Tag Archives: Ikke kategoriseret

Schlor-spatburgunder-Baden

Spätburgunder fra tre områder

Spätburgunder, eller pinot noir blandt frankofile venner. En drue der har et fantastisk potentiale i Tyskland og hvor de seneste 20 års klimaforandringer har gjort den godt. Derudover skal vi også tage hatten af for de tyske producenter, som har ændret en stor del af deres tilgang til druen og dens potentiale. Det vil være mit umiddelbare postulat at spätburgunder aldrig har været bedre, end det er i dag.

I dag tror man på spätburgunder og fokuserer på at fremstille vine på højeste niveau. Troen bringer os i marken først hvor der skal udvælges de rigtige kloner, rodstokke og beskæringer i løbet af sæsonen. Når vejret så er på vinbondens side, så er der mulighed for at høste gode sunde modne druer, på det rigtige tidspunkt. Nemt lyder det, når man komprimere det til et afsnit på en blog, men nemt er det ikke i vinmarken. Fuld respekt til de bønder der tager kampen op med denne notorisk vanskelige vindrue.

Til at kigge nærmere på spätburgunder har jeg modtaget tre prøver fra en importør der er specialiseret i vine fra Tyskland. Vinvärket ligger i Skanderborg, men sender naturligvis over hele landet. Jeg har modtaget en kasse med lidt blandet. Én spätburgunder blev smagt for sig, fra producenten Ziereisen, en virkelig flot og velbalanceret sag. I dag har jeg valgt at åbne tre forskellige vine på spätburgunder og smage dem sammen, over et par dage. Alle tre producenter er medlemmer af VDP, hvilket bør borge for at kvaliteten er i top.

2018 Adenauer, Alte Lay, GG, spätburgunder, Ahr

Ahr er distriktet der virkelig plejer at tale til mig, med super elegante vine. Vine der kan være helt flyvske, på den gode måde. Her er vi en topvin fra en af områdets bedste producenter. Alte Lay er en vin der er høstet ved uhyggeligt lave 22 hl/ha og til min frygt ser jeg at 15% af vinen har lagret 22 måneder på nye barriques. Det bliver interessant at se i smagen hvordan det kommer til udtryk. Resten er lagret på gamle fade. 13 % ABV.

Første indtryk: Lys som bare pokker med en helt saftig hindbærmost i næsen. Fad der klart fornemmes med lidt røg. Slank og præcis rød frugt i munden. Der ligger ekstra lag klar nedenunder og fadet runder lidt kraftigt af. God længde, hvor frugten tager over igen. Helt saftigt.

Dag 3: Har samlet sig og smidt fadet væk. Mere sødmefuld i sit udtryk. Helt flyvende og saftig, så man slet ikke kan holde sig fra glasset. Super renhed og længde er bare arbejder. Det her er saft på den gode måde, med de kanter der gør det interessant at drikke. 94 point

2018 Rings, Kallstadter, Steinacker, GG, Spätburgunder, Pfalz

Pfalz kan være lidt varmere og producere vine med mere intensitet. En vingård med fokus på høj kvalitet og en sund bæredygtig tilgang til vindyrkning. Her er franske kloner, som er dyrket meget højt på et kalkbrud. Spontangæring med 30 % hele klaser. 18 måneder på barrique, heraf 30 % nye. og et lavt udbytte under 30 hl/ha. 12,5 % ABV.

Første indtryk: Smuk klar rød farve. Ikke særlig givende næse med lidt søde røde bolcher og lidt yoghurt. Mere mundfylde, smæk på syren. Moden rød frugt og god luftighed. Utrolig charmerende i smagen, hvor fadsødme og moden frugt balancerer helt fint og holdes i skak af syren. Denne vil nok vinde med en masse luft, giver ikke så meget.

Dag 3: Stram i betrækket, på sådan en lidt hård måde. det er nu egentlig meget rart. Man bliver taget fast i armen og ført til truget. Det er mere mørk frugt, lidt mere jordet, ikke så luftig. God balance hvor fadet får lov til at lege lidt med, men ender lidt kortere. 92 point

2018 Schlör, Oberer First, GG, Spätburgunder, Baden

Baden er varmt og kan byde på nogle af de kraftigste vine fra Tyskland. Et område der kalder på vores næste ferie til Tyskland og hvor jeg de senere år har smagt mange fantastiske vine fra. Kalkholdig jord og et relativt ungt vinhus, etableret i 1984. Flere gange kåret til årets rødvinsproducent i Tyskland. Dyrket på limsten og lagret 18 måneder på en kombination af nye og gamle fade.

Første indtryk: Mørk med en hel anden tæthed end de to første. Smæk på næsen med lidt røg og rød blomme. Masser af dybde i både duft og smag. Jordbærmarken træder frem og der er nogle stilke måske der giver noget tannin. Godt bid, hvor en grøn kant følges til dørs af både syre og tannin. Enorm eftersmag der virkelig arbejder, skubber tanninen væk og den modne frugt viser muskler. Flot intens pinot!

Dag 3: En anden stil hvor tanninen får lov til at lege med. Her er masser af frisk rød frugt, men også noget kompleksitet og struktur der ikke er i de andre. En meget mere seriøs vin, som virkelig giver noget modspil.
Jo mere man sidder med denne i glasset, jo bedre venner bliver man. Det er en stor vin, med masser af struktur, men alligevel frisk rød frugt. Intet over gjort, bare virkelig vellavet af god moden frugt. 94 point, som måske burde være et eller to højere.

Samlet set

Det har været virkelig interessant at smage disse tre forskellige udtryk af spätburgunder, fra tre forskellige områder, men fra én importør. Det ville have været trist at bedømme disse alene på første tår, da de absolut har vist at have så meget mere i sig. Tak for prøverne til Vinvärket, det har været en fornøjelse.

The post Spätburgunder fra tre områder appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Naluar-blanco

Friske vinde og frisk vin fra Ribera del Duero

Reklame, tilsendte prøver fra Bevco.

Et projekt der viser at der til stadighed sker nyudvikling i et område som Ribera del Duero. Jeg husker mit eget besøg i området tilbage i 2012, hvor der fra konsortiets side blev forsøgt at holde en vis stil i de fleste vine. Selv dengang var der tidlige forsøg på at bryde konformiteten og lave vine med mere ren frugt og mindre fokus på power til op over begge ører.

De to vinmagere Rafael García García and Raúl Tamayo Bermejo står helt klart for en ny stil her i Ribera del Duero. De har mødt hinanden da de studerede ønologi i Valladolid i 2006-2008 og brænder begge for deres kærlighed til vinen og råvaren. De arbejder kun med Tinto Fino, klonen af tempranillo som er fremherskende i Ribera del Duero. De har fire små parceller, alle tilplantet i slutningen af 1990erne, så ikke verdens ældste vinstokke. Til gengæld står de alle på vinmarker der er relativt højt beliggende med stor andel af kalk i jorden. I kælderen arbejdes der efter den moderne facon med ”minimal intervention”, hvilket lyder godt men kun er det hvis vinmageren har styr på hvad han laver. Jeg glemmer aldrig en vinmager der engang sagde: For at lave naturlig vin, med minimal indflydelse, så skal du kende alle processer der sker i både din mark og kælder. Ellers har du ikke kontrol og så er det kun held der kan redde dig. Her er der styr på arbejdet i kælderen. Alle vine fremstår rene og balancerede.

Jeg havde fået disse tre vine tilsendt fra Bevco, tak for det.

Lote: L-01 (2018) Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Vino Blanco, Espana

En vin fremstillet på albillodruen, høstet i Ribera del Duero, men kun sendt på markedet som Vino Blanco. Rykker denne ved konventionerne eller er den med til at skabe DO’en for hvid Ribera del Duero? Jeg tror og håber mest det sidste.

Åh en dejlig forførende duft, der arbejde i andre retninger end det normale. En kombination af noget meget floralt og tørret frugt. Munden hiver fat med lidt tanninbid og en ruskende syre. Mineralitet er måske et fyord, men her smadres der kalksten rundt i mundhulen. Det er levende, personligt og alligevel føler man sig godt tilpas med det samme. Den her vin lægger vejen og beder pænt om et stykke smørristet stykke hvid fisk med fennikelsalat. Den type vin man har lyst til at dele med sine venner, måske bare med en skål oliven og saltmandler. 91 point

2018 Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Cosecha, Ribera del Duero

Rød saft lige op I snudeskaftet, ikke pakket ind og ingen anden dagsorden end at dette skal være rødt og lækkert. Livlig syre og god smagsintensitet. Lidt koldt serveret, giver den en fornemmelse af at dette er ren saftevand, med en virkelig balanceret alkohol. De 14 % fornemmes på ingen måde. Med lidt luft og varme holdt denne sig så smukt på midten af banen, god saftig frugt der talte et tydeligt sprog om tempranillo i et varmt klima. Lidt slikken, uden at blive kogt. De 12 måneder på fad var ikke noget man bemærkede i smagen. 92 point

2016 Bodegas Naluar & Acedanio, Acedanio, Cosecha, Ribera del Duero

Dyb og nu skal det være lidt seriøst. Sådan går det tit, de mindre vine kan få lov til at lege, men når der er topvin på programmet, så bliver det seriøst. Det gør egentlig ikke noget, så længe tingene hænger sammen. Frugten er mere traditionel med indarbejdet fadsødme og et let urtet præg. Smagen er i balance, stikker slet ikke af på samme måde som Cosecaen. Her er den rigtige tæthed i frugten, men med en fantastisk syre, der løfter vinen op og giver den luft under vingerne. Det smager s**** dejligt. God friskhed, herligt liv og godt integreret fad, der slet ikke tager over. Afslutningen køres i mål med moden frugt, lidt tobak og en mørk chokolade. En vin der spiller med musklerne, uden at bliver for meget eller for tung. 93 point

Samlet set

Se, der sker noget alle steder i Spanien i disse år. Det er ikke kun kølig garnacha omkring Madrid der rykker, det kan også sagtens være et område som Ribera del Duero der pludselig finder saftig frugt frem, fra gamle vinstokke. Som vinelsker, så kan man ikke andet end at være glad i disse år, med alle de muligheder.


Alle vinene blev prikket med min Coravin, så jeg glæder mig til resten af flaskerne på et senere tidspunkt

The post Friske vinde og frisk vin fra Ribera del Duero appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

MOnterosola-Mastio-Crescendo

Monterosola – en ny stjerne i Toscana

Reklame – tilsendte prøver

En topmoderne og velstyret i vingård i solbeskinnede Toskana, ejet og drevet af to svenskere. Monterosola er en vingård med potentiale. Beliggende i Volterra, den ældste by i Toscana med 3000 års historie.

2021 byder på mange nye oplevelser, for mig er én af dem at jeg er begyndt at modtage flere prøver til omtale på min Instagram. Flaskerne fra Monterosola er kommet til mig gennem et PR bureau, jeg siger pænt tak.

Monterosola mellem Chianti og Bolgheri

Monterosola ligger så vidt jeg kan se lidt i ingenmandsland, mellem de store berømte områder, men tydeligvis stadig et sted hvor man kan lave stor vin. Nogenlunde mellem Chianti og Bolgheri og stadig er det den lokale sangiovese drue der er rygraden i vinene.

Vingården blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, med Ewa og Bengt som forældre og deres tre børn involveret i processen også. Deres svenske ophav og familievirksomhed Exoro Capital i Stockholm må gå godt, siden man kan købe og drive en vingård så kompromisløst som der her er tilfældet. Det virker til at der er styr på alle processer, med vinmagere og konsulenter, samt familien til at tage slæbet. Med omtalen på hjemmesiden, så er Monterosola røget direkte ind på min bucketlist over steder jeg meget gerne vil besøge i Toscana, når det bliver muligt igen.

De 25 hektar vinmarker dyrkes økologisk og har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino. Hele vejen fra vinmark til flaske er der tænkt på at fremstille vin på højt niveau. Druerne sorteres ved ankomsten til vieriet og bevæger sig gennem vineriet med tyngdekraften. Gæringen forgår i tulipanformede cementtanke og der bruges kun den naturlige gær i vinifikationen. Produktionen var i 2019 på 70.000 flasker med et mål om en fordobling på sigt. Der tænkes generelt meget bæredygtigt, med tanke på genbrug af vand, varm og lignende. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området.

Smagenoter til Monterosola

Jeg har fået tilsendt fire vine og de er blevet smagt over flere dage, for at få lov til at vise sig frem.

De to hvide vine krævede tid, for at lukke op for godteposen. Generelt synes jeg at Italiens hvide vine er undervurderet. For nemt er det at smage på disse vine og bare synes de er enkle. Med tid, så giver de flere lag fra sig, hvilket også var min klare opfattelse af disse.

2019 Monterosola, Cassero, Blanco, Toscana IGP

100 % vermentino. Vinen lagres med bundfaldet frem til juni året efter høsten. Det giver en vin med fin friskhed, høj syre og god præcision. Her er grønne æbler, lidt mynte og lime. Lagringen giver lidt ekstra brødnoter, som giver kompleksiteten. En vin der er en fornøjelse at drikke, men uden de store kanter. 87 point

2018 Monterosola, Primo Passo, Blanco, Toscana IGP

Grechetto, Manzoni bianco og viognier. Vinen ligger også her frem til juni året efter høsten med sit bundfald. En vin der står mere gylden i glasset og lidt mere tilbagetrukket i næsen. Smagen er til gengæld fremragende og yderst kompleks. Her kommer både de friske grønne noter, lidt blomster og mineralitet. Jo mere luft den får, jo mere åbner den op og giver især i eftersmagen god tæthed og kompleksitet. EN super flot hvidvin, som det kunne være sjovt at smage om tre til fire år. Kunne godt forestille mig at den vil lukke mere op i næsen. 90 point

2018 Monterosola, Mastio, rosso, Toscana IGP

Ren sangiovese og en rigtig lille charmetrold i glasset. Druerne sorteres flere gange inden de kommer i gæringstanken, hvor gæringen foregår over tre uger. Vinen ligger på tanken, indtil aftapning. Saftig og rød i frugten, har rigtig godt af at blive kølet lidt så den står mere frisk med sine lidt voldsomme 14,5 %. Den udvikler sig fint og der kommer en dejlig urtet tone, som tørret basilikum. En virkelig lækker vin. 89 point

2016 Monterosola, Crescendo, rosso, Toscana IGP

Sangiovese der også sorteres flere gange inden gæringen i cementtanke. Flagskibet fra Monterosola der lagres i 15 måneder på franske fade inden aftapning.

Hvilken lækker næse. Brombær, sorte sten, oliven og tobak. En stor vin, med meget på hjerte. Velintegreret tannin og fadet får heller ikke lov til at bestemme. Det er mørk udviklet sangiovese frugt, på fineste vis. Den viser god dybde og typiske fadlagrede noter med tobak og tørret frugt. 93 point

Samlet set

Der er så mange ting i denne historie der kunne gøre at disse vine bare var flotte og strømlinede, men det var de ikke. De havde den kant, det liv og den friskhed der gjorde at jeg vendte tilbage til glasset. Rigtig lækre vine, i den stil hvor det både er godt arbejde og stadig en fornøjelse at drikke. Tak til familien, og PR bureau, for at sende prøver. Det er en fornøjelse at følge med en vingård på vej frem i verden. Jeg er sikker på at de kommende år, vil give god succes til Monterosola.

Så vidt vides, ingen dansk importør – endnu ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Cornas-Allemand

En hel flaske Allemand Cornas til mig

Det at drikke en hel flaske af en stor vin, det er en udsøgt fornøjelse, som vi glemmer. Denne aften lykkedes det, noget overraskende, med en Allemand Cornas. Andre gange har vi fået for meget god vin.

Jeg er stor fan af Thierry Allemand og hans få vine fra Cornas. Allemand laver to forskellige vine fra Cornas.
Chaillot er hans vin fra vinstokke der er yngre end 40 år.
Reynards er hans vin fra mere end 40 år gamle vinstokke.
Ja, så er der nogen der husker en Sans Soufre der kun laves i meget få årgange. Seneste årgang var så vidt jeg husker 2011, som jeg stadig har én flaske på lager af, der er lovet væk til en helt unik smagegruppe (i ved hvem i er).

Thierry Allemand er en hårdtarbejdende mand i Cornas, i det nordlige Rhone. Her har han arbejdet siden starten af 1980erne med at opbygge et af de mest interessante domæner i området i dag. Fra start tjente han sine penge som elektriker, men arbejdede hårdt på siden med at lære at lave vin. Så begyndte han at opkøbe og opbygge små parceller med gamle vinstokke. Mange steder var parcellen forladt, så der skulle luges ud mellem de forsømte stokke, for at skabe liv og balance i marken igen. Ting tager tid, men heldigvis for os, så var Thierry en tålmodig mand. I dag står Thierry Allemand med under fem hektar med perfekte parceller i Cornas. Stadig er alt arbejde udført i hånden og vinene står som pejlemærker for andre producenter i Cornas og tilstødende appellationer.

De gange jeg har smagt disse vine, og jeg har været heldig med at være ansat hos importøren Otto Suenson, så har det bare bragt stor glæde. Senest var denne aften, hvor den var eneste røde udenfor Bourgogne på programmet. Det er nogen af de vine som jeg med glæde lægger i min kælder, år efter år. Problemet kommer så når de skal op af kælderen. Det er vine som lukker ned og bliver utilnærmelige i en periode. Vine der lukker ned er et pudsigt begreb, men det er lidt en periode hvor frugten bare ikke har det godt, hvor vinen kun kan skuffe. Det vilde er at det egentlig sker for rigtig mange store vine. De smager godt lige når de er tappet og så efter et års tid lukker de ned, kunsten er så at vide hvornår de lukker op. Halleluja for internetfora hvor man kan følge andre noter og undgå de værste skuffelser på sine egne flasker.

2011 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas

Denne flaske fandt jeg frem for et års tid siden. Desværre har jeg ikke registreret hvornår, grundet min store skuffelse. Jeg prikkede den med min Coravin og blev sur og skuffet, ganske som vinen. Den virkede kogt og nærmest skæv, helt ude af balance og uden nogen glæde. Den kom ikke med i byen den aften, som det vist ellers var planlagt. Jeg havde regnet med at 2011 var ved at være klar, men det gjaldt ikke denne flaske. Sidenhen har flasken ligget lidt dårligt, rykket med til København i godt tre måneder, hvor den lå i en reol i stuen. Mine forventninger var væk, den var afskrevet – lortevin! Planen var at straffe mig selv en dag hvor jeg måske alligevel ikke rigtigt var i vinstemning. Der skulle åbenbart gå et års tid inden det skete.

Søndag aften, menuen var mørbradgryde. Vin havde jeg måske ikke stort lyst til. Jeg havde fået en herlig portugisisk hvid til smørstegte rødspætter lørdag aften. Jeg var glad og tilfreds og ville bare lige flå hatten af den Cornas og få den ud af reolen. Op i glasset og så skete den åbenbaring jeg IKKE havde forventet – det smagte piv lækkert! Alt hang sammen, lige fra duften til eftersmagen. Det vilde var at fruen var glad for resten af hvidvinen og den éne søn der var hjemme blot nåede at få to små glas. Resten fik jeg så fornøjelsen af. Den passede virkelig dårligt til maden, men var perfekt at drikke mens jeg kokkererede. Efter maden til et par afsnit Blacklist fungerede den også perfekt. En vin der havde en lidt tilbageholdende duft, der ændrede sig en del. Der var lidt røget bacon, lidt sorte kirsebær og så noget stenagtigt. Smagen var en smidig bombe, den fyldte hele mundhulen, men uden at være anmassende. Bare lækker. Noterne var den sorte frugt, men også lækre tertiære noter af røg, bacon og skiffer, masser af skiffer! En vin der bare arbejdede rundt i glasset, i løbet af hele aftenen.

Det bedste var at kunne følge den, helt stille og roligt, hele aftenen. Der var ikke en anden vin på vej ind på bordet i en karaffel, det her var bare den uventede stjerne. Hold da op hvor var det dejligt. Endnu engang blev jeg bekræftet i hvor meget jeg elsker disse vine. Nu vil jeg se frem til næste gang, hvor jeg tør åbne en af disse Allemand Cornas vine. Måske man skulle blive bedre til at tage nogle af sine rigtig gode vine fra kælderen og åbne dem, på helt almindelige dage, der trænger til lidt guldkant?

The post En hel flaske Allemand Cornas til mig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Port-18-samples

Vintage Port 2018, Croft, Fonseca & Taylor’s

Jeg var så heldig i dag at modtage tre små prøver på Vintage Port 2018. De tre prøver var afskibet med posten fra Odense, hvor Niels Strøjer havde tappet dem søndag, i dag er det torsdag. Flaskerne var tappet og sat på køl umiddelbart efter åbning. Det er min vurdering at vinene ikke har lidt nævneværdig skade af transport og omhældning, men tag det endelig i betragtning når du læser mine noter. Vinene er smagt af Zalto hvidvinsglas, startende ved 8 grader og stigende derfra.


Vintage Port 2018, Croft, Fonseca, Taylor’s

Nok lidt for tidligt at sige noget generelt om 2018 årgangen for mit vedkommende, men disse tre viser klart lovende takter. Tak til Niels for at tænke på mig.

2018 Croft, Quinta da Roeda, Vintage Port, Douro

En dyb duft af røde blommer og hindbær, noget sød lakrids og en fornemmelse af noget friskhed. Desværre ligger der et sveske element af noget overmodenhed som jeg ikke er helt vild med.

Tæt i smagen, med gode stramme modne tanniner. River lidt i gummerne, men den fede frugt har overtaget. Tanninerne bliver sendt tilbage i hjørnet, det er sødmen og den modne røde frugt der vinder her. Kirsebær og røde blommer, et eller andet sted deromkring. Den fremstår med god umiddelbar friskhed, der nemt charmerer. Desværre kan jeg ikke give slip på det lidt overmodne rosin præg som trækker ned for mig. Vinen strammer til med en kombination af kogthed og tørre tanniner. En vin der kommer til at lukke hårdt i, for at lukke op efter en kortere periode. Er mit bud. 89 point

2018 Fonsaca Guimaraens, Vintage Port, Douro

Sort næse, med alt hvad det indebærer. Salmiaklakrids, tobak og skiffer. Frugten er også den sorte skuffe med sorte kirsebær, kirsebærsten og sorte blommer. Tæt pakket ned i glasset. Et slag af to flintesten og så alligevel lidt flygtig.

Sødmefuld og næsten uden at tanninerne river fat. Sød kirsebærsaft med en tårnhøj syre, der giver friskhed. Sødmen dækker lidt over tanninerne, der kommer frem lidt efter lidt. En stor vin, der viser både potentiale og charme. Man har nærmest bare lyst til at tømme glasset, med lukkede øjne. Strammer virkelig til i afslutningen, bliver lidt tør, men også med en hel ren og utrolig lang eftersmag. Super flot glas. 94 point

2018 Taylor’s, Vintage Port, Douro

Uha, den ligger langt nede i glasset. Slet ikke til at lege med som de to andre. Der kommer lidt noter af saltvand og tang. Frugten er sort, men ikke ekspressiv.

Tæt pakket, hvor tingene ligger i lag som i en fragilité. Fint og sprødt, udtrykker sit eget lag, men er fint indpasset med det næste og det næste igen. Åbner sig op i munden, der kommer sort frugt, sødmen sniger sig frem. Den her vin er et sted mellem lukket og genert. Undtagen i eftersmagen, her er der smæk på. Urter, friskkværnet sort peber, chokolade og en våd skiffervæg i regnvejr. Det er et glas man skal regne med at arbejde med hele aftenen, tror ikke at man bliver træt af det på noget tidspunkt. Så mange lag, så mange finesser, bare lidt hårdt presset sammen. 96+ point Sikker på at denne vil få flere point, når næsen giver mere fra sig.

Samlet set en virkelig fed smagning at få mulighed for. Det viser gode takter for Vintage Port 2018 og jeg vil glæde mig til at smage flere versioner i tiden der kommer.

Vil du læse mere om Portvin, så er der her min guide til Portvin og noter fra sidste år, hvor vi smagte Vintage Port 2017

The post Vintage Port 2018, Croft, Fonseca & Taylor’s appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Blindsmagerne

Bordeaux med Blindsmagerne

Bordeaux er et område der står mig meget nær, måske mere på baggrund af historien, end mit nuværende indtag. Det er ikke så ofte at jeg drikker vine fra Bordeaux i dag, og det kan der være flere årsager til. Samlet set, så kan jeg rigtig godt lide vinene fra Bordeaux, men priserne har gjort det sværere at prioritere. Der er så meget andet andet spændende vin derude, som rør mig for en lavere pris. Men jeg elsker Bordeaux og hver gang jeg smager det, så tænker jeg at jeg ikke drikker nok af det. Det gør sig desværre gældende for en del områder efter hånden. Er det positivt, eller negativt? Jeg ved det ikke rigtigt, men måske mest et resultat af min nysgerrighed der gør at jeg vil smage alt muligt som jeg ikke kender. Det kan jeg godt leve med. Nysgerrighed i vinens univers er positivt.


Philip Nordstrand, Henrik Lehm og Frederik Kreutzer

Denne dag var jeg dog indkaldt til at tale om Bordeaux hos Blindsmagerne, en af Danmarks bedste podcasts om vin, synes jeg. De har nogle dejlige programmer og den gode stemning fornemmes når man sidder bag højtaleren og lytter med.

Blindsmagerne har i slutningen af 2020 kørt en serie med de store B’er i vinens univers: Brunello med René Langdahl, Barolo Med Thomas Ilkjær, Bourgogne med Frederik Ørbeck og nu Bordeaux med mig. Du kan høre programmet her eller på den tjeneste du plejer at streame podcast med. Snakken om Bordeaux vil jeg overlade til programmet, men her komme med et par kommentarer til de flasker jeg havde med. Alle ed røde vine var sponsoreret af min arbejdsgiver RareWine og kom fra deres lager. Sauternes var fra min egen samling.

2017 Valandraud, Blanc, Bordeaux

En vin som jeg har nydt ved flere lejligheder og som helt ukompliceret minder mig om hvorfor jeg elsker hvid Bordeaux. Ren og alligevel med en god kompleksitet. Det sjove er at vinen er lavet på Chateau Valandraud, som ligger i Saint-Emilion, ikke et område der er nævneværdigt kendt for deres hvidvin.

2016 Chateau Bellevue, Saint-Emilion Grand Cru

Et herligt slot der er ejet af de samme som ejer Chateau Angelus. Vi havde i sommeren 2018 glæden af at besøge både Angelus og deres søsterslot Daugay.

Ved smagningen på Angelus efterfølgende skænkede Jean Bernard de Bouard også Chateau Bellevue for os, det var første gang jeg smagte den. Til denne podcast var det et herligt gensyn.


Mig med familien, foran Angelus i 2018

1976 Chateau grand Puy Lacoste, Grand Cru Classé, Pauillac

Én af de flasker der beviser den gamle tese: Der er ikke store årgange, kun store flasker, især når det kommer til gamle flasker. Denne her var tæt og sort, med en fremragende strukturog masser af dybde. På ingen måde tegn på en svagere årgang, som vi godt kan kalde 1976 i Bordeaux. Den her havde masser af frugt, samt den kompleksitet man forventer af en stor moden vin. Hatten af for drengene for at gætte den som midt 1970erne! En vin der for mig igen huskede mig på hvad jeg godt kan lide ved moden Bordeaux.

2017 Chateau Haut-Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac

Saftig frisk og nem at drikke, egentlig ganske overraskende. Denne viste sig, også på dag 2, som den mest tilgængelige af de tre røde. En moderne stil, hjulpet godt på vej af en nem drikkelig årgang. Helt sikkert et lækkert glas, men uden den kompleksitet jeg havde forventet af en vin på dette niveau.

1997 Chateau Coutet, Premier Grand Cru Classé, Sauternes-Barsac

En flaske jeg har haft siden min tid hos Philipson Wine, hvor vi havde fuldt sortiment i Sauternes i 97 årgangen. Den var herlig at smage og havde udviklet sig flot gennem årene. Der ligger stadig et par halve flasker, fra andre slotte. De bliver sjove at prøve i årene der kommer.

Tak til Blindsmagerne for invitationen, det var som altid hyggeligt.

The post Bordeaux med Blindsmagerne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Doisy-Daene-2011

Fra Sauternes til Barolo, Liger-Belair og 1911

Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.

2011 Chateau Doisy Daëne, Cru Classé, Barsac

Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank.

Søde bolcher og tropisk frugt spiller førsteviolin. Botrytis præget er der på en måde så det kun understreger kompleksiteten i vinen. En flot ledsager til vores foie gras.

2015 Reverdito, Barolo

Ikke en Barolo producent jeg har smagt før, så vidt jeg husker. En stil der er meget blød og hvor tanninerne er pakket flot sammen. Den gamle note med fløjlsblød dukkede op i mit hoved. Tanninen er der til at gøre vinen markeret, men stadig er det den modne frugt der dominerer. En flot og meget drikkeklar Barolo.

2015 Niepoort, LBV, Douro

Et af de bedste køb på markedet, hvis man gerne vil opleve hvordan Portvin kan udvikle sig. 2015 er en stor årgang for Portvin og denne står ikke tilbage for mange andre. Stor kompleksitet med tætte tanniner, bagved en tæt sort frugt. Utrolig frisk med skiffer, tobak og friske sorte kirsebær som de bærende elementer for mig. Ung og tæt, men alligevel en god oplevelse at drikke nu. Heldigvis fik jeg sat den lidt i relief senere på måneden, hvor denne kom op fra min egen kælder:

2001 Niepoort, LBV, Douro

En stor Portvin med al den kompleksitet man kan ønske sig af en udviklet Portvin fra et enkelt år. Niepoort filtrerer ikke og det er med til at give potentiale for stor udvikling, selv i en LBV. 2001 var en årgang med god syre, hvilket tydeligt fornemmes her. Det giver en utrolig friskhed, sammen med sort frugt, peber og tobak. De 14 års forskel til denne, fra den yngre 2015 version har afrundet tannin og givet et mere roligt udtryk i vinen. Stadig er her potentiale til mange år endnu. Minder om en stor Niepoort LBV smagning for et par år siden vælter frem.

2005 Rinaldi, Brunate – Le Coste, Barolo

Ikke en nem sag, faktisk en meget besværlig flaske der ikke var så interesseret i at vise sit niveau. En flaske vi smagte på kontoret hos RareWine, hvor jeg arbejder. Vinen var i den grad sur og trist til at starte med. En duft af gammelt tovværk og tjære var det første oppe af glasset. En bitterhed hvor tanninen styrede munden og en stram afslutning. Ingen relevant snak om frugt. Og sådan blev det ved i et par timer. Efter godt tre timer i glasset begyndte der at ske positive ting. Vinen samlede sig, smed det sure element og frugten kom frem fra gemmerne. Endte som en ret positiv oplevelse, men virkelig en vin der fordrer tålmodighed. Vil den nogensinde ramme et godt punkt? Det tror jeg om 10 år bør vinen være klar når den åbnes. Det er blot et gæt, men server den endelig for mig i 2030 og lad os se.

2013 Comte Liger-Belair, Clos des Grandes Vignes, Monopole, Premier Cru, Nuits-Saint-Georges

Ikke mange gange jeg har smagt Liger-Belair, men hold da op hvor er det bare altid flot. En utrolig sødme der bare arbejder sig rundt, givende og lækker. Der er ikke noget der ikke er rart i dette glas og jo længere tid den fik, jo mere kompleksitet kom der frem. Hele tiden smukke noter. Helt ren i frugten, suppleret af lidt muld og træ og holdt fint oppe af en god syre. Begrebet eftersmag bliver mere til en følelse, end et spørgsmål om at tælle sekunder. Vinen arbejder sig rundt i kroppen og det føles bare godt. Tak for den, det var en fornøjelse.

1911 Chateau Gruaud-Larose, Saint-Julien

Ja, det er gammel vin. Farven er det første jeg bedømmer, når jeg smager så gammel vin. Brun tegl naturligvis, men stadig lidt rød i midten. Blank i overfladen, hvilket altid lover godt. En vin der ser mat ud, er ofte træt og/eller død, siger min erfaring mig.
Når vi smager på WSET så deler vi aromaer op i tre kategorier: primære, sekundære og tertiære aromaer. De tertiære kommer fra lagringen og var helt naturligt de dominerende her. Noter af gammel tobak, mælkechokolade, tørret frugt som figen og daddel. En anelse skovbund og så alligevel den helt usandsynlige friske røde frugt bagerst i billedet. En lille rød kirsebær der viser at vinen stadig lever.
Som altid en stor oplevelse at smage så gammel vin. Man tænker lige lidt over hvor verden har bevæget sig hen i den periode. Tænk at vi skal 109 år tilbage for at denne hang som druer på en vinstok i Bordeaux. Jeg er lige imponeret, hver gang jeg tænker de tanker.

NV Pierre Gerbais, Grains de Celles, Extra-Brut, Cote-de-Bar, Champagne

Et enkelt glas på restaurant i Aalborg. En rigtig dejlig Champagne, hvor kombinationen af friskhed og dybde hænger godt sammen. Friskhed med grønne æbler og citrus, som komplementeres fint af de autolytiske noter. En stil man gerne drikker mere af.

2017 Giacosa Fratelli, Bussia, Barbera d’Alba

Lad det ej være en hemmelighed at barbera er en af mine yndlingsdruer. Den performer altid på en facon så man bliver glad og får dækket sit behov. Denne var dog i en liga et godt stykke over middel. Nøgleordet her er ikke kun barbera, men i høj grad også Bussia. Bussia er navnet på en af de bedste marker i Barolo, så her har vinhuset formentlig en skråning der ikke er optimal til nebbiolo og så har de valgt at plante barbera. Resultatet synes jeg taler for sig selv: en vin der har masser af terroir og kompleksitet, sammen med barbera druens herlige frugtrige charme. Spot on, men alligevel mærkeligt at bestille barbera på en fransk bistro i Aalborg.

JM Sélèque, Solessence Nature, 7 villages, Champagne

Købt hos Cedric hos Catching Wines, som har et herligt udvalg af små producenter.
Knivskarp og meget præcis til at starte med. Ret hurtigt blev jeg dog lidt træt af den, da jeg manglede noget dybde i smagen. Den virkede uforløst, så jeg gemte et glas til dagen efter og det viste sig at være klogt. En vin der vinder meget ved luft. På dag 2 var der dybde nedenunder den præcise frugt, masser af kalket mineralitet og frisk gær fra bageren. God længde og flere lag af aromaer der lå og legede henover renheden. En virkelig flot Champagne, som kræver lidt tid.

2018 Cocquard Loison-Fleurot, Rouge, Bourgogne
2018 Ampelos, Sta. Rita Hills, Californien

Battle of 2018, France Vs. California!! Nej stop, sådan kan man slet ikke sætte det op. Det var måske en fejl at servere disse to sammen, men de har da druen til fælles, så det må være godkendt.
2018 årgangen var varm i både Bourgogne og Californien, og tør især. En årgang hvor der begge steder blev høstet rimelig tidligt og med meget modne druer til følge. Ikke så usædvanligt i Californien, men endnu engang varsler det om nye tider i Frankrig. Det bliver varmere og mere ekstremt i de gamle klassiske områder.
Cocquard Loison-Fleurot har formået at holde tingene på plads i denne årgang. Rigtig flot luftighed og saftig frugt, et touch af råt fad som ikke generer og så en stor renhed i eftersmagen. En herlig saftig vin, som man bare har lyst til at tømme. Glæder mig til at smage nogle af de større vine fra herfra i 2018.
Ampelos har muligvis lavet sin bedste entry-level vin til dato. Denne 2018 version er så ren og præcis i sit udtryk, naturligvis med mere frugtmodenhed i stilen end den franske, men til gengæld lysere i glasset. En vin som altid bringer glæde omkring bordet hos os.

En vinder var der aldrig, da det endnu engang stod klart at Bourgogne er Bourgogne og pinot noir fra andre steder er pinot noir fra andre steder. Ordet burgundisk er noget rod, der simplificerer tingene og jeg bryder mig ikke om det. En pinot noir der er vellavet i et andet terroir end Bourgogne kan sagtens smage godt, men lad os dog respektere det terroir og omtale den som det. At kalde alle kølige velsmagende pinot noir vine fra burgundiske og så bare smile derfra, det er for nemt og for enkelt.

Afslutning

Da jeg startede dette indlæg tidligt på dagen, eller midt om natten om man vil, så troede jeg at jeg kunne nå hele december igennem. Det kunne jeg ikke, nu stopper vi. Så kommer jeg tilbage med et indlæg om Blindsmagerne og Bordeaux, samt et med mere Bourgogne og til sidst jul og nytår. Måske vi når det.

The post Fra Sauternes til Barolo, Liger-Belair og 1911 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Henriot-i-to-glas

Henriot 2008 Champagne og to glas

Den samme vin i to forskellige glas kan betyde så meget og det gør det. Hvilket glas foretrækker du selv at bruge til Champagne?

Forleden nød jeg et godt glas Henriot Champagne, med et par kollegaer efter arbejde. Det var en tung og skyet vinterdag i Aalborg, men med god vin i glasset blev alting lidt sjovere. Ved et tilfælde kom vi til at teste én Champagne, i to forskellige glas og det gav som altid et andet resultat end ventet.

Som ofte før, så havde vi taget nogle store glas til vores Champagne. Det var et Riedel glas som jeg næsten er sikker på er Riedel Old World Syrah, et glas der normalt passer rigtig godt til mange vine. Det andet glas vi havde fundet frem var ment til vores røde Bourgogne vi skulle nyde bagefter. Riedel Old World Pinot Noir. Efter lidt skepsis overfor om den samme vin kan smage forskelligt i to glas, så var vi klar til at konstatere den markante forskel på disse to glas.

2008 Henriot, Brut Millésime, Champagne

I syrahglasset var der masser af mousse og en klar duft af citrus, lidt lime og tydelige grønne sprøde æbler. En anelse autolytiske noter, men ikke meget, lidt mere kalket og frisk mineralsk. Smagen var helt klart til den friske side, med høj syre og en slank profil i munden. De samme noter, men med lidt mere kompleksitet fra det autolytiske element. Skarp og præcis på en rigtig god måde.

I bourgogneglasset var det en langt mere moden Champagne der viste sig frem. Duftnoterne gik i retning af tropiske frugter, lidt papaya og ananas. Der var stadig citron, men nu i en meget moden version. Æblerne knap så grønne, igen mere modenhed. Smagen kom også markant ændret frem. Først og fremmest var syren langt mere afdæmpet og boblerne lå blødere på tungen. En bedre harmoni mellem de mere modne frugtnoter og klar mere brødkarakter fra de autolytiske noter. En mere kompleks vin, men også langt mere harmonisk.

Vores mening var at det store glas gav den mest harmoniske vin, men det slankere glas klart gav mere friskhed. Mit råd til dig er at tænke over hvilket glas du vælger, når du serverer mousserende vin. Personligt er jeg glad for et bourgogngeglas, da jeg altid med et glimt i øjet har sagt at Champagne grundlæggende set bare er Bourgogne med bobler ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Proptraekker

Der er en ny Coravin i byen

#REKLAME

Nu kan du nyde en flaske over tre til fire uger derhjemme, helt uden problemer. Den nye Coravin Pivot kan noget, som den gamle, og bedre, Coravin ikke kunne.

Jeg er blevet kontaktet af Coravin for at teste Coravin Pivot og har fået en tilsendt uden beregning. Derudover har jeg frie hænder til at skrive hvad jeg vil. Min test af den gamle Coravin har ikke været sponsoreret af Coravin på nogen måde.

Lad os først kigge på den gamle Coravin, som findes i flere modeller, men som alle har de samme evner. Den gode gamle tapper ved at du stikker en nål ned gennem proppen og samtidig pumper neutral gas ned. På den måde bør man kunne gemme sine smagte vine i en meget lang periode. Læs meget mere om mit forsøg med at smage vine stukket med Coravin over en lang periode.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ser ud til at virke på en lang række vine, især hvis man betjener maskinen korrekt. Jeg er overbevist og en masse vinbarer og restauranter bruger dette med stor succes. Største ulempe er at gaspatronerne er dyre og dermed koster det næsten kr. 10,- at skænke et glas vin. Det begrænser brugen til de dyre flasker i kælderen, da det procentuelt vil være alt for dyrt at tappe et par glas fra en kr. 100,- flaske.

Den nye Pivot fra Coravin er lidt mere afslappet og byder sig til på en ny og mere praktisk facon. Jeg er også her overbevist om at det er et godt produkt. Formålet er at du skal kunne skænke 20 glas med en patron og dermed skære omkostningen per glas markant ned. Det giver god mening og det virker. Ulempen nu, eller den nye virkelighed om man vil, er at flasken skal drikkes indenfor fire uger ifølge Coravin. Min test viser at denne tidshorisont passer ganske glimrende på gode sunde unge vine. Jeg har ikke testet på mere skrøbelige og gamle vine, det må jeg have til gode når jeg tør.

Ved brug skal flasken åbnes helt, enten korkproppen op eller skruelåget af. I den åbne flaske placeres så en gummiprop med en indvendig membran og et låg. Når der skalk skænkes trykkes den tykke ”nål” gennem membranen og der skænkes ved at trykke på knappen bag på maskinen. Bagefter trækkes ”nålen” op og membranen lukker stille og roligt flasken til igen og man kan sætte proppen på. Enkelt og nemt. Som Coravin nævner, så kan en patron tappe ca. 20 glas på betryggende vis.

Jeg har testet på en del forskellige flasker, et par stykker af dem over fire uger, et par andre med kortere interval. Hvis vinen smager godt, så er det svært ikke at drikke den for hurtigt til sådan en test. Alle vine har været relativt unge og robuste vine, som spansk garnacha, hvid Bourgogne og en enkelt Côtes du Rhône. Alle vine har opført sig som de skulle over den testede periode, det vil sige uden oxidering eller forværring i smagen.

Min holdning til Coravin Pivot

Som jeg ser det, så er denne optimal til dig der bare vil have muligheden for et enkelt glas, et par gange om ugen. En rigtig god løsning, som jeg godt kan se at jeg kommer til at bruge. Muligvis kunne der også være en mulighed for at denne kunne bruges i vinbarer, der gerne vil have flere vine på glas, uden at omkostningerne stikker af. Kan man ikke sælge en flaske på tre uger, så bør den ikke være på glaskortet, kunne man sige.


Og til sidst et dejligt sommerbillede med min gamle Coravin ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leclaire-Thiefaine-1

Champagne Leclaire Thiefaine

“De ser da superhyggelige ud, de to der laver denne vin.” Det var pudsigt nok min første tanke, da jeg slog Champagne Leclaire-Thiefaine op på deres hjemmeside. Man tænker lidt, at sammen med de to, så kunne man godt drikke en god kande kaffe, spise et stykke wienerbrød og tale lidt om de gode ting i livet.

Det er egentligt pudsigt som man ser mennesker og dømmer dem i løbet af få sekunder.

Heldigvis er det ofte i den gode retning som her. Man ser det gode i mennesker og får lyst til at tilbringe tid sammen med dem. Kan det være et resultat af hele den her lock-down som der tales om? Eventyrlysten der vil have mig ud i verden, ud og møde mennesker, tale om vin og høre deres historie. Så kan min hjerne godt sætte sig selv på hurtigt overarbejde. Her var blot et billede, på en hjemmeside, og straks var jeg kørt til Champagne. Vigtigst kan det føles at høre deres historie, så skal vi nok nå til vinen i glasset.


Leclaire & Thiefaine, billede fra deres hjemmeside

Nu var virkeligheden en anden. Det var fredag aften i vores genhusningslejlighed i København. Fredag må meget gerne være lig med Champagne. Ann-Toni, Lucas og jeg og god mad. Sidst på eftermiddagen var jeg gået ned til den lokale vinhandler, som havde guidet mig i retning af denne flaske. Les Terroir des Vins, er det mundrette navn på butikken, eller som min hustru siger; vinbutikken i Sølvgade. Lars, Frederik og Alexander er et godt hold mennesker og efter at have serveret et par gode glas fredagshvidvin for mig, fik jeg fundet hylden med Champagne.

Leclaire-Thiefaine, Cuvée 03, Constantin, Le Grand Cru de Cramant

Producenten bor i Avize og et en combination af Reynald Leclaire, der er femte generation på vinhuset. Denne version af huset kom dog først til da han i 1991 giftede sig med Virginie Thiefaine. Nu et familieejet hus, med forældrene og deres fire børn der får tingene til at ske. Tre hektar vinmarker, som passes med stor kærlighed. Familien ejer primært vinmarker i grand cru landsbyer, men også lidt premier cru jord. Ingen certificering som hverken øko eller bio, men håndarbejde i marken er en selvfølge.

Denne vin kommer fra gårdens ældste parceller, beliggende i grand cru Cramant, som ligger i Cote de Blancs. Vinen er lagret på fad i 9 måneder, inden 5 år i kælderen og en degorgering med kun 2 gram. Vinen er fremstillet på 100 % chardonnay.

Jeg valgte at køre denne i et stort bourgogneglas, eller rettelig et New World Pinot Noir fra Riedel. Som vanligt hos os valgte alle andre glas. For mig fremstod vinen med stor kompleksitet og dybde, men alligevel med en knivskarp præcision og friskhed. For mig er friskhed altafgørende i en Champagne, det skal være der. 9 måneder på fad var ikke duft- eller smagbart for mig. Det er helt klart frugten der driver værket med masser af moden citron, og melon. En vin der fylder godt ud og efterlod min palet ren. Efter tid i glasset og lidt mere end køleskabstemperatur, så viste denne Champagne blot endnu mere muskler og dybde. Uden på noget tidspunkt at miste den røde tråd af friskhed og intensitet. En virkelig flot Champagne, hvor jeg allerede nu glæder mig til at smage flere fra samme producent.

Glassnak med Riedel og Zalto

Som sagt valgte jeg det store glas, men hustru havde vinen i Zalto hvidvinsglas, Lucas valgte Riedel Champagne. Som jeg oplevede forskellene så var vinen super intens og præcis i de to andre glas, mest i Zalto. I mit blev den større og dybere, men uden at miste renheden. Min oplevelse var en stor chardonnay, med bobler. Det altid overraskende ved glas er at ikke bare dufter vinen forskelligt, den smager også forskelligt. Fra Zalto oplevede jeg en større citruskoncentration, mere frisk pære og knap så fyldig en Champagne. I mit glas fremstod frugten mere moden og syren mindre skarp.
Vi kan ikke drage en endelig konklusion, blot konstatere at alle nød denne Leclaire Thiefaine Champagne.

Tak for god anbefaling hos Les Terroir des Vins.

The post Champagne Leclaire Thiefaine appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk