Hvad skal du drikke juleaften Frederik? Ja, stadig et godt spørgsmål. Min liste indeholder tre typer af vin til jul, ganske som den har gjort i mere end 10 år. Her kommer årets bud på hvor du kan købe netop den vin der passer til din julemad.
Når julemad og vin skal kombineres, så vil jeg gerne have friskhed i vinen. En vin med masser af syre og smagsintensitet, men uden at den bliver tung og klodset. Er det allerede nu tydeligt at Amarone og Chateauneuf-du-Pape ikke kommer på mit bord? Ja. Da jeg første gang anbefalede sødlig riesling fra Mosel, eller intens Champagne, da rystede mange på hovedet. Nu, så har mange prøvet det og kan se pointen. Jeg er sikker på at mange stadig forfalder til det helt klassiske valg med Amarone, eller anden tung og fyldig rødvin med masser af tanniner. Det skal man have lov til.
Første regel når man kombinerer mad & vin: Drik den vin du har lyst til, når du har lyst til det.
For juleaften, så betyder det at du skal vælge med hjertet. Du skal nyde det som du vil. Jeg har blot mine idéer og tanker, som er baseret på hvad jeg godt kan lide. Her er mine tre tanker i overskrifter:
Champagne
Vælg en Champagne med intensitet og dybde. Det kan du enten gøre ved at vælge en stil der er let oxidativ og giver dybde den vej. Man kan også vælge en Champagne som er baseret på blå druer og dermed bliver lidt mere fyldig. Sidste mulighed er at vælge noget med alder, som giver ekstra bundtræk til vinen. Personligt vil jeg gå efter en flaske fra Maillart som har masser af intensitet. Vinen kan købes hos GrowerChampagne, men bliver nok svær at få frem inden juleaften.
Kan du ikke nå at få fat i denne, så søg en Blanc de Noirs, som er lavet på blå druer. Eller gå ned i din kælder og find en gammel flaske Champagne, for naturligvis gemmer du på Champagne.
Riesling
Riesling er for mig det perfekte valg. En vin der har elegancen og spiller perfekt sammen med alle elementer på tallerkenen denne aften. Helst vil jeg have den stil jeg bedst kan lide, som også passer denne aften. Mosel Spätlese med lidt alder. Spätlese er baseret på druer der har større modenhed og dermed også den kompleksitet der skal til for at følge julemiddagen til dørs. Dagens bedste tilbud ramte min indbakke her til morgen, fra Domaine Brandis. Se lige en topproducent, fra en super mark og med et par år i flasken. Dette ville være mit valg, hvis jeg kom forbi Brøndby. Schloss Lieser, Niederberg Helden 2016
Billede fra smagning af 2020 årgangen hos Brandis.
Oversøisk Pinot Noir
Så kommer der lige hvad der kan ligne reklame, for min nuværende arbejdsgiver. Pinot Noir som har noget modenhed og dermed lidt mere saftighed og frugt, end “hjemme” i Bourgogne. I mange år har jeg nydt Pinot Noir fra Californien juleaften og i år bliver det med sikkerhed en flaske fra sortimentet hos Americanwine. Vi har i nærheden af 20 forskellige Pinot Noir vine på lager, fra hhv Californien, New York og Oregon. Vi holder åbent torsdag og fredag her inden jul og du skal være velkommen til at kigge forbi i kælderen på Tuborg Parkvej 10, så giver jeg et glas vin.
Hvis du ikke lige kommer forbi mig, så find en Pinot Noir fra Russian River Valley, Santa Barbara, eller alternativt fra Australien. Så tror jeg at du vil få en god oplevelse.
De andre muligheder
Ja der er andre gode muligheder til juleaften for at finde den rigtige vin. Som sagt; vælg endelig den vin du har lyst til. Find en vinhandler der er stolt af sine vine og fortæl ham/hende hvad du søger så skal alting nok gå op i en højere enhed og vi får en god aften.
Rigtig glædelig jul til alle mine læsere, måske 2023 bliver et mere aktivt år på bloggen
Rueda – et hvidvinsdistrikt i det nordlige Spanien. På baggrund af de netop smagte ti flasker, så er jeg bekræftet i at dette område bør få mere opmærksomhed på det danske marked. Det er vine som passer til lette forretter, eller som en velkomst uden den store komplekse mad. Det er vine der er skabt til selskabelighed og gode stunder. Over en bred kam er dette ikke vine der har kompleksitet som stor hvid Bourgogne, eller tårnhøj syre som en tysk riesling, nej det er vine der bare smager godt!
Rueda – et vindistrikt i Spanien
Rueda ligger på den spanske højslette, nordvest for Madrid. Her i 700 – 800 meters højde over havet, på fattig jord findes et af Spaniens to bedste områder for hvidvin. Den evige kamp med Rias Baixas kan ikke tilsidesættes. Rueda nyder godt af fattig jord, varme somre og en tradition for at arbejde med den lokale Verdejo drue. I de senere år har sauvignon blanc sneget sig ind, hvilket måske ikke er nødvendigt for at bevare sin egen styrke i dette område. Der bruges mindre mængder af andre lokale drusorter. Derudover produceres en mindre mængde rødvin, der nu også må hedde Rueda. I alt er der beplantet godt 16.000 hektar med vinstokke omkring den lille by.
Det er de store producenter fra Rioja og Ribera del Duero der har trukket opmærksomhed til området, med know how og store investeringer. I kølvandet er der fulgt flere mindre lokale producenter, som også gør det rigtig flot. Producenterne fra de to “rødvinsområder” har brugt Rueda til at have en hvidvin i sortimentet. I de senere år har begge området fået godkendt DO til deres egne hvidvine, så det bliver interessant at se hvad der sker på længere sigt med deres investeringer i Rueda.
Jeg havde fået tilsendt ti flasker til smagning, som jeg her har skrevet mine noter til.
2001 Flor Innata, Verdejo, Rueda
Simpel men ren duft af grønne æbler og salvie. Frisk stil i munden, med lidt spritz til at give ekstra friskhed. Grønne noter, grænsende til en jagt på umoden frugt. Ender lidt bittert, men frisk. En fin vin, uden de store kanter. 86 point
2021 Valdecuavas, Verdejo, Rueda
Hø-farve med en lidt tilbagetrukken duft, der ikke springer frem. Noter af hengemte citroner og lidt brødnoter. Smagen har lidt mere fylde, dejlig afrundet og behagelig. Behagelig på grænsen til kedelig, hvor der ikke sker så meget. Nem at drikke og vil ikke forstyrre din konversation med vennerne. 86 point
2021 Castelo de Medina, Verdejo, Rueda
Lidt krydret duft med noter af hvid peber, fennikel og asparges. Smagen er mild med en fin moden frugt. Der er noter af melon, mandarin og blomster. En vin med en vis dybde der kalder på mad for at vise alle nuancer. Lidt bitterhed, som giver noget kant og en interessant vin at nyde. 89 point
2021 Bodegas Verdeal, Verdejo, Rueda
Her er en pudsig vin, der lige skal have lidt luft for at åbne op. Det er en vin med en bitter kant, som gemmer på en fin dybde bagved. Appelsinskal, citrusfrugt og frisk pære. En lille kant af hvidskimmelost og pænt bid i afslutningen. 88 point
2021 Castillo de la Mota, Verdejo, Rueda
Duft med mindelser om sommer og vinkælder. Noter af brød, fra lagring med bundfald, er ganske moderne. Læg dertil druens fine citrusnoter og lidt blomster på toppen, så har du denne vin beskrevet fint. Både melon og pære står pænt modne og tiltrækkende. 89 point
2021 Marques de Caceres, Verdejo, Rueda
“Vedimia Nocturna” Night harvest. Pudsigt udtryk på etiketten som må indikere at druerne er høstet kolde, for at starte fermenteringen koldt og dermed beholde flest mulige af druens naturlige aromaer. Gullig farve med en herlig åben duftpalet. Verdejo bliver aldrig en fuldaromatisk drue, men har både citrus og pære kørende i denne version. Frugtdrevet i smagen, med en lidt spids syre. Noter går i samme retning som næsen, dog med lidt citronskal. Godt bid i denne. 90 point
I Rueda er flere druer tilladt. De første vine var på den lokale Verdejo, de sidste er på den mere internationalt kendte sauvignon blanc. Personligt, så synes jeg det er sjovere med lokale druer. Sau Blanc kan vi få alle steder fra, men når man så laver den, så bør man også gå efter en let genkendelig stil for den internationale forbruger. Tre af disse fire manglede i overraskende grad druekarakter, hvilket ikke taler til deres fordel i et i forvejen hårdt presset marked.
2021 VinosSanz, Sanz, Sauvignon, Rueda
Syltede citroner og kunstige bolcher i næsen. Lidt flad i smagen, uden den store syre til at live op. Meget lidt druekarakter. 83 point
2021 ORO de Castilla, Sauvignon, Rueda
En næse med noter af dåseananas og mango. De tropiske noter går igen i smagen, som holder en fin balance. Mild og aromatisk, med lidt friskhed til sidst i billedet. Fint glas til en gang saltmandler. 87 point
2021 Marques de Caceres, Excellens, Sauvignon Blanc, Rueda
Aromatisk, hvor der ligger røgede noter ovenpå den klassiske grapefrugt fra druen. Åben og ligetil i smagen. Noter af græs, grapefrugt, hvide blomster og en god balanceret syre. En fin frisk hvidvin, med minimalt udtryk af druen. 88 point
2021 Diez Siglos, Cien Xien, Sauvignon, Rueda
Ja tak, her er man ikke i tvivl om druens karakter, på godt og ondt. Den vælter op af glasset, lige som mange godt kan lide det. Hyldeblomst, bolcer m.m. Smagen bekræfter næsen 100 % og holder godt fast med høj syre og elegance. Objektivt set skal denne have 89 point
Tusind tak til Rueda DO for tilsendte flasker. Hvis du vil læse mere om Rueda, så har de en fremragende hjemmeside.
Et vinområde som Ribera del Duero har mange smukke bakker, og historisk set har de mest eftertragtede vinmarker ligger med syd-eksponering. For Cepa21 projektet er indstillingen anderledes, her søger man vinmarker med nord-vendt eksponering. Målet er vinen med friskhed i frugten, mere afdæmpet tannin og generelt mere moderne vine. Det lykkes rigtig godt for dem.
Ved min seneste tur til Ribera del Duero blev vi eksponeret for meget forskellig vin, i mange forskellige retninger. Hos Cepa21 smagte vi vine der gik imod strømmen og som bragte store smil frem på læberne af de fleste deltagere på denne tur.
Vinen fra det 21. århundrede
Vingården er grundlagt af Emilio Moro, der også har andre projekter i området. Cepa21 betyder vinstokke fra det 21. århundrede og indikerer at dette er den nye stil i Ribera del Duero. Vingården ligger optimalt på den gyldne mil i området, men har blot valgt at tilplante køligere vinmarker, samt at tilpasse produktionen til denne stil. Min opfattelse under besøget var klart at man ønsker den helt rene frugt, ved at høste lige til tiden, ikke for tidligt. Dermed bevarer man frugten når man får druerne køligt i kælderen. I kælderen arbejdes der med minimal iltning af mosten, igen for at holde fast i frugten. Alle fade på gården er franske, for at understrege ønsket om elegance mere end sødme.
Da vi besøgte vingården nød vi en pragtfuld frokost, hvor vi smagte vinene først uden mad, derefter med mad. Hvis du er i området, så kan denne restaurant virkelig anbefales!
2021 HITO Rosado, Ribera del Duero
Lys og frisk rosé med florale noter og friske små røde bær. En herlig syre og balance, gjorde at denne hurtigt blev populær.
2020 HITO, Ribera del Duero
Juhu en lækker stil der smøg sig op af glasset til mine næsebor her. Frisk rød frugt, der bare danser og lever. Tannin var ikke en tanke, før vinen var væk. Syre og friskhed var forrest på tungen. 90 point og et stort smil!
2019 Cepa21, Ribera del Duero
Vinen der viser hvad gården kan og hvilke tanker de gerne vil have ned i flasken. 12 måneders fadlagring åbnede op for lidt mere tannin, men stadig i en afdæmpet stil, uden at blive knastør. Frugten er friske sorte bær, med en håndfuld jordbær og bundet sammen af lidt frisk røg fra fadet. Syren holder vinen frisk og elegant i afslutningen. Svært ikke at smile her. 92 point
2019 Malabrigo, Ribera del Duero
Wow en imponerende vin. Her vælter flere lag op af glasset. En helt klar og intens note af tranebær kan ikke forlade mig, som bliver fulgt op af sorte noter som er mere mineralske og stenede end direkte frugt. Sød lkrids og alligevel en pirrende friskhed der insisterer på at arbejde. Vinen kommer rullende i flere lag og kompleksiteten er klart med til at give glæde. Stadig holder vinen sig luftig og elegant. 94 point
2016 Horcajo, Ribera del Duero
Vin fra én mark, som for mig lige netop kammer lidt over og bliver for meget af det gode. Der er kommet lidt mere alder på og det har i den grad fremhævet de mere modne tendenser, måske man vil tone det lidt ned i kommende årgange. Noterne er i retning af chokolade og kogte blommer. Masser af lag, men den mangler lidt den friskhed som var så eminent i de andre vine. Det er dog en stor og kompleks vin, med mange flotte lag. Der er balance og hvis du er til tunge basser, så er her vinen. 92 point
Min opfattelse af Cepa21 vinene
For mig var det mest tydelige resultat af hele indsatsen at vinene var langt mere friske, end de fleste i området. Samtidig var der en helt anden styr på tanninerne, som var mere milde og afdæmpede. Samlet set sad med man stadig med den typiske frugt fra området, hvor det primært er sort frugt med lidt rødt, men bare med en mere frisk vin i glasset. Jeg må melde mig under fanerne som stor fan af denne stil.
En moderne bodega i et klassisk område, det beskriver på mange måder Bodegas Nabal i Ribera del Duero ganske godt.
En smuk solnedgang ved Bodegas Nabal
Bodegas Nabal er bygget færdig i 2015, så alting står stadig flot og elegant. Vingården er ejet af familien Navarro Nabal, hvor de fem søskende alle er involveret i driften. Ved dette besøg havde vi fornøjelsen af at være indlogeret på bodegaens værelser. En hel fløj er indrettet som hotel, der kun bruges til venner og bekendte. I dette tilfælde var jeg inviteret af konsortiet bag Ribera del Duero.
Bodegas Nabal
Vinmark med ca. 100 år gamle tempranillo vinstokke
Bodegas Nabal ejer kun få vinmarker, men som de fleste andre i området så køber de druer af de lokale vinbønder, der passer markerne. Målet er at købe fra marker med fokus på økologi og især gamle vinstokke, som vurderes væsentlige for vinens kvalitet. Vingården ligger i 865 meters højde og de fleste vinmarker i nogenlunde samme højde. I alt ejer Nabal selv 6-7 hektar, men arbejder med druer fra over 40 hektar. På nuværende tidspunkt fremstiller Bodegas Nabal omkring 120.000 flasker om året.
Vinene fremstilles efter helt klassisk forskrift. Druer høstes i små plasticbøtter, for ikke at blive beskadiget under transporten. De afstilkes 100 % og pumpes direkte i ståltanke til fermentering. I tankene udføres der pump-over to gange om dagen, for at udtrække farve, smagsstoffer og tannin fra skallerne. Efter endt gæring lagres vinen i op til to år på en kombination af franske og amerikanske fade. Så vidt jeg kunne bedømme var alle fade, også i denne kælder ristet med medium+. Det er en relativ hård ristningsgrad, som er med til at give mere røget karakter til vinene i flasken.
Vineriet, og de marker vi så, var i rigtig flot stand og der er fokus på renhed i alle aspekter. Denne lidt polerede rene stil kan man også fornemme i vinene, som alle har fin ren frugt.
Vi havde en god smagning på den sidste dag, hvor vi gensmagte de fleste vine.
2021 Nabal, Albillo Mayor, Ribera del Duero
Siden 2019 har det været tilladt at fremstille hvidvin i Ribera del Duero. Inden da blev vinene på albillo mayor nedklassificeret.Druen er plantet både alene, men også mange steder mellem planterne med blå druer. I flere tilfælde bruges den til at co-fermentere med de blå tempranillo druer, for at skabe en mere floral stil i de røde vine. I dette tilfælde er druen ren og vinen hvid.
En super flot vin, som vi smagte af flere omgange, både alene og sammen med mad. Druens karakter, kombineret med arbejde med bundfaldet, giver en vin med medium plus fylde og smagsintensitet. Der er en kombination af både stenfrugter og en anelse tropisk frugt i nuancerne. Bundfaldet, og lidt fadbrug, har givet noter af brød, samt lidt røg. En kompleks vin, som dog bevarer en fin friskhed. 92 point
2019 Nabal, Cosecha, Barrel aged, Ribera del Duero
Basisvinen er her sammensat af druer fra gamle vinstokke, som får samme kærlighed som de bedre vine på gården. Inden aftapning får vinen otte måneders lagring på fade, hvilket er med til at understrege karakteren i vinen. En meget saftig stil, hvor rød frugt løfter vinen godt op. Fadet ligger kun som et svag note i baggrunden, det er helt klart frugten der bærer denne, sammen med et let urtet præg. 89 point
2018 Nabal, Crianza, Ribera del Duero
Så rykker vi et niveau op i kompleksitet, hvor frugten allerede i næsen viser et ekstra gear. Dette er en intens og kompleks vin, hvor frugten er præget af sorte bær, med en anelse rød tone nedenunder. Den røde tone ses tit i området, da de højtbeliggende marker, skaber en stor forskel mellem dag- og nattetemperatur. Den forskel bevarer frugtsyren i druerne, som igen giver friske toner i vinen i sidste ende. Vinen strammer godt til i munden, med en del tannin. Bring mig et stykke grillet lam, og så er der glæde i kombinationen. En vin til dig der vil have tyngde og kompleksitet. 91 point
2016 Nabal Riserva, Ribera del Duero
De ældste stokke leverer druer med større kompleksitet og mit bud er at de også er plukket en anelse senere. De første noter var tydeligvis af modne blommer, figen og allerede nu lidt valnødder. En vin som efter 20 måneder på fad og resten i flasken er begyndt at udvikle klare noter fra lagringen. Tørret frugt, visne blomster og en hel chokoladebutik. En vin som balanceret af høj intensitet, stor fylde og masser af struktur. De mange lag åbner stille og roligt op i glasset og beder om mere tid, men det fik den ikke. 94+ point til dig der vil have fuld skrue!
Da vi løb tør for glas…
Tusind tak til Bodegas Nabal for stor gæstfrihed, dejlige værelser, herlig morgenmad og fantastiske vine.
Ribera del Duero er uden tvivl et af de bedste vindistrikter i Spanien, men i følge mine smagsløg også et område der står splittet mellem to smagsretninger.
Ribera del Duero
Der er to klare fyrtårne i området, med Pingus og Vega Sicilia i en liga for sig selv. Det gælder både omdømme, pris og efterspørgsel. Derunder er der masser af god vin, men så er det vi har splittelsen. Dette indlæg er det første i en række, hvor jeg kigger nærmere på Ribera del Duero, efter en inviteret tur til området.
Typisk vinmark, hvor der ikke er vin, er der tørt
Frugt eller koncentration
Det er hårdt at stille det så skarpt op, men ikke desto mindre er det min opfattelse af rødvinene fra Ribera del Duero. Den “gamle garde” spiller på koncentration, som giver store imponerende vine i den stil vi nikker genkendende til. Den “nye bølge” lægger sig i sporet af mange andre områder i Spanien, og resten af verden. Det er vine som er lette, luftige og saftige i frugten. Intet er rigtigt, ej heller sort/hvidt, det er bare forskellige stilarter.
De gamle høster super modne druer, fuld afstilkning, voldsomme gæringer ved relativ høj temperatur og efterfølgende lagring på relativt nye fade, gerne med en høj ristningsgrad. Alt sammen noget der bidrager til høj koncentration, mørk farve, intense strukturelementer. Især er tanninerne voldsomme, ofte tørre og yderst markante. Frugten i disse vine er ofte på grænsen til at fremstå overmoden, når den ikke gør det. En kant af medicinskab, eller kogte blommer spiller gerne ind. Disse vine har dog et præg som er med til at gøre dem helt specielle på markedet, det er deres dyrkningsklima som sikrer dem en stor forskel på dag- og nattetemperatur. Som resultat af dette findes der ofte lidt frisk rød frugt og en syre til at skabe balancen.
Den nye skole jagter frugten, fremfor alt andet. Det er som vi også oplever det i garnacha fra Madrid, eller andre vine i denne stil. Der høstes tidligt, for også at holde alkoholen nede. Det giver mere fokus på rød frugt og mindre på tung sort frugt. Frugten fremstår sjældent kogt, måske med et syltet præg og lidt slikken. Den tidlige høst kan være en udfordring for om druerne har haft fuld modenhed, hvilket igen giver et grønt element i vinen. Det kan enten opfattes som et problem, eller som en frisk kant til vinen. Disse vine lever på deres friskhed, høje syre og en klart mere moderne stil. Tannin bliver her et helt andet kapitel i bogen, som er afrundet og modne i udtrykket.
Midt imellem findes der alle de andre super gode muligheder. Som altid med vin, så gælder mere end den ekstreme løsning. Ofte findes balancen et sted mellem de to yderpunkter, hvor området får lov til at udtrykke sig, uden at blive skæmmet af en jagt på noget andet og mere, eller mindre.
Er du mest til den gamle stil, eller mere til den nye stil?
Der er jo heldigvis ikke rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. I mange tilfælde, kan jeg bedst lide den nye stil, frugt og drikkeklar glæde, er vejen frem! I andre tilfælde, så elsker jeg kompleksiteten og dybden, i de helt klassiske Ribera del Duero vine. Som vinelskere, så skal vi huske at omfavne alle stilarter, så det hele ikke bliver strømlinet. Det prøver jeg, men naturligvis har man også sine præferencer. For mig er det vigtigste at vin skal være en fornøjelse at drikke. Det skal ikke ende så tungt, så man ikke orker at skænke det næste glas.
I dette tilfælde var jeg inviteret til Ribera del Duero, hvor vi havde fornøjelsen af at besøge producenter i begge stilarter, men også dem der ligger i midten. Over en bred kam, så må jeg nok sige at niveauet er virkelig højt i Ribera del Duero. Der er ikke mange vine som er under virkelig gode.
Der kommer et par dybdegående indlæg med en producent i hver stil i de kommende dage.
Tak til Dorte fra Ehrenberg for at bringe invitationen fra Ribera del Duero videre til min postkasse. Det var en fornøjsle at være afsted og blive klogere på vinene fra dette område.
Er Côtes du Rhône-Villages det bedste og mest sikre valg man kan foretage med rødvin? Det er måske ikke et rungende ja, men det er godt nok tæt på.
Denne aften var jeg inviteret til en smagning af et par håndfulde glimrende flasker af både rød, hvid og rosé vin fra Côtes du Rhône Villages appellationerne. Af alle de flasker vi fik smagt var der ikke nogen der var dårlige, eller sagt på en anden måde; hver eneste af disse flasker, havde jeg med fornøjelse drukket sammen med dig, hvis du havde serveret dem for mig. Her var hvidvin med kompleksitet, liv og forunderlige hjørner. En enkelt rosé, som jeg nok ikke bliver fan af. Rødvine var der fra forskellige kommuner, indenfor Côtes du Rhône Villages appellationen, disse var alle ganske glimrende. Nogle var naturligvis bedre end andre, dem vil jeg omtale separat længere nede.
Fakta om Côtes du Rhône Villages
Rhône er som vinområde det næststørste i Frankrig, med næsten 70.000 hektar, som nærmer sig 10 % af Frankrigs vinmarker. Det er vine som har været yderst populære i Danmark gennem flere årtier, med rigtig god grund. Value-for-money er et begreb der ofte hæftes på disse vine, hvilket jeg i mange tilfælde kun kan være helt enig i.
Det nederste niveau i hierarkiet er Côtes du Rhône, hvor druerne kan komme fra hele området, både det nordlige og det sydlige Rhône. Den appellation står alene for 46 % af produktionen, kvaliteten under denne kan svinge fra aldeles fremragende til tynde simple vine. Når du rykker ét niveau op, så synes jeg at der bliver en helt anden fokus. I Côtes du Rhône Villages, som står for 11 % af produktionen, leveres vine med større personlighed, mere charme og bedre balance.
Vine med Côtes du Rhône Villages på etiketten kan komme fra 95 kommuner i det sydlige Rhône, hvoraf 21 af dem også har tilladelse til at skrive kommunens navn på etiketten. Det får kommunerne lov til, når kvaliteten viser en unik stilart, som adskiller dem fra de andre i appellationen.
Denne aften var jeg inviteret til smagning af Côtes du Rhône, gennem deres danske bureau Haps ved Anne Køster. Tak for invitationen. Maden vi serveret på Connection by Alan Bates var med til at understrege hvor gode disse vine er sammen med mad.
Som sagt var der mange gode vine denne aften, her er et udvalg af mine favoritter, som jeg alle tildelte 90 point eller mere på aftenen. Vi fik i øvrigt en hyggelig snak om point, i den ene ende af bordet. Mine point tildeles som altid ud fra hvad jeg synes og om jeg kan lide vinen. Jo bedre jeg kan lide at drikke vinen, jo højere point har jeg det med at tildele. Hvilket også tydeligt ses i min smagning af Domaine Pegau for år tilbage, hvor min favorit var 2002 årgangen.
2021 Terres Profondes, Chateau MontPlaisir, Côtes du Rhône Villages
En super flot start i den hvide afdeling. Jeg fandt denne flot balanceret med fin syre og en kompleks smag med både stenfrugt og tropiske noter. Eftersmagen havde det live der gjorde den sjov og interessant for mig. Vist nok ikke alles favorit af de hvide, men den gjorde mig godt.
2021 A Fleur de Pampre, Domaine la Florane, Côtes du Rhône Villages Visan
En frisk og livlig vin i glasset, uden meget farve. Stod dejlig rank og virkede til at starte med lidt simpel, men klarede virkelig opgaven med mad fantastisk og viste der sit ekstra bundtræk og dybde! En frisk vin, som man gerne vil nyde i solen.
2019 Cigala, Domaine Saint-Etienne (M. Chapoutier), Côtes du Rhône Villages
En poleret vin, eller kontrolleret kan vi også kalde den. Jeg hørte endda én sige manipuleret. For mig var det balance, i en klassisk stil som man kan opleve fra de store negocianter. Chapoutier gør det fantastisk mange steder i Rhône, også her på Saint-Etienne. Masser af mørk sort frugt, en anelse urter, samt lidt fad. Flot sat sammen, til en vin i smuk balance, som man bare har lyst til at nyde til et godt stykke lam.
2020 Le Chasse-Coeur, Domaine Pique-Basse, Côtes du Rhône Villages
En vin der virkelig voksede hos mig med tid i glasset. Startede lidt stram, men åbnede så op for en flot intens frugt, herlige tørrede krydderurter, lidt lakrids og fin balance i afslutningen. Frugten her var nøglen til successen, som bare blev ved med at give.
2021 Domaine la Florane, je ne soufre plus, Côtes du Rhône Villages
En herlig saftig vin, som ikke var tilsat sulfitter. Frugten var flot hævet over strukturen og de røde bær fra skoven dannede et smukt billede. Blev ved med at arbejde og havde måske dagens reneste og længste eftersmag. Flot glas vin.
Côtes du Rhône Villages på dit bord
Udvalget hos både vinhandlere og supermarkeder i Danmark er stort, også fra denne appellation. Det er min helt klare opfattelse, på baggrund af de her smagte vine, at du trygt kan købe disse vine. Det vil være vine som har god mundfylde, relativ høj alkohol og masser af dybde. Gode eksponenter for et område vi har elsket i Danmark gennem mange årtier.
Jeg havde i dag fornøjelsen af at besøge Sune Albertsen, som har en af Danmarks mest hypede vingårde. Hvis du ikke vidste at vi har en hypet vingård, så er du bare ikke stødt på vinene fra Njord Vingård, så enkelt er det. Vinene med de super smukke etiketter, serveres af nørderne for at drille hindanden. Det er vine der i den ene årgang smager som stor spätburgunder, fra de bedste producenter i Tyskland, og i den næste årgang sidder en gruppe nørder og diskuterer hvilket Premier Cru mark i Vosne-Romanée de har i glasset.
Er Njord så stort? Ja, det er så stort.
Det beviser at man med hårdt arbejde kan fremstille vin på absolut højeste niveau i Danmark. Fokus, hårdt arbejde og en lille smule held, så er der god vin i flasken. Jeg har skrevet om det før, så læs endelig mere her.
Det var mit første besøg på Njord vingård, som kun ligger en times kørsel væk. PINLIGT og en anelse dumt, hvis jeg selv skal kalde den. Nu var jeg der endelig og Sune var super flink til at give en tur i markerne, samt til sidst en tur i vineriet. Stor vin kom i det smukke Zaltoglas.
I marken ved Holbæk
Markerne ligger ved Holbæk i et fantastisk smukt bakket landskab, som er resultatet af istiden der trak sig tilbage. Med lidt held er Sune landet lige der hvor endnu en lille istid har lagt lidt ler, sammen med al det dejlige grus. Sune har en god aftale med den lokale godsejer, så han har tilplantet marker på de bedste små parceller/marker der er i dette område. Det kræver optimal soleksponering, hvis man vil modne pinot noir precosé.
Fra 2020 årgangen er produktionen kommet op i en mængde hvor enkelte parceller er tappet hver for sig, det fik jeg hentet et par flasker af, og snart er der en dato for smagning af disse. Når det sker, skal der nok komme noter.
I marken kiggede vi, og smagte på, pinot noir precosé som er den dominerende druesort her. Druen er fra den specie der hedder Vitis Vinifera og er den familie som har alle de bedste druesorter. Det er de bedste sorter til at fremstille vin af, men også en familie der er udfordret på vores breddegrader. Netop pinot noir precosé er en klon af den pinot noir som du måske bedre kender. Denne klon udmærker sig ved at blomstre forholdsvis tidligt, samt at kunne opnå optimal modenhed i de bedste år hos Sune.
I vineriet på Njord Vingård
Alle vine på fad er lige nu fra 2021 årgangen, som tegner ganske lovende. Egentlig blev jeg glad for at Sune på intet tidspunkt snakker om store og små årgange, han taler mere om at hver årgang beder som sin egen tilpasning. Det er vinmagerens fornemmeste opgave, at respektere den frugt der kommer i hus, for at lave den bedst mulige vin. Det er Sune lykkedes rigtig godt med frem til nu, og det bliver han forhåbentlig ved med i mange år endnu.
Her er mine smagenoter fra hukommelsen, du må endelig ikke hænge mig op på alle detaljerne. Dumt ikke at tage blok og pen med i vineriet, det er den eneste måde man husker detaljerne. Overordnet set er dette ikke færdige vine, det er kun brudstykker af de endelige vine. Samtidig er det vine der nu har ligget ca. et år på fadene, uden at være svovlet. De fremstår generelt alle flotte, med en helt ren frugt i den helt saftige ende af spekteret. Farven var i alle tilfælde forrygende smuk, kan man bestille en t-shirt? Duften og smagen var i alle tilfælde præget af det punkt som det enkelte fad var på, netop i dag. Intet er perfekt, men noget havde nogle fantastiske elementer. Kunsten er for Sune at sammensætte disse elementer, så balancen bliver fuldendt ved aftapning. Det tror jeg nok skal lykkes!
Glasset var et Zalto
Betyder det noget, eller er det bare snobbet? Det betyder i den grad noget, da Zalto er en kompromisløst glas, som skærer vinen i småstykker og leverer hver eneste lille bid helt klart og tydeligt til dig som smager. Jeg elsker det, især når det er unge vine som her.
100 stilke i nyt fad
Her er mine noter, tag dem endelig med et stort gram salt!
Vi smagte en del forskellige fade, her kommer en hukommelsesstreng med mine minder fra smagningen. Første vin i glasset kom fra et fad med 100 % stilke, i et nyt fad. Det gav meget chokolade, dyb frugt, krydret. Til sidst endnu mere krydret og tungt urtet, nærmest estragon i stilen. Derefter et fad med nul stilke, på et “standard-fad” her på gården fra Cavin. Denne vin var en ren frugtsaft, med manglende dybde og kant – det blev for nemt. Så et fad med 30 % stilke, så vidt jeg husker. Det gav noget mere krydderi, mere urter end grøn peberfrugt eller tomatstilk, det virkede virkelig godt til at skabe den ekstra kant, men måske lidt på bekostning af frugten. Derefter smagte vi fade fra forskellige bødkere, Francois-Freres og fornævnte Cavit, for at se hvad det gav. Francois-Freres var i sig selv med til at gøre vinen meget mørk i frugten, men fadet og dets tanniner kom til at stå ved siden af selve vinen. Ikke på et optimalt tidspunkt, og heller ikke et fad der skulle tappes alene ifølge Sune. Taransaud fadet var helt roligt i næsen og nærmest for afrundet og fin i smagen, og for kort.
Sune har også lavet eksperimenter med at gære med forskellige mængder af stilke, i alt fra to til fem uger. Det giver også en forskel. Fadet med to uger havde den mest fortryllende duft, hvor jeg næsten ikke havde lyst til at drikke vinen. Det var hvad man med rette kan kalde for en meditationsvin, hvor man bare har lyst til at dufte til glasset.
Vi fik ikke smagt alle fadene, men jeg blev i den grad indført i hvor forskelligt små detaljer er for det samlede billede. Et fad er ikke bare et fad, og en stilk er ikke bare en stilk. Tid og eksperimenter er den eneste vej, til at lave Danmarks bedste rødvin!
Min hund ville se med på flaskerne ved fotosession hjemme
Tak til Sune
Ja, det var en stor oplevelse at besøge Njord Vingård, og helt på højde kvalitetsmæssigt med hvad man kan opleve i det berømte udland. Jeg var glad for at smage elementerne, men endnu gladere for at få en god snak med manden bag vinen. Det er herligt at vende tanker om solskinstimer, biodynamik, hipstere, hunde i marken, én klon eller mange kloner, samt meget mere.
Fremtiden virker lys for Njord vingård, med udsigt til flere, og måske bedre, parceller og marker. Sune virker til at have masser af gå-på-mod og opbakning fra sit bagland, hvilket er altafgørende for at sådan et projekt kan lykkes. Jeg vil i den grad glæde mig til at følge disse vine i de kommende år. Min opfordring til andre vinbønder, og kommende vinbønder, i Danmark er helt klar. Sats på de bedste sorter fra Vitis Vinifera familien, find de rigtige marker og oplev vingesuset når tingene rammer plet.
Der er visse regioner i verden som bare er klassiske og Coonawarra er en af disse. Unikke jordbundsforhold og det sydligst beliggende vindistrikt på det Australske fastland skaber unikke betingelser. Når man siger Coonawarra kan man næsten ikke undgå at nævne Wynns Estate der har været en af de mest aktive producenter i området, siden 1851. Dagens invitation kom fra Wynns og så kan jeg kun sige ja tak.
Wynns for mig
Wynns Estate er for mig et vinhus jeg har stødt på sporadisk gennem de sidste mange år i branchen. Ofte er det vine med god friskhed og knap så meget marmelade, selv ikke da det var trenden i Australien. Deres klimatiske betingelser med vinmarker i Coonawarra er med til at forklare denne stil. Denne invitation gav mig muligheden for at se hvor Wynn’s står henne i dag, hvor de selv taler om at vinmarkerne er rekonstrueret med øje for endnu bedre kvalitet.
Treasurery Estate ejer i dag.
Familien Wynns førte i den grad firmaet frem til nutidens høje niveau, fra de opkøbte vingården i 1951 og frem til 1972, hvor Wynns blev solgt til Allied vintners, som sidenhen udskilte den division vi i dag kender som Treasury Wine Estates. Gennem de seneste 30 år har det været samme vinmager, hvilket har været med til at sikre en høj grad af stabilitet. Sue Hodder har været chief winemaker og de sidste 25 år har Sarah Pidgeon (dagens vært) været sammen med hende.
Siden 2004 har man hos Wynns skiftet over til skruelåg på alle vine, for at sikre en jævn og ensartet udvikling i alle vine. Naturligvis har der været udført test i lange baner og der er ingen tvivl hos Sarah om valget af skruelåg er det mest optimale. Som hun fortalte, så er der ti forskellige vine, når man åbner ti flasker vin med alder af den samme kasse. Med skrulåg er der ti ens vine.
Den røde jord i det kolde område
Coonawarra er beliggende 450 km fra Melbourne og 380 km fra Adelaide, langt mod syd, hvor de kolde vinde fra Antarktis præger klimaet og skaber relativt kolde betingelser, selv her i Australien. De kølige betingelser sikrer en længere modningsperiode for druerne, hvilket igen giver bedre syrestruktur og dermed friskhed i vinene.
Den røde jord, eller lokalt Terra Rossa som Coonawarra er kendt for er et stykke jord, formet som en cigar og ikke meget mere end 20 km i længden. Bredden går op til 2 km, så samlet ikke mange muligheder for at udnytte den optimale jord her. Jorden er meget rig på jern og er samtidgi super god til at sikre den rette tilførsel af vand til vinstokkene. Denne top-jord er mellem fem og 100 cm. For vinen sikrer det den rette ph-værdi, som igen er med til at give friskhed i vinene.
Druerne i Coonawarra
Det er absolut cabernet sauvignon som er mest berømte i dette hjørne af Australien, men der dyrkes også shiraz med success. Stilen i begge druer bliver ofte koncentrerede med intens farve og en god andel tanniner. Der dyrkes også andre druer i området, med vekslende succes. Ifølge Sarah vil successen ofte være afhængig af at vinmagerne har adgang til de bedste kloner, af de enkelte sorter.
Der hersker ikke phylloxera i South Australia, så hos Wynns har man nydt godt af at arbejde med originale kloner af især cabernet sauvignon, som stadig står på deres egne rødder. De fleste marker tilplantes stadig med plantemateriale fra disse gamle vinstokke, fra tiden før man talte om kloner. Det er med til at give den bedste balance i vineneo g et originalt udtryk.
Dagens smagning viste et udvalg af vine fra Wynns, som for de fleste vines vedkommende kan købes i Meny-forretningerne rundt i landet. Hos Wynns produceres også en serie af enkeltmarksvine, som desværre ikke blev præsenteret, men heller ikke føres i Danmark.
2021 Wynns, Chardonnay, Coonawarra
Ekspressiv med duft af modne pærer og solskin. Fint slank, uden at fadet springer for meget op. Meget afrundet i smagen, hvor der er lidt fad til at give krydderi. Relativ lav i syre, hvor frugten hænger fint ved. Bliver lidt tung, uden at have fedme. 85 point
2020 Wynns Shiraz, Coonawarra
Meget åben og ligetil i duften. Moden blommefrugt, med herlige blomster og urter. Ingen tvivl om druen på næsen, ej heller i smagen. Arbejder godt rundt i munden med fin syre. Herlig saftig og meget typisk i stilen, som har friskhed og moden frugt. En vin der nemt kan drikkes. Den sorte frugt er charmerende og vinen ender helt rent. 87 point
2020 Wynns The Siding, cabernet sauvignon, Coonawarra
Kun fransk fad i hele vineriet. Kun 5 % nyt fad, samt mere ældre. Kun egne druer i Coonawarra, men oftest fra de ydre områder i området. Tæt i farven og med herlig frugtdomineret næse. Klar kombination af solbær, knækket gren og lidt grøn peberfrugt. Rank i munden med fin syre/tannin struktur. Frugten står rent i midten, hvor solbær er næsten alene. Virker som en vin der er overraskende åben og klar til at servere i dag. Gad vide om den vil udvikle sig med tid i flasken? Den virker meget færdig, uden at være træt, bare totalt klar. 88 point ‘
Fremstillet siden 1964 og er en af de meget vigtige vine fra Wynns. Anbefales af Wynns til laks, som et herligt alternativ til rødt kød. En stor duft der vælter op af glasset og viser hvor flot vinen har udviklet sig. Kompleks med noter af både frisk sort frugt og de tertiære noter som har udviklet sig flot i denne vin. Læder, skovbund og svampe i stor stil. Røget i smagen, hvor frugten holder godt ved. Arbejder rundt på paletten og viser stor kompleksitet her. Absolut en vin der viser hvor godt disse “new world” cabernet-vine udvikler sig med alder. Det er stor vin, der viser mange aspekter. 92 point
Druerne fermenteres i små parceller, for først at blive udvalgt til de enkelte cuvéer til sidst. Optisk sortering af druerne, hvilket giver endnu bedre kontrol i kælderen. Druerne til Black Label kommer som regel fra de bedste parceller i midten af Terra Rossa. Laves hvert år, i visse år fra ti vinmarker, i andre op til 25 vinmarker. Holder lidt mere igen, men viser flot balancei både duft og smag. En vin der holdes flot på plads i smagen på nuværende unge tidspunkt. Ja, det er en stor cabernet, men absolut med en herlig friskhed og saftig stil. Der er høj koncentration, især af den sorte frugt, men vinen holder sig flot frisk. Bredde skuldre, men holder sig stadig rank. En flot vin, som det er sjovt at gemme og se udviklingen af. 93 point
Michael er søn af ejeren i 1950erne og denne er opkaldt efter ham. Blev kun fremstillet én gang i 1955. Fra 1990 er vinen genopllivet igen. I starten med meget brug af fad, nu er der mindre fad. Dette er topvinen fra Wynns på shiraz. Intens og voldsom næse, hvor den sorte frugt står i kø, sammen med flint og røg. Allerede i næsen står vinen stor og bred. Smagen viser masser af sort frugt, peber og flint. Den dejlige oplevelse kommer når syren giver friskheden, sammen med den modne sorte frugt. Det er faktisk herligt og intenst. Stor fylde og masser af liv, der ruller hen over paletten. 94 point
Lidt hårdt pakket og tæt i glasset, giver ikke så meget fra sig i duften. Smagen er kølig og mineralsk drevet, fulgt op af intens sort frugt. Den her åbner lidt mere op i smagen med luft og vinen forbliver saftig og elegant. Det er sort frugt der bare flyver ud over paletten. 93 point
Min glæde er stor
Det er flotte vine, som viser et køligere klima, med fin friskhed i vinen. Det er vine som jeg gerne vil drikke, når tiden er til det. Skal jeg prøve den cabernet til laks? Ja, det tror jeg nok at jeg skal. Valget med at skrue ned for fadet, samt at tilpasse stilen i deres chardonnay, virker helt logisk når man er et vineri på denne størrelse. Der tages i den grad hensyn til hvad forbrugerne efterspørger, hvilket giver god mening.
Pinot noir er ikke Bourgogne og ej heller er Bourgogne pinot noir. En sætning der endnu engang blev understreget da jeg smagte to flotte vine, som var tilsendt fra Pinotboxen. En udbyder af noget så genialt som en kasse med to flasker vin, fremstillet af pinot noir-druer. På sigt er der måske mulighed for at udvide til andre sorter fra pinot-familien, bare en tanke.
Det var to flotte vine jeg skænkede i de store Zalto bourgogneglas, hvor de fik mulighed for at udvikle sig med temperatur og luft. Begge vine gennemgik en yderst interessant udvikling i løbet af aftenen, hvor min kærlighed brændte mest for den ene, for straks at skifte til den anden. Begge var 2020, hvor den ene kom fra Baden, var den anden hjemmefra Bourgognes Saivgny-les-Beaune.
Det var på intet tidspunkt et spørgsmål om at finde en vinder for mig, jeg nyder bare at smage to vine sammen. Det giver noget umiddelbar perspektiv, som gør det nemmere at finde ligheder og forskelle i vinene. Der blev heller ikke kåret en vinder til sidst, men vinene fik lov til at vise deres forskellighed.
2020 Franz Keller, Oberrotweil, Baden
En stjerneskud, eller kan vi egentlig ikke bare sige; en fantastisk dygtig vinmager. En mand der i de senere år har slået sig fast som en af de bedste producenter af pinot noir fra Baden, og Tyskland i det hele taget. Han arbejder på de bedste GG marker i området, men denne vin er ny i portefølgen og er sammensat af frugt fra Eichberg og Kirchberg markerne.
2020 Christophe Buisson, Saivgny-les-Beaune
Buisson familien har i de senere år tiltrukket sig en del opmærksomhed i Cote de Beaune, uden at jeg helt har styr på familiens forgreninger, så har jeg ikke haft vine fra Christophe i glasset før.
Smagning af de to gange pinot noir
Fra start var den tyske bare så utrolig charmerende at jeg havde lyst til at tømme glasset. En trold der sprang op af en æske, med lidt krudt og rå mængder sort frugt. Lidt syltede bær, uden at gå grasat i sødmefuldhed. Pivfrisk syre, der gjorde at vinen stod flot hele vejen. En vin der i den grad arbejdede sig direkte vertikalt op af glasset!
Den franske makker stod lidt i baggrunden, for at være ærlig. Havde ikke travlt med at komme op af koppen, gav kun lidt fin rød frugt og jordbund fra sig. Men med tid løsnede han skuldrene lidt mere og gav en sang fra sig man gerne ville lytte til. Pludselig var der dybde og kompleksitet med i noterne. Frugten blev ved med at være flot moden, uden overmodne toner. Hertil kunne jeg lægge lidt krydderi fra diskret fadbrug, samt lidt klassiske skovnoter. En vin der arbejdede sig varm.
Jo længere tid de to glas fik lov til at udvikle sig, og tage på i temperatur, jo mere udviklede vinene sig helt naturligt. Den tyske mistede noget af sin umiddelbare charme, men fik en sort dybde. Den franske åbnede bare mere op og vandt helt klart på den lange bane.
Mit råd til dig der har fået disse to vine ind af døren i denne måned, gennem Pinotboxen er at nyde dem for deres forskellighed. Den tyske vil stå godt afkølet til kylling, hvor den franske vil stå flot til sæsonens første svampe og lidt mørkere vildt. Et par flotte vine, der kommer med stor anbefaling herfra.
Valtellina er Italiens hemmelige område for nebbiolo druen, langt oppe i Alperne. Samme drue som bruges til Barolo og Barbaresco, men der stopper de fleste ligheder også. Forskellen, hvor kommer den så fra? Den kommer fra klima og jordbund! Denne dag var der besøg i København af Valtellinavini, som havde hyret Thomas Ilkjær fra Vinakademiet ti lat give os en god gennemgang af området, og otte vine.
Så langt mod nord som muligt, næsten
Valtellina er beliggende i det nordligste Italien, med nordlig grænse mod Schweitz. Regionen er den rige Lombardiet, med Milano som hovedstad og de store søer Como og Garda som markante markører for den danske turist. Dalen strækker sig over ca. 70 km fra toppen af Como-søen i vest og næsten stik øst. Valtellina er det eneste område hvor to forskellige DOCG dækker samme territorie, baseret på samme druesort. Det gør sig gældende både for Sforzato DOCG (fremstillet på tørrede druer) og for den bredere Valtellina Superiore DOCG.
Det kolde klima
Klimaet i Valtellina er køligt, både grundet nordlig beliggenhed, men også de højtbeliggende marker i op til 800 meters højde over havet. Heldigvis virker Como som et stabilitetsfaktor på temperaturen. De fleste marker ligger på den nordlige side af floden i bunden af dalen, hvilket giver dem en nødvendig, og optimal, eksponering mod solen. De stejle marker har gjort at der arbejdes med en del terrasser, som er bygget af sten. Det giver den ekstra fordel at stenene opvarmes af solen, og afgiver varme om natten til at modne druerne. Alle disse små ekstra faktorer gør det muligt at modne nebbiolo druen her så langt mod nord.
Jordbunden, der skaber en forskel
Jordbunden her i Valtellina er sur, med en lavere ph værdi end i Langhe, hvor jorden er basisk. Denne jordbund er med til at skabe en anden profil for druen, end vi ser i Langhe. Jordbunden er sammensat af sten og har et tyndt toplag, langt de fleste steder. Det skaber optimale forhold, hvor jorden netop kan holde på den nødvendige mængde vand i tørre perioder.
Chiavennasca og ikke nebbiolo
Som ofte i Italien er der lokale navne, for kendte druer. I dette tilfælde er det nebbiolo der hedder chiavennasca. Navnet betyder en højtydende plante og navnet har været der siden 1595. Der er ca. 10 % andre druer. Samlet set har Valtellina næstmest nebbiolo plantet i Italien, efter Barolo. Muligvis stammer druen herfra. Andre lokale druesorter der bruges er rossola, pignola, brugnola. Disse tre er alle i familie med chiavennasca.
I alt er der i dag 820 hektar, hvilket gør dette til et ganske lille område. Der findes 5 underområder, som må tilføje deres navn til Valtellina Superiore på etiketten. Det væsentligste er dog ikke hvilket område vinen kommer fra, men langt vigtigere hvor højt oppe af skråningen druerne er dyrket. De lokale taler om under 400 moh som er de nemmere marker, som leverer de blødeste vine. Den største mængde kommer fra midterstykket, som regnes fra 400 – 500 meter. Derudover tales der om højtbeliggende marker, som er fra 500 – 800 meter oppe af bjergene. De øverste vil give mere stringent karakter. Mange producenter blander også druer fra flere højdeniveauer, for at få den ønskede stil.
Vin af tørrede druer
Sforzato er tørrede druer, men ikke Amarone. Også i Valtellina fremstiller man vin af tørrede druer, og har en lang og stolt tradition for sine Sforzato vine, der har egen DOCG. Mange af reglerne minder om Amarone, med den absolut store forskel at vinene her skal være tørre!
Vinene der blev serveret og kommenteret kort var disse, med mine smagenoter og point.
7 hektar med økologiske marker, 21 vinmarker. Kun nebbiolo. 2 år på store botti. Lys rød farve med svag brun kant. Roser og violer i næsen med fine røde bær som balance. Lidt kandiseret note, som balancerer. Dejlig saftig stil med frisk rød frugt og medium høj intensitet. Fin længde og intensitet, hvor tannin er flot balanceret. Den høje syre skaber vinen og får den søde karakter fint i balance. 90 point
18 mdr lagring på store botti træfade. Teglfarvet med duft af mere tørret frugt og blade. Balancerer flot i munden med blød tannin og mange lag af frugt. Virker meget rolig, eller måske bare kedelig uden den store dybde. Der er masser af struktur der arbejder, men der mangler lidt frugt til at skabe dybden. 86 point
2015 Nicola Nobili, Inferno, Valtellina Superiore
Teglfarve. En svag duft af varm kogt frugt. Rosiner, dadler og tørret skinke. Der er dybde og bagved den umiddelbart varme er der en god friskhed. En vin der klart er fra meget moden frugt, men hvor der er en del at arbejde med rundt i munden. Beder i den grad om en bøf. 88 point
4 års lagring inden frigivelse, formentlig på store fade. En vin der viser noget alder, med tørret frugt, chokolade og nogle rå tanniner der river godt i gummerne. Et råt bid, men en masse mineralitet nedenunder den slanke frugt. God længde og helt sikkert en vin der har masser af liv tilbage. Kompleksiteten og de tørre tanniner er tegnende for vine, i en stil jeg godt kan lide. 89 point
2018 Mamete Prevostini, Corte di Cama, Sforzato di Valtellina 16 %
Både barrique og store fade i brug her. Uha en dejlig næse med syltede kirsebær og en flintet mineralitet. Hvis det er rosiner, så spiser jeg den gerne. Fuld tryk på smagen, med mere tydeligt tørt præg men hold da lige fast. Det er stadig frisk frugt der bærer denne vin ind i lokalet. Flot lavet, med friskhed og saftig stil. Ja da, syre og tannin bider fra sig, men balancen er på plads. 93 point
2018 F.lli Bittini, Fruttaio di Spina, Sforzato di Valtellina, 15 %
3 mdr tørring, 1,5 år på store botti. Super ekspressiv med en urskov af bær og knækkede grene. Smuk sødmefuld frugt, der bæres først af syren og luften, herefter melder en stor andel af tannin sig på banen. Fadet står her som et tydeligt element. For mig er vi lidt i den mere old-school stil, som er virkelig vel balanceret. Lang og levende afslutning, som man kun kan nyde. Det er tannin, som man har lyst til at tygge på. 92 point
2018 Nino Negri, 5 Stelle, Sforzato di Valtellina, 16 %
Stor og meget berømt producent. Barrique lagring med halvdelen nye fade. Mere rød end de to første. Næsen er lidt mere tilbageholden med noter af rød frugt, syltetøj og bagvedliggende dybde. Smagen springer ud i hele mundhulen, men smækkes hårdt i. Der er koncentreret frugt, men ikke særlig meget charme. Syre/tannin struktur er rå og holder frugten på plads i hjørmet. Jeg er næsten sikker på at dette nok skal blive stort, men lige nu er der ingen fest omkring mit glas. 91+ point
2016 La Grazia, Fiori di Sparta, Sforzato di Valtellina, 15 %
Lys i glasset med en indsmigrende duft. Sniger sig frem med lidt jord, råt kød og chokolade. Charmetrold der kommer ind på paletten, hvor der spilles stille og rolig jazz i baggrunden. Smagen er elegant, men stadig med en del tannin der holder fast. Gasnke levende stil, der arbejder ved uden på noget tidspunkt at give slip på min opmærksomhed. Intens og saftig, på trods af strukturen. Herlig vin. 93 point
Valtellina bør være på din radar
Vinene fra Valtellina viste denne dag stor kvalitet. Det er på mange måder vine som byder sig perfekt til, på denne årstid. VIne der kan matche langstidssimrede retter, store stykker kød der er krydret og intenst i smagen. Ud og find dem på markedet! Det er vine som har personlighed og den herlige kombination af tyngde og luftighed. Der er heldigvis stor forskel på hvordan de enkelte producenter vælger at tolke druens udtryk. Der var en åben smagning, hvor jeg fik smagt yderligere vine fra flere producenter. Desværre blev der skænket absurd lidt i glassene, så det kunne kun danne et vagt indtryk og ikke noget dybere indtryk. Det mest bemærkelsesværdige var den høje bundkvalitet. Alle vine var forskellige, men ingen af ringe kalitet. Ingen noter til vine, kun kommentarer til producentens stil.
Folini var intense med et højt tanninniveau i alle vine. Klart den mest udtalte balsamico-note jeg stødte på.
Sandro Fey var en stjerne. Utrolig flotte vine i super balance. Finesse og alligevel intense. Højtbeliggende marker gav luften i vinene.
God dybde i disse vine, men der manglede noget bredde i frugten. Skuffede mig lidt i forhold til tidligere.
Mamete Prevostini var klart den mest frugtstyrede af de producenter jeg smagte. Virkelig friske og saftige vine, hvor der var arbejdet flot med tannin og syre i kælderen. Klart vine jeg skal vende tilbage til!
