Ny tysk vindronning er fundet

Nogen fødes som dronning, andre vælges. En af de dronninger der vælges, er den tyske vindronning En tradition som startede helt tilbage i 1949. I Tyskland er der tradition for at der kåres vindronninger på lokalt og regionalt niveau. Tysklands vindronning vælges blandt de piger, der har vundet de regionale konkurrencer.

At blive valgt som vindronning er meget mere end blot en titel. Med titlen følger først og fremmest en lang række repræsentative opgaver i forbindelse med promovering af tysk vin i både ind- og udland. Ofte har vindronningen et tæt program, der kan få selv en rigtig dronning til at miste pusten. Der kan være tale om deltagelse i mere end 200 arrangementer årligt.

Det er ikke alle og enhver, der har mulighed for at blive tysk vindronning. For at kunne kandidere til titlen skal man være datter af vinbonde, være over 18 år og så må hun ikke være gift eller forlovet. Ligeledes skal hun have en stor viden om tysk vin.

Den 71. tyske vindronning blev fredag aften kåret foran et stort og engageret publikum i Saalbau i Neustadt. På tronen i 2019/20 sidder nu Angelina Vogt, der kommer fra vinregionen Nahe. Forinden den endelige afgørelse havde deltagerne demonstreret deres vinviden, herunder en blindsmagning og ikke mindst deres kommunikative evner.

Vindronningen Angelina Vogt vandt foran Julia Sophie Böcklen og Carolin Hillenbrand, der begge får titlen af vinprinsesser og skal bistå i markedsføringen af tysk vin. Som et lille kuriosum kan nævnes, at den nuværende tyske landbrugsminister Julie Klöckner også kommer fra Nahe og startede sin ”karriere” som tysk vindronning fra 1995 til 1996.

Indlægget Ny tysk vindronning er fundet blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>