Montelena

Fra Priorat til Montelena

Bare rolig, det er ikke fordi jeg er stoppet med at drikke. Måske får jeg bare ikke taget så mange noter som tidligere. I den kommende tid vil jeg forsøge at smide flere enkle noter op, til vine som jeg smager i forskellige sammenhæng. Noget smages blindt, noget nydes i godt selskab og andet ydes stor opmærksomhed.

Forleden fik jeg serveret en vin blindt, som ikke lige talte tydeligt til mig. Den var relativt lys i glasset, men ikke som en pinot noir. Masser af rød frugt, lidt varme og noter der tydede på et varmere dyrkningsklima. Dog så meget rød frugt og urter, så jeg var sikker på Europæisk ophav. Smagen var herlig saftig med blide tanniner og en højere frugtsyre. Frugten talte igen rødt og fadet var ikke helt skjult i billedet. Mit bud på Barbera fra Piemonte passede så dårligt som glasskoen ville passe min fod.

2015 Alvaro Palacios, Gratallops, Priorat

Ja ok, tanninerne var godt nok pakket flot og frugten herlig luftig og elegant. Viser bare at Alvaro virkelig kan sit kram og ved hvordan man får elegance frem i dette område. Super flot glas vin.

2016 Chateau Montelena, Chardonnay, Napa Valley

En klassiker i din vinlitteratur! Hvidvinen der vandt den berømte smagning i 1976, hvor chardonnay fra Californien blev smagt blindt op mod de bedste vine fra Bourgogne. Judgment of Paris. Efter at denne har “manglet” på det danske marked nogle år, er den nu tilbage. Smalet set et køligt udtryk af hvad chardonnay kan levere fra Napa Valley. Lidt tropiske frugter, men mest i form af ren ananas og sprød abrikos. Fadet er flot ristet og understreger mere end det maskerer. Masser af mineralitet og friskhed og på ingen måder tund i sit udtryk. Smager som Bourgogne? Nej for pokker, slet ikke når jeg kan se etiketten ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Din-Vin-Guide-Barbera

Barbera er bare dejlig

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.


Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:

  • Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt
    alder
  • Høj syre
  • Lav tannin

Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem
drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder
sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav.
Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af
at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at
den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også
den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad,
især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre
tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage
med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af
vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.

Alba vs Asti

Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil.
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.

Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene  fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.

Udvalgte vine fra smagningen:

2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera
d’Asti
– super flot
og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt.
Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point

2015 Boggero Giacomo,
Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti
– mere moden, men på en måde hvor
de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og
chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point

2016 Boggero Giacomo,
Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti
– mere saftig og slank, uden det
samme fadpræg og chokolade. Mere præcis og taler om mindre fad og mindre
overmoden frugt. Lagret på 30 hl. Slavonske fade. 92 point

2016 Tenuta Santa
Caterina Vignalina Superiore Barbera d’Asti
– smæk på den helt rene saftige
røde frugt, nok netop det jeg forbinder med denne DOCG. En anelse fadpræg, uden
at det skaber rod i noget. Præcision og perfekt balanceret frugtsyre til at
rense med. 92 point

2015 Tenuata Santa
Caterina Setecapita (betyer: what ever happens) Superiore Barbera d’Asti

herlig floral stil hvor aromaerne får lov til at udvile sig stille og roligt
naturligt. Moden rød frugt, underliggende fadnoter og alligevel en syre der
holdt det hele frisk i denne varmere årgang. En vin man bare har lyst til at
drikke. 93 point og min favorit på dagen.

La Ballerina Vini var til stede med to vine, der var
fremstillet på delvist tørrede druer. Appassimento metoden er populær i
Danmark, men jeg smiler ikke. Jeg bliver bare ikke rigtig glad når tingene skal
koncentreres på denne måde. Tror heller ikke at det er fremtiden, mere som at
kigge bagud.

Samlet set

En virkelig dybdegående præsentation af Barbera d’Asti. Endnu engang er jeg virkelig overbevist om at jeg elsker barbara druen og de vine den frembringer. Det er måske ikke de mest komplekse, de største eller de dyreste vine fra Italien. Men, det er vine der ganske enkelt smager godt.
Vi smagte også grignolino og ruché druerne i lidt mindre grad. Mere om det på et senere tidspunkt.
Smagningen var arrangeret af E4Quality og Conzorzio Barbera d’Asti e Vini del Monferrato. Tak til Jess Kildetoft for at arrangere på dansk grund og invitere.

The post Barbera er bare dejlig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Samlet

Ferreierinha – Rare tawnies from Ferreira

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Invitationen sagde:

”Men hvad er Ferreirinha? Producenten er Ferreira. Stor anerkendt producent med betydeligt aftryk i portvinshistorien. Grundlagt i 1751. Meget utraditionelt for tiden overtager en kvinde, efter sin mands død i 1844, styringen af Ferreira-imperiet – Dona Antónia. Hun gik under øgenavnet ”Ferreirinha” – løst oversat ”den lille Ferreira” eller ”den kærlige Ferreira”. I hun dør i 1896, hvor hun efterlader 33 quintaer til sine arvinger. Til ære for Dona Antónia har huset i nogle årtier efterfølgende produceret en række special-tawnies under overskriften ”Ferreirinha” – ganske få flasker produceret – kvaliteten helt unik.”

Konklussion:

Det endte med at være en rigtig svær smagning af vinene fra Ferreierinha. De fleste af disse vine har ligget på flaske i mere end 60 år, nok også tættere på 100 år. Altså var der i mange af vinene voldsomme noter fra denne flaskelagring. Med Portvin går det i en lidt metallisk retning, med lidt fernis og syltet frugt. Alene dette faktum gjorde at mange af vinene lå meget tæt på hinanden smagsmæssigt. Derfra skulle så fokuseres på de små forskelle der var. De fleste af vinene var brune, uden noget rødt tilbage i farven. Duften fra start mere som en gammel kommode og først efter en timer begyndte vinene at åbne sig i glasset. Der var et par af vinene der stak markant af, men størstedelen befandt sig i et smalt spektrum. Min generelle opfattelse, som jeg ikke delte med alle i lokalet, var at dette var virkelig flotte vine. Stilen var generelt relativ tør, meget slank med høj syre og uden noget af den tyngde og mundfylde, som nogen nok havde forventet. En riesling-stil i Portvin kan man nærmest kalde det, og det fik naturligvis mig i godt humør. Jeg sad med disse vine i glassene i næsten fire timer og det mest overraskende var at jeg ikke blev fedtet og tung af at smage på dem. De beholdt deres rankhed og friskhed, hvilket gjorde det til en fornøjelse at smage på.

Alle vine blev åbnet og dekanteret dagen i forvejen og derefter lukket med film og stillet på køl. En glimrende måde lige at vække disse gamle kæmper på. Vinene blev serveret ved rumtemperatur i almindelige små Spiegelau glas. Jeg har ikke valgt at give point, da jeg følte at det ville være følelsen af portvinen mere end den rent tekniske kvalitet jeg ville ende med at rate. Skulle jeg uddele point, så ville der ryge et par point på for raritet og et par for alder, dernæst et par for glæde og et par for det gode selskab. Samlet ville vi ligge et sted i midten af 90erne ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Askepot

Sanders før Det Kongelige

At spise inden man skal i teateret kan altid være en udfordring. Hvad vil man egentlig? Have noget ordentlig, men ikke for tungt. Lækkert, uden at være for dyrt. Velsmagende og serveret med et smil. Det er sku ikke mange krav, vel?


Vi skulle i Det Kongelig Teater og se Askepot, sat op som ballet. Lidt kulturel har man dog lov til at være. Inden teateret fik vi fra flere sider anbefalet at spise let og lækkert på Sanders. Ja, nogle havde sågar anbefalet drinks her også. Tiden passede dog kun til hurtig bespisning. Utrolig hjælpsom tjener der fra start forstod vores behov og ville hjælpe med at vi kunne nå vores forestilling til tiden. Anbefalingen, og vores lyst, lød på et udvalg af de små retter. De kunne alle tilberede hurtigt, så det passede. Vi var 3 personer, så med en hurtig flaske Mosel riesling, så var vi glade. Et ønske jeg har når jeg går ud og spiser er at jeg gerne vil have noget serveret, som jeg ikke lige kan præstere derhjemme. Ok, alt kan måske lade sig gøre, men min fantasi og evner rækker ikke til alt. De serveringer vi fik denne aften levede fuldt ud op til mine ønsker. Masser af velsmag, fin balance, intensitet og godt tænkt.

Sanders er absolut et sted jeg kan anbefale til en hurtig middag, inden en tur i Det Kongelig Teater. At dømme udfra resten af kortet, så kan det også anbefales til en længere og mere omfattende middag. Vinkortet brugte jeg ikke meget tid på, da jeg nærmest havde besluttet mig.

Maden

Her er lidt billeder fra bordet og noter til de enkelte retter.


Hummer ravioli, med græskar. Perfekt balanceret og dejlig umami fyldt servering.

Muslinger escabeche – det anede jeg ikke hvad betød, men en servering med peberfrugt, ansjoser og mandler hang virkelig godt sammen.

Humus og fladbrød, lyder trist, men smagte virkelig godt. En humus der på ingen måde var grynet, men blød og cremet

Risotto med trøfler var al dente og super god. Trøflen var flot, men mere aromatisk i duften end gennemtrængende i smagen.

Ann-Toni – Nik Weis – Lucas
Sprød og lækker riesling, som med sin lille sødme passede fint til vores vifte af retter.

En rigtig god middag på Sanders, som gør at vi klart vil komme tilbage. Tak for anbefaling, I ved hvem i er.

Vinkortet

Jeg brugte ikke lang tid på vinkortet, men har kigget nærmere i dag. Min valgte vin til 575,- er ikke på net-versionen af kortet. Derudover synes jeg at kortet er rigtig pænt med et godt udvalg af vine i gode prislejer. Det er lidt sjovt delt op, og det mener jeg positivt. Der er et udvalg til priser under 800,- som kan stille de fleste tilfredse. Derudover er der lidt perler på den anden side af 1500,- som bør kunne stille selv en nørd tilfreds. Der er både kendte navne, men også de lidt skæve ting.

The post Sanders før Det Kongelige appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Bliv ejer af USA’s mindste AVA

Drømmer du om at eje din egen amerikanske appellation (American Viticultural Area (AVA)), kan det nu realiseres for godt 22 millioner kr. Det er California Outdoor Properties, der har USA’s mindste AVA, Cole Ranch, til salg.

Cole Ranch, der ligger et par timers kørsel i bil fra San Francisco, omfatter et område på omkring 60 hektar (ha), hvoraf de 22 er beplantet med vin (Cabernet Sauvignon (10 ha), Riesling (5 ha), Pinot Noir (4 ha) og Merlot (3 ha). Der produceres cirka 130 tons druer om året, der hovedsageligt sælges til omkringliggende vinproducenter.

De første vinstokke i området blev sat i 1970’erne. Cole Ranch blev officielt anerkendt som AVA i 1983. For at et område kan anerkendes som et AVA, skal det adskille sig fra de omkringliggende områder. Cole Ranch, der ligger i en dal i 425 meters højde, har mere nedbør og et køligere klima end i de tilstødende AVA’er.

Med i handlen følger blandt også en udsigtsplads med udsigt udover vinmarkerne, en ejendom og hvad er vigtigt i Californien en ”rigelig vandforsyning” og tilhørende vandrettigheder.

Indlægget Bliv ejer af USA’s mindste AVA blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Efterspørgslen efter fransk vin daler i Kina

Ifølge de seneste tal fra den Franske eksportforening af vin og spiritus (FEVS) steg den franske eksport af vin og spiritus i 2018 for 4. år i træk. For første gang nogensinde oversteg eksporten 100 milliarder kr. Et beløb, der dækker over et lille fald i volumen af solgt vin, der modsvares af en stigning i værdien af de eksporterede vine.

Hvor fransk vin stadigvæk har fremgang på det amerikanske og europæiske marked, så kniber det mere på det kinesiske marked, som er Frankrigs tredjestørste eksportmarked efter Europa og USA, hvor den direkte eksport faldt med 14,4% i 2018.

Økonomisk afmatning og handelsproblemer med USA angives som årsagen til faldet i den direkte kinesiske import. Da en stor del af vinene til det kinesiske marked leveres via Hong Kong og Singapore er tallet ikke et udtryk for den nøjagtige eksport til Kina. Eksporten til Hong Kong og Singapore udgjorde i 2018 19 milliarder kroner, som er det næstbedste år nogensinde.

Ifølge kinesiske importtal så faldt Kinas vinimport med 8,95% i 2018 målt på volumen og med en lille stigning på 1,1% målt på værdien. Det er dog ikke kun fransk vin, som oplever en tilbagegang i Kina, så var i 2018 også tilbagegang for andre store vinlande som Australien, Spanien og Italien. Som det eneste land havde Chile i 2018 en stigning i eksporten til Kina.

Indlægget Efterspørgslen efter fransk vin daler i Kina blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Måtte betale 39.000 kr. i proppenge for 8 flasker vin

Flere restauranter tillader, at du selv medbringer din egen vin mod, at der betales ”proppenge”, som kompensation for restaurationens manglende fortjeneste på vin. Proppenge kan afregnes på flere forskellige måder, f.eks. som et fast beløb per medbragt flaske. Det er altid en god ide at sikre sig på forhånd hvordan den enkelte restaurant forholder sig til, at du selv medbringer din egen vin. Gør du ikke det, så risikerer du at få sig en ubehagelig overraskelse, når regningen skal betales, som den schweiziske mand nedenfor.

Ifølge the drinks business blev en schweizisk vinopkøber, der selv medbragte 8 flasker vin, på en restaurant i Melbourne, opkrævet ikke mindre end 39.000 kr. (8.000 AUD) i proppenge. Det er vel og mærke for en vin, der kostede små 1.000 kr. flasken.

Ifølge artiklen havde den schweiziske mand forsøgt at kontakte restauranten tre gange forinden for at få bekræftet, om han kunne medbringe sin egen vin, og hvad der i givet fald skulle betales i proppenge. Det er let at være bagklog, men skulle han som sidste udvej, ikke have spurgt inden flaskerne blev åbnet på restauranten?

Har vi ikke alle oplevet restauranter med fantastisk god mad, fin service og så et kedeligt vinkort? Ville det ikke være rart her, at kunne have medbragt en vin hjemmefra, som du selv kan lide fremfor, at skulle vælge mellem vine, som du reelt ikke vil have?

Først og fremmest skal vi huske, at restauranter er afhængige af deres fortjeneste på salg af vin. Det er ikke unormalt, at omsætningen på restauranter for 40-50% procents vedkommende stammer fra salg af vin og spiritus. Selv mange Michelin-restauranter, der er kendt for deres vine, ville nok have røde tal på bundlinjen, hvis det ikke var for deres vinmenuer. Når vi vil tage vores egen vin med, betyder det, at vi forringer restaurationens mulighed for at tjene penge.

Overvejer du at medbringe din egen vin, så start med at gennemse restaurantens vinkort. Det kan du ofte gøre online. Hvis restauranten har den samme flaske vin på vinkortet, som du ønsker at medbringe, så er det en ”no go”. Omvendt hvis restaurantens tilbyder en årgang 2015 og du vil medbringe en årgang 1998, så er der ikke tale om den samme vin.

Er du i tvivl om du selv må medbringe vin så ring til restauranten forinden og spørg hvad deres politik er, for så vidt angår det at medbringe sin egen vin. Normalt vil restauranten gladeligt informerer dig om praksis, og herunder også hvordan eventuelle proppenge beregnes.

Når du ankommer til restauranten med dine egne flasker, så overlad dem til vintjeneren. Vintjeneren vil sørge for at vinen åbnes, iltes, sørge for glas mv. – ja faktisk yde en service, som om du har købt vinen på restauranten. Det er det som du har betaler proppenge for.

Har du taget en speciel flaske med i byen kan et trick være at tilbyde vintjeneren at smage vinen. De er vinnørder og vil hellere end gerne smage nye og ikke mindst specielle vine. Giver du vintjeneren en god oplevelse, så er det ikke første gang, at proppengene på magisk vis er forsvundet fra regningen.

Man skal ikke være bange for at tage sine egne flasker vin med til en restaurant. Det drejer sig om at gøre sit forarbejde, at respekterer restauranten og dens betingelser –  og så bare ellers nyde på vin og mad.

Indlægget Måtte betale 39.000 kr. i proppenge for 8 flasker vin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

En “BREXIT NO DEAL” vil koste europæisk vinindustri 620 millioner kr.

Nu spidser det til i slutspillet om Storbritanniens udtræden af EU. Som omtalt i ”Brexit udfordrer de engelske vinimportører” er der blandt vinimportørerne i Storbritannien stor bekymring for konsekvenserne, hvis det skulle ende ud med en Brxit no deal.

Den engelske brancheorganisation Wine and Spirit Trade Association (WSTA) advarer om, at en Brexit no deal vil medføre en masse ekstra administrativt arbejde for vinimportørerne i Storbritannien. Alene omkostningen ved håndteringen af diverse formularer i forbindelse med import af vin forventes at give en merudgift på 620 millioner kr. til vinimportørerne. Når dertil kommer, at vinafgiften i Storbritannien er steget, der er stigende inflation, så er der udsigt til at forbrugerne står over for en markant prisstigning på vin.

Vin, der kommer ind i EU fra tredjelande, skal ledsages af en formular VI-1. En Brexit no deal vil ifølge WSTA betyde, at der i det administrative system, skal behandles 500.000 ekstra formularer, som alle skal være ledsaget af en laboratorietest for, at man kan opretholde den nuværende forsyning af vin fra EU.

Dertil kommer, at samme formular skal udfyldes, når vin forlader Storbritannien, hvilket anslås at vil medføre yderligere 150.000 formularer, som skal behandles i det administrative system. Det vil belaste Storbritanniens vineksport, som er den 6. mest betydende branche i relation til eksport af føde- og drikkevarer.

Som medlem af EU har Storbritannien i dag adgang til EMCS (Excise Movement and Control System). Et system der skal bruges, når man køber eller sælger vin, øl, spiritus, tobak eller visse mineralolieprodukter uden afgift (afgiftssuspension) fra et EU-land til et andet EU-land. EMCS gør det muligt at sende vin på tværs af EU uden, at der skal udfyldes flere papirer eller gennemføres flere kontroller.

En Brexit no deal vil medføre at Storbritannien mister sin adgang til EMCS. En gene der ikke kun Storbritanniens vinbranche, men også de europæiske vinproducenter vil lide under det. De skal nu til at betale gebyr for at udfylde formularer og derudover betale for ekstra laboratorietest for hver sending af vin de sender til Storbritannien, uanset størrelsen af forsendelsen.

WSTA fremhæver, at hver VI-1 formular skal udfyldes i hånden, kontrolleres og stemples før vin fra Europa er tilladt i Storbritannien. Det anslås, at det vil tage 12 fuldtidsansatte vininspektører et helt år at behandle de 500.000 ekstra formularer. I øjeblikket er der i hele Storbritannien ansat 6 vininspektører, ligesom der i ovenstående beregning ikke er taget højde for, at de også har andre opgaver i dag.

Med andre ord, der er lagt op til kaos i tilfælde af et Brexit no deal. I Storbritannien har hovedparten af de store vinimportører købt stort ind for at undgå problemer med leveringen. Omvendt rækker problemerne videre end bare Storbritannien. Mit bud er, at specielt mindre vinproducenter i EU vil fravælge salg til Storbritannien for at undgå administrativt bøvl.

Indlægget En “BREXIT NO DEAL” vil koste europæisk vinindustri 620 millioner kr. blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Sarah Jessica Parker i samarbejde med Invino om ny vinserie

Sarah Jessica Parker sagde engang i rollen som Carrie Bradshaw i Sex in the City: “I save my carbs for wine, it’s called priorities”. Det bliver nu i første omgang til en newzealandsk Sauvignon Blanc og en rosé, der lanceres i samarbejde med den newzealandske vingård Invivo.

Sarah Jessica Parker har indgået en aftale med den newzealandske vinproducent Invivo om at medvirke til at fremstille og promovere de to vine, som forventes klar til salg i sensommeren 2019.

I forbindelse med præsentationen af samarbejdet mellem Sarah Jessica Parker og Invivo fortæller hun, at hun er en ægte vinelsker, der holder af vin både til familiemiddagen og sammen med venner, så for hende er det et spændende og sjovt projekt, at skulle være en del af. Ikke mindst glæder hun sig til, at skulle deltage aktivt i alle udviklingstrinene af vinen.

Netop den aktive deltagelse er også det som Invivo-grundlæggerne Tim Lightnourne og Rob Cameron har i tankerne. I stedet for blot at lægge navn til vinen, så skal Sarah Jessica Parker være involveret i alle aspekter af vinfremstillingen, lige fra navne- etiketdesign over vinfremstillingen til den færdige vin. Tanken er, at vinen skal afspejle Sarah Jessica Parker smag og præferencer.

Det er ikke første gang, at Invino har indledt et samarbejde med kendte personer om at lave vin sammen. Partnerskabet med Sarah Jessica Parker skal bruges til at markedsføre Invino på det amerikanske marked, hvor Invino i forvejen har dommeren Nigel Barker, fra America’s Next Top Model, som ambassadør.

Invino har i dag også et samarbejde med den irske skuespiller og tv-vært Graham Norton, hvor der er også her har været et samarbejde om at fremstille en newzealansk Sauvignon Blanc. Et projekt der har været yderst vellykket, og det er i øjeblikket det hurtigst voksende newzealandske vinbrand i Storbritannien. Invino har ligeledes arbejdet sammen med Graham Norton om at udvikle en irsk gin, der blev lanceret i Storbritannien sidste år.

Indlægget Sarah Jessica Parker i samarbejde med Invino om ny vinserie blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Cartier donerer vinsamlig til auktion

Auktionshuset Sotheby’s forsætter hvor de slap i 2018. På Sotheby’s kommende auktion, i London den 20. marts, er det endnu engang vin, der skal under hammeren. 390 lots omfattende cirka 3.000 flasker til en samlet vurdering på knap 9 millioner kr. er på programmet.

Størstedelen af vinene kommer fra Cartier, kendt for sine eksklusive smykker og ure, som har åbnet op for deres vinkælder og fundet omkring 2.000 flasker frem, som er blevet fordelt på 250 lots. Salget af vinene forventes, at vil indbringe omkring 2,2 mio. kr., som vil blive doneret til Cartier Philantropy Foundation. Cartier Philantropy Foundation er en fond, der hovedsageligt støtter projekter for fattige kvinder og børn i den 3. verden.

Vinene fra Cartier omfatter primært vine fra Bordeaux, Bourgogne og Champagne i årgange fra starten af det 20. århundrede. Cartiers vinsamling blev startet for mange årtier siden, og er blevet brugt i forbindelse med arrangementer for gæster og kunder i det franske selskab.

Blandt nogle af højdepunkterne i flaskerne fra Cartier er: 3 flasker Latour 1916 (13.000 – 18.000 kr.), 2 flasker Latour 1929 (27.000 – 36.000 kr.), 5 flasker Rieussec 1914 (4.900 – 6.200 kr.), 5 flasker Yquem 1916 (44.000 – 53.000 kr.) og flere flasker af Climens og Filhot 1937.

Alle vine der kommer fra Cartiers vinsamling vil have et klistermærke påsat til at certificere deres herkomst.

Indlægget Cartier donerer vinsamlig til auktion blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk