Category Archives: Vin nyheder

Bjarne-og-naesten-fuldt-line-up

What a night! Fra Issan til Yquem

What a night, what a night what a beautiful night. Nogle gange begynder musikken at spille, når man tænker tilbage på en god aften. Sådan har jeg det, når jeg tænker tilbage på den aften vi havde i lørdags. At vi skulle slutte med to årgange af Yquem kunne kun være optimalt. En god gruppe af vinelskere var samlet til en dejlig aften. Alle havde en flaske, eller to med. Emnet var at vinene skulle have 96 eller højere fra en anerkendt anmelder, medmindre det var premier cru. Generelt havde jeg godt hørt at forsamlingen, som jeg smagte med for første gang, var til Bordeaux, så jeg tog ikke min favorit Mercurey 1’er cru med. Jeg var inviteret med gennem min søn, og det i sig selv er jo super hyggeligt. Dejligt når børnene når en alder, hvor de kan invitere med ud.


Tak for godt værtskab til Bjarne

Alle vine blev serveret blindt og kun dekanteret, når giveren ønskede det. Jeg fik ikke taget noter på aftenen, men her er kommentarer fra dagen derpå.

1929 Château d’Issan, Grand Cru Classé, Margaux

Hvilken flot vin at starte aftenen med fra vores vært. Vinen blev serveret afkølet fra karaffel, hvor den lige var omhældt stille og roligt. Utrolig lille mængde bundfald for så gammel en flaske.


Château d’Issan 1929 i glasset

I glasset var d’Issan 1929 flot blank med en del farve, naturligvis mest brunt, med en fin koncentration i glasset. Duften udviklede sig løbende over den næste time, eller var det to, fra glasset. Startede med jordbund og tertiære aromaer, uden så meget frugt. Efter godt 30 minutter kom der bedre fokus, med noter af gamle blommer, modne røde kirsebær og solbær. En rigtig flot dybde der viste liv og koncentration blev båret fint med i smagen. Frugten stod rent og klart, samt overraskende flot. Der var smagsnoter af blomme og lidt tørrede tranebær. Vinen havde naturligvis en del udviklede noter, som på mange måder kan være ens fra et hvilket som helst område. Noter af chokolade, tobak og den klassiske våde skovbund. Svampe og tørrede urter. Men i den sidste ende sad jeg tilbage med en smuk frugt i munden. Tak for skænken. Mit bud var venstrebred 1970 og det viser nok mere om hvor frisk denne stod.


Château Latour 1967 i glasset

1967 Château Latour, Premier Grand Cru Classé, Pauillac

Flaske indkøbt på DBA som et sæt med to vine. Denne havde ingen etiket, men prop bekræftede 196? Sælger havde oplyst at det var to ens flasker, den anden havde etiket der bekræftede årgangen. Der var heller ingen grund til at betvivle ægtheden af denne flaske. Vinen blev omhældt umiddelbart inden servering.


Ekstra flasken i kælderen med etiket

Startede knap så charmerende ud med en lidt uren tone, som dog fortog sig med 30 minutter i glasset. Så kom vinen på plads med sin ranke struktur, tæthed og god dybde. En lidt rustik udgave, med klassiske Latour noter af blyant, træ og mørk solbær. En vin man ikke lige løber om hjørner med. Tid i glasset var igen vejen frem, så det var herligt med masser af glas på bordet til denne aften. Vinen samlede sig og stod absolut som en elegant version af Latour, men også uden tvivl med dagens emne som denne. Det var ikke en vin der havde koncentration til at få 96+, men alligevel var det en moden vin med den dybde og koncentration som jeg synes at have oplevet med Latour tidligere.

2000 Robert Mondavi, Reserve, Cabernet Sauvignon, Napa Valley

Medbragt af mig, for at udfordre dagens tema. En vin der er rated 90-92 af Mr. Robert Parker i tidernes morgen. Jeg valgte at tage den med, fordi Mondavis tidligere årgange altid gør det rigtig godt og holder i længden.

Vinen havde også godt af lidt tid i glasset for at lukke op. Så stod den med lidt søde solbær pænt indspark fra fadet og tertiære noter af tobak og vådt læder. En vin der virkede meget ung, måske også sat i relief af de gamle konger den blev serveret efter. Frugten var herlig frisk med en del røde bær, sammen med mere moden sort frugt. I munden havde den et strejf af sødme, der signalerede oversøisk på en fin vis. Stadig en vin der holdt sig flot og især i eftersmagen var der utrolig flot balance og længde. En dejlig vin som blev gættet til Napa med noget alder, men ikke helt så meget. Mener også et enkelt bud gik til Bordeaux.

2010 Roger Sabon, le Secret de Sabon, Chateauneuf-du-Pape

Pop and pour uden dekantering. En svær vin, som jeg aldrig blev gode venner med. Utrolig koncentreret med masser af dyb frugt. Klart en vin der holdt temaet og var virkelig flot sat sammen.

Med mine objektive øjne, så oplevede jeg en vin med en indsmigrende duft af sort frugt, ganske lidt urter, lidt røg fra nyt fad og god balance. Smagen med stor intensitet, cremet struktur med modne tanniner (der fik trukket nogle oversøisk i deres gæt) og masser af længde. Noterne i smagen gik i samme retning, men med den overliggende rosin-note der indikerer virkelig varmt dyrkningsområde.

Subjektivt så sad jeg med en følelse af en komponeret vin, vel at mærke en velkomponeret vin. Lidt for meget ekstraktion, som ledte til lidt for meget power. Jeg fandt ingen finesse, intet liv, ingen friskhed, altså ikke rigtig noget der gav mig drikkeglæde med denne vin. Imponerende ja, men bare slet ikke min stil. Jeg tror at mit bud endte i Madiran, hvilket jo er helt galt taget de bløde tanniner i begragtning. Lidt mere omløb og tanke fra min side burde nok have taget mig til ‘neuf.

2015 Dominus, Napa Valley

Bang, direkte fra karaflen hvor den havde stået nogle timer. Så tydelig i sproget, så klar og ren i hele sin fremtoning. Smuk vin og så tydeligt eksempel på smuk moden cabernet sauvignon (ja, jeg ved godt der er dryppet lidt andre logiske druer i dette blend)
Smuk åben duft med fokus på solbær, understreget af røg og saftige urter fra haven. Fadet var til stede, men nåede heldigvis ikke frugten til sokkeholderne. Renhed, længde og præcision på den helt rigtige måde. Her var liv og glade dage, en vin der godt nok var præcis i sit udtryk, men stadig med liv til at gøre den interessant at drikke. En stor fornøjelse. Mit gæt var Napa Cabernet 2012. 100 RP er måske lige i overkanten, dertil mangler den alligevel lidt nerve i min bog. Dominus performer altid dejligt.

2016 Dominio del Aguila, Reserva, Ribera del Duero

Så blev vi revet lidt rundt i manegen med en virkelig lækker flaske vin, pop and pour servering igen. En utrolig ren vin med fokus på den sorte frugt og lidt medicinsk præg. Ikke en vin der skreg sit ophav ud over selskabet, så bud startede i vest og gik hele vejen rundt. Sorte kirsebær, mineralsk skiffer og så alligevel en helt klar rød tone nedenunder der lagde bund for en herlig friskhed. Masser af krop, fylde og intensitet, der blev balanceret på fin vis af frugtsyren. Med luft fik vinen næsten vinger og eftersmagen holdt godt ved. For mig endte mine bud i Østrig, på baggrund af friskheden og saftigheden der virkelig fungerede godt. En flaske vin, det kunne være en fornøjelse at sidde med en hel aften, og følge udviklingen stille og roligt.

Dominio del Aguila er jeg stødt på før og har især fremragende minder med deres hvide, fra en vinbar i Barcelona.

2005 Clos de Sarpe, Saint Emilion Grand Cru

Så var vi igen tilbage i Bordeaux på næsen. Herlig typisk Saint Emilion med den kombination af solbær, brombær, sten og kaffe. For mig er der et element af chokolade og en større mundfylde som trak mig til højrebred, hvilket viste sig at være fornuftigt. Rigtig god vin med en fin balance og stor smagsintensitet. Igen en vin der virker flot sat sammen og som objektivt fortjener nogle høje point. For mig er det lige i overkanten koncentreret og uden den luft som jeg godt kan nyde i en god Saint Emilion. Måske var jeg ikke helt indstillet til denne lige her, men jeg var så vild med den spanske vi lige havde haft i glasset, den løb måske med min opmærksomhed. Mit bud var heldigvis Saint Emilion, men i en yngre version. Clos de Sarpe er ikke en producent jeg har smagt før, helt sikkert en god oplevelse jeg vil opsøge igen.

2016 Thierry Allemand, Reynards, Cornas

Min flaske som skulle passe til temaet. Som min faste læser vil vide, så er det begrænset hvor meget rød Bordeaux der ligger i min kælder. Heldigvis har jeg elsket Allemand, lige så længe som jeg har arbejdet for Otto Suenson og har den i et par årgange. Dette var min eneste flaske af denne årgang og version. Alt alt for ung, men alligevel en mega fornøjelse at smage nu. Dekanteret fire timer i forvejen, kunne sagtens have været 12 timer.

Koncentreret sort frugt, hård flint og skiffer, våd tobak og endnu mere sort frugt. Sorte kirsebær, lige revet af træet, lidt syrlige og med en stor friskhed. En vin der på trods af sin store koncentration og intensitet har så meget friskhed at man bare har lyst til at tømme glasset lynhurtigt. Overraskende nok var tanninen ikke så stram som jeg havde frygtet, men dybden i frugten var som forventet. En del bacon og peber til at understrege druen.

For mig en fremragende flaske, der endnu engang løftede sig selv flot op i dette stærke selskab. Bud gik på alt fra Bordeaux til oversøisk, tror ikke at nogen havde denne som Nordrhone i første hug. En vin jeg elsker og hvor jeg nemmere kunne følge de høje point.


Billede taget hjemme i solen

1985 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé, Sauternes

Mit sidste bud denne aften. Jeg måtte have tre flasker med, da jeg havde med for både min søn og mig. Desværre kan jeg ikke huske hvor jeg har købt denne Yquem ’85 i tidernes morgen, noget siger mig at det var i Odense, men det er ikke sikkert. Serveret direkte fra flasken, proppen drillede lidt, men det gik.

To ting der står klart i hukommelsen her dagen efter er balancen og længden. Som værten ganske rigtigt sagde: “Når vinen holder ved på denne måde, så kan det kun være d’Yquem”.

For mig levede denne op til alle mine forhåbninger; masser af kandiseret appelsin, tropisk frugt og frisk citron. Kompleksitet får bare en helt ny skala, når denne type vin er i glasset. Blomster, hvid peber, mineralitet og alt hvad man kan finde i den tropiske have. En herlig note af frisk figen blandede sig lidt og alderen viste sig fint med honning, ristede nødder og helt fine hvide mandler.
For mig var den en fornøjelse at mærke den høje syre som holdt denne helt frisk, den balancerede lige som jeg havde håbet. Ikke en årgang med meget botrytis, men alligevel en vin der holdt niveauet helt deroppe hvor d’Yquem hører hjemme. Ingen var vist i tvivl om vinen, men årgangen blev skudt lidt på begge sider.

2013 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé, Sauternes

Jamen dog, tænk engang hvad værten havde sat på køl til chokoladekagen ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Laurent-Ponsot

Laurent Ponsot, space label 2017

Laurent Ponsot er gået solo, det er ikke længere den store historie, men jeg har været lidt tid om at få smagt den nye etiket. Da jeg var ansat hos Otto Suenson smagte jeg løbende Domaine Ponsot over en årrække. Ved et besøg for nogle år tilbage havde vi et par omfattende smagninger med både journalister og kunder, derudover har jeg også besøgt det smukke Domaine Ponsot. Laurents nye projekt importeres til Danmark af Tom Brandis, så der kan du handle disse lidt futuristiske etiketter. Ikke etiketter der ligner noget andet, men til gengæld deler folket i mindst to lejre.

Laurent Ponsot fremstiller vin dels fra opkøbte druer, samt egne marker. Laurent ejer 7 hektar med vinmarker, hvor en del er nogle han har taget med da han skiltes fra Domaine Ponsot. Derudover arbejder han sammen med vinbønder der arbejder sundt og bæredygtigt, for at han kan få gode sunde druer i hus. Meget af den filosofi som Laurent arbejder efter, virker som den han har arbejdet efter i mange år hos Domaine Ponsot – naturligvis.

“The company Laurent Ponsot is neither a “domain” nor a “maison”: it’s a state of mind.”

Fra Laurent Ponsots hjemmeside

Denne holdning til at arbejde med både egne og andres druer, ser vi hos flere og flere kvalitetsbevidste vinbønder i Bourgogne i disse år. Det understreger mere kvaliteten af de tidligere negocianter/maisons, end det nedgraderer det klassiske domaine. Glæden for os, som forbrugere, er at vinene fra Bourgogne samlet set er på et højere niveau i dag, end nogensinde.

Det store spørgsmål er naturligvis om Mr. Ponsot er bedst, eller om Domaine Ponsot er bedst i dag. Der er ikke noget entydigt svar endnu. Stilen på domænet fortsættes som altid, med samme vinmager i kælderen og de samme folk, ud over naturligvis Laurent. Det jeg har smagt derfra siden han stoppede er stadig af tårnhøj kvalitet, i vanlig stil. Vinene fra Laurents nye projekt omtales alle steder meget positivt og baseret på mine få smagninger af dem så må jeg konstatere at de også er på et højt niveau. Det er nok ikke som forskellen på æbler og pærer, men forskellen på to forskellige æblesorter ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Nivaa-havn

Jeg skynder mig langsomt

Visse vine kommer ind under huden. I denne tid, hvor vi har mindre selskab, så har jeg tænkt over hvilke vine der rammer mig og hvorfor de gør det.


Morgenrutine: at hoppe i vandet her og skynde mig langsomt op inden svanen kommer for tæt på

Der er mere tid til at tænke over vinene, dagene derpå. Det kan jeg egentlig godt lide. Vi har ikke helt den samme jagt efter den næste gode flaske. Jeg nyder når jeg sidder i godt selskab og det er stadig der de bedste flasker drikkes. Sjældent bliver jeg helt bevæget, når jeg sidder med en flaske alene. Der vil altid mangle det element af selskab, som er med til at gøre vinen mindeværdig.

Som tiden går, så åbner samfundet mere op. Vi kan være mindre nervøse for at blive smittet, men samtidig indrømmer jeg gerne at jeg ikke har vildt travlt med at komme ud. Jeg skynder mig langsomt og nyder hvert et øjeblik. Et par vine har på det seneste givet mig gode oplevelser, i godt selskab. Her er en tilfældig håndfuld, som jeg nødigt vil glemme.

1980 Petre’s Vintage Port, Douro

Dette er en specialaftapning, udført af Niepoort til det hollandske marked. Ofte tappes Petre’s i årgange som Niepoort ikke selv tapper. Om det stadig bruges er jeg egentlig lidt i tvivl om. Denne flaske blev åbnet af min fætter til en middag hos ham. Familien omkring bordet, store smil, godt selskab.

Den var ikke frisk, men ej heller helt død. Det sjove ved sådan en Portvin er at der er sukker, tannin og alkohol til at holde vinen i live langt længere end der er frugt. I dette tilfælde stod det knap så frisk til med frugten. Tørret frugt, urter og et tørt tobakselement. Holdt ok og var glimrende sammen med osten, som jeg husker det.

1967 Chateau Leoville Las Cases, Grand Cru Classé, Saint-Julien

Per ringede. En af hans venner havde fundet et parti vine på loftet, som nok var færdige. “Vil du se på dem Frederik?” Jo tak, det kunne da altid være interessant tænkte jeg. Vi startede med at se nogle flasker hvor al farven havde udfældet sig. Rumænsk cabernet fra 1980 og lignende. Der var en Bourgogne 1970 fra Bouchard Ainé et Fils, AOC kunne ikke læses og hver gang vi prøvede at støve etiketten af, fik vi også børstet bogstaverne af. Vinen, ja den var da næsten ikke død. Lidt frugt, lidt sjov og så stod den i øvrigt og kom sig i glasset over ca. 30 minutter inden den gik den naturlige gang til eddike.

Med en fod ude af døren, så skulle vi lige rydde det sidste væk. En Las Cases med latterlig lav stand skulle bare lige tømmes i vasken. Da jeg rør proppen falder den den lange vej ned i vinen, under toppen af etiketten i stand, lavere end “D” stand. Ingen håb, men alligevel røg den mørke saft op i glasset.

Overraskende var der masser af farve, god tæthed og en blank overflade. Hov, den duftede sørme også af gammel levende rødvin. Noter af tobak, sorte blommer, figensaft og chokolade. Smagen var i fin balance, hvor vinen sagtens kunne fornemmes og igen udviklede den sig positivt over et stykke tid. Frugten samlede sig og blev mere præcis, det tørre element var der som gammel tobak og i afslutningen kom der et strejf af friske røde frugter. En vin i live, stik imod alle forventninger og lærebøger.

Så i stedet for at løbe ud af døren, så satte Per og jeg os i sofaen og fik talt lidt om livet. Et mindre selskab, men et stort vinminde større.

2008 De Saint Gall, Orpale, Champagne

En middag hos gode venner, heldigvis i gåafstand, bragte et par gode flasker i forskellig stil.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Orpale-De-Saint-Gall.jpg

Topvinen fra De Saint Gall og nu endelig på markedet i den hypede 2008 årgang. Som altid ender denne ud for mig som et super godt køb, der ryger helt under radaren hos anmeldere generelt. Grundet mine år hos importøren har jeg lidt historie med denne flaske. Fakta er at De Saint Gall er en del af Unions de Champagne, som er en sammenslutning af kooperativer. Tilsammen ejer de 1300 hektar i primært Cote de Blanc og beholder kun ganske lidt til sig selv, resten sælges til de store huse. Orpale ligger i godt 10 år inden degorgering og har af den grund masser af atolytisk karakter, men den rene chardonnay-karakter skærer lige igennem med præcision og kalket mineralitet. Masser af længde og finesse, følger den komplekse smag. Tak for det gode selskab.

2007 Kanonkop, Pinotage, Black label, Stellenbosch

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Kanonkop-Pinotage-2007-1024x879.jpg

Sydafrika er et yderst interessant vinland, som jeg forventer mig meget af i de kommende år. Pinotage er ikke den mest hypede drue, men den kan også noget midt i al det andet gode derfra. Hos Anika og Søren er der ofte en flaske eller to derfra.

Flaske 193 af 1095. Dette er den yderst sjældne sorte version af denne klassiker. Hold da op et glas vin. Serveret blindt var det tydeligt pinotage, med masser af mokka, chokolade og syltede blommer. Læg dertil en god friskhed af tranebær og mynte, så er vi ved at være der. En virkelig flot vin, der vedkendte sig sin oprindelse, men viste store armkræfter. Klart et af de bedste glas pinotage jeg har fået.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 2001-Doctor-1024x845.jpg

2001 Weingut Wegeler, Riesling, Spätlese, Bernkastel Doctor, Mosel

Den bedste mark i Mosel, hvis vi ikke tænker Schartzhofberg i Saar med i ligningen. Hvis den skal med, så skal vi pludselig diskutere hvad der er størst og det vil svare til at diskutere æbler mod pærer.
Wegeler ejer en af de store parceller på Doctor marken, som de købte tilbage i 1900 for 1000 Deutchmark, som efter sigende stadig er den højeste pris betalt for en mark i Tyskland. Marken ligger optimalt lige bag Berkastel by.
Smag og duft var fantastisk og lige som jeg kunne drømme om. Masser af kandiseret citronskal, dyb mineralitet og en fin petroleum. Stadig til den unge side, hvor der var begyndt at være alderstegn. Mest imponerende var måske eftersmagen, der bare hang ved. Starter sød, men syren gør at den strammer til i munden og bliver næsten tør til sidst.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Talbot-1990.jpg

1990 Chateau Talbot, Grand Cru Classé, Saint-Julien

Jamen det var jo en fornøjelse at få sådan en smuk udviklet sag i glasset. Den synger bare Bordeaux på den smukkeste vis. Modne solbær og et fadpræg der er pakket godt ind i frugten. I eftersmagen bliver vinen nærmest mere frisk end i selve smagen og lidt rød frugt trænger frem. Duften var elt klart mest til den modne side. En vin der smager rigtig dejligt nu, men som næppe vinder ved at blive gemt i 10 år mere. Tak for at tage denne med.

2009 Fontodi, Vigna del Sorbo, Chianti Classico

Et andet selskab, endnu en dejlig aften. En vin om jeg er virkelig glad for og nød at arbejde med i mine år hos Suenson. Heldigvis ligger der et par årgange i kælderen til nydelse fremover. Denne aften havde jeg fundet en 2009 frem, som blev serveret ved siden af en proppen Le Dix fra Chile i samme årgang – trist.

Læs også denne smagning af Vigna del Sorbo

Denne aften stod Sorbo rank og fyrig som forventet i denne årgang. Tanninerne har smidt det mest aggressive og frugten fylder godt ud. Modne røde kirsebær, sorte sten, tobak og et råt præg fra fadet spiller ind. En vin der arbejder sig rundt i glasset og giver en stor oplevelse. God til en gang marineret svinekød.

2017 Jean Noel Gagnard, La Boudriotte, premier cru, Chassagne-Montrachet

Nogle gange bliver man ramt i lige i maven, det gjorde denne flaske, denne aften. Jeg sad med et par gode kollegaer efter arbejde, vi havde fået lidt Brunello til pizzaen og var i godt humør. Da vi fik denne, så stoppede vi alligevel lige op.

Duften var forrygende, en af de næser hvor man bliver ved med at vende tilbage. Frugten udvikler sig, blomsterbuketten drejes og en ny blomst viser sig. Den lever, den udvikler sig. For mig kan Gagnard godt være lidt hård på fadet nogle gange, men når det som her balanceres af en præcis og elegant frugt, så er alting godt. Høj intensitet og absolut en vin der spiller på mange takter, uden at miste overblikket. Det er det, som hvid Bourgogne kan, nogle gange. Syngende ren og saftig eftersmag, så flasken tømtes hurtigt og aftenen blev nydt på tagterrassen i godt svensk selskab.

1997 M. Chapoutier, Barbe Rac, Chateauneuf-du-Pape

Nogle gange rammer man helt ved siden af, når man gætter blindt. Det gjorde jeg på denne flaske. Emil serverede og jeg gættede alt fra Californien til Italien, inden jeg hoppede ned i et stort hul. Var vinen forkert? Nej, jeg drog bare de forkerte konklusioner på det jeg smagte.

Medium dyb i farven, med en klarhed jeg ikke fangede ordentlig, så havde jeg jo aldrig gættet cabernet. Duften var af modne sorte bær, brombær, sorte kirsebær og urter en masse. I munden var der udsøgt balance, med masser af dybde og varme. En syre, der burde have holdt mig i Europa, men som jeg missede i første omgang. Den modne frugt trak mig fejlagtigt oversøisk. På intet tidspunkt tænkte jeg varmt område i Europa, hvilket var dumt. Det er ikke nemt at smage blindt. Vinen stod og udviklede sig smukt i glasset og da etiketten var afsløret blev den pludselig meget mere typisk for en varm grenache ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Chablis-frost

Frost i vinmarken

Når foråret kommer, så starter vækstsæsonen for vinstokkene. Det er herfra moder natur arbejder imod de kære vinbønders levebrød. I disse dage ser vi problemer med frost i vinmarken, rigtig mange steder i Europa og såmænd også visse oversøiske vinområder.


Frost i vinmarken i Chablis, skudt af Tituoan Rimbault

Problemet med frost i vinmarken er at vinstokkene har sat deres første skud. De første små blade er dukket frem og står helt sårbare og elegante. Disse skud skal sidenhen blive til de grene der skal bære drueklaserne, der skal skaffe os vinen.

De to frostproblemer i vinmarken

Der sker to grundlæggende ting, som vinbønderne skal kæmpe imod. Først kommer frosten, der kan få bladene til at visne igen. Det næste store problem er at solen står op om morgenen, ofte på en blå himmel. Solen stråler er meget skarpe, med høj UV-stråling, og de brænder de små blade.

Disse første skud er dem som er optimale til at dyrke årets høst og som vinbonden har beskåret sine vinstokke for at få frem. Uanset om det er det ene, eller det andet, så dør de små nye skud og der kommer ingen grene og dermed ingen druer.

Vinbonden har ét skud mere i bøssen og det er det andet skud som vinstokken ofte sætter. Som udgangspunkt så vil det andet skud være mindre stærkt end det første. Det vil resultere i mindre umiddelbar vækst og mindre frugtsætning. I den sidste ende langt mindre udbytte til vinbonden, hvis dette andet skud ender med at give noget.

Vinbondens mål på dette tidspunkt er at undgå at det første skud blive beskadiget. Han skal simpelthen undgå at der går frost i skuddet og/eller at det bliver brændt af solen. Det kan gøres på flere måder, nogle mere kreative end andre. De fleste har i forskellige varianter været brugt gennem rigtig mange år. Her vil jeg gennemgå nogle af de mest anvendte. Der er sikkert flere, lad mig endelig høre.

Måder til at bekæmpe frost i vinmarken

Lys i marken


Faiveley i Bourgogne tænder op i marken

Grand cru Chevalier-Montrachet hos Jean-Michel Chartron

Store stearinlys i marken er det vi ser på mange billeder, rundt om på sociale medier. Smukke billeder, der dækker over et stort problem. Lysene er som regel voks med en væge. De udsender varme og røg. Varmen lægger sig omkring vinstokkene og sikre de ekstra grader der gør at skuddene ikke fryser. Røgen lægger sig som et tæppe over marken og beskytter mod den skarpe morgensol.

Der findes også små brændeovne, der har samme funktion. Det vigtige er at ovnene er tæt på vinstokkene, da varmen aftager hurtigt når man kommer i afstand fra varmekilden.  

Halmballer


Brændende halmballer i morgensolen, i Loire

Afbrænding af halmballer og/eller gamle afklippede skud er også ofte anvendt. Idéen her er at lægge halmballerne op mod vinden, så røgen trænger ned over marken. Det vil skabe et røgtæppe der beskytter mod solen og forhåbentlig holder på lidt af varmen omkring jorden. Det blev heftigt benyttet i Bourgogne for et par år siden, med en masse røg i byerne til følge. Der er ingen fare for røgskader på vinstokkene, da der endnu ikke er druer.

Vand


Billeder fra Champagne Palmer der har sprøjtet med vand med frosten.

Det kan virke omsonst at man sprøjter vand på bladene for at beskytte dem, men det virker. Der sker det at vandet fryser og skaber en skal omkring bladet, så det ikke kommer under 0 grader. Når vand fryser frigiver det varme, som en del af den kemiske proces. Den smule energi og varme der dannes er nok til at bladene ikke tager skade.

Blæsere


JB Lecaillon fra Champagne Louis Roederer viser frem på sin Instagram

Store blæsere eller vindturbiner er sat op i vinmarkerne. Det ses blandt andet i Champagne. Formålet her er at blæse noget af den varme luft ned mellem planterne, så den kolde luft ikke får lagt sig og fryser skuddene i stykker.

Helikoptere

Helikoptere der flyves lavt over vinmarkerne, ses i vinområder hvor der er god økonomi. Det giver samme effekt som de ovenstående blæsere, ved at blæse den varmere luft ned mellem stokkene, så kulden ikke lægger sig. Effektivt, men rimelig omkostningstungt skulle man mene.

Musik

Ja musik, den har jeg heller ikke hørt om før. Jeg har tidligere set højtalere i vinmarker, for at skabe gode vibrationer der skulle give bedre druer. Nu har jeg også set højtalere som skulle skabe dårlige vibrationer, så frosten ikke ødelægger bladene.

Tekst fra Facebook opslag hos Benoit Dehu:

A lot of experimentation is in progress on the field, but this one is very relevant and complementary to the other means of fight for the frozen ❄ones. The diffusion of music ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Niepoort-VT-19

Niepoort Vintage Port 2019 & 2000

The other day I had the pleasure of tasting a sample of the Vintage Port 2019 from Niepoort. The sample was sent, along with a Vintage Port 2000 for comparison. Thank you Niepoort for that, it was a pleasure to taste these side by side during two days. I was also invited to a webbased tasting and presentation with Dirk Niepoort, Daniel Niepoort and Nick Delaforce. The men behind this lovely port. During and after the tasting we had a nice presentation and some good questions from some of the other attendees. Here is my observations after the tasting and at the end tasting notes, as written during the tasting.

This 2019 vintage port is a blend of more than 70 different fermentations, all from different parcels. As usual with Niepoort we are talking old vines of up to 80/100 years. Field blends with more that 40 different grapes in the final Port.

“We believe in the vineyards more than the bloody varietals, like others. Old vineyards is doing the trick.” Dirk Niepoort

Even though Niepoort is now going into its sixth generation in the cellar with Daniel and his brother Marco, I think its worth noting that new winds are blowing in the old cellars. Dirk has always been a rebel and gone his own way, it seems to me that he has taught his sons well. The idea here is that freshness is the key element in a wine, whether we are talking still wines or fortified wines. This is something I really like and it might be one of the reasons I am such a big fan. The two latest vintage ports from Niepoort, with 17 and 19 is in the words of Dirk: “The best we have ever produced”. I loved the 2017 and lets just say I also liked the 2019. The style is so great, with huge focus on the fruit and the wines are build in a way where you get the feeling that this is more like a huge wine, than it is showing off as a sweet wine. The structure is so well balanced, so you get intensity, high acidity and it all leads to a wine that finishes dry. Even though off course it is sweet as a port should be.

Once again, thank you for the samples, here are my notes as written during the tasting. Both wines were decanted four hours before the tasting and served chilled in Zalto white wine glass.

2019 Niepoort, Vintage Port, Douro

Purople rim and very intense nose. Fresh crushed red berries, like cranberry and cherry, more than black fruit. Crushed stonewall tumbling down in the rain. An some smokiness from the oak.

Intense palate, that grabs your attention. This is young and ready to kick your door down to get your attention. Rough on the edges with plenty of acidity and tannin and the fruit stays down the middle and then it gets dry at the finish. Again, like 17, this is a huge wine that just happens to be sweet and high in alcohol. It shows how these elements come together to give a good balance.

Keeps growing and gets longer in many ways. A great expression that just stays alive and where the fruit comes bac on the palate after the dry period.

On day two this was even in better balance. The alcohol better integrated and the finish still amazing.

Rating: 95-97 points

2000 Niepoort, Vintage Port, Douro

Open nose with some more dark fruit aromas, some leather and sweet tobacco. Still a fresh and singing red fruit flying on top of these extra tertiary notes.

Sweet and well-balanced style on the palate. Good clean fruit, with a touch of raisins and a long stony crispiness. Notes of black cherry and a lovely creamy texture where tannins are more rounded. Keeps on working with a fantastic long finish. This is structured and build in a much more classic style, where it is a sweet wine, with a partial warm finish.

Rating: 94 points

It was interesting to taste these side by side. Both showing clear signs of mature fruit, but the 19 just build in a different way. I will look so much forward to taste this in 20 years time and see how it will evolve.

A nice informal tasting, but I will look even more forward to seeing all of you in Portugal as soon as possible.

The post Niepoort Vintage Port 2019 & 2000 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Schlor-spatburgunder-Baden

Spätburgunder fra tre områder

Spätburgunder, eller pinot noir blandt frankofile venner. En drue der har et fantastisk potentiale i Tyskland og hvor de seneste 20 års klimaforandringer har gjort den godt. Derudover skal vi også tage hatten af for de tyske producenter, som har ændret en stor del af deres tilgang til druen og dens potentiale. Det vil være mit umiddelbare postulat at spätburgunder aldrig har været bedre, end det er i dag.

I dag tror man på spätburgunder og fokuserer på at fremstille vine på højeste niveau. Troen bringer os i marken først hvor der skal udvælges de rigtige kloner, rodstokke og beskæringer i løbet af sæsonen. Når vejret så er på vinbondens side, så er der mulighed for at høste gode sunde modne druer, på det rigtige tidspunkt. Nemt lyder det, når man komprimere det til et afsnit på en blog, men nemt er det ikke i vinmarken. Fuld respekt til de bønder der tager kampen op med denne notorisk vanskelige vindrue.

Til at kigge nærmere på spätburgunder har jeg modtaget tre prøver fra en importør der er specialiseret i vine fra Tyskland. Vinvärket ligger i Skanderborg, men sender naturligvis over hele landet. Jeg har modtaget en kasse med lidt blandet. Én spätburgunder blev smagt for sig, fra producenten Ziereisen, en virkelig flot og velbalanceret sag. I dag har jeg valgt at åbne tre forskellige vine på spätburgunder og smage dem sammen, over et par dage. Alle tre producenter er medlemmer af VDP, hvilket bør borge for at kvaliteten er i top.

2018 Adenauer, Alte Lay, GG, spätburgunder, Ahr

Ahr er distriktet der virkelig plejer at tale til mig, med super elegante vine. Vine der kan være helt flyvske, på den gode måde. Her er vi en topvin fra en af områdets bedste producenter. Alte Lay er en vin der er høstet ved uhyggeligt lave 22 hl/ha og til min frygt ser jeg at 15% af vinen har lagret 22 måneder på nye barriques. Det bliver interessant at se i smagen hvordan det kommer til udtryk. Resten er lagret på gamle fade. 13 % ABV.

Første indtryk: Lys som bare pokker med en helt saftig hindbærmost i næsen. Fad der klart fornemmes med lidt røg. Slank og præcis rød frugt i munden. Der ligger ekstra lag klar nedenunder og fadet runder lidt kraftigt af. God længde, hvor frugten tager over igen. Helt saftigt.

Dag 3: Har samlet sig og smidt fadet væk. Mere sødmefuld i sit udtryk. Helt flyvende og saftig, så man slet ikke kan holde sig fra glasset. Super renhed og længde er bare arbejder. Det her er saft på den gode måde, med de kanter der gør det interessant at drikke. 94 point

2018 Rings, Kallstadter, Steinacker, GG, Spätburgunder, Pfalz

Pfalz kan være lidt varmere og producere vine med mere intensitet. En vingård med fokus på høj kvalitet og en sund bæredygtig tilgang til vindyrkning. Her er franske kloner, som er dyrket meget højt på et kalkbrud. Spontangæring med 30 % hele klaser. 18 måneder på barrique, heraf 30 % nye. og et lavt udbytte under 30 hl/ha. 12,5 % ABV.

Første indtryk: Smuk klar rød farve. Ikke særlig givende næse med lidt søde røde bolcher og lidt yoghurt. Mere mundfylde, smæk på syren. Moden rød frugt og god luftighed. Utrolig charmerende i smagen, hvor fadsødme og moden frugt balancerer helt fint og holdes i skak af syren. Denne vil nok vinde med en masse luft, giver ikke så meget.

Dag 3: Stram i betrækket, på sådan en lidt hård måde. det er nu egentlig meget rart. Man bliver taget fast i armen og ført til truget. Det er mere mørk frugt, lidt mere jordet, ikke så luftig. God balance hvor fadet får lov til at lege lidt med, men ender lidt kortere. 92 point

2018 Schlör, Oberer First, GG, Spätburgunder, Baden

Baden er varmt og kan byde på nogle af de kraftigste vine fra Tyskland. Et område der kalder på vores næste ferie til Tyskland og hvor jeg de senere år har smagt mange fantastiske vine fra. Kalkholdig jord og et relativt ungt vinhus, etableret i 1984. Flere gange kåret til årets rødvinsproducent i Tyskland. Dyrket på limsten og lagret 18 måneder på en kombination af nye og gamle fade.

Første indtryk: Mørk med en hel anden tæthed end de to første. Smæk på næsen med lidt røg og rød blomme. Masser af dybde i både duft og smag. Jordbærmarken træder frem og der er nogle stilke måske der giver noget tannin. Godt bid, hvor en grøn kant følges til dørs af både syre og tannin. Enorm eftersmag der virkelig arbejder, skubber tanninen væk og den modne frugt viser muskler. Flot intens pinot!

Dag 3: En anden stil hvor tanninen får lov til at lege med. Her er masser af frisk rød frugt, men også noget kompleksitet og struktur der ikke er i de andre. En meget mere seriøs vin, som virkelig giver noget modspil.
Jo mere man sidder med denne i glasset, jo bedre venner bliver man. Det er en stor vin, med masser af struktur, men alligevel frisk rød frugt. Intet over gjort, bare virkelig vellavet af god moden frugt. 94 point, som måske burde være et eller to højere.

Samlet set

Det har været virkelig interessant at smage disse tre forskellige udtryk af spätburgunder, fra tre forskellige områder, men fra én importør. Det ville have været trist at bedømme disse alene på første tår, da de absolut har vist at have så meget mere i sig. Tak for prøverne til Vinvärket, det har været en fornøjelse.

The post Spätburgunder fra tre områder appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Naluar-blanco

Friske vinde og frisk vin fra Ribera del Duero

Reklame, tilsendte prøver fra Bevco.

Et projekt der viser at der til stadighed sker nyudvikling i et område som Ribera del Duero. Jeg husker mit eget besøg i området tilbage i 2012, hvor der fra konsortiets side blev forsøgt at holde en vis stil i de fleste vine. Selv dengang var der tidlige forsøg på at bryde konformiteten og lave vine med mere ren frugt og mindre fokus på power til op over begge ører.

De to vinmagere Rafael García García and Raúl Tamayo Bermejo står helt klart for en ny stil her i Ribera del Duero. De har mødt hinanden da de studerede ønologi i Valladolid i 2006-2008 og brænder begge for deres kærlighed til vinen og råvaren. De arbejder kun med Tinto Fino, klonen af tempranillo som er fremherskende i Ribera del Duero. De har fire små parceller, alle tilplantet i slutningen af 1990erne, så ikke verdens ældste vinstokke. Til gengæld står de alle på vinmarker der er relativt højt beliggende med stor andel af kalk i jorden. I kælderen arbejdes der efter den moderne facon med ”minimal intervention”, hvilket lyder godt men kun er det hvis vinmageren har styr på hvad han laver. Jeg glemmer aldrig en vinmager der engang sagde: For at lave naturlig vin, med minimal indflydelse, så skal du kende alle processer der sker i både din mark og kælder. Ellers har du ikke kontrol og så er det kun held der kan redde dig. Her er der styr på arbejdet i kælderen. Alle vine fremstår rene og balancerede.

Jeg havde fået disse tre vine tilsendt fra Bevco, tak for det.

Lote: L-01 (2018) Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Vino Blanco, Espana

En vin fremstillet på albillodruen, høstet i Ribera del Duero, men kun sendt på markedet som Vino Blanco. Rykker denne ved konventionerne eller er den med til at skabe DO’en for hvid Ribera del Duero? Jeg tror og håber mest det sidste.

Åh en dejlig forførende duft, der arbejde i andre retninger end det normale. En kombination af noget meget floralt og tørret frugt. Munden hiver fat med lidt tanninbid og en ruskende syre. Mineralitet er måske et fyord, men her smadres der kalksten rundt i mundhulen. Det er levende, personligt og alligevel føler man sig godt tilpas med det samme. Den her vin lægger vejen og beder pænt om et stykke smørristet stykke hvid fisk med fennikelsalat. Den type vin man har lyst til at dele med sine venner, måske bare med en skål oliven og saltmandler. 91 point

2018 Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Cosecha, Ribera del Duero

Rød saft lige op I snudeskaftet, ikke pakket ind og ingen anden dagsorden end at dette skal være rødt og lækkert. Livlig syre og god smagsintensitet. Lidt koldt serveret, giver den en fornemmelse af at dette er ren saftevand, med en virkelig balanceret alkohol. De 14 % fornemmes på ingen måde. Med lidt luft og varme holdt denne sig så smukt på midten af banen, god saftig frugt der talte et tydeligt sprog om tempranillo i et varmt klima. Lidt slikken, uden at blive kogt. De 12 måneder på fad var ikke noget man bemærkede i smagen. 92 point

2016 Bodegas Naluar & Acedanio, Acedanio, Cosecha, Ribera del Duero

Dyb og nu skal det være lidt seriøst. Sådan går det tit, de mindre vine kan få lov til at lege, men når der er topvin på programmet, så bliver det seriøst. Det gør egentlig ikke noget, så længe tingene hænger sammen. Frugten er mere traditionel med indarbejdet fadsødme og et let urtet præg. Smagen er i balance, stikker slet ikke af på samme måde som Cosecaen. Her er den rigtige tæthed i frugten, men med en fantastisk syre, der løfter vinen op og giver den luft under vingerne. Det smager s**** dejligt. God friskhed, herligt liv og godt integreret fad, der slet ikke tager over. Afslutningen køres i mål med moden frugt, lidt tobak og en mørk chokolade. En vin der spiller med musklerne, uden at bliver for meget eller for tung. 93 point

Samlet set

Se, der sker noget alle steder i Spanien i disse år. Det er ikke kun kølig garnacha omkring Madrid der rykker, det kan også sagtens være et område som Ribera del Duero der pludselig finder saftig frugt frem, fra gamle vinstokke. Som vinelsker, så kan man ikke andet end at være glad i disse år, med alle de muligheder.


Alle vinene blev prikket med min Coravin, så jeg glæder mig til resten af flaskerne på et senere tidspunkt

The post Friske vinde og frisk vin fra Ribera del Duero appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

MOnterosola-Mastio-Crescendo

Monterosola – en ny stjerne i Toscana

Reklame – tilsendte prøver

En topmoderne og velstyret i vingård i solbeskinnede Toskana, ejet og drevet af to svenskere. Monterosola er en vingård med potentiale. Beliggende i Volterra, den ældste by i Toscana med 3000 års historie.

2021 byder på mange nye oplevelser, for mig er én af dem at jeg er begyndt at modtage flere prøver til omtale på min Instagram. Flaskerne fra Monterosola er kommet til mig gennem et PR bureau, jeg siger pænt tak.

Monterosola mellem Chianti og Bolgheri

Monterosola ligger så vidt jeg kan se lidt i ingenmandsland, mellem de store berømte områder, men tydeligvis stadig et sted hvor man kan lave stor vin. Nogenlunde mellem Chianti og Bolgheri og stadig er det den lokale sangiovese drue der er rygraden i vinene.

Vingården blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, med Ewa og Bengt som forældre og deres tre børn involveret i processen også. Deres svenske ophav og familievirksomhed Exoro Capital i Stockholm må gå godt, siden man kan købe og drive en vingård så kompromisløst som der her er tilfældet. Det virker til at der er styr på alle processer, med vinmagere og konsulenter, samt familien til at tage slæbet. Med omtalen på hjemmesiden, så er Monterosola røget direkte ind på min bucketlist over steder jeg meget gerne vil besøge i Toscana, når det bliver muligt igen.

De 25 hektar vinmarker dyrkes økologisk og har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino. Hele vejen fra vinmark til flaske er der tænkt på at fremstille vin på højt niveau. Druerne sorteres ved ankomsten til vieriet og bevæger sig gennem vineriet med tyngdekraften. Gæringen forgår i tulipanformede cementtanke og der bruges kun den naturlige gær i vinifikationen. Produktionen var i 2019 på 70.000 flasker med et mål om en fordobling på sigt. Der tænkes generelt meget bæredygtigt, med tanke på genbrug af vand, varm og lignende. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området.

Smagenoter til Monterosola

Jeg har fået tilsendt fire vine og de er blevet smagt over flere dage, for at få lov til at vise sig frem.

De to hvide vine krævede tid, for at lukke op for godteposen. Generelt synes jeg at Italiens hvide vine er undervurderet. For nemt er det at smage på disse vine og bare synes de er enkle. Med tid, så giver de flere lag fra sig, hvilket også var min klare opfattelse af disse.

2019 Monterosola, Cassero, Blanco, Toscana IGP

100 % vermentino. Vinen lagres med bundfaldet frem til juni året efter høsten. Det giver en vin med fin friskhed, høj syre og god præcision. Her er grønne æbler, lidt mynte og lime. Lagringen giver lidt ekstra brødnoter, som giver kompleksiteten. En vin der er en fornøjelse at drikke, men uden de store kanter. 87 point

2018 Monterosola, Primo Passo, Blanco, Toscana IGP

Grechetto, Manzoni bianco og viognier. Vinen ligger også her frem til juni året efter høsten med sit bundfald. En vin der står mere gylden i glasset og lidt mere tilbagetrukket i næsen. Smagen er til gengæld fremragende og yderst kompleks. Her kommer både de friske grønne noter, lidt blomster og mineralitet. Jo mere luft den får, jo mere åbner den op og giver især i eftersmagen god tæthed og kompleksitet. EN super flot hvidvin, som det kunne være sjovt at smage om tre til fire år. Kunne godt forestille mig at den vil lukke mere op i næsen. 90 point

2018 Monterosola, Mastio, rosso, Toscana IGP

Ren sangiovese og en rigtig lille charmetrold i glasset. Druerne sorteres flere gange inden de kommer i gæringstanken, hvor gæringen foregår over tre uger. Vinen ligger på tanken, indtil aftapning. Saftig og rød i frugten, har rigtig godt af at blive kølet lidt så den står mere frisk med sine lidt voldsomme 14,5 %. Den udvikler sig fint og der kommer en dejlig urtet tone, som tørret basilikum. En virkelig lækker vin. 89 point

2016 Monterosola, Crescendo, rosso, Toscana IGP

Sangiovese der også sorteres flere gange inden gæringen i cementtanke. Flagskibet fra Monterosola der lagres i 15 måneder på franske fade inden aftapning.

Hvilken lækker næse. Brombær, sorte sten, oliven og tobak. En stor vin, med meget på hjerte. Velintegreret tannin og fadet får heller ikke lov til at bestemme. Det er mørk udviklet sangiovese frugt, på fineste vis. Den viser god dybde og typiske fadlagrede noter med tobak og tørret frugt. 93 point

Samlet set

Der er så mange ting i denne historie der kunne gøre at disse vine bare var flotte og strømlinede, men det var de ikke. De havde den kant, det liv og den friskhed der gjorde at jeg vendte tilbage til glasset. Rigtig lækre vine, i den stil hvor det både er godt arbejde og stadig en fornøjelse at drikke. Tak til familien, og PR bureau, for at sende prøver. Det er en fornøjelse at følge med en vingård på vej frem i verden. Jeg er sikker på at de kommende år, vil give god succes til Monterosola.

Så vidt vides, ingen dansk importør – endnu ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Cornas-Allemand

En hel flaske Allemand Cornas til mig

Det at drikke en hel flaske af en stor vin, det er en udsøgt fornøjelse, som vi glemmer. Denne aften lykkedes det, noget overraskende, med en Allemand Cornas. Andre gange har vi fået for meget god vin.

Jeg er stor fan af Thierry Allemand og hans få vine fra Cornas. Allemand laver to forskellige vine fra Cornas.
Chaillot er hans vin fra vinstokke der er yngre end 40 år.
Reynards er hans vin fra mere end 40 år gamle vinstokke.
Ja, så er der nogen der husker en Sans Soufre der kun laves i meget få årgange. Seneste årgang var så vidt jeg husker 2011, som jeg stadig har én flaske på lager af, der er lovet væk til en helt unik smagegruppe (i ved hvem i er).

Thierry Allemand er en hårdtarbejdende mand i Cornas, i det nordlige Rhone. Her har han arbejdet siden starten af 1980erne med at opbygge et af de mest interessante domæner i området i dag. Fra start tjente han sine penge som elektriker, men arbejdede hårdt på siden med at lære at lave vin. Så begyndte han at opkøbe og opbygge små parceller med gamle vinstokke. Mange steder var parcellen forladt, så der skulle luges ud mellem de forsømte stokke, for at skabe liv og balance i marken igen. Ting tager tid, men heldigvis for os, så var Thierry en tålmodig mand. I dag står Thierry Allemand med under fem hektar med perfekte parceller i Cornas. Stadig er alt arbejde udført i hånden og vinene står som pejlemærker for andre producenter i Cornas og tilstødende appellationer.

De gange jeg har smagt disse vine, og jeg har været heldig med at være ansat hos importøren Otto Suenson, så har det bare bragt stor glæde. Senest var denne aften, hvor den var eneste røde udenfor Bourgogne på programmet. Det er nogen af de vine som jeg med glæde lægger i min kælder, år efter år. Problemet kommer så når de skal op af kælderen. Det er vine som lukker ned og bliver utilnærmelige i en periode. Vine der lukker ned er et pudsigt begreb, men det er lidt en periode hvor frugten bare ikke har det godt, hvor vinen kun kan skuffe. Det vilde er at det egentlig sker for rigtig mange store vine. De smager godt lige når de er tappet og så efter et års tid lukker de ned, kunsten er så at vide hvornår de lukker op. Halleluja for internetfora hvor man kan følge andre noter og undgå de værste skuffelser på sine egne flasker.

2011 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas

Denne flaske fandt jeg frem for et års tid siden. Desværre har jeg ikke registreret hvornår, grundet min store skuffelse. Jeg prikkede den med min Coravin og blev sur og skuffet, ganske som vinen. Den virkede kogt og nærmest skæv, helt ude af balance og uden nogen glæde. Den kom ikke med i byen den aften, som det vist ellers var planlagt. Jeg havde regnet med at 2011 var ved at være klar, men det gjaldt ikke denne flaske. Sidenhen har flasken ligget lidt dårligt, rykket med til København i godt tre måneder, hvor den lå i en reol i stuen. Mine forventninger var væk, den var afskrevet – lortevin! Planen var at straffe mig selv en dag hvor jeg måske alligevel ikke rigtigt var i vinstemning. Der skulle åbenbart gå et års tid inden det skete.

Søndag aften, menuen var mørbradgryde. Vin havde jeg måske ikke stort lyst til. Jeg havde fået en herlig portugisisk hvid til smørstegte rødspætter lørdag aften. Jeg var glad og tilfreds og ville bare lige flå hatten af den Cornas og få den ud af reolen. Op i glasset og så skete den åbenbaring jeg IKKE havde forventet – det smagte piv lækkert! Alt hang sammen, lige fra duften til eftersmagen. Det vilde var at fruen var glad for resten af hvidvinen og den éne søn der var hjemme blot nåede at få to små glas. Resten fik jeg så fornøjelsen af. Den passede virkelig dårligt til maden, men var perfekt at drikke mens jeg kokkererede. Efter maden til et par afsnit Blacklist fungerede den også perfekt. En vin der havde en lidt tilbageholdende duft, der ændrede sig en del. Der var lidt røget bacon, lidt sorte kirsebær og så noget stenagtigt. Smagen var en smidig bombe, den fyldte hele mundhulen, men uden at være anmassende. Bare lækker. Noterne var den sorte frugt, men også lækre tertiære noter af røg, bacon og skiffer, masser af skiffer! En vin der bare arbejdede rundt i glasset, i løbet af hele aftenen.

Det bedste var at kunne følge den, helt stille og roligt, hele aftenen. Der var ikke en anden vin på vej ind på bordet i en karaffel, det her var bare den uventede stjerne. Hold da op hvor var det dejligt. Endnu engang blev jeg bekræftet i hvor meget jeg elsker disse vine. Nu vil jeg se frem til næste gang, hvor jeg tør åbne en af disse Allemand Cornas vine. Måske man skulle blive bedre til at tage nogle af sine rigtig gode vine fra kælderen og åbne dem, på helt almindelige dage, der trænger til lidt guldkant?

The post En hel flaske Allemand Cornas til mig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Port-18-samples

Vintage Port 2018, Croft, Fonseca & Taylor’s

Jeg var så heldig i dag at modtage tre små prøver på Vintage Port 2018. De tre prøver var afskibet med posten fra Odense, hvor Niels Strøjer havde tappet dem søndag, i dag er det torsdag. Flaskerne var tappet og sat på køl umiddelbart efter åbning. Det er min vurdering at vinene ikke har lidt nævneværdig skade af transport og omhældning, men tag det endelig i betragtning når du læser mine noter. Vinene er smagt af Zalto hvidvinsglas, startende ved 8 grader og stigende derfra.


Vintage Port 2018, Croft, Fonseca, Taylor’s

Nok lidt for tidligt at sige noget generelt om 2018 årgangen for mit vedkommende, men disse tre viser klart lovende takter. Tak til Niels for at tænke på mig.

2018 Croft, Quinta da Roeda, Vintage Port, Douro

En dyb duft af røde blommer og hindbær, noget sød lakrids og en fornemmelse af noget friskhed. Desværre ligger der et sveske element af noget overmodenhed som jeg ikke er helt vild med.

Tæt i smagen, med gode stramme modne tanniner. River lidt i gummerne, men den fede frugt har overtaget. Tanninerne bliver sendt tilbage i hjørnet, det er sødmen og den modne røde frugt der vinder her. Kirsebær og røde blommer, et eller andet sted deromkring. Den fremstår med god umiddelbar friskhed, der nemt charmerer. Desværre kan jeg ikke give slip på det lidt overmodne rosin præg som trækker ned for mig. Vinen strammer til med en kombination af kogthed og tørre tanniner. En vin der kommer til at lukke hårdt i, for at lukke op efter en kortere periode. Er mit bud. 89 point

2018 Fonsaca Guimaraens, Vintage Port, Douro

Sort næse, med alt hvad det indebærer. Salmiaklakrids, tobak og skiffer. Frugten er også den sorte skuffe med sorte kirsebær, kirsebærsten og sorte blommer. Tæt pakket ned i glasset. Et slag af to flintesten og så alligevel lidt flygtig.

Sødmefuld og næsten uden at tanninerne river fat. Sød kirsebærsaft med en tårnhøj syre, der giver friskhed. Sødmen dækker lidt over tanninerne, der kommer frem lidt efter lidt. En stor vin, der viser både potentiale og charme. Man har nærmest bare lyst til at tømme glasset, med lukkede øjne. Strammer virkelig til i afslutningen, bliver lidt tør, men også med en hel ren og utrolig lang eftersmag. Super flot glas. 94 point

2018 Taylor’s, Vintage Port, Douro

Uha, den ligger langt nede i glasset. Slet ikke til at lege med som de to andre. Der kommer lidt noter af saltvand og tang. Frugten er sort, men ikke ekspressiv.

Tæt pakket, hvor tingene ligger i lag som i en fragilité. Fint og sprødt, udtrykker sit eget lag, men er fint indpasset med det næste og det næste igen. Åbner sig op i munden, der kommer sort frugt, sødmen sniger sig frem. Den her vin er et sted mellem lukket og genert. Undtagen i eftersmagen, her er der smæk på. Urter, friskkværnet sort peber, chokolade og en våd skiffervæg i regnvejr. Det er et glas man skal regne med at arbejde med hele aftenen, tror ikke at man bliver træt af det på noget tidspunkt. Så mange lag, så mange finesser, bare lidt hårdt presset sammen. 96+ point Sikker på at denne vil få flere point, når næsen giver mere fra sig.

Samlet set en virkelig fed smagning at få mulighed for. Det viser gode takter for Vintage Port 2018 og jeg vil glæde mig til at smage flere versioner i tiden der kommer.

Vil du læse mere om Portvin, så er der her min guide til Portvin og noter fra sidste år, hvor vi smagte Vintage Port 2017

The post Vintage Port 2018, Croft, Fonseca & Taylor’s appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk