end at det kan blandes op og bruges. Den saft som kommer fra disse Stævnskirsebær er yderst robust og kan klare mange forskellige typer behandling, uden at miste sin karakter. Forleden dag var jeg så heldig at få serveret en Vintage 2013 fra magnum, som viste hvad disse vine kan udvikle af tertiære noter med tid i flasken, derudover er jeg igang med en flaske 2015, der har stået åben i over et år uden at miste noget nævneværdigt i kvalitet eller smag.
Nå, men nu til smagningen. Alle vine er smagt let afkølet og uden bind for øjnene med alle mine fordomme og forhåbninger i behold. Der er brugt et Zalto hvidvinsglas til smagningen.

2018 Frederiksdal Vin af Kirsebær, lot 19-09, Harpelunde, Lolland, Danmark

Helt mørkelilla i glasset med vanlig frisk kirsebær-charme. Det er så rødt i duften, så man nærmest fornemmer en håndfuld kirsebær man presser i hånden, lige efter man har høstet dem fra træet bagerst i haven. Det dufter af sommer og gode minder. Med lidt tid kommer så de ekstre noter, fra gæringen, her er lidt blommer, figen og våd tobak. Smagen er mild og yderst frugtdreven. Mere frisk end den normalt er som helt ung. En utrolig cremet struktur med nærmest fløjlsblød følelse i munden. Luftig og mere let end tidligere årgange. Stadig intens, med røde kirsebær, sorte brombær og lidt knækket gren som giver et frisk pust. Eftersmagen er frisk rød frugt, med lidt tobak og mørk bitter chokolade. En flot vin, der vil passe fremragende til desserter med mørk chokolade, eller syltede bær. 91 point

Frederiksdal Vin af Kirsebær, Sur Lie, lot 19-10, Harpelunde, Lolland, Danmark

Sur lie betyder at vinen har ligger sammen med gærrester og andet bundfald i en periode. Det vil normalt give en vin med cremet mundfølelse og noter af brød og gærrester. Denne vin er sammenstukket af flere årgange, der har ligget på fade af forskellig størrelse og i forskellig tid.
Rød i glasset med en lille brun kant. En mere rolig duft med sorte kirsebær, chokolade og figner. En vin det er rart at sidde og dufte lidt til, der udvikler sig noter med lidt brunkager og andre krydderier. Smagen er intens med stor frugtsyre der giver friskhed til vinen. Fuld smæk på frugten, hvor de sorte kirsebær står først på listen, dernæst blommer og brombær. De næste noter kommer fra fadet med lidt vanilje, ristede mandler, lidt skiffer-mineralitet. Afslutningen holder hårdt ved, med lidt tannin og syre til at bide fra sig. En vin der kræver noget mad, gerne med masser choolade, ristede mandler, karamelbund og syltede bær. Lidt voldsom, men utrolig velbalanceret. 93 point

Frederiksdal Vin af Kirsebær, Rancio, lot 19-11, Harpelunde, Lolland, Danmark

Rancio er bare unikt, på så mange måder. Det at man kan have den form for opbevaring/lagring af vin er helt specielt. Idéen er at lagre vinen i store glasballoner udendørs, i al slags vejr. Det gør at vinen varmes op og køles ned, udsættes for lys og ilt. Denne vin står ude i ca ét år, hvorefter den lagrer et års tid på gamle Cognac-fade.
Lysere, men absolut også mere brun end rød i farven. Eksploderer op i næsen, også mere end jeg husker den plejer. Rancio-noter med bitre nødder, hengemte bær og en masse tobak og cigarkasse. En vin til den connaisseur der gerne vil udfordres på næsen, her sker virkelig noget andet end bare ren frugt. Der er lidt noter der minder om en gammel pose ristede mandler, sammen med en tør sommerskov, lidt støvet og åben for fortolkning. Er der frugt? Ja for pokker; blommer, brombær og sorte kirsebær. Smagen er blød og charmerende. Her taler vi om at sidder i en dyb lænestol med en god bog og en Stan Getz plade. Hygge. Balance mellem intens sort frugt, læder og tobak, ristede nødder og så bare et smæk til sidst fra syren. Levende og utrolig kompleks. Ikke en vin man altid vil have lyst til, men når man vil udfordres lidt, så sker der virkelig noget her, på baggrund af friskhed. 94 point.

Likør og Vermouth skal jeg lige arbejde lidt mere med, inden jeg omtaler dem. Det er klar vine som skal blandes med det rigtige, på den rigtige måde.

Samlet set er det endnu engang et stærkt sæt der er kommet fra Frederiksdal. En af de ting der tales meget om er hvad disse vine skal drikkes til. Ris a la mande og risengrød er der mange der er fan af. Jeg synes at disse vine virkelig kan vise deres nuancer sammen med oste, gerne herligt modne. Rancio udgaven vil jeg også gerne sætte til lammekølle, med masser af hvidløg og urter.

The post Frederiksdal kirsebærvin 2018 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Vintage-1994-propper

1994 Vintage Port horisontal

19 mand og 51 flasker Portvin fra den bredt deklarede årgang 1994. En årgang der ifølge alle eksperter er på absolut højeste niveau. Samlet set, så var vi absolut ikke imponerede denne aften, mere om det senere. Der var mange vine der smagte godt, men få der smagte mere end godt. Endnu færre der var i outstanding. En utrolig stor oplevelse at smage så mange vine fra én årgang. Tak til Peter Andersen for at samle og sætte smagningen op.

Alle vine var åbnet et par timer inden smagningen startede. Dekanteret fra bundfaldet, hældt tilbage på sin egen flaske, pakket ind i en brun papirspose, rykket rundt, påført nummer af person der ikke havde pakket ind. Rækkefølgen af vinene var dermed absolut tilfældig. Vinene blev serveret i 4 sæt af 12 flasker, samt 3 løse vine til sidst. Vinene blev serveret let afkølet, men ikke så kolde så de udviklede sig voldsomt fra serveringstidspunktet. Vi havde ca. 1 time til hver sæt med 12 vine. Mellem 2. og 3. sæt blev der serveret ost, rillette og brød.

Undskyldninger kommer der altid efter sådan en smagning. Hvorfor er det en på papiret mindre vin der vinder, hvorfor er det ikke Fonseca, Taylor’s eller en af de andre store kanoner? For mig er der ingen undskyldning der gælder. Alle Portvine er 25 år gamle på smagetidspunktet og bør vise hvad de kan. Forhåbentlig er der flere der har potentiale til at blive gemt længere og stadig kan udvikle sig, men efter 25 år bør de efter min mening vise sig godt nok. Det er min vurdering at en god håndfuld fra denne aften har mulighed for at udvikle sig i yderligere 10 år.


Tydelig forskel i farven mellem to vine.

For nogle er 51 vine meget at smage på én aften, men de fleste af os 18 smagere var friske nok til at bedømme fra start til slut. Vil vine med meget sødme klare sig bedre, eller vil det være de vine der har mest tannin/syre struktur der vinder? Når jeg kigger på resultatet, så vil jeg mene at hverken sødme eller struktur har styret os. Det har mere været vinens balance der har skaffet gode point. Alle smagere har naturligvis valgt at tolke 100 point skalaen på deres vis, hvilket bør blive udjævnet når point samles.

Overordnede tanker

Jeg havde forventet en del meget mørke vine, med en tæt struktur med høj syre og tannin. Vine der gerne skulle vise potentiale til at blive gemt 20 år mere. Der var klart flest vine der viste sig fra deres modne side, med brun farve og lyse. De var samtidig drikkeklar med bløde tanniner, mild syre og noter af udvikling i form af svampe, nødder og gammel tobak. De fleste var overraskede over hvor udviklede mange af disse vine fremstod.

Jeg har lavet to pointoversigter. Dette for først at vise hvad rangering blev med point fra alle 18 smagere. Den anden for at se om det vil blive mere rigtigt hvis vi fjerner de 2 højeste og de 2 laveste karakterer. Der er visse vine der får en bedre placering, men jeg vil holde fast i at

Til venstre:
Placering, mine point, samlet gennemsnit fra 19 smagere, vin

Til højre:
2 laveste & 2 højeste point fjernet. Placering, gennemsnit af 15 smagere, vin

Jeg er sikker på at man kan pille disse tal voldsomt mere fra hinanden. Eneste der er sikkert er at Sagrado er samlet vinder, hvilket ikke var forventet af mange.

Håb og konklusion

Jeg håber at disse vine er i en lukket fase og at jeg vil støde på nogle af de såkaldt store Vintage 1994 Portvine om godt 10 år, der viser de rigtige takter. Mange af disse ville jeg dog blot nyde nu. Fremadrettet kan vi nok forvente yderligere prisstigninger på de bedste Portvine, så lad os nyde og købe de mindre producenter hvor der er fremragende kvalitet til pengene.

Anti-disclaimer: Jeg var inviteret til denne smagning på lige fod med de andre deltagere og har selv betalt for at deltage.

The post 1994 Vintage Port horisontal appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk