Graillot-Belle

Crozes, St-Joseph og podcast

Nordrhone byder på nogle vine der for mig forener power og elegance. Den måde syrah dyrket i dette relativt kølige klima udtrykker sig så anderledes, end når den kommer i varmere områder. Et unikt udtryk i flasken, hvor der ofte findes en stålsat rygrad med rank syre og en masse herlige sorte noter; i form af tobak, skiffer, lakrids, friskkværnet peber og sorte kirsebær. Læg hertil friske noter af rød frugt og et kys af frugtsyre fra den lange vækstsæson, så hænger tingene rigtig godt sammen for mig. Det er vine som jeg nyder at sidde med snudeskaftet i og bare følge udviklingen, desværre smager de så godt så flasken hurtigt tømmes. Et andet udtryk jeg ofte tænker på når jeg drikker disse vine er luftighed. Det er et lidt pudsigt udtryk, men som for mig dækker over den løftede frugt der kan være på midt-paletten, hvor tingene flyver lidt højere i munden, uden helt at smøre tungen ind i mørk frugt. Den kombination hvor vinen føles let, og alligevel har tyngde.

I disse tider har jeg
haft mulighed for at hive det meste vin frem fra gemmerne og kigget lidt nærmere
på det. Det har heldigvis givet en samling gode flasker, der skal nydes over
den kommende tid. Vi er heldigvis et solidt hold lukket inde her, med fruen og
mig, samt vores to store drenge. De fleste dage behøver jeg ikke at drikke
alene ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>