Vingaarden-vindue

Italiensk charme, midt i København

  • Annonce: Vi var inviteret af Restaurant Vingaarden

En gammel jazzklub på Nikolajs Plads, nu indrettet næsten som en villalejlighed, fyldt med god stemning. Køkkenet emmer af Italien, med danske Nikolaj Møller som souschef. Restauranten er ejet af folkene bag Restaurant Maven og Krog’s Fiskerestaurant. Daglig leder på Vingaarden er Kristian, der har været på Maven de sidste par år. Målsætningen er at bibringe noget af den fantastiske stemning man oplever på rejser til Italien, til dig her midt i København. Det synes jeg lykkes rigtig godt. Maden er tilberedt med stor respekt for støvlelandets traditioner og hver servering vi nød denne aften, var yderst velsmagende. Nej, det er ikke en Italiener i køkkenet, men det er ikke altid skandinaver i køkkenet på ny-nordiske restauranter heller.

Vi valgte at gå den helt store omgang, med 7 serveringer. I dette tilfælde fik vi i den grad 7 store serveringer, samt lidt småt til at starte med. Vi blev så mætte undervejs at vi valgte at dele de tre sidste serveringer. Her går du ikke sulten fra bordet.

Vi startede med et herligt mildt og elegant glas Laurent Perrier, La Cuvée, Brut, Champagne En dejlig balance i glasset og god dybde til at lege med et par af de første serveringer.

Et vinglas er ikke bare et vinglas, det har man forstået her. Der arbejdes med både Riedel og Zalto, alt efter hvilken vin man bestiller. Det giver et godt spil og det er rart at der er tænkt over det. Zalto hvidvinsglas til min Champagne er helt optimal – det er ligesom at være hjemme ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>