Samlet

Ferreierinha – Rare tawnies from Ferreira

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Invitationen sagde:

”Men hvad er Ferreirinha? Producenten er Ferreira. Stor anerkendt producent med betydeligt aftryk i portvinshistorien. Grundlagt i 1751. Meget utraditionelt for tiden overtager en kvinde, efter sin mands død i 1844, styringen af Ferreira-imperiet – Dona Antónia. Hun gik under øgenavnet ”Ferreirinha” – løst oversat ”den lille Ferreira” eller ”den kærlige Ferreira”. I hun dør i 1896, hvor hun efterlader 33 quintaer til sine arvinger. Til ære for Dona Antónia har huset i nogle årtier efterfølgende produceret en række special-tawnies under overskriften ”Ferreirinha” – ganske få flasker produceret – kvaliteten helt unik.”

Konklussion:

Det endte med at være en rigtig svær smagning af vinene fra Ferreierinha. De fleste af disse vine har ligget på flaske i mere end 60 år, nok også tættere på 100 år. Altså var der i mange af vinene voldsomme noter fra denne flaskelagring. Med Portvin går det i en lidt metallisk retning, med lidt fernis og syltet frugt. Alene dette faktum gjorde at mange af vinene lå meget tæt på hinanden smagsmæssigt. Derfra skulle så fokuseres på de små forskelle der var. De fleste af vinene var brune, uden noget rødt tilbage i farven. Duften fra start mere som en gammel kommode og først efter en timer begyndte vinene at åbne sig i glasset. Der var et par af vinene der stak markant af, men størstedelen befandt sig i et smalt spektrum. Min generelle opfattelse, som jeg ikke delte med alle i lokalet, var at dette var virkelig flotte vine. Stilen var generelt relativ tør, meget slank med høj syre og uden noget af den tyngde og mundfylde, som nogen nok havde forventet. En riesling-stil i Portvin kan man nærmest kalde det, og det fik naturligvis mig i godt humør. Jeg sad med disse vine i glassene i næsten fire timer og det mest overraskende var at jeg ikke blev fedtet og tung af at smage på dem. De beholdt deres rankhed og friskhed, hvilket gjorde det til en fornøjelse at smage på.

Alle vine blev åbnet og dekanteret dagen i forvejen og derefter lukket med film og stillet på køl. En glimrende måde lige at vække disse gamle kæmper på. Vinene blev serveret ved rumtemperatur i almindelige små Spiegelau glas. Jeg har ikke valgt at give point, da jeg følte at det ville være følelsen af portvinen mere end den rent tekniske kvalitet jeg ville ende med at rate. Skulle jeg uddele point, så ville der ryge et par point på for raritet og et par for alder, dernæst et par for glæde og et par for det gode selskab. Samlet ville vi ligge et sted i midten af 90erne ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>