Scarpa-Andrea-Roccione

Scarpa leverer kompleks barbera

Forleden havde jeg fornøjelsen af at smage igennem en serie af vine fra producenten Scarpa. Det var et besøg hos Urban Wine Box der var krydret med denne smagning af flere vine. Victoria Vine stod for smagningen. For mig er det herligt når en producent med glæde og stolthed bekender at han elsker sin barbera mere end sine berømte fætre fra Barolo og Barbaresco. For mig har barbera druen altid været mere attraktiv og drikkeherlig, end den mere komplekse nebbiolo. Don’t get me wrong; jeg elsker også god vin på nebbiolo, men det kræver klart noget mere. Tilbage til dagens emne: Scarpa og deres dejlige Barbera d’Asti.

Der var besøg fra Scarpa af Andrea Roccione som fortalte om historien bag dette klassiske vineri. Scarpa ligger i Nizza Monferrato og har historisk set altid arbejdet med de lokale druer i området. Barbera er deres hjertebarn og med de vinmarker de har til rådighed, så mener de at de kan producerer barberavine i verdensklasse. Det vil jeg gerne give dem ret i. Denne dag smagte vi deres bedste Barbera d’Asti; La Bogliona, samt deres Barolo og Barbaresco. De to sidste fremstilles af opkøbte druer, men med stor kærlighed.

Scarpa, La Bogliona, Barbera d’Asti Superiore

Vi fik denne vin i 3 årgange. Fælles for dem alle var en flot renhed og saftighed i frugten, både som ung og med alder. En vin der viser hvorfor at man kan fremstille stor barbera, hvis man har de rigtige marker og behandler dem optimalt. Lavt udbytte som resultat af rigtig beskæring, samt stor opmærksomhed i kælderen. Vinen lagres i op til 36 måneder på store fade inden aftapning, for at tilføre mere kompleksitet i form af mikro-oxidering.
2011 var fed og cremet med modne tætte tanniner og en lidt for intens syre der rev lidt i gummerne. Helt klart et alt for ungt glas vin, der kræver tid for at komme sig. 91 point med stort potentiale.
2008 en vin der viste alle nuancer for sin klasse. Her var stadig frisk primær frugt som kirsebær. Klare sekundære noter med fad som gik over i lagrede noter med læder og tobak. En super lækker friskhed, hvor den friske frugt fik lagt yderligere lag på fra lagringen. 11 år kan godt være den perfekte alder for en barbera ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>