Tag Archives: Cava

Spanske vinproducenter vil forbedre Cavas omdømme

Står det brancheforeningen for vinproducenter af Cava skal en ny international markedsføringskampagne være med til at forbedre omdømmet til den spanske mousserende vin Cava verden over.

I forbindelse med annonceringen af kampagnen udtaler Javier Pagés, præsident for Consejo Regulador Cava, at den største udfordring er at få Cava frem i rampelyset som en alsidig og mousserende kvalitetsvin. Og ikke bare en boblevin.

Annonceringen af kampagnen er en del af Consejo Reguladors strategiske plan for 2019-2020. Her vil man særligt have fokus på tre centrale søjler. Dels vil der blive sat fokus på en tydeligere segmentering af både kvalitet og den regionale oprindelse for Cava. Ligeledes vil der blive indført en strengere kvalitetskontrol over for producenterne af Cava. Slutteligt vil der blive gennemført en omfattende marketingskampagne i fem udvalgte lande.

Markedsføringen vil primært ske i samarbejde med restauranter og de store aktører i detailhandlen. Fokus vil i første omgang være rettet imod at fortælle pressen, vinindkøbere m.fl. om det unikke – og herunder forskellene – ved Cava. Dette skal så på sigt suppleres op med uddannelse af fagfolk inden for vinindustrien, således at de får kendskab til Cava’s forskellige terroirs, druesorter, den traditionelle vinfremstilling, hvordan Cava lagres og naturlig også, hvor den produceres.

Omkring 60 % af Spaniens produktion af Cava eksporteres til udlandet. Det er mere end nogen anden spansk vin. Til trods for at der f.eks. i Storbritannien i 2018 blev solgt mere end 23 millioner flasker Cava, så halter salget langt efter det både Champagne og Prosecco.

Det er ikke bare i forhold til forbrugernes opfattelse af Cava, at der er udfordringer. Der har i høj grad også på de indre linjer været uro blandt vinproducenterne. En gruppe vinproducenter brød sidste år med foreningen, der står bag den officielle klassifikation (DO) af Cava for at få deres eget EU-anerkendte klassifikation. En klassifikation som kun skal omfatte vine fra Penedès, snarere end fra det meget bredere område, hvor Cava er tilladt i dag.

Indlægget Spanske vinproducenter vil forbedre Cavas omdømme blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Andre bobler end Champagne

Til samme smagning hvor jeg drak disse Ruinart Vintage udgaver, var der også et par mousserende vine fra andre steder end Champagne. Efter min vinduel på Ekstra Bladet med Christian Philipson, så regnede jeg da også med at blive udsat for dette. Generelt må jeg sige at der hvor ”andre bobler” adskiller sig mest fra

The post Andre bobler end Champagne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk