Denne sommer startede med et besøg hos Dr. Hermann, som bor i Erden ved Mosel floden. En vinproducent jeg har beundret på afstand gennem en del år, ved at købe vinene hos den danske importør Atomwine. Jeg synes det er vine med stor præcision, over middel syre og en utrolig elegance. Det er især i mine favoritkategorier jeg har smagt, og drukket, bredt i sortimentet. Kabinett og spätlese med en anelse sødme til at balancere den høje syre giver vine i en unik balance. Det er vine, som man slet ikke kan lade være med at drikke når først proppen er hevet op. Nu var der endelig mulighed for at besøge Dr. Hermann, da vores sommerrundtur startede i Mosel.
Ürziger Würzgarten, Erdener Prälat og Erdener Treppchen
Christian Hermann tog imod
Christian Hermann bød velkommen med tør riesling, inden vi gik til de søde
Forleden havde jeg glæden af at besøge Pierre Mignon Champagne, i Epernay. I smagelokalet hos Pierre Mignon er min gamle ven Denis Garret sommelier og tager sig af gæsterne.
Hvis du vil læse mere om hvad du kan blive tilbudt hos Pierre Mignon i Epernay, så kan du læse det her.
Vi var afsted 4-tosser-på-tur og var glade for at blive taget så godt imod hos Pierre Mignon. Efter et hurtigt glas i lobbyen blev vi ført ovenpå til smagelokalet, hvor der var dækket op til den helt store tur.
Hvad er en Masterclass med Denis?
Vi var fem personer til smagningen, dels mine to venner Mette og Thomas, min hustru Ann-Toni og den svenske forfatter Fredrik Schelin. Vi fik serveret en bred vifte af champagner fra udvalget hos Pierre Mignon. Alle vine serveret i afstemte glas, fra Lehmann. Det spillede maksimalt. Denis havde sørger for et udvalg af oste, charcuteri og laks, for at teste hvilke kombinationer vi bedst kunne lide. Det var en super fed måde at arrangere smagningen på.
Desværre er min noter forsvundet, efter smagningen. Et stykke papir på en ferie, er ikke en god idé. Derfor kommer der her billeder og noter frisk fra hukommelsen.
De unge damer overfor mig, der lyttede til Denis, smagte og lærte.
Cuvée Pure stod rigtig flot og rent i glasset. Sammen med den røgede laks var der en super balance for mig.
Blanc de Blancs Grand Cru var en stor flot vin, hvor der var masser af fylde. Den blev serveret sammen med en Blanc de Noirs, for at vise forskellen på hvid vin, lavet på hhv hvide og blå druer. Vi smagte dem med forskellige oste og især denne Blanc de Blancs sammen med den tørre parmesan passede fortrinligt.
Denis Garret orkestrerede smagningen for os. Jeg mødte Denis i Sydafrika for en del år siden, under en dommertjans til Michelangelo Wine Awards. Tak til Denis for at tage så godt i mod os, på hans hjemmebane i Champagne.
Vi sluttede af med topvinen fra Pierre Mignon. Clos des Gravieres i to årgange. 2009 og 2011. Denne vin kommer fra en mark tilplantet i 1950erne i Breuil. En af Champagnes små mesterværker og på højde med de bedste prestige-cuvéer fra området. 2009 var klar til at nyde nu, 2011 var stadig lidt lukket men med et stort potentiale.
Hele linjen vi smagte. Grand Vintage Rosé 2012 var en dejlig kødfuld rosé med masser af røde noter og god længde.
Vi forlod et syndigt rod, meget klogere, både på Champagne generelt, men især på de gode flasker fra Pierre Mignon. På vejen ud fik vi handlet et par flasker, som vi nød på resten af turen. Vil du købe vinene fra Pierre Mignon, så handles de hos Skovgaard Vin her i Danmark.
Damerne fortrak til de bløde stole, for endnu et glas inden afgang. Jeg nød det sidste af min Clos de Gravieres 2009, samt rosé.
Thomas var den bedste tjener og hjalp ned med glas til alle.
Ja, det kan man godt. Hvis man bare tror at det er noget marmeladesaft, så tager man grueligt fejl. Australien rykker helt i vildt i disse år og er begyndt også at producere en køligere og lettere stil af vine. Denne stil er yderst eftertragtet i disse år, så det er et smart træk. Forleden var jeg til smagning af pinot noir fra Australien og der var mange gode oplevelser i glasset.
Konklusion først: pinot noir fra Australien må meget gerne komme fra det sydlige område omkring Melbourne. Mornington Peninsula, Victoria og Yarra Valley er områder der skal ind på radaren. De kølige områder der ligger her, leverer vine med finesse, balanceret alkohol under 14 % og saftige røde frugtnoter. En stil der vækker minder fra andre steder i verden. Endnu engang kan vi slå fast:
“Alle vine på pinot noir skal IKKE sammenlignes med Bourgogne, men sammenlignes med hinanden.”
De senere år har vist mig, og helt sikkert også mange af jer andre, at pinot noir kan smage fremragende, når det kommer fra Oregon, Californien, Central Otago, Baden, Pfalz, Mosel, Østrig, Alto Adige, Chile … fortsæt selv listen, der er flere områder der er interessante. At påstå at disse vine er “burgundiske” synes jeg er letkøbt. Det vi i mange tilfælde mener er at de er vellavede og i flot balance.
Udfordringen smagsmæssigt, for dig og mig, det er at smage terroir-forskellene i disse vine, for på den måde at finde ud af hvordan de adskiller sig fra hinanden. For hvad er det der adskiller disse vine? Jeg har svært ved at finde det. Den ene dag, eller flaske, siger at det er den kandiserede frugt i område X der er udslagsgivende. Næste dag, eller flaske, peger på at område Z har denne karakter. For mange af vinene er det væsentligste at de ikke er “for meget”. Der er ikke for meget alkohol, der er ikke for meget farve, der er ikke for meget tryk på smagen, der er ikke arbejdet for hårdt med fadet. Det er vine som har en lethed og balance som vi godt kan lide. Tak for det til de kære producenter.
Personligt har jeg ikke et favoritområde, men Australien røg klart i top forleden. For mig er det mere producenten, end et givent område man kan sætte i bås. Det er ønsket om at lave en lettere stil, som bliver interessant. Flere af de ovenfor nævnte områder, kan levere i begge ender af skalaen. Der produceres også plonk i gode områder. Vine som er høstet for sent, fremstillet uden ønsket om lethed, vine med sødme og høj alkohol som skæmmer den fine frugt fra pinot noir druen.
Smagning hos ambassadøren
Jeg var inviteret til smagning hos Australiens ambassadør i Danmark; Kerin Ayyalaraju. Vi blev introduceret til området af Guy Woodward, der havde stor ekspertise på området.
Denne dag smagte vi ni vine, desværre af næsten umulige vinglas. For mig er pinot noir en krævende drue på mange måder, den kræver absolut også et glas som er egnet til den.
Mine tre favoritter på dagen var:
2021 Tolpuddle, Pinot Noir, Tasmania
Herlig vin med en smuk floral næse der åbnede flot op, selv i det lille glas. Det kølige klima på Tasmanien har muligvis bidraget ekstra til en lufitg stil, hvor frugten nærmest svævede hen over tungen. Masser af lag og utrolig flot ren lang eftersmag. En levende vin, som gjorde mig yderst glad. 93 point. Kan købes hos Laudrup Vin
Lidt for sød i næsen, men det udviklede sig i en mere urtet retning. Meget elegant stil, med en utrolig kerne af ren rød frugt. Charmerende og utrolig drikbar i stilen. Den søde start gik ikke med til smagen, hvor det mere var den røde frugt, hvid peber og mineralitet der styrede festen. En stor fornøjelse. 92 point. Kan købes hos Sigurd Müller Vin
En vin hvor fad og rød frugt dansede hånd-i-hånd over engen. En oplevelse af balance i munden, hvor sødme, syre og rød frugt stod flot i forhold til hinanden. Fadet er der, men overskygger på ingen måde frugten. God intensitet og friskhed i afslutningen. Et saftigt indtryk, der holdt godt ved. 93 point. Ingen kendt importør.
Stor tak for invitationen, det var en stor fornøjelse og jeg blev markant klogere på emnet.
50 år er mega lang tid, både for mand og vin. Denne aften skulle min 50 års fødselsdag fejres og på bordet skulle to flasker jeg havde gemt i mange år, uden at kende den helt sikre plan. Især Mouton 73 har en vild historie, som jeg slet ikke vidste om jeg skulle tage hul på, eller bare lade den blive i flasken.
1973 er immervæk en nogen stor vinårgang, i nogle som helst områder i verden. Det bedste må nok være Rioja, baseret på hvad jeg hører på jungletrommerne, men ikke har smagt meget af. Personligt er jeg vokset op med gammel Bordeaux og har altid villet smage noget fra denne årgang. Rygtet vil vide at Ausone ’73 skulle være ganske glimrende, men den er vist langt væk fra mit glas. Mouton 73 viste sig at have en god historie at udfolde denne aften.
Mouton-Rothschild 1973
Dette har nok altid været min enhjørningeflaske. Vinen som jeg gerne ville smage, men aldrig vidste om muligheden bød sig. For en håndfuld år siden fik jeg mulighed for at købe en flaske Mouton 73 med en god historie, fra en sikker kilde. Prisen var rimelig, i forhold til hvor meget jeg gerne ville have denne flaske. Skulle den drikkes, eller udstilles med indhold? Jeg var i en periode sikker på at udstilling var vejen frem og jeg havde den liggende på mit kontor til skue. Så kom tvivlen; hvad nu hvis den smagte godt? Vin er en flygtig ting og for mig ligger glæden mest i at have smagt en vin. Det gav mig ikke rigtig glæde at have den liggende. Planen blev ændret, med en 50 års fødselsdag i horisonten. Nu var tiden så kommet.
Hos Mouton-Rothschild var der mange interessante punkter der skete i 1973, helt uden at de tænkte på min fødsel, højt mod nord. Slottet brød de stramme tøjler fra 1855-klassifikationen og blev opgraderet til 1. cru. En stor bedrift, som Baron de Rothschild så glimrende beskrev med linjen:
“Premier je suis, second je fus, Mouton ne change”
skrevet på etiketten og betyder noget i retning af Nummer 1 er jeg, nummer 2 var jeg, Mouton er uforanderligt. Etiketten dette år var også speciel, malet af Picasso. Picasso gik bort 8. april og havde lovet baronen et værk han måtte bruge, efter sin død.
Min Pomerol 1973
En flaske der har ligget i min samling i mange år. Hvordan den er kommet, eller hvad jeg har betalt for den står hen i det absolut uvisse. Tror ikke den var dyr og mine håb var ikke store. Slottet blev handlet i 1984 og historien før den tid er ikke dybdegående.
Smagen af de to flasker fra 1973
Begge flasker har på det seneste ligget optimalt i mit vinkøleskab. De blev rejst op tre dage i forvejen, for at bundfaldet kunne falde til bunds. Vinene blev serveret ved ca. 18 grader i et Zalto Bordeaux glas. Begge vine blev åbnet umiddelbar før servering med en Durand proptrækker. Begge propper kom op i god behold.
1973 Château Prieurs de la Commanderie, Pomerol
Proppen kom nemt op med min Durand proptrækker. Duften var som en gammel vin, uden at springe op af flaskehalsen. Ren og uden nogle skæve noter. Direkte i glasset. Duften var primært tertiære noter, som en gæst ganske rigtigt kaldte «Det er som lugten af en stald om foråret” Det var vådt hø, lidt møg i hjørnet og høj fugtighed i det gamle træværk. Jeg fandt dog også tydelige noter af tørret og konserveret frugt. Figner, dadler og tørrede brombær. Masser af sød tobak og en våd cigarkasse.
Første smag var i fuldstændig samme kategori og ikke alle kunne lide det. Det er en ”tillært smag” som man så pænt kan sige det. Det kan kun glæde mig at begge mine drenge smilede, så har jeg da lært dem at nyde gammel vin. Frugten bredte sig blødt og næsten sødt over hele paletten, i den helt klart afdankede brune kategori. Tanninerne stod på spring for at skabe total tørke i munden. Få minutters nydelse og så begyndte vinen ærlig talt at tørre ud.
Et svundet minde, der dansede forbi vores sanser og vi nød det. Lidt snak og så gik der vel små 20 minutter inden vi vendte tilbage til glasset og så var vinen sørme vågnet op til dåd. Det er pudsigt som det kan ske. Nu stod frugten mere rent, men stadig i den tørrede kategori. Samlet set en god oplevelse, men absolut snuppet på bagkant og nydt med den præmis at flasken aldrig har været stor, men alligevel havde en plads i historien.
1973 Château Mouton-Rothschild, Premier Grand Cru Classé, Pauillac
Proppen kom op uden problemer med min Durand. Duften var fra start fin og ren, virkede stor og kompleks. Nu var der helt klart et ekstra gear at gøre godt med. Den primære frugt bød sig til med både solbær og søde blommer. Våde urter fra haven, høstet i regnen. Lakrids og sød tobak bød sig til. De tertiære noter var naturligvis dominerende. Syltede jordbær og sorte kirsebær, som blev holdt herligt friske af et skud rabarber. Vaniljesødme og tobak fulgtes gennem det fugtige skab fra sommerhuset. Tunge noter, der prøvede at tvinge frugten i knæ, men det lykkedes ikke. Frugten vandt i både duft og smag helt klart. Overraskende mange lag at gøre godt med, der bare blev skrællet af med tid i glasset.
Tiden var overraskende her. Vinen tørrede først ud da glasset var ved at være tomt, for mit vedkommende for anden gang. Indtil da var der sød moden frugt og bløde tanniner. Det var ikke en fyldig vin på noget tidspunkt, men den havde for mig Mouton-præg med søde hindbær og fadet. En fylde ville have klædt den, men årgangen havde ikke de muskler at klæde den på med.
En flot flaske, men ikke en stor Mouton-Rothschild.
En vin vi nød på alle parametre og som vil stå som et stærkt minde for mig. Forhåbentlig vil begge mine drenge altid have mindet om at drikke Mouton 1973 med deres far da han rundede 50 år.
Resten af aftenen
Aftenen bød på flere gode vine som her kommer med korte noter:
2019 Markus Molitor, Ürziger Würztgarten, Auslese ** Goldkapsel, Mosel
Dekanteret om morgenen og serveret til en noget nær perfekt citrontærte. Vinen var ikke sød nok og fremstod som ren æblesaft. Efter kagen nød vi resten og fik smæk for skillingen. Den er præcis og intens med et potentiale der lukker den lidt sammen på nuværende tidspunkt.
2010 Domaine Ramonet, Clos Saint jean, Rouge, Premier Cru, Chassagne-Montrachet
Bar præg af at komme fra en varm årgang, som gav en sødmefuldhed i duften der krævede lang tid for at samle sig. En stor vin, med masser af kompleksitet. Der manglede bare noget af den charme og saftighed som ofte er i de røde fra Ramonet. Heldigvis havde nogle af os friske minder om en village rød 2016 drukket for nylig, der havde alt det vi savnede i denne.
2015 De Saint Gall, So Dark, Grand Cru Champagne
For at smage en ung Blanc de Noirs, inden næste flaske. Vinen er fremstillet på ren pinot noir og var ung i sit udtryk med masser af intensitet i frugten og lidt hidsige bobler. God balance og fin afslutning. En favorit for nogle af de to bobler.
Gosset, Grand Blanc de Noirs, Brut, Champagne
En flaske jeg har haft liggende i ca. 10 år og som jeg havde glædet mig stort til. Den levede i den grad op til mine forventninger med super fin balance, blød mousse og stor dybde i frugten. Stadig med friskhed i behold og god dansende frugt.
50 år gammel Frederik Kreutzer
Ja, så fik jeg rundet det hjørne. Det gjorde ikke ondt, men alligevel tænker man nogle tanker. Det føles egentlig godt og jeg er et godt sted i livet.
Jeg er stadig godt gift og mine to drenge er flyttet hjemmefra, familien virker glade og vi nyder stadig at tilbringe tid sammen. Vi er flyttet, fra børnenes barndomshjem, til et nyt rækkehus i Hørsholm. Det hele giver mening og vi er glade, både når vi går i seng og når vi vågner.
Arbejdet er interessant, med fokus på amerikansk vin og hele den utrolige udvikling dette relativt unge vinland står midt i. Vi er et mindre nichefirma og arbejder på at vise hvorfor vi er relevante. Mange stærke vine på hylderne, både nu og på vej. Fedt at være med til at gøre dette, i et lille godt team.
Vinuddannelse kører stadig godt sammen med Malene og vi nyder at uddanne mange mennesker indenfor emnet som vi elsker. WSET level 1, 2 og 3, samt Champagneuddannelsen, det er så godt. Vi har både branchefolk og private, som får en mere struktureret tilgang til viden om vin.
Min blog, ja den har jeg brugt mindre tid på. Ikke fordi jeg ikke har smagt vin, kun fordi min fokus har været mange andre steder. Jeg anmelder stadig vine, primært på min Instagram. Det er så fedt og super interessant at smage vine fra mange områder. Privilegeret er jeg også over at være med i smagepanelet for Danmarks største, og bedste, vinblad; Din Vinguide.
Hvad skal du drikke juleaften Frederik? Ja, stadig et godt spørgsmål. Min liste indeholder tre typer af vin til jul, ganske som den har gjort i mere end 10 år. Her kommer årets bud på hvor du kan købe netop den vin der passer til din julemad.
Når julemad og vin skal kombineres, så vil jeg gerne have friskhed i vinen. En vin med masser af syre og smagsintensitet, men uden at den bliver tung og klodset. Er det allerede nu tydeligt at Amarone og Chateauneuf-du-Pape ikke kommer på mit bord? Ja. Da jeg første gang anbefalede sødlig riesling fra Mosel, eller intens Champagne, da rystede mange på hovedet. Nu, så har mange prøvet det og kan se pointen. Jeg er sikker på at mange stadig forfalder til det helt klassiske valg med Amarone, eller anden tung og fyldig rødvin med masser af tanniner. Det skal man have lov til.
Første regel når man kombinerer mad & vin: Drik den vin du har lyst til, når du har lyst til det.
For juleaften, så betyder det at du skal vælge med hjertet. Du skal nyde det som du vil. Jeg har blot mine idéer og tanker, som er baseret på hvad jeg godt kan lide. Her er mine tre tanker i overskrifter:
Champagne
Vælg en Champagne med intensitet og dybde. Det kan du enten gøre ved at vælge en stil der er let oxidativ og giver dybde den vej. Man kan også vælge en Champagne som er baseret på blå druer og dermed bliver lidt mere fyldig. Sidste mulighed er at vælge noget med alder, som giver ekstra bundtræk til vinen. Personligt vil jeg gå efter en flaske fra Maillart som har masser af intensitet. Vinen kan købes hos GrowerChampagne, men bliver nok svær at få frem inden juleaften.
Kan du ikke nå at få fat i denne, så søg en Blanc de Noirs, som er lavet på blå druer. Eller gå ned i din kælder og find en gammel flaske Champagne, for naturligvis gemmer du på Champagne.
Riesling
Riesling er for mig det perfekte valg. En vin der har elegancen og spiller perfekt sammen med alle elementer på tallerkenen denne aften. Helst vil jeg have den stil jeg bedst kan lide, som også passer denne aften. Mosel Spätlese med lidt alder. Spätlese er baseret på druer der har større modenhed og dermed også den kompleksitet der skal til for at følge julemiddagen til dørs. Dagens bedste tilbud ramte min indbakke her til morgen, fra Domaine Brandis. Se lige en topproducent, fra en super mark og med et par år i flasken. Dette ville være mit valg, hvis jeg kom forbi Brøndby. Schloss Lieser, Niederberg Helden 2016
Billede fra smagning af 2020 årgangen hos Brandis.
Oversøisk Pinot Noir
Så kommer der lige hvad der kan ligne reklame, for min nuværende arbejdsgiver. Pinot Noir som har noget modenhed og dermed lidt mere saftighed og frugt, end “hjemme” i Bourgogne. I mange år har jeg nydt Pinot Noir fra Californien juleaften og i år bliver det med sikkerhed en flaske fra sortimentet hos Americanwine. Vi har i nærheden af 20 forskellige Pinot Noir vine på lager, fra hhv Californien, New York og Oregon. Vi holder åbent torsdag og fredag her inden jul og du skal være velkommen til at kigge forbi i kælderen på Tuborg Parkvej 10, så giver jeg et glas vin.
Hvis du ikke lige kommer forbi mig, så find en Pinot Noir fra Russian River Valley, Santa Barbara, eller alternativt fra Australien. Så tror jeg at du vil få en god oplevelse.
De andre muligheder
Ja der er andre gode muligheder til juleaften for at finde den rigtige vin. Som sagt; vælg endelig den vin du har lyst til. Find en vinhandler der er stolt af sine vine og fortæl ham/hende hvad du søger så skal alting nok gå op i en højere enhed og vi får en god aften.
Rigtig glædelig jul til alle mine læsere, måske 2023 bliver et mere aktivt år på bloggen
Rueda – et hvidvinsdistrikt i det nordlige Spanien. På baggrund af de netop smagte ti flasker, så er jeg bekræftet i at dette område bør få mere opmærksomhed på det danske marked. Det er vine som passer til lette forretter, eller som en velkomst uden den store komplekse mad. Det er vine der er skabt til selskabelighed og gode stunder. Over en bred kam er dette ikke vine der har kompleksitet som stor hvid Bourgogne, eller tårnhøj syre som en tysk riesling, nej det er vine der bare smager godt!
Rueda – et vindistrikt i Spanien
Rueda ligger på den spanske højslette, nordvest for Madrid. Her i 700 – 800 meters højde over havet, på fattig jord findes et af Spaniens to bedste områder for hvidvin. Den evige kamp med Rias Baixas kan ikke tilsidesættes. Rueda nyder godt af fattig jord, varme somre og en tradition for at arbejde med den lokale Verdejo drue. I de senere år har sauvignon blanc sneget sig ind, hvilket måske ikke er nødvendigt for at bevare sin egen styrke i dette område. Der bruges mindre mængder af andre lokale drusorter. Derudover produceres en mindre mængde rødvin, der nu også må hedde Rueda. I alt er der beplantet godt 16.000 hektar med vinstokke omkring den lille by.
Det er de store producenter fra Rioja og Ribera del Duero der har trukket opmærksomhed til området, med know how og store investeringer. I kølvandet er der fulgt flere mindre lokale producenter, som også gør det rigtig flot. Producenterne fra de to “rødvinsområder” har brugt Rueda til at have en hvidvin i sortimentet. I de senere år har begge området fået godkendt DO til deres egne hvidvine, så det bliver interessant at se hvad der sker på længere sigt med deres investeringer i Rueda.
Jeg havde fået tilsendt ti flasker til smagning, som jeg her har skrevet mine noter til.
2001 Flor Innata, Verdejo, Rueda
Simpel men ren duft af grønne æbler og salvie. Frisk stil i munden, med lidt spritz til at give ekstra friskhed. Grønne noter, grænsende til en jagt på umoden frugt. Ender lidt bittert, men frisk. En fin vin, uden de store kanter. 86 point
2021 Valdecuavas, Verdejo, Rueda
Hø-farve med en lidt tilbagetrukken duft, der ikke springer frem. Noter af hengemte citroner og lidt brødnoter. Smagen har lidt mere fylde, dejlig afrundet og behagelig. Behagelig på grænsen til kedelig, hvor der ikke sker så meget. Nem at drikke og vil ikke forstyrre din konversation med vennerne. 86 point
2021 Castelo de Medina, Verdejo, Rueda
Lidt krydret duft med noter af hvid peber, fennikel og asparges. Smagen er mild med en fin moden frugt. Der er noter af melon, mandarin og blomster. En vin med en vis dybde der kalder på mad for at vise alle nuancer. Lidt bitterhed, som giver noget kant og en interessant vin at nyde. 89 point
2021 Bodegas Verdeal, Verdejo, Rueda
Her er en pudsig vin, der lige skal have lidt luft for at åbne op. Det er en vin med en bitter kant, som gemmer på en fin dybde bagved. Appelsinskal, citrusfrugt og frisk pære. En lille kant af hvidskimmelost og pænt bid i afslutningen. 88 point
2021 Castillo de la Mota, Verdejo, Rueda
Duft med mindelser om sommer og vinkælder. Noter af brød, fra lagring med bundfald, er ganske moderne. Læg dertil druens fine citrusnoter og lidt blomster på toppen, så har du denne vin beskrevet fint. Både melon og pære står pænt modne og tiltrækkende. 89 point
2021 Marques de Caceres, Verdejo, Rueda
“Vedimia Nocturna” Night harvest. Pudsigt udtryk på etiketten som må indikere at druerne er høstet kolde, for at starte fermenteringen koldt og dermed beholde flest mulige af druens naturlige aromaer. Gullig farve med en herlig åben duftpalet. Verdejo bliver aldrig en fuldaromatisk drue, men har både citrus og pære kørende i denne version. Frugtdrevet i smagen, med en lidt spids syre. Noter går i samme retning som næsen, dog med lidt citronskal. Godt bid i denne. 90 point
I Rueda er flere druer tilladt. De første vine var på den lokale Verdejo, de sidste er på den mere internationalt kendte sauvignon blanc. Personligt, så synes jeg det er sjovere med lokale druer. Sau Blanc kan vi få alle steder fra, men når man så laver den, så bør man også gå efter en let genkendelig stil for den internationale forbruger. Tre af disse fire manglede i overraskende grad druekarakter, hvilket ikke taler til deres fordel i et i forvejen hårdt presset marked.
2021 VinosSanz, Sanz, Sauvignon, Rueda
Syltede citroner og kunstige bolcher i næsen. Lidt flad i smagen, uden den store syre til at live op. Meget lidt druekarakter. 83 point
2021 ORO de Castilla, Sauvignon, Rueda
En næse med noter af dåseananas og mango. De tropiske noter går igen i smagen, som holder en fin balance. Mild og aromatisk, med lidt friskhed til sidst i billedet. Fint glas til en gang saltmandler. 87 point
2021 Marques de Caceres, Excellens, Sauvignon Blanc, Rueda
Aromatisk, hvor der ligger røgede noter ovenpå den klassiske grapefrugt fra druen. Åben og ligetil i smagen. Noter af græs, grapefrugt, hvide blomster og en god balanceret syre. En fin frisk hvidvin, med minimalt udtryk af druen. 88 point
2021 Diez Siglos, Cien Xien, Sauvignon, Rueda
Ja tak, her er man ikke i tvivl om druens karakter, på godt og ondt. Den vælter op af glasset, lige som mange godt kan lide det. Hyldeblomst, bolcer m.m. Smagen bekræfter næsen 100 % og holder godt fast med høj syre og elegance. Objektivt set skal denne have 89 point
Tusind tak til Rueda DO for tilsendte flasker. Hvis du vil læse mere om Rueda, så har de en fremragende hjemmeside.
Et vinområde som Ribera del Duero har mange smukke bakker, og historisk set har de mest eftertragtede vinmarker ligger med syd-eksponering. For Cepa21 projektet er indstillingen anderledes, her søger man vinmarker med nord-vendt eksponering. Målet er vinen med friskhed i frugten, mere afdæmpet tannin og generelt mere moderne vine. Det lykkes rigtig godt for dem.
Ved min seneste tur til Ribera del Duero blev vi eksponeret for meget forskellig vin, i mange forskellige retninger. Hos Cepa21 smagte vi vine der gik imod strømmen og som bragte store smil frem på læberne af de fleste deltagere på denne tur.
Vinen fra det 21. århundrede
Vingården er grundlagt af Emilio Moro, der også har andre projekter i området. Cepa21 betyder vinstokke fra det 21. århundrede og indikerer at dette er den nye stil i Ribera del Duero. Vingården ligger optimalt på den gyldne mil i området, men har blot valgt at tilplante køligere vinmarker, samt at tilpasse produktionen til denne stil. Min opfattelse under besøget var klart at man ønsker den helt rene frugt, ved at høste lige til tiden, ikke for tidligt. Dermed bevarer man frugten når man får druerne køligt i kælderen. I kælderen arbejdes der med minimal iltning af mosten, igen for at holde fast i frugten. Alle fade på gården er franske, for at understrege ønsket om elegance mere end sødme.
Da vi besøgte vingården nød vi en pragtfuld frokost, hvor vi smagte vinene først uden mad, derefter med mad. Hvis du er i området, så kan denne restaurant virkelig anbefales!
2021 HITO Rosado, Ribera del Duero
Lys og frisk rosé med florale noter og friske små røde bær. En herlig syre og balance, gjorde at denne hurtigt blev populær.
2020 HITO, Ribera del Duero
Juhu en lækker stil der smøg sig op af glasset til mine næsebor her. Frisk rød frugt, der bare danser og lever. Tannin var ikke en tanke, før vinen var væk. Syre og friskhed var forrest på tungen. 90 point og et stort smil!
2019 Cepa21, Ribera del Duero
Vinen der viser hvad gården kan og hvilke tanker de gerne vil have ned i flasken. 12 måneders fadlagring åbnede op for lidt mere tannin, men stadig i en afdæmpet stil, uden at blive knastør. Frugten er friske sorte bær, med en håndfuld jordbær og bundet sammen af lidt frisk røg fra fadet. Syren holder vinen frisk og elegant i afslutningen. Svært ikke at smile her. 92 point
2019 Malabrigo, Ribera del Duero
Wow en imponerende vin. Her vælter flere lag op af glasset. En helt klar og intens note af tranebær kan ikke forlade mig, som bliver fulgt op af sorte noter som er mere mineralske og stenede end direkte frugt. Sød lkrids og alligevel en pirrende friskhed der insisterer på at arbejde. Vinen kommer rullende i flere lag og kompleksiteten er klart med til at give glæde. Stadig holder vinen sig luftig og elegant. 94 point
2016 Horcajo, Ribera del Duero
Vin fra én mark, som for mig lige netop kammer lidt over og bliver for meget af det gode. Der er kommet lidt mere alder på og det har i den grad fremhævet de mere modne tendenser, måske man vil tone det lidt ned i kommende årgange. Noterne er i retning af chokolade og kogte blommer. Masser af lag, men den mangler lidt den friskhed som var så eminent i de andre vine. Det er dog en stor og kompleks vin, med mange flotte lag. Der er balance og hvis du er til tunge basser, så er her vinen. 92 point
Min opfattelse af Cepa21 vinene
For mig var det mest tydelige resultat af hele indsatsen at vinene var langt mere friske, end de fleste i området. Samtidig var der en helt anden styr på tanninerne, som var mere milde og afdæmpede. Samlet set sad med man stadig med den typiske frugt fra området, hvor det primært er sort frugt med lidt rødt, men bare med en mere frisk vin i glasset. Jeg må melde mig under fanerne som stor fan af denne stil.
En moderne bodega i et klassisk område, det beskriver på mange måder Bodegas Nabal i Ribera del Duero ganske godt.
En smuk solnedgang ved Bodegas Nabal
Bodegas Nabal er bygget færdig i 2015, så alting står stadig flot og elegant. Vingården er ejet af familien Navarro Nabal, hvor de fem søskende alle er involveret i driften. Ved dette besøg havde vi fornøjelsen af at være indlogeret på bodegaens værelser. En hel fløj er indrettet som hotel, der kun bruges til venner og bekendte. I dette tilfælde var jeg inviteret af konsortiet bag Ribera del Duero.
Bodegas Nabal
Vinmark med ca. 100 år gamle tempranillo vinstokke
Bodegas Nabal ejer kun få vinmarker, men som de fleste andre i området så køber de druer af de lokale vinbønder, der passer markerne. Målet er at købe fra marker med fokus på økologi og især gamle vinstokke, som vurderes væsentlige for vinens kvalitet. Vingården ligger i 865 meters højde og de fleste vinmarker i nogenlunde samme højde. I alt ejer Nabal selv 6-7 hektar, men arbejder med druer fra over 40 hektar. På nuværende tidspunkt fremstiller Bodegas Nabal omkring 120.000 flasker om året.
Vinene fremstilles efter helt klassisk forskrift. Druer høstes i små plasticbøtter, for ikke at blive beskadiget under transporten. De afstilkes 100 % og pumpes direkte i ståltanke til fermentering. I tankene udføres der pump-over to gange om dagen, for at udtrække farve, smagsstoffer og tannin fra skallerne. Efter endt gæring lagres vinen i op til to år på en kombination af franske og amerikanske fade. Så vidt jeg kunne bedømme var alle fade, også i denne kælder ristet med medium+. Det er en relativ hård ristningsgrad, som er med til at give mere røget karakter til vinene i flasken.
Vineriet, og de marker vi så, var i rigtig flot stand og der er fokus på renhed i alle aspekter. Denne lidt polerede rene stil kan man også fornemme i vinene, som alle har fin ren frugt.
Vi havde en god smagning på den sidste dag, hvor vi gensmagte de fleste vine.
2021 Nabal, Albillo Mayor, Ribera del Duero
Siden 2019 har det været tilladt at fremstille hvidvin i Ribera del Duero. Inden da blev vinene på albillo mayor nedklassificeret.Druen er plantet både alene, men også mange steder mellem planterne med blå druer. I flere tilfælde bruges den til at co-fermentere med de blå tempranillo druer, for at skabe en mere floral stil i de røde vine. I dette tilfælde er druen ren og vinen hvid.
En super flot vin, som vi smagte af flere omgange, både alene og sammen med mad. Druens karakter, kombineret med arbejde med bundfaldet, giver en vin med medium plus fylde og smagsintensitet. Der er en kombination af både stenfrugter og en anelse tropisk frugt i nuancerne. Bundfaldet, og lidt fadbrug, har givet noter af brød, samt lidt røg. En kompleks vin, som dog bevarer en fin friskhed. 92 point
2019 Nabal, Cosecha, Barrel aged, Ribera del Duero
Basisvinen er her sammensat af druer fra gamle vinstokke, som får samme kærlighed som de bedre vine på gården. Inden aftapning får vinen otte måneders lagring på fade, hvilket er med til at understrege karakteren i vinen. En meget saftig stil, hvor rød frugt løfter vinen godt op. Fadet ligger kun som et svag note i baggrunden, det er helt klart frugten der bærer denne, sammen med et let urtet præg. 89 point
2018 Nabal, Crianza, Ribera del Duero
Så rykker vi et niveau op i kompleksitet, hvor frugten allerede i næsen viser et ekstra gear. Dette er en intens og kompleks vin, hvor frugten er præget af sorte bær, med en anelse rød tone nedenunder. Den røde tone ses tit i området, da de højtbeliggende marker, skaber en stor forskel mellem dag- og nattetemperatur. Den forskel bevarer frugtsyren i druerne, som igen giver friske toner i vinen i sidste ende. Vinen strammer godt til i munden, med en del tannin. Bring mig et stykke grillet lam, og så er der glæde i kombinationen. En vin til dig der vil have tyngde og kompleksitet. 91 point
2016 Nabal Riserva, Ribera del Duero
De ældste stokke leverer druer med større kompleksitet og mit bud er at de også er plukket en anelse senere. De første noter var tydeligvis af modne blommer, figen og allerede nu lidt valnødder. En vin som efter 20 måneder på fad og resten i flasken er begyndt at udvikle klare noter fra lagringen. Tørret frugt, visne blomster og en hel chokoladebutik. En vin som balanceret af høj intensitet, stor fylde og masser af struktur. De mange lag åbner stille og roligt op i glasset og beder om mere tid, men det fik den ikke. 94+ point til dig der vil have fuld skrue!
Da vi løb tør for glas…
Tusind tak til Bodegas Nabal for stor gæstfrihed, dejlige værelser, herlig morgenmad og fantastiske vine.
Ribera del Duero er uden tvivl et af de bedste vindistrikter i Spanien, men i følge mine smagsløg også et område der står splittet mellem to smagsretninger.
Ribera del Duero
Der er to klare fyrtårne i området, med Pingus og Vega Sicilia i en liga for sig selv. Det gælder både omdømme, pris og efterspørgsel. Derunder er der masser af god vin, men så er det vi har splittelsen. Dette indlæg er det første i en række, hvor jeg kigger nærmere på Ribera del Duero, efter en inviteret tur til området.
Typisk vinmark, hvor der ikke er vin, er der tørt
Frugt eller koncentration
Det er hårdt at stille det så skarpt op, men ikke desto mindre er det min opfattelse af rødvinene fra Ribera del Duero. Den “gamle garde” spiller på koncentration, som giver store imponerende vine i den stil vi nikker genkendende til. Den “nye bølge” lægger sig i sporet af mange andre områder i Spanien, og resten af verden. Det er vine som er lette, luftige og saftige i frugten. Intet er rigtigt, ej heller sort/hvidt, det er bare forskellige stilarter.
De gamle høster super modne druer, fuld afstilkning, voldsomme gæringer ved relativ høj temperatur og efterfølgende lagring på relativt nye fade, gerne med en høj ristningsgrad. Alt sammen noget der bidrager til høj koncentration, mørk farve, intense strukturelementer. Især er tanninerne voldsomme, ofte tørre og yderst markante. Frugten i disse vine er ofte på grænsen til at fremstå overmoden, når den ikke gør det. En kant af medicinskab, eller kogte blommer spiller gerne ind. Disse vine har dog et præg som er med til at gøre dem helt specielle på markedet, det er deres dyrkningsklima som sikrer dem en stor forskel på dag- og nattetemperatur. Som resultat af dette findes der ofte lidt frisk rød frugt og en syre til at skabe balancen.
Den nye skole jagter frugten, fremfor alt andet. Det er som vi også oplever det i garnacha fra Madrid, eller andre vine i denne stil. Der høstes tidligt, for også at holde alkoholen nede. Det giver mere fokus på rød frugt og mindre på tung sort frugt. Frugten fremstår sjældent kogt, måske med et syltet præg og lidt slikken. Den tidlige høst kan være en udfordring for om druerne har haft fuld modenhed, hvilket igen giver et grønt element i vinen. Det kan enten opfattes som et problem, eller som en frisk kant til vinen. Disse vine lever på deres friskhed, høje syre og en klart mere moderne stil. Tannin bliver her et helt andet kapitel i bogen, som er afrundet og modne i udtrykket.
Midt imellem findes der alle de andre super gode muligheder. Som altid med vin, så gælder mere end den ekstreme løsning. Ofte findes balancen et sted mellem de to yderpunkter, hvor området får lov til at udtrykke sig, uden at blive skæmmet af en jagt på noget andet og mere, eller mindre.
Er du mest til den gamle stil, eller mere til den nye stil?
Der er jo heldigvis ikke rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. I mange tilfælde, kan jeg bedst lide den nye stil, frugt og drikkeklar glæde, er vejen frem! I andre tilfælde, så elsker jeg kompleksiteten og dybden, i de helt klassiske Ribera del Duero vine. Som vinelskere, så skal vi huske at omfavne alle stilarter, så det hele ikke bliver strømlinet. Det prøver jeg, men naturligvis har man også sine præferencer. For mig er det vigtigste at vin skal være en fornøjelse at drikke. Det skal ikke ende så tungt, så man ikke orker at skænke det næste glas.
I dette tilfælde var jeg inviteret til Ribera del Duero, hvor vi havde fornøjelsen af at besøge producenter i begge stilarter, men også dem der ligger i midten. Over en bred kam, så må jeg nok sige at niveauet er virkelig højt i Ribera del Duero. Der er ikke mange vine som er under virkelig gode.
Der kommer et par dybdegående indlæg med en producent i hver stil i de kommende dage.
Tak til Dorte fra Ehrenberg for at bringe invitationen fra Ribera del Duero videre til min postkasse. Det var en fornøjsle at være afsted og blive klogere på vinene fra dette område.
Er Côtes du Rhône-Villages det bedste og mest sikre valg man kan foretage med rødvin? Det er måske ikke et rungende ja, men det er godt nok tæt på.
Denne aften var jeg inviteret til en smagning af et par håndfulde glimrende flasker af både rød, hvid og rosé vin fra Côtes du Rhône Villages appellationerne. Af alle de flasker vi fik smagt var der ikke nogen der var dårlige, eller sagt på en anden måde; hver eneste af disse flasker, havde jeg med fornøjelse drukket sammen med dig, hvis du havde serveret dem for mig. Her var hvidvin med kompleksitet, liv og forunderlige hjørner. En enkelt rosé, som jeg nok ikke bliver fan af. Rødvine var der fra forskellige kommuner, indenfor Côtes du Rhône Villages appellationen, disse var alle ganske glimrende. Nogle var naturligvis bedre end andre, dem vil jeg omtale separat længere nede.
Fakta om Côtes du Rhône Villages
Rhône er som vinområde det næststørste i Frankrig, med næsten 70.000 hektar, som nærmer sig 10 % af Frankrigs vinmarker. Det er vine som har været yderst populære i Danmark gennem flere årtier, med rigtig god grund. Value-for-money er et begreb der ofte hæftes på disse vine, hvilket jeg i mange tilfælde kun kan være helt enig i.
Det nederste niveau i hierarkiet er Côtes du Rhône, hvor druerne kan komme fra hele området, både det nordlige og det sydlige Rhône. Den appellation står alene for 46 % af produktionen, kvaliteten under denne kan svinge fra aldeles fremragende til tynde simple vine. Når du rykker ét niveau op, så synes jeg at der bliver en helt anden fokus. I Côtes du Rhône Villages, som står for 11 % af produktionen, leveres vine med større personlighed, mere charme og bedre balance.
Vine med Côtes du Rhône Villages på etiketten kan komme fra 95 kommuner i det sydlige Rhône, hvoraf 21 af dem også har tilladelse til at skrive kommunens navn på etiketten. Det får kommunerne lov til, når kvaliteten viser en unik stilart, som adskiller dem fra de andre i appellationen.
Denne aften var jeg inviteret til smagning af Côtes du Rhône, gennem deres danske bureau Haps ved Anne Køster. Tak for invitationen. Maden vi serveret på Connection by Alan Bates var med til at understrege hvor gode disse vine er sammen med mad.
Som sagt var der mange gode vine denne aften, her er et udvalg af mine favoritter, som jeg alle tildelte 90 point eller mere på aftenen. Vi fik i øvrigt en hyggelig snak om point, i den ene ende af bordet. Mine point tildeles som altid ud fra hvad jeg synes og om jeg kan lide vinen. Jo bedre jeg kan lide at drikke vinen, jo højere point har jeg det med at tildele. Hvilket også tydeligt ses i min smagning af Domaine Pegau for år tilbage, hvor min favorit var 2002 årgangen.
2021 Terres Profondes, Chateau MontPlaisir, Côtes du Rhône Villages
En super flot start i den hvide afdeling. Jeg fandt denne flot balanceret med fin syre og en kompleks smag med både stenfrugt og tropiske noter. Eftersmagen havde det live der gjorde den sjov og interessant for mig. Vist nok ikke alles favorit af de hvide, men den gjorde mig godt.
2021 A Fleur de Pampre, Domaine la Florane, Côtes du Rhône Villages Visan
En frisk og livlig vin i glasset, uden meget farve. Stod dejlig rank og virkede til at starte med lidt simpel, men klarede virkelig opgaven med mad fantastisk og viste der sit ekstra bundtræk og dybde! En frisk vin, som man gerne vil nyde i solen.
2019 Cigala, Domaine Saint-Etienne (M. Chapoutier), Côtes du Rhône Villages
En poleret vin, eller kontrolleret kan vi også kalde den. Jeg hørte endda én sige manipuleret. For mig var det balance, i en klassisk stil som man kan opleve fra de store negocianter. Chapoutier gør det fantastisk mange steder i Rhône, også her på Saint-Etienne. Masser af mørk sort frugt, en anelse urter, samt lidt fad. Flot sat sammen, til en vin i smuk balance, som man bare har lyst til at nyde til et godt stykke lam.
2020 Le Chasse-Coeur, Domaine Pique-Basse, Côtes du Rhône Villages
En vin der virkelig voksede hos mig med tid i glasset. Startede lidt stram, men åbnede så op for en flot intens frugt, herlige tørrede krydderurter, lidt lakrids og fin balance i afslutningen. Frugten her var nøglen til successen, som bare blev ved med at give.
2021 Domaine la Florane, je ne soufre plus, Côtes du Rhône Villages
En herlig saftig vin, som ikke var tilsat sulfitter. Frugten var flot hævet over strukturen og de røde bær fra skoven dannede et smukt billede. Blev ved med at arbejde og havde måske dagens reneste og længste eftersmag. Flot glas vin.
Côtes du Rhône Villages på dit bord
Udvalget hos både vinhandlere og supermarkeder i Danmark er stort, også fra denne appellation. Det er min helt klare opfattelse, på baggrund af de her smagte vine, at du trygt kan købe disse vine. Det vil være vine som har god mundfylde, relativ høj alkohol og masser af dybde. Gode eksponenter for et område vi har elsket i Danmark gennem mange årtier.
