Tag Archives: Ikke kategoriseret

Sassi

Sassicaia 2008

Én af de mest ikoniske vine fra Italien, som denne aften kom forbi mit glas og som jeg havde fornøjelsen af at følge over et par timer i glasset. Vinen blev ikke serveret blindt, så alle forventninger/fordomme spillede ind i min vurdering af vinen. Den blev serveret direkte fra flasken, ved god afkølet temperatur. Samlet set viste den sig fuldstændig optimalt. Smagenote følger om lidt, men først lidt tanker og historie.

Sassicaia er et ikon, som slog sin stjernestatus fast da den som den første italienske vin fik 100 point hos Robert Parker, for 1985 årgangen. Siden er Robert Parker blevet til et magasin med ansatte skribenter, der vurderer vine på hans skala, i hans navn. Sassicaia har også udviklet sig, men er mere den samme. Det er næppe en 100 points vin i hver årgang, men til gengæld er den som andre af verdens store vine en eksponent for den pågældende årgang. Når det er sagt, så er drikketidspunkt naturligvis væsentligt, ganske som andre store vine. Denne aften var den store årgang 2008 i vores glas, en årgang der bør have udviklet de første tertiære noter, men stadig være ung.

Historien

Sassicaia er resultatet af én mands vision. Marchese Mario Incisa della Rocchetta så ligheder med Graves distriktet i Bordeaux, baseret på den samme grusholdige jordbund. Tanken startede i 1920erne, men udplantede sig først da han flyttede fra Piemonte til kysten i Toscana i 1940erne. Cabernet Sauvignon var den drue han så lyset i og han er om nogen foregangsmand for at denne drue har så stor indflydelse i Bolgheri i dag. Første årgang var 1948 og frem til 1968 blev vinen kun drukket på ejendommen. Derfra startede den historie som vi kender i dag.

I dag, som dengang, består vinen af 85 % cabernet sauvignon og 15 % cabernet franc som er plantet i meget stenholdig jord. Sassicaia betyder “mange sten” på den lokale dialekt og de mange sten er med til at danne det unikke terroir på ejendommen. Vinstokkene er oprindeligt plantet med 3.600 planter per hektar, men de senere beplantninger er tættere med op til 6.600 planter. Tættere beplantning gør at vinstokkene skal kæmpe mere om den næring der i jorden, hvilket igen kan lede til mere intensitet i vinen. Alt høstes i hånden og druerne sorteres en ekstra gang ved ankomsten til vineriet. Gæringen foretages på ståltanke ved lige under 30 grader. Lagringen er på franske barriques, med en tredjedel nye fade. Disse ting har stor set ikke været ændret siden produktionen blev gjort kommerciel med 68 årgangen.

2008 Tenuta San Guido, Sassicaia DOC

Funklende klar i glasset med en lille teglkant, ganske som forventet af en 10 år gammel cabernet baseret vin. Duften er lige i skabet med solbær, læder, tobak og cedar. Masser af frugt, der overdøver de tertiære noter. Blommer, røde kirsebær og især den klassiske cassis-note fra cabernet. Grøn peberfrugt, der er moden, næsten grillet. Levende og konstant dansende rundt i glasset.

Smagen er harmonisk, først og fremmest harmonisk. Der er ikke nogen kanter, alt er afstemt, intet kommer bag på dig som smager. Lækkerhed, med masser af kompleksitet og finesse. Frugten der bare smyger sig rundt og udvikler sig med tiden. Fine små røde kirsebær, som ligger fint bag den dominerende solbær. Denne fine frugt suppleres fint af noter fra fadet og fra den lagring som er begyndt for denne flotte vin. En vin som smager virkelig godt nu, men som også vil udvikle sig i mange år. Hvis det var min kælder, så ville jeg drikke af dem nu med god samvittighed, hvor frugten står så flot.

Tusind tak til Søren og familie for en dejlig aften, pakket med god vin, hvor denne blot var én af stjernerne i kurven. Der kommer flere noter i den kommende tid…

The post Sassicaia 2008 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

1970-Gevrey

1970 Gevrey-Chambertin

Dette er ikke bare en smagenote, det er også historien om hvordan det er at smage en vin der er ældre end mig selv. En vin hvor alle smagenoter går i en anden retning, end det vi opfatter som normalt. En vin som stiller spørgsmålstegn ved om den lever, eller om den er død. Vinen blev serveret blindt på Les Trois i Aarhus af Rolf Nordentoft, som elsker og værdsætter disse gamle flasker.
Vi var 8 omkring bordet og lad mig sige det med det samme; ikke alle var så begejstrede som mig. Der var flere der brugte udtryk som Sherry, gammel sur Madeira og død vin. Nemt at sige at de måske ikke forstod vinen, mere rigtigt er det nok at sige at de ikke har haft den store referenceramme for at drikke så gammel vin.

1970 Henri Giraud,
Gevrey-Chambertin

Første observation var at vinen var mere end almindelig brun
i glasset. Èn ting jeg altid kigger efter er om overfladen er klar eller mat.
Det lyder måske lidt underligt, men i langt de fleste tilfælde giver det en hurtig
analyse af om vinen lever, eller er død. Her var der en flot blank overflade,
og egentlig en god tæthed i farven. Duftnoterne var klart mere tertiære end primære.
Altså klar overvægt af noter som læder, gammel cigarkasse og lidt acetone. Søger
man frugt, så skal man være indstillet på at det er gammelt og tørt. Lidt figen,
lidt overmoden kirsebær og en bakke gamle jordbær. Alt sammen yderst
charmerende. Smagen var delikat og nærmest sprød i sin karakter. Igen en stor
andel af brune noter, med alt fra gamle nødder til chokolade og tobak. Livet
her fandt man i eftersmagen, her kom frugten mere klart til udtryk. Stadig
figen og dadler som det primære. En virkelig interessant oplevelse og en vin
der passede helt perfekt til de lækre patéer vi havde på vores tallerken. På
trods af alder, så var der god tæthed til at matche både fedme og sennep.

Det er ikke alder der vil kunne lide denne type vin. Jeg har
altid haft den holdning at det kræver lidt ”opdragelse” i at smage gamle vine.
Man skal finde ud af hvordan man kan nyde denne gamle karakter og noget nær
fuldstændige mangel på frisk frugt. Jeg har været heldig gennem årene og smagt
nogle gamle flasker og jeg må bare sige at jeg godt kan lide det. Det er en
fantastisk oplevelse, når man får noget der er så langt væk fra alle de normale
vine vi hele tiden smager. Al snak om ren frugt, røde kirsebær eller saftig
friskhed forstummer og man kan bevæge sig ind i en anden dimension for vin.
Imponerende, hvis man gider den leg.

The post 1970 Gevrey-Chambertin appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Montelena

Fra Priorat til Montelena

Bare rolig, det er ikke fordi jeg er stoppet med at drikke. Måske får jeg bare ikke taget så mange noter som tidligere. I den kommende tid vil jeg forsøge at smide flere enkle noter op, til vine som jeg smager i forskellige sammenhæng. Noget smages blindt, noget nydes i godt selskab og andet ydes stor opmærksomhed.

Forleden fik jeg serveret en vin blindt, som ikke lige talte tydeligt til mig. Den var relativt lys i glasset, men ikke som en pinot noir. Masser af rød frugt, lidt varme og noter der tydede på et varmere dyrkningsklima. Dog så meget rød frugt og urter, så jeg var sikker på Europæisk ophav. Smagen var herlig saftig med blide tanniner og en højere frugtsyre. Frugten talte igen rødt og fadet var ikke helt skjult i billedet. Mit bud på Barbera fra Piemonte passede så dårligt som glasskoen ville passe min fod.

2015 Alvaro Palacios, Gratallops, Priorat

Ja ok, tanninerne var godt nok pakket flot og frugten herlig luftig og elegant. Viser bare at Alvaro virkelig kan sit kram og ved hvordan man får elegance frem i dette område. Super flot glas vin.

2016 Chateau Montelena, Chardonnay, Napa Valley

En klassiker i din vinlitteratur! Hvidvinen der vandt den berømte smagning i 1976, hvor chardonnay fra Californien blev smagt blindt op mod de bedste vine fra Bourgogne. Judgment of Paris. Efter at denne har “manglet” på det danske marked nogle år, er den nu tilbage. Smalet set et køligt udtryk af hvad chardonnay kan levere fra Napa Valley. Lidt tropiske frugter, men mest i form af ren ananas og sprød abrikos. Fadet er flot ristet og understreger mere end det maskerer. Masser af mineralitet og friskhed og på ingen måder tund i sit udtryk. Smager som Bourgogne? Nej for pokker, slet ikke når jeg kan se etiketten ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Din-Vin-Guide-Barbera

Barbera er bare dejlig

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.


Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:

  • Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt
    alder
  • Høj syre
  • Lav tannin

Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem
drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder
sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav.
Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af
at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at
den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også
den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad,
især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre
tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage
med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af
vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.

Alba vs Asti

Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil.
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.

Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene  fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.

Udvalgte vine fra smagningen:

2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera
d’Asti
– super flot
og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt.
Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point

2015 Boggero Giacomo,
Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti
– mere moden, men på en måde hvor
de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og
chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point

2016 Boggero Giacomo,
Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti
– mere saftig og slank, uden det
samme fadpræg og chokolade. Mere præcis og taler om mindre fad og mindre
overmoden frugt. Lagret på 30 hl. Slavonske fade. 92 point

2016 Tenuta Santa
Caterina Vignalina Superiore Barbera d’Asti
– smæk på den helt rene saftige
røde frugt, nok netop det jeg forbinder med denne DOCG. En anelse fadpræg, uden
at det skaber rod i noget. Præcision og perfekt balanceret frugtsyre til at
rense med. 92 point

2015 Tenuata Santa
Caterina Setecapita (betyer: what ever happens) Superiore Barbera d’Asti

herlig floral stil hvor aromaerne får lov til at udvile sig stille og roligt
naturligt. Moden rød frugt, underliggende fadnoter og alligevel en syre der
holdt det hele frisk i denne varmere årgang. En vin man bare har lyst til at
drikke. 93 point og min favorit på dagen.

La Ballerina Vini var til stede med to vine, der var
fremstillet på delvist tørrede druer. Appassimento metoden er populær i
Danmark, men jeg smiler ikke. Jeg bliver bare ikke rigtig glad når tingene skal
koncentreres på denne måde. Tror heller ikke at det er fremtiden, mere som at
kigge bagud.

Samlet set

En virkelig dybdegående præsentation af Barbera d’Asti. Endnu engang er jeg virkelig overbevist om at jeg elsker barbara druen og de vine den frembringer. Det er måske ikke de mest komplekse, de største eller de dyreste vine fra Italien. Men, det er vine der ganske enkelt smager godt.
Vi smagte også grignolino og ruché druerne i lidt mindre grad. Mere om det på et senere tidspunkt.
Smagningen var arrangeret af E4Quality og Conzorzio Barbera d’Asti e Vini del Monferrato. Tak til Jess Kildetoft for at arrangere på dansk grund og invitere.

The post Barbera er bare dejlig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Samlet

Ferreierinha – Rare tawnies from Ferreira

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Invitationen sagde:

”Men hvad er Ferreirinha? Producenten er Ferreira. Stor anerkendt producent med betydeligt aftryk i portvinshistorien. Grundlagt i 1751. Meget utraditionelt for tiden overtager en kvinde, efter sin mands død i 1844, styringen af Ferreira-imperiet – Dona Antónia. Hun gik under øgenavnet ”Ferreirinha” – løst oversat ”den lille Ferreira” eller ”den kærlige Ferreira”. I hun dør i 1896, hvor hun efterlader 33 quintaer til sine arvinger. Til ære for Dona Antónia har huset i nogle årtier efterfølgende produceret en række special-tawnies under overskriften ”Ferreirinha” – ganske få flasker produceret – kvaliteten helt unik.”

Konklussion:

Det endte med at være en rigtig svær smagning af vinene fra Ferreierinha. De fleste af disse vine har ligget på flaske i mere end 60 år, nok også tættere på 100 år. Altså var der i mange af vinene voldsomme noter fra denne flaskelagring. Med Portvin går det i en lidt metallisk retning, med lidt fernis og syltet frugt. Alene dette faktum gjorde at mange af vinene lå meget tæt på hinanden smagsmæssigt. Derfra skulle så fokuseres på de små forskelle der var. De fleste af vinene var brune, uden noget rødt tilbage i farven. Duften fra start mere som en gammel kommode og først efter en timer begyndte vinene at åbne sig i glasset. Der var et par af vinene der stak markant af, men størstedelen befandt sig i et smalt spektrum. Min generelle opfattelse, som jeg ikke delte med alle i lokalet, var at dette var virkelig flotte vine. Stilen var generelt relativ tør, meget slank med høj syre og uden noget af den tyngde og mundfylde, som nogen nok havde forventet. En riesling-stil i Portvin kan man nærmest kalde det, og det fik naturligvis mig i godt humør. Jeg sad med disse vine i glassene i næsten fire timer og det mest overraskende var at jeg ikke blev fedtet og tung af at smage på dem. De beholdt deres rankhed og friskhed, hvilket gjorde det til en fornøjelse at smage på.

Alle vine blev åbnet og dekanteret dagen i forvejen og derefter lukket med film og stillet på køl. En glimrende måde lige at vække disse gamle kæmper på. Vinene blev serveret ved rumtemperatur i almindelige små Spiegelau glas. Jeg har ikke valgt at give point, da jeg følte at det ville være følelsen af portvinen mere end den rent tekniske kvalitet jeg ville ende med at rate. Skulle jeg uddele point, så ville der ryge et par point på for raritet og et par for alder, dernæst et par for glæde og et par for det gode selskab. Samlet ville vi ligge et sted i midten af 90erne ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Askepot

Sanders før Det Kongelige

At spise inden man skal i teateret kan altid være en udfordring. Hvad vil man egentlig? Have noget ordentlig, men ikke for tungt. Lækkert, uden at være for dyrt. Velsmagende og serveret med et smil. Det er sku ikke mange krav, vel?


Vi skulle i Det Kongelig Teater og se Askepot, sat op som ballet. Lidt kulturel har man dog lov til at være. Inden teateret fik vi fra flere sider anbefalet at spise let og lækkert på Sanders. Ja, nogle havde sågar anbefalet drinks her også. Tiden passede dog kun til hurtig bespisning. Utrolig hjælpsom tjener der fra start forstod vores behov og ville hjælpe med at vi kunne nå vores forestilling til tiden. Anbefalingen, og vores lyst, lød på et udvalg af de små retter. De kunne alle tilberede hurtigt, så det passede. Vi var 3 personer, så med en hurtig flaske Mosel riesling, så var vi glade. Et ønske jeg har når jeg går ud og spiser er at jeg gerne vil have noget serveret, som jeg ikke lige kan præstere derhjemme. Ok, alt kan måske lade sig gøre, men min fantasi og evner rækker ikke til alt. De serveringer vi fik denne aften levede fuldt ud op til mine ønsker. Masser af velsmag, fin balance, intensitet og godt tænkt.

Sanders er absolut et sted jeg kan anbefale til en hurtig middag, inden en tur i Det Kongelig Teater. At dømme udfra resten af kortet, så kan det også anbefales til en længere og mere omfattende middag. Vinkortet brugte jeg ikke meget tid på, da jeg nærmest havde besluttet mig.

Maden

Her er lidt billeder fra bordet og noter til de enkelte retter.


Hummer ravioli, med græskar. Perfekt balanceret og dejlig umami fyldt servering.

Muslinger escabeche – det anede jeg ikke hvad betød, men en servering med peberfrugt, ansjoser og mandler hang virkelig godt sammen.

Humus og fladbrød, lyder trist, men smagte virkelig godt. En humus der på ingen måde var grynet, men blød og cremet

Risotto med trøfler var al dente og super god. Trøflen var flot, men mere aromatisk i duften end gennemtrængende i smagen.

Ann-Toni – Nik Weis – Lucas
Sprød og lækker riesling, som med sin lille sødme passede fint til vores vifte af retter.

En rigtig god middag på Sanders, som gør at vi klart vil komme tilbage. Tak for anbefaling, I ved hvem i er.

Vinkortet

Jeg brugte ikke lang tid på vinkortet, men har kigget nærmere i dag. Min valgte vin til 575,- er ikke på net-versionen af kortet. Derudover synes jeg at kortet er rigtig pænt med et godt udvalg af vine i gode prislejer. Det er lidt sjovt delt op, og det mener jeg positivt. Der er et udvalg til priser under 800,- som kan stille de fleste tilfredse. Derudover er der lidt perler på den anden side af 1500,- som bør kunne stille selv en nørd tilfreds. Der er både kendte navne, men også de lidt skæve ting.

The post Sanders før Det Kongelige appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Brasserie-Boris

Hvidvin der rykker ved konventionerne

Der er ikke noget sjovere i vinens univers, end når vi får rykket ved vores traditionelle opfattelser. Størstedelen af verdens vin, fremstilles af ganske få druer. Jeg husker en undersøgelse der viste at 80 % af al vin, fremstilles på de samme 30 druer. Masser af dette vin smager godt, men overrasker sjøldent. De senere år har jeg fundet stor glæde ved at få nye smagsoplevelser. Der er så mange steder at gå hen; Italien (uden for de klassiske kendte områder), Portugal (ja, der er andet Douro), Sydfrankrig, Grækenland, Kroatien, ja, listen er lang. I dag er jeg i Montpellier, sammen med mine gode kollega Jens Rømer og vi er på jagt!
Livet skal dog ikke altid være en jagt på den skæve flaske med den helt uventede smagsoplevelse. Nogle gange er det rart at få et glas af noget virkelig velkendt, det indrømmer jeg at jeg ofte gør. En sikker havn er altid riesling fra Mosel, eller et godt glas Bourgogne.

Et godt sted at jagte gode, anderledes, smagsoplevelser er den årligt tilbagevendende vinmesse Millesime Bio. Her udstiller små og mindre producenter, uden for mange dikkedarer. Jeg knuselsker denne messe, for den gode afslappede stemning. Det er kun tilladt at udstille vine der er certificeret økologisk, hvilket naturligvis også skærer en del producenter fra. Årets første interessante oplevelse fik vi på Brasserie Boris i Montpellier, ved ankomsten.

2013 Alain Chabanon, Trelans, Pays d’Oc, IGP

Når livet byder på muligheder. Vi havde nydt et fint læskende glas ugni blanc til forretten, en flaske Collioure som passede flot til kødet og til osten havde vi egentlig ikke nogen planer. Så fik vi øje på at vores naboer havde efterladt en flaske hvidvin i isspanden, som vi så kunne prøve til vores ost. Ja tak. Sjovt at se hvad man kan lære fra etiketten:

  • Pays d’Oc antyder at vinen kommer fra et eller andet sted i den store smelte digel som Languedoc Roussillon udgår. Et område der kan byde på alt fra ligegyldigt, til virkelig topvin.
  • Alain Chabanon. En vinbonde som vi ikke kendte.
  • Demeter. Vinen er fremstillet efter biodynamiske principper, hvilket ofte gør mig glad.
  • Vendanges manuelles. Høsten i hånden. Indikerer at dette næppe er den billigste vin fra området.
  • 36 mois d’elevage dont 12 mois en foudre. 36 måneders lagring, heraf 12 måneder i foudre, som er store egetræsfade. Det lyder interessant, så er vi lidt væk fra en normal proces. Her er vinen tilført noget ilt og sikkert lidt smag fra fadet.
  • Vermentino – Chenin. To druer som jeg sjældent har set i blend fra det sydlige Frankrig. Især chenin blanc er en drue jeg er vild med, men som oftest kommer det fra Loire.

Smagen

Til oplevelsen i glasset, for analyse af etiketten alene bringer os jo ikke smagen. Flot gylden med en herlig åben duft. Her er noter af abrikos, lidt stødt fersken, kalk og modne citroner. Sammen med dette lidt oxidative noter og egentlig ikke noget fad. Super frisk og læskende, men med den sjove balance hvor vinen smager let oxideret og alligevel har en syngende ren syre i hele sit udtryk! En vin der udvikler sig og klart havde det bedst da den fik lidt varme. Herlig vin, som gav en anderledes smagsoplevelse til at starte med. Et smukt match til vores ost, men den kunne sikkert bruges til mange sjove ting.

Her er link til Alain Chabanon, som jeg vil opsøge senere i dag på messen.

The post Hvidvin der rykker ved konventionerne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Scharzhof

Palægade dåben

Ja, hypen omkring Restaurant Palægade har stået på i et stykke tid, uden at jeg er kommet indenfor dørene. Nu lykkedes det endelig, og hvor er jeg bare overbevist. Til alle Jer der har skamrost dette sted; I har ret i hvert et ord.
En stille og rolig lørdag med fruen skulle udnyttes, da den næste uge ikke byder på meget tid sammen. Først vinmesse i Montpellier, straks derefter står min kalender på Portvin i Aarhus og en enkelt smagning/middag ind i mellem. Heldigvis kan jeg stadig nikke genkendende til den gamle Malk de Kojn linje: “…en hobby, med et indbygget job i”
Tusind tak for en hyggelig lørdag Ann-Toni, der blev afsluttet med besøg på Kunsthal Charlottenborg.

Lørdag til frokost på Palægade bød på et udvalg fra smørrebrødskortet, og hvilke hits vi fik valgt. Vinen smilede nærmest til mig fra jeg kom ind på restauranten; Shartzhof fra Egon Müller stod så smukt i det køleskab. Vi har netop set Morten Brink Iwersen på besøg hos Egon, sammen med Andres Fogh Rasmussen i det glimrende program på Dr2; Er der noget at skåle for i Europa.

2016 Egon Müller, Sharzhof, Riesling, Mosel

At jeg formastede mig til, at kalde dette for en entry-level vin, sætter langt de fleste andre entry-level vine i skammekrogen. Dette er super højt niveau og Egon laver intet der ikke bør stå på øverste hylde. Super præcis i hele sit udtryk. Tårnhøj syre, enorm kalket mineralitet hvor man nærmest følte støvet. Frugt der spiller fra fin tropisk karakter til masser af grønne æbler og stram citrus. Renhed og liv, der får alt til at gå op i en højere enhed. Når der findes riesling på dette niveau, med den lille smukke sødme, hvad skal med så med andre drikkevarer til frokost?

Vi startede begge med en friskstegt rødspættefilet med nypillede rejer. Fuld smæk på smagen, hvor alle de fine smagsindtryk fik lov til at spille sammen, uden at paneringen stjal billedet. Vi var glade og smilende.

Herefter gik jeg på tatar med rygeost. Super lækker og en ret stor servering der fik stillet min sult til fulde. Virkelig velsmagende og god dosering af rygeost.

Fruen valgte hummertatar med friteret æggeblomme. Det så virkelig lækkert ud og at dømme efter hendes kommentarer var det en fejl at jeg ikke havde plads til denne på mit kort. Jeg må konstatere at jeg har noget til gode, hvilket kun er godt her i livet.

Vores meget søde tjener fik talt godt for en kringle der var bagt samme dag i køkkenet. Hold da op en mundfuld af himmerige. Sød og sprød. Lækkert, selv om der ikke rigtig var plads. Sammen med en god kande stempelkaffe, så kan man da ikke afslutte meget bedre.

2011 Trimbach, riesling, Clos Ste Hune, Alsace

Pludselig ind fra højre kom en anden fyr og blandede sig, og tak for det Anders S. Vi var heldige at Anders sad et par borde fra os og sendte et par glas i vores retning. Først dette monster af en Alsace vin. Sjovt at smage sammen med Egon. Større, mere kompakt og mere dyb. Fremstår klart som en seriøs vin, hvor Egon bød på masser af friskhed i legesyge. Denne vin udviklede sig flot i glasset og har alle de elementer som en stor Clos Ste Hune besidder. En imponerende vin.

2012 Araujo Estate, Altagracia, Napa Valley

En utrolig flot balanceret vin. Fik denne blindt og jeg må indrømme at mine gæt røg direkte til Pauillac, først tænkte jeg Latour, med minder gående tilbage til deres 2010 Pauillac jeg drak i sommer. Så fandt jeg dog en anden stil og endte med at gætte Pontet-Canet 2008. Masser af solbær, klassisk cedar og blyant. Intens og stadig luftig og dansende hen over tungen. Smuk vin.

Konklussion

Tusind tak til Simon Olesen der var dagens vært. Dygtige tjenere i vores område af restauranten. En herlig hyggelig stemning, hvor man føler sig velkommer fra man træder ind af døren. Det er ikke tit at jeg spiser smørrebrød ude, men det vi fik her var virkelig vellavet og smukt serveret. Næste trin på stigen må naturligvis være at komme til aften her på Palægade.

The post Palægade dåben appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Montel-etiket

Når vinen tager dig med på en rejse

Den følelse når vinen hiver dig med på en rejse. Når man
stikker næsen i glasset, måske med forventninger, måske uden. Når duften river
dig med på en mental rejse til hvor vinen kommer fra. Det er bare det fedeste.

I dag kom jeg hjem efter 12 timer ude af huset, ingen brok,
da jeg har en hobby med et indbygget job i. Jeg trængte til, eller havde måske
bare lyst til, et stort glas vin til at slappe lidt af med. Det skulle ikke
være noget stort, bare noget der ville være rart at drikke. Første tanke gik
til julegaven fra jobbet, hvor en frisk barbera d’Asti smilede til mig. Jeg gik
dog i gemmerne, for jeg mente nok at der var en god ven fra et sted langt
borte. Douro dalen – et sted jeg elsker. Et af de absolut smukkeste steder på
jorden, bedømt efter de steder jeg har besøgt. Et sted med de dejligste
mennesker, med de største hjerter og den bedste gæstfrihed. Vine der står i
skyggen af verdens bedste søde vin; Portvinen. Både rødvine og hvidvine kan
være betagende. Vine med egen karakter og egen kant. Denne aften var ikke
anderledes.

2011
Montel, Douro – produced by Luis Miguel Carvalho Monteiro, som bor i Vila Real.

Næsen i glasset, lidt lukkede øjne og klar til at fange
indtrykkene. Den giver mig alt det jeg egentlig havde håbet på. De aromaer der
trækker min hukommelse ned i varmen, i den smukke dal i det nordlige Portugal.
Her er tør skiffersten, druer der er høstet og står klar til at komme ind i lagaren.
Solen skinner, det er varmt og der hersker den afslappede portugisiske
stemning. Her er rart. Det er følelsen man får, når man føler sig hjemme og i
godt selskab. Lige det der fik mig til at slappe af, nyde at gå til komfuret og
bikse lidt mad sammen.

En herlig afslutning på en dag der startede ad helvede til, men kun blev bedre minut for minut.


En vinmark i Douro

The post Når vinen tager dig med på en rejse appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Historien om en halv flaske Krug

En flaske Krug kom på bordet i år til nytårsaften. En flaske med en historie. For mig er Krug nok det bedste Champagne der er. Store ord, men vinen har det med at leve op til det, hver gang. Jeg husker første gang jeg drak Krug, da var det også en halv flaske, sammen med min daværende kæreste og hendes mor, til en nytårsaften. Det har været lige omkring midten af 1990erne og jeg husker stadig hvordan jeg blev blæst omkuld af denne smagsoplevelse. Første gang hvor jeg oplevede hvor vildt Champagne kan være, hvor komplekst og stadig frisk og levende. Det var en af de her a-ha oplevelser man har, der gør at man vil jagte den næste flaske Krug – hele tiden. Sidenhen har jeg smagt Krug, i forskellige varianter, flere gange. Hver eneste gang har været en fornøjelse.

En Champagne der på mest dekadente vis kan løfte et helt almindeligt måltid til et festmåltid. Det gjorde den da vi spiste pizza og drak Krug rosé, en kombination og en aften med gode venner som aldrig bliver glemt. Tænk at man kan huske et måltid 10 år senere, alene fordi man satte den rigtige Champagne på bordet. Hvad der var på pizzaen kan ingen huske ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk