Category Archives: Vin nyheder

New-York-State-Chardonnay

In A New York State of Chardonnay

In a New York State of Chardonnay, det lyder næsten som en sang, men er blot dagens tema for en smagning. Tak for invitation fra New York State of Wine.

Dagens smagning bød på Chardonnay fra New York State, sat op mod et par skarpe velkendte konkurrenter fra resten af verden. Som udgangspunkt en super sjov og lærerig måde at sætte sådan en smagning op på. Ingen tvivl om at vi som vinelskere ikke må glemme at USA er mere og andet end Californien. Godt nok står Californien stadig for mere end 90 % af al vin der produceres i USA, men der sker så meget spændende rundt omkring i landet. New York State ligger absolut lige i kølvandet på de mest kendte stater.

New York State som vinproducent

New York State er den tredjestørste stat i USA for produktion af vindruer, dog er hele 83 % Vitis Labrusca som ikke er den specie vi normalt taler om, når vi taler om kvalitetsvin. De druer som er de bedste, vil være i Vitis Vinifera specien, hvor vi også finder Chardonnay, som er hovedemnet i dag.

I alt er der plantet 4.500 hektar, så et område der er en ¼ del af Bourgogne, bare for at sætte det i perspektiv. I alt er der 11 AVA (American Viticultural Areas) Klimaet er meget varieret, alt efter om vineriet er tæt på kysten, eller en af de store søer. Der var i 2019 registreret 470 vinerier i staten New York.

Dagens smagning blev præsenteret af David Kermode og Rene Langdahl på bedste vis.

Rene startede med en præsentation af Chardonnay som drue. Gennemgang af de væsentligste områder, hvor Chardonnay har stor succes i disse år. Mest interessant er den stilmæssige ændring der går fra højtydende kloner, til kloner der yder mindre men er mere præcise i frugten. Naturligvis er der også en ændring i stilen, hvor fadet er skruet ned og syren kommet op. Det hele går i øjeblikket mere i retning af Chablis, end i retning af den federe stil i Macon og omegn.

David supplerede med lidt mere om selve New York State. Chardonnay er ikke den mest berømte druesort fra New York, men har slået sig godt fast især i det maritime klima tæt på kysten. Finger Lakes er begyndt at give virkeliginteressante vine, sammen medLong Island som de væsentligste områder. En stor forandring i øjeblikket, hvor stilen bliver mere klar fra området.

Her følger mine noter, og kommentarer fra dagens smagning. Vinene blev præsenteret af producenterne, og “de andre” af Rene Langdahl.

1. Wolffer Estate – Perle Chardonnay 2019 – LONG ISLAND, NY

Alc.: 13.5% | 100% Chardonnay

Roman Roth er med som gæst og er vinmager hos Wölffer Estate siden 1992, samt præsident for Long Island. 3000 acres med vinmarker, primært vinifera. Området grundlagt i 1973. På den 40 breddegrad, på linje med Madrid og Napoli. Moden frugt er rimelig sikkert, fra en lang vækstsæson. Frosten kommer sent, med den tætte beliggenhed til vandet. Fremragende klima, med herlige briser fra havet. Passer perfekt til alle udgaver af chardonnay, fra mousserende til botrytis angrebne udgaver.

Dijon 76 små klaser giver homogen modning. Håndplukket. Direkte pres. 48 timer med skind. 90% nye fade, franske, med lees i 7 måneder. 2019 var et super år. Roman er glad for Corton-Charlemagne, men prøver heldigvis at lave en Long Island udgave af chardonnay. Vælger at bruge DIAM 30, da han gerne vil se hvordan vinen kan holde i 30 år.

Ekspressiv med citrus og grønne æbler, bakket op af røg fra fadet og lidt brødnoter. Medium intensitet der balancerer flot henover tungen. God længde, holder sig fint i midten med herlig syre. Dejlig saftig stil, som giver en vin der paser flot til mad. Grillet fisk, eller tørre oste. Hvor er min peccorino? 90 point

2. Jean Durup – Chablis 2021 – CHABLIS, FRANCE

12,5 % alc. With an average age of 30 years, the DURUP vineyard is located on the best slopes surrounding the valley of the Serein. Half of the production in this appellation is located in the village of Maligny. It stretches also over Villy, Chablis and Beines, on hillsides particularly well exposed, South and West. The Chablis is made in vats of glass or stainless steel. Oak is not traditional of DURUP estate.

Præsenteret af Rene. Koldt klima og fra den hårde 2021 årgang, hvor mange producenter mistede en stor del af høsten til frost allerede inden vækstsæsonen gik i gang.

Helt grøn og spids i næsen, med lidt kalk. Virker rimelig intens i næsen. Slank og lækker i smagen. Holder sig helt ren, men uden krumspring. Som at tygge på skallerne fra grønne æbler og asparges, overhældt med fin citronsaft. 87 point

3. Fox Run Vineyards – Doyle Family Chardonnay 2020 – FINGER LAKES, NY

Alc.: 12.4% | 92% Chardonnay, 8% Traminette

Peter Bell er med som gæst. Har været rundt og lave vin i mange lande, i både den nye og gamle verden. Har været hos Fox Run siden 1995.  

Finger Lakes er på størrelse med Belgien og langt væk fra havet, her er kontinentalt klima. På bredde med Rioja og Tuscany. Forårsfrost sker jævnligt, men ofte er der ikke blomster så der sker ingen stor skade. Odium og phylloxera stammer begge herfra, iflg. Peter Bell. Et ret fugtigt klima, mere fra regn end søerne. Traminette er en krydsning på baggrund af gewürztraminer. Ingen malo, ingen lees, ingen fadlagring.

Høstet med maskine 20.000 kasser om året.

En åben næse, der er lidt diskret. Frugt der arbejder godt rundt, lidt krydret og urtet. Blødt angreb i munden, hvor der mangler lidt syre til mig. Meget behagelig og nem at arbejde med. Moden frugt, med et lidt urtet udtryk. Bliver kedelig og simpel i sit udtryk, men helt uden fejl. 87 point

4. Villa Maria – Taylors Pass Chardonnay 2019 – MARLBOROUGH, NEW ZEALAND

0,52 grams sugar. 100% barrel fermented, 49% wild fermentation. Matured for 11 months on lees. The Taylors Pass Vineyard is located on the Awatere River in Marlborough, predominantly dry and influenced by cool coastal breezes and winds from Mt Tapuae-o-Uenuku. Soils range from silt over gravels, to stony gravels, with large greywacke river stones that reflect heat to assist with even fruit ripening. The vines were planted in 1999 mostly on free draining stony soils

Rene: Top vinmark fra den sydlige del af Marlborough, som er markant koldere end den nordlige del. Lav ph. 100 % fad gæret, fuld malo med 11 måneder på lees.

Flot melon og moden appelsin med herlig saftig stil. Syren er så fint balanceret og vinen holder sig smukt hen over midten af tungen. Lækker balance med moden nok frugt, men uden at blive for meget. Den her vinder stort på sin balance. 92 point

5. Nathan Kendall – Chardonnay 2020 – FINGER LAKES, NY

The grapes were sourced from 45+ year old vines, on silt loam soil. Handpicked, foot stomped and pressed. The juice was racked to neutral French oak barrels where it fermented spontaneously. Partial malolactic fermentation and aged 11 months on full lees. The wine was filtered before bottling and unfined. 4 grams of sugar.

Nathan Kendall established 2011 er med som gæst. Søger Old World Style I en low-intervention vinfremstilling. Har rejst meget, men er glad for at komme hjem og nyde lkimaet her i Finger lakes.

Høstet på vestsiden af søen, hvor der er morgensol og vinstokke på ca. 15 år. Håndhøstet, neutrale fade til spontan gæring, 11 måneder med minimal omrøring. Delvist malolaktisk, for at bevare frugt og friskhed.

Uha en flot næse, der er røg og popcorn på en meget moderne måde. Fadet er til stede, men det er frugten der holder vinen oppe. Intens i smagen, med en bred profil, men uden overmoden frugt. Imponerende flot eftersmag med masser af tyngde og smag. Hele tiden godt holdt på plads med intensitet og syre. 93 points

6. Errazuriz – Aconcagua Costa Chardonnay 2019 – ACONCAGUA VALLEY, CHILE

1,53 grams of sugar. 13% alc. Grapes were handpicked in the early morning between February 19th to March 6th and carefully transported to the winery, where they were whole-cluster pressed and cold decanted in stainless steel tanks. The use of native yeasts along with the larger number of strains of yeasts during a wild fermentation contributes greater complexity to the wine. The juice was fermented in used French oak barrels during 15 to 20 days, and then underwent 45% malolactic fermentation. Then the wine was aged for 11 months in used French oak barrels.

Rene: Topproducent der arbejder nord for Santiago i kystnært område.

Duft med en del moden citron og lidt fersken. Lidt kål og røget element der ikke helt giver fri på vinen. Meget intens og båret af citronsyren i smagen. Bliver lidt bitter og stram i udtrykket. Holder godt ved og vil helt sikkert åbne op med mad. 89 point

New York State Chardonnay i fremtiden

Så Chardonnay fra New York State skal man absolut regne med i fremtiden. En klar stil kan man heller ikke kalde for druen her, men de vine vi fik var på et godt og højt niveau. Der er tale om vine der har god naturlig syre, som følge af et modereret klima, enten fra kyst eller sø. Samtidig er der et ønske om at fremstille gode vine og hvor der er vilje findes der ofte vej.

En sidste bemærkning fra New York var at fremtiden måske vil byde mere på at vi som forbrugere skal være mere opmærksomme på hvor den gode årgang er, end præcis hvor vinen kommer fra. Til det kan man jo kun give manden ret. Der laves god vin i rigtig mange områder i verden og vi bør ikke afskrive nogle, før vi har smagt deres vin. Diversitet er et herligt nøgleord og det må vi heller ikke glemme, når vi taler om vin.


Jeg deltog i smagningen fra et hotelværelse, sådan køler man flasker der.

The post In A New York State of Chardonnay appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Cote-dOr-rouge-et-blanc

Cote d’Or som appellation

Denne aften var jeg inviteret af Bourgogne Wines til middag på Restaurant Møntergade, for at få præsenteret vine fra den nye appellation Cote d’Or. En appellation i Bourgogne der er niveauet over regional Bourgogne AOC, men niveauet under Village, hvor landsbyen vil fremgå af etiketten.

Appellationen Cote d’Or

Cote d’Or som appellation er et relativt nyt begreb, som først blev introduceret med 2017 årgangen, for både hvid og rød Bourgogne. Naturligvis kun hvis druerne kommer fra den stribe vinmarker der ligger langs den gyldne skråning, på Fransk; Cote d’Or. Det er kernen af Bourgogne og der hvor vi finder de største og mest kendte appellationer.

Når vi zoomer ind på området Cote d’Or, så skærer vi Cote Challonaise og Maconnais fra i bunden, samt Chablis i toppen, så er vi ’hjemme’ i Cote d’Or med appellationer i nord som Gevrey-Chambertin, Vosne-Romanée m.fl. i den sydlige ende af skråningen finder du de bedste hvide appellationer med Meursault, samt Puligny- og Chassagne-Montrachet. Sammenlagt, så taler vi om en strækning på omkring 65 km fra nord til syd, så kald det blot en regional appellation, men det er immervæk ikke et stort område.

Læs min introduktion til Bourgogne ovre hos RareWine Invest

Hvorfor en Cote d’Or appellation?

Fordi der findes for meget vin med Bourgogne på etiketten, som er tyndbenet og kedeligt. Med Bourgogne rouge eller blanc som appellation, så kan du hente dine druer fra Beaujolais i syd, til Chablis i nord. Det skaber en relativ stor forskellighed i oprindelse, der igen afspejles i de endelige vine. Alt fra en mørk pinot noir, høstet lige i udkanten af Volnay, eller en lys saftevandsagtig kop vin fra Cote Challonaise.

Det er ikke nogen stor hemmelighed, hos os der elsker Bourgogne, at de bedste vine kommer fra appellationer indenfor Cote d’Or. Det som disse producenter ønsker er at deres regionale vin, kan adskilles fra den brede mængde. På sigt, vil det naturligvis også retfærdiggøre den højere pris. Et eksempel kan være en producent der bpr i Meursault og har nogle parceller, lige udenfor appellationsgrænsen, men som stadig leverer vine på højt niveau. Dem kan han nu tappe med den nye appellation. Det giver rimelig god mening.

Fakta om Cote d’Or appellationen

  • Minimum 9.000 planter per hektar. Samme som Village, men højere end Bourgogne AOC som er 5.000.
  • Maksimum udbytte er sat til 66 hl/ha for hvid og 58 hl/ha for rød
  • Vinmarkerne er fordelt på 40 kommuner fra Maranges til Dijon.
  • Potentielt 1.000 hektar, på en 65 km strækning, som er 1-2 km i bredden.

Samlet indtryk af Cote d’Or som appellation

Det var nogle rigtig flotte og typiske vine vi smagte. Man kan ikke konkludere at der er en stil i vine med Cote d’Or appellationen. Det er som så ofte før, og sikkert også siden, producenten der er afgørende for stilen i vinen. Gode producenter laver gode vine og denne aften var der også gode negocianter som leverede nogle flotte vine.

Hvis man skal trække en rød tråd ud af disse vine, så er det at de beviser appellationens værd, ved at have det ekstra gear i forhold til Bourgogne AOC. Det er som sådan ikke overraskende, bare godt at få slået fast.

Priserne er altid relevante, når vi kigger på Bourgogne, det er de også her. Generelt så er dette vine som tidligere også lå i prislejet omkring 250,- kr. og det gør de stadigvæk. De bedste Bourgogne AOC vine har længe ligget i dette leje, nu har de blot fået en appellation på etiketten der er med til at retfærdiggøre det.

Alle vine blev serveret åbent, i gode Bourgogneglas fra Spiegelau. Her følger mine korte noter og point tildelt på en 10-point skala, for at sætte vinene i forhold til hinanden. Nederst noter til to vine nydt på R Vinbar bagefter smagningen.

2020 Dom Philippe Bouzereau, Cote d’Or Blanc

Super flot start som springer ud af glasset i en meget eksprressiv stil. Lidt meget sødladen fad, men frugt nok til at matche tyngden. Lang eftersmag og dejlig cremet struktur. 8 point

2020 Comaine Paul Pernot et Fils, Cote d’Or blanc

Kontrasternes verden træder ind fra start i denne smagning, hvor denne er slank og fin i sit udtryk med mineralitet og en slankere frugt, uden samme tyngde. Den havde omvendt en god finesse, men blev bare lidt for tyndbenet til mig. 4 point

2020 Domaine Huber-Verdereau, Cote d’Or blanc

Herligt levende glas der spiller på flere tangenter. En stil man bare har lyst til at drikke og hygge sig med, helt uden forbehold. En kombination af dybde i frugten og en frisk syre der i sidste ende fremstod meget balanceret. 7 point

2020 Domaine Claude et Catherine Marechal, Cote d’Or blanc

Intens, men ikke rigitg på den gode måde. En lidt kunstig bolchesødme der ikke passede sig ind. Ender lidt bitter og kort i frugten. 4 point

2020 Domaine Roux Pere et Fils, Cote d’Or blanc

Tæt som så ofte fra Roux, lidt hård i fadpræget som endnu ikke var helt integreret, tror det bliver bedre om 6 måneder. Masser af frisk citron og dybde i frugten, bagved fadet. 6 point

2019 Domaine Fabien Coche, Cote d’Or blanc

Super balanceret og intens næse, uden at blive for ekstrem. Et lidt ristet præg fra fadet, nogle nævnte den klassiske popcorn. Frugten står super flot og balanceret i munden med god intensitet og balance. Det hele balancers flot af syren. Aftenens flotteste vin. 9 point.

2019 Maison Laroze de Drouhin, Cote d’Or blanc

Enkel og uden de store armbevægelser, ren men bare kedelig for mig. Frugten virkede lidt for moden og syren haltede lidt. 4 point

2018 Maison Edouard Delaunay, Cote d’Or blanc

Et år ekstra i forhold til de andre og det kunne fornemmes. Det overraskende var syren i denne ellers udskældte varme årgang. Vinen stod med flot balance og længde. Tæt opbygget med herlig cremet struktur. 7+ point

2019 Domaine Philippe Charlopin, Cote d’Or rouge

Super lækker og saftig start på de røde vine. Her var friske jordbær lige fra bedet og så lidt ekstra lag med svampe og bacon. Holder ved og danser over tungen. Bedste røde blev åbenbart serveret først ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Martin-Diwald

Diwald på Sydhavnens Vinbar

Martin Diwald er en vinmager fra Østrig, som jeg har mødt en del gennem årene. Vinene importeres nu af Sydhavnens Vinbar ved Lars Møller, som havde inviteret undertegnede til Winemaker’s Dinner med Martin Diwald.  
Jeg havde glæden af at møde Diwald første gang i Montpellier til vinmessen Millesime Bio. Heldigvis var min arbejdsgiver også glade for hans vine, så vi startede importen. Jeg nød altid at have besøg af Martin i Danmark, eller når vi mødtes i Frankrig. Desværre besøgte jeg ham aldrig i Østrig, men der er stadig mulighed for dette.

Vineriet Diwald fra Wagram

Martin Diwald er af en familie med stolte traditioner og hans forfader var pioner indenfor økologisk vinbrug i Østrig. Allerede i 1976 startede Diwald med økologi, da der endnu ikke var certificeringer for dette. Martin tog det straks niveauet videre da han kom til vingården i 2006. Nu er kælderen også så naturligt indrettet som muligt, med respekt for tidens tand. Alle gæringer foregår naturligt og der arbejdes med lave niveauer for sulfitter. Alt fra naturligt klare vine til mere grumsede udgaver kommer ud af kælderen i den sidste ende. Hvid, orange og rød, samt hvad der ellers kan findes af nuancer.

Riesling og grüner veltliner er de mest benyttede druer på de 20 hektar med vinmarker, men også her leges der og eksperimenteres. Frühroter Veltliner, furmint og meget andet er plantet. Vingården ligger i Wagram, der er et af de bedste distrikter i Østrig. Wagram er en stor region og ligger nordvest for Wien og har 2.500 hektar med vinmarker. Klimaet er relativt køligt, hvilket giver en lang vækstsæson og dermed optimale betingelser for aromatiske druer.

»Fuel for the soul«

Quality comes from the vineyard, there is no doubt about it. There is nothing that can be improved in the cellar, quality can only be retained.

Fra Diwalds hjemmeside

Gennem årene er jeg blevet udfordret af Martin Diwald og hans vine, ikke hver gang har jeg haft hænderne over hovedet, men samlet set har jeg været rigtig glad for hans vine. Da min gamle arbejdsgiver stoppede importen var det en glæde at se den blive genoptaget af den gamle ræv Lars Møller på Sydhavnens Vinbar. Nu med besøg af Martin, så havde jeg sat kursen mod sydhavnen til winemakers dinner.

Det blev en aften hvor personalet på Sydhavnens Vinbar viste sig fra sin bedste side, så stor ros til stedet for denne middag. Stort smil og interesse for både gæster og vin hele aftenen.

Vi smagte en bred vifte af vine, som blev serveret med lidt lette serveringer.

Diwald, Grüner Veltliner, sparkling, Wachau

En herlig sag at starte med. Lagret hele 30 måneder sammen med bundfaldet, inden degorgering. Virkelig dejlig mousserende vin, hvor kombinationen af en aromatisk druesort og lang tids lagring hænger godt sammen.

2020 Diwald, Vom Löss, grüner veltliner

Et klassisk og smukt eksempel på denne drue. Lige til at drikke, uden de store sværdslag. Klassiske lime og urter i både duft og smag. Lidt lav på syren, men det skyldes årgangen.

2019 Diwald. Luft & Liebe, grüner veltliner

En mere naturlig tilgang til produktionen med skindkontakt i en kortere periode, og naturlig gæring. Aftappet ufiltreret og det ses i glasset. Rigtig god koncentration og mere smæk på syren her. Nuancerne ligger mere fast og med mere dybde. En god oplevelse!

2013 Diwald Ried Goldberg, grüner veltliner

En gammel flaske fra Martins dybe kældre. Det viser endnu engang at vi drikker alt for meget vin for tidligt. Her var stor dybde, syltede citroner og en hel blomstereng. Selv efter ni år står syren rank og holder vinen frisk og elegant. Denne vin kommer fra en af Martins bedste marker i Wachau, så det er naturligvis også med til at sikre kvaliteten.

2020 Diwald, zweigelt, vom löss

2019 Diwald, zweigelt, luft & liebe

To røde serveret sammen og de viser forskellen på den klassiske tilgang til produktionen, og den mere frigjorte tilgang med mindre svovl i luft & liebe versionen.
2020 havde her masser af sort frugt, med en fin balancerende syre og masser af liv. En frisk vin, som bare skal køles ned og nydes på terrassen til grillet kylling. Alle vil være glade.
2019 havde et ekstra lag og blev straks mere kompleks. Det gjorde at vinen kræver mere og giver mere i den sidste ende. Stadig båret af lækker sort frugt, men bare i en mere tung udgave. Virkelig flot vin.

2019 Diwald, Zündstoff, grüner veltliner

2017 Diwald, Zündstoff, riesling  

To vine hvor Martin går linen ud med lang gæring sammen med skallerne. Det giver en klassisk orangevin med tannin-bid og langt større kompleksitet. Produktionsmetoden udvisker lidt druekarakteren, men alligevel står de rimelig klart i glasset.

Det her er to vine der for mig står som noget af det reneste og mest præcise i kategorien. De er hverken for meget, eller for lidt. Tilpas med tannin fra skindkontakt, men ikke så meget at druens karakter bliver helt udvisket. To store glas, der hurtigt forsvandt.

Tak til Martin Diwald

Tak Martin for en super aften og gode fortællinger om familiens vineri. Her tænkes over tingene, så man ikke bare går natur for at gå natur, men har en kærlighed til at vinene skal smage godt også med lidt flaskelagring. Interessant at høre Martins holdning til sulfit. En overgang var han helt modstander og prøvede at arbejde helt uden, nu vælger han at bruge en anelse ved aftapning, for at stabilisere sine vine. Under selve produktionen tilsættes der ikke sulfitter og vinen får stort set lov til at lave sig selv.

Sydhavnens Vinbar er et dejligt sted

Stor tak også til Lars Møller som har åbnet et herligt sted her i sydhavnen. Et sted som emmer af lokalkolorit og den gamle københavnerstemning, som er pakket ind i smarte sushi-steder og kebabbutikker i mange andre dele af byen. Vinbaren kan klart anbefales, her er et godt udvalg af spændende vine til nørderne, men vil du bare have en kold flaske rosé i solen, så har de også det på kortet. Prispolitikken er yderst rimelig og langt væk fra de værste tilfælde i byen. Tillykke til sydhavnen og tillykke til Lars med vinbaren!

The post Diwald på Sydhavnens Vinbar appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Eichberg-chardonnay

3 x Baden Chardonnay

REKLAME, tilsendte prøver fra Vinbutikken.dk

Baden er den tredje største og varmeste vinregion i Tyskland. Det bør på alle måder give grobund for at levere nogle fremragende vine. Jeg er blevet kontaktet af Peter Larsen, der driver firmaet Vinbutikken.dk. Et firma der specialiserer sig i vine fra Baden. Første gang jeg mødte Peter var ved en større smagning i København sidste år, hvor han præsenterede sine vine. Det jeg noterede mig den dag var at hans udvalg af spätburgunder var noget af det sjoveste i Danmark. Mange forskellige stilarter og alt sammen fra Baden. Peter har valgt at sende mig 3 x Baden chardonnay som prøver, for at vise hvad denne drue kan i Baden.

Baden har tradition for mange forskellige druer, men med sloganet #Burgunderparadies er det ikke overraskende at både pinot noir og chardonnay har en væsentlig plads i området.

Baden som vindistrikt

Hele Baden regionen strækker sig over 400 km og har ni underområder, med hver deres karakter naturligvis. I alt der der 15.500 hektar med vinmarker. Det er omtrent det halve af Bourgogne, blot for at sætte det i perspektiv. Beplantningen er med overvægt til de grønne druer, med 60 %. Dog er spätburgunder den mest plantede drue i alt med 33,7 %. Det gør Baden til et af de største områder for pinot noir / spätburgunder i verden.

Baden er et område hvor kooperativer stadig dominerer, med 80 % af vinen produceret hos disse. Derudover er der i omegnen af 300 vinerier, der leverer deres egen vin til markedet. For at forstå kvalitet fra Baden skal der virkelig vælges rigtigt. Den kooperative kælder i Breisach er den største i Europa og den fjerde største i verden. Med et salg primært på hjemmemarkedet, så er der sandsynlighed for at du ikke er stødt på deres vin i Danmark. Det er helt sikkert hos de små vinbønder, man skal finde det sjove.

Disse 3 x Baden chardonnay blev smagt fra flere forskellige typer af glas, over tre dage. Aldrig blindt, altid sjovt, bare hyggewine i glasset.

2019 Frey Eichberg Chardonnay Breisgau Baden

Frey vineriet ligger i Breisgau, som er i den sydlige del af Baden. Det er et familievineri, som ejer 15 hektar med vinmarker. Rigtig god og varm beliggenhed, med Eichberg marken som den bedste. Stor fokus på burgundervarianter i vinmarken.
Denne vin er fremstillet af håndplukkede druer, høstet ved 40 hl/ha, som sorteres først i vinmarken og igen ved ankomsten til vineriet. Der presses hele klaser og vinen lagres i 8 måneder på fad.

For mig starter denne ud med god intensitet, men også tegn på meget moden chardonnay. Der er noter af tropisk frugt i både næse og mund. Der ligger dog en intens syre som holder en god balance og udtrykket mineralitet kan slet ikke glemmes her. Det er nærmest som at slikke på våd kalk. Fadet er ret markant, uden at stjæle frugtens plads. Masser af fed eftersmag. Det er en flot vin, hvor det tropiske element fortæller om et varmt dyrkningsklima. Heldigvis har den kalken og syren til at holde sig oppe. Flot vin. 89 point

2020 Seeger, Lange Wingert “S” Chardonnay, Grosse Lage, Badischer Bergstrasse, Baden

Fra det nordligste område i Baden, Badischer Bergstasse kommer denne chardonnay. Seeger er 13. generation der arbejder videre og som helt klart tænker i burgundiske baner. Jeg husker positivt deres spätburgunder på klon 777 fra tidligere.
Druerne her håndplukkes og gæres på demi-mud, som er 600-liters fade. “S” i navnet betyder at dette er en selektering af de bedste druer, til denne vin.

En stor vin, med meget oversøisk karakter, var min første tanke. Den modne frugt, smørnoter, blomster og vanilje vælter op af glasset. Får mig nærmest til at tænke på stor chardonnay fra Napa Valley. Den arbejder sig godt rundt og er en vin med stor fylde, men helt klart domineret af fed tropisk frugt og tyngde i alle aspekter. Det er en stor vin, med brede skuldre. Mindre bid end jeg havde forestillet mig og måske ikke lige min personlige stil, men søger du fedme og tyngde så får du det her. Kunne være sjovt at se i hvilken retning denne går, med alder i flasken. 89+ point.

2019 Karl H. Johner “SJ” Chardonnay, Kaiserstuhl, Baden

Kaiserstuhl er det mest berømte område i Baden, og her hvor der er mest varmt. Johner ejer godt 15 hektar og har nogle af de ældste chardonnay beplantinger fra 1990.
Druerne til denne vin kommer fra toppen af hans bedste marker; Bischoffinger Steinbuck og Engelberg. Begge marker klassificeret som GG i VDP, som Johner dog ikke er medlem af. Druerne er lagret i halvt nye og halvt brugte fade på 400-500 liter.

Helt anderledes med en nærmest tilbageholdende stil. Reduktiv eller bare lukket tænkte jeg først, men selv efter et par dage holdt den lidt igen. Det klædte den rigtig godt, gav noget mystik omkring sig, hvor man brugte tid på at finde nuancer i dybet. Meget klassisk chardonnay, hvor de hvide blomster, æbler og modne ærer bevæger sig rundt i det velkendte mønster. Medium fylde og en bitter grøn kant, som blev hængende, selv efter et par dage. En vin med kompleksitet, dybde og friskhed. Klart en fornøjelse. 92 point

Samlet tanke om Baden Chardonnay

På baggrund af disse tre vine, så må jeg konkludere at Baden er et distrikt med masser af sol, som giver sig til udtryk i druerne. Disse tre producenter var gode til at arbejde med deres druer og har leveret super flotte vine. Det lidt modne udtryk adskiller dem klart fra Bourgogne, men syre og mineralitet holder dem væk fra de fleste oversøiske eksemplarer. Flotte vine, som stærkt kan anbefales.

The post 3 x Baden Chardonnay appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

De-Venoge-1996

Bordeaux med alder

Jeg fik en invitation til god hygge med gamle bekendte i Roskilde. Michael havde en del flasker af god Bordeaux med alder, som han gerne ville dele med os. En stor tak skal lyde, først for vinene, derefter for en flot menu der kom i løbet af aftenen.

Michael har tilstræbt at samle alle vinene fra Grand Cru Classé en 1855 klassifikationen i Bordeaux. Stor respekt for dette og for at bede om hjælp til at smage på dem. Det er en sjov klassifikation, som både er ud dateret og yderst aktuel på samme tid. Denne aften fik vi lidt blandet fra den, samt lidt Saint-Emilion til at krydre det hele lidt. Tak for det.

Vinene blev serveret åbent, direkte pop-and-pour i et klassisk Bordeaux glas. Temperaturen var ganske rimelig, lidt kølig, men det er kun rart at lade vinen komme lidt til sig selv i glasset. Hertil fik vi serveret fremragende mad, hvilket nogle vil finde forstyrrende, men som denne aften var en del af det fremragende selskab og ikke kan kritiseres. Vin er jo fremstillet for at blive nydt og meget gerne sammen med god mad. At opleve hvorledes store vine som disse arbejder sammen med, og rundt om, herlige enkle serveringer, det er også en fornøjelse.

Dette er vinene i den rækkefølge de kom på bordet, point mit udtryk for vinens kvalitet på aftenen. Husk på at mad, selskab og serveringsrækkefølge sagtens kan spille ind på dette.

1996 De Venoge, Louis XV, Brut, Champagne

Et af de klassiske huse, som pudsigt nok er ejet af en Schweitzer. Denne cuvée er for at ære Louis XV, der som den første lavede et dekret der gjorde at Champagne kun måtte eksporteres i flasker. Første årgang var 1995. 50 % Pinot Noir 50 % chardonnay. Fuld malo. 10 % på fad. 10 år inden dosage med 6 gr/liter.

Wow en næse var første tanke. En vin der byder sig til. Her er moden tropisk frugt, dybde og noter der skriger sødme i næsen. Mine forventninger var måske ikke så store, baseret på tidligere erfaringer med de Venoge, men denne bragte skammen til bordet. Det her er stor Champagne! Intens og tæt, uden at give afkald på den balancerende syre. En vin der forlanger du er med og dukker ned efter de ekstra nuancer. Er man med og tillader sig nydelsen, selv med den lidt kitchede flaske, så er det her stor Champagne. Årgangen fornægter sig ikke og byder ind med dybde, men også en nærmest tør kompleksitet. 93 point og det er måske lidt fedtet.

2017 Château Latour-Malartic Blanc, Pessac-Leognan

Det stikker lidt meget af i duften med lidt rigelig sauvignon blanc karakter. Der er meget nyslået græs og mange blomster. Heldigvis falder den lidt til ro, med både luft og temperatur. Sammen med en fantastisk østers gør den det endnu bedre og nu taler den til mig. Charmerende hvor den intense frugt lige netop holdes i skak. Fadet er der, uden at bestemme noget som helst. Så kommer den til sin ret og alt hænger sammen. 91 point. Måske en tillært smag, som jeg tilfældigvis er meget vild med. Jeg nyder det, nærmest hver gang. Spørger altid mig selv om det bliver for meget sauvignon blanc, men så med tid ender den i balance.

1997 Château Montrose, 2. Grand Cru Classé, Saint-Estephe

Ikke verdens største årgang af denne klassiker, men Montrose plejer nok at kunne stå op for sig selv. 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 9% Cabernet Franc and 1% Petit Verdot. Dette år gik 40 % af høsten til førstevinen. 42 hl/ha med 68 hektar giver det ca. 380.000 flasker

En start der ikke helt ved hvad den vil. Hvor vil I hen med denne aften, hvad forventer i af gammel Bordeaux fra 1990erne? Denne gav os ikke de helt store håb, men bød nok ind med det jeg havde frygtet mest. Her var en fin duft, hvor frugten stadig var i live. Lidt rød, men mest sorte kirsebær og blommer. I smagen var det ned ad bakke, for at være ærlig. Det var tørt og ikke særlig charmerende. Det var en udstilling af tertiære frugter, hvor alt det sjove friske var væk. 88 point

1995 Château Cos d’Estournel, 2. Grand Cru Classé, Saint-Estephe

Et slot jeg altid godt har kunnet lide og som altid rangerer højt hos mig. En stor årgang, så forventeligt sætter den tingene på plads. En af aftenens helt store vine. 60 CS 40 M.

En stor vin, der fra start spillede med musklerne. Det er en stor årgang, så tætheden i næsen siger: vent på mig! Det gjorde jeg, gav den tid i glasset og så kom festen til mig. En stor vin med masser af lag. Sort frugt, mokke og mørk chokolade i smuk forening. Tanninen bider godt fast med lange negle og efter lader sit aftryk. Eftersmagen holder ved og viser kommunens mørke ristede karakter. 93 point

1992 Château Lafite-Rothschild, 1. Grand Cru Classé, Pauillac

Ja, 1992 er jo ikke en årgang hvor man forventer det helt store, ikke engang af en 1. cru. Denne leverede dog varen, synes jeg, når man tager årgangen i betragtning.  Svært år, hvor kun 36 % af høsten gik til Grand Vin.

Lakrids er min første tanke da jeg stikker næsen i koppen, det udvikler sig til søde krydderier med kanel og kardemomme. Frugten er ikke særlige dominerende i næsen, men spiller førsteviolin i smagen. Mange ting kan siges, men mest væsentlig er den slanke stil. Her er lidt mild rød frugt, der danser over tungen og holder sig flyvende i afslutningen ganske længe. Det er en vin hvor man har lyst til at læne sig tilbage og nyde finessen. Ingen brede skuldre, hvilket heller ikke var forventet fra den årgang. Mere overraskende er renheden og finessen, ingen tomhed på midten, heller ikke den frygtede vandige eftersmag. Det her var en vinder, alene på finesse og afslutning. Tak for den. Point bliver noget underligt noget her, måske et sted mellem 88 og 94, alt efter hvad du tildeler for. Potentiale skal du ikke give noget for, bare nyd dine flasker nu

1996 Château Cheval Blanc, 1. Grand Cru Classé (A), Saint-Emilion

Uha, det er altid en fornøjelse at smage Cheval-Blanc, især når den har fået lidt alder at gøre godt med. Det er her kombinationen af urterne fra cabernet franc har lagt sig og merlot giver den rigtige mundfølelse. 56 % CF 44 % Merlot.

En stor vin, hvor tyngden var med hele vejen. Her er sort frugt, søde blommer og en umiskendelig ristet chokoladecreme. Vinen fylder ud, på den måde som en god højre-bred gør. Lidt urter fra cabernet franc kommer til at spille endnu mere ind, jo længere den får i glasset. En vin der arbejder, og som måske skulle have haft mere luft for at lukke helt op. Meget charmerende, meget intens og en vin der beder om din opmærksomhed. Jeg ender på 92 point og er rigtig glad for det.

2006 Château Canon, 1. Grand Cru Classé (B), Saint-Emilion

Købt I 1996 af same familie som Rauzan-Segla fra Chanel. Beliggende oppe på plateauet ved byen. Vinmager i 2006 var John Kolosa, der tidligere var på Château Latour.

Ja, det er absolut en yngre vin og det viser bare hvorfor Bordeaux kræver tid. Tanninen er her alt for dominerende, bliver for tør og holder frugten væk fra paletten. Det er en flot vin, som har alle de komponenter der gør at jeg gerne vil drikke den om 10+ år, men i aften viser den hvorfor den er for ung til selskabet. Hvis jeg skal vurdere potentiale udfra de elementer der er i vinen, så skal det nok blive godt, måske 91 point. I aften var den for ung til at lege med, eller viste netop hvad det er vi nød ved de flotte flasker som Michael satte på bordet for os.

1995 Château Rauzan-Segla, 2. Grand Cru Classé, Margaux

Et slot der har under-performet i mange år, men opgangstider i Bordeaux betyder investeringer udefra og det kan rykke ved tingene igen. I 1994 blev slotte købt af familien Wertheimer, der også ejer Chanel. Det er en familie med penge og ambitioner og det har helt klart ændret tingenes tilstand på slottet. Et slot der før lå og rodede under 90 point er rykket helt op hvor et 2. cru slot bør have potentiale til at være. Tillykke med de 98+ for 2018 årgangen. Denne 1995 har kun set en anden tilgang i kælderen og et ønske om mere koncentration. Samlet set er den nok et billede af hvad der sker hvis man kun kan starte i kælderen og endnu ikke har nået at renovere marken. En god vin, uden at have det sidste niveau. 60% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot and 4% Cabernet Franc

En kraftig vin med masser af tæthed, men mindre friskhed. Der er stor frugt, masser af sorte noter og lidt lakrids der spiller med i det samlede billede. Den hænger ved og virker utrolig meget yngre end en del af de andre vi har fået denne aften fra midten af 1990erne. Alligevel mangler den lidt på finessen til at klare isg rigtig godt. 90 point med et smil.

1998 Les Forts de Latour, Château Latour, Pauillac

Lad os slå det fast en gang for alle, Les Forts de Latour er ikke en klassisk 2. vin. Det er en vin hvor druerne kommer fra forskellige parceller, både indenfor og udenfor det klassisk Enclos på Château Latour. Mindre nyt fad, ca 50 % Lidt mere merlot end Grand Vin, omkring 25 %. Det er en vin der sagtens kan bide skeer med de andre klassificerede vine, uden dog at være det selv.  

Uha, den er sort. Helt klart aftenens mørkeste vin i glasset. Duften er stram, men lukker op med brombær, frisk ristet træ, blyant og en dyb rumlende kompleksitet der slet ikke er helt forløst endnu. Sjovt nok står denne for mig som den mest komplette vin på aftenen med masser af sort frugt, som suppleres flot af mange sekundære og tertiære aromaer. En stor vin, der leger med hele vejen. Selv eftersmagen byder på nuancer med kompleksitet. 93+

2004 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé Superior, Sauternes

Ja d’Yquem gør mig altid glad og jeg har bare en super lækker oplevelse hver eneste gang jeg får den i glasset. Det er bare så høj klasse og er en af de vine der reelt leverer til en meget høj pris. Pudsigt nok så bliver Sauternes bare aldrig rigtig dyrt og når man tænker på at dette er den absolutte top i et klassisk område, fremstillet efter en absurd proces, så er det næsten billigt.

Stort, men uforløst på nuværende tidspunkt. Det er som en bold hvor alle elementer er rullet sammen i et stramt garnnøgle. Alt er der, lidt stikker ud og viser sig frem. Det er ikke altid nemt med Yquem, som bare kræver tid. Det her skal nok blive stort, men lige nu står det på en mellemperron, hvor det ikke helt viser alt. Noterne er der med kandiseret appelsinskal, marmelade og den for mig typiske grå støv som råber botrytis. Det utrolige viser sig måske mest i eftersmagen, som bare hænger ved. Den står tungt og sikkert, selv efter en løbetur til stationen. Det er en vin med masser af byde på, til dem der lige venter 15 – 25 år. Nu giver jeg gerne 92+ for potentialet til hvad der kan ske.

Dette indlæg har slet ikke haft billeder nok af maden, som vores vært Michael stod for at servere her i hans mancave! I får lige den vilde afslutning; lyche, med dadler og revet foie gras terrine udover. En tak også til fiskehandleren som stod for starter og dessert.

Til sidst tak til alle for godt selskab denne aften, vin er til for at blive nydt over gode samtaler og lækker mad. Det må man sige at vi klarede så fint denne aften.

The post Bordeaux med alder appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Vin-i-glasset

Kan det blive for meget af det gode?

Kan det godt blive for meget? Ja, nogle gange kan det måske godt blive for meget, selv af det gode. Det havde jeg en oplevelse med forleden, hvor jeg købte en flaske Bourgogne Blanc som måske blev for meget af det gode. En del af charmen ved Bourgogne er de forskellige niveauer og i mange tilfælde er der en grund til at en given mark, har en givet klassifikation.

Denne vin havde den relativt nye appellation “Côte d’Or” på¨etiketten, som for regional Bourgogne indikerer at druerne er høstet i dette område. Det udelukker druer fra Challonaise, Maconnaise og Beaujolais, som det ofte er tilfældet ved “Bourgogne Blanc, eller Rouge, på etiketten. Det bør alt andet lige være regional Bourgogne på et højere niveau, men stadig under Village-niveau.

Lad os tage smagenoten først, så kommer vi tilbage til tankerne som det startede bagefter.

Smagenote Bourgogne Côte d’Or

Wow en næse, det flyver op af glasset med masser af kompleksitet. Her er både brødnoter, tung frugt og et strejf af fad der arbejder godt rundt i næsen. Til at starte med er der fuld tryk på pedalen og intet der stopper indtrykkene. Frugten står stærkt med klassisk stenfrugt, lidt moden i det, men slet ikke for meget. Der er dog meget frugt, for en vin i dette leje. Dertil kommer der en mængde sekundære noter, hvor især noter der tyder på lagring med bundfaldet er åbenlyse. Her er frisk hvidt brød og gærnoter. Dertil kom smør og ymer fra malolaktisk konvertering og sidst men ikke mindst et strejf fra fadet med lidt vanilje og typisk nåletræ. Smagen, ja den bekræftede egentlig bare oplevelsen fra næsen. Stadig masser af indtryk, der ramler lidt rundt, uden helt at falde til ro. Relativ høje udslag på strukturelementerne med god syre og næsten et lille tanninbid. En utrolig cremet struktur, hvor alle smagselementer blander sig. Vinen er lidt let på midtpaletten, men kommer hårdt igen med stor dybde til sidst. God længde, hvor det dog bliver fad, smør og brød der hænger længere end frugten.

Helt klart en stor vin, der som det populært hedder: vejer mere end sin beskedne appellation. Er det så godt? Denne aften blev det næsten for meget. Vinen stod så tungt i glasset at vi næsten ikke kunne komme igennem den to mand.

Mine tanker undervejs

Havde jeg ikke set flasken, så havde jeg muligvis gættet Meursault, eller i hvert fald en vin på Village niveau.

Hvad er det så egentlig der sker i Bourgogne? Er det kontrolleret kaos, eller vinmagere der bare bliver bedre. I dette tilfælde er druer fra parceller i det ydre Meursault sat sammen så det giver en vin der smager som Meursault, men som næsten har fået lidt for meget arbejde med i smagen.

Jeg tror egentlig bedre at jeg kan lide regionale vine, der smager som sådan, uden at være bearbejdet til at smage af mere end hvad der er nødvendigt. God Bourgogne i min bog drejer sig om balance, terroir og elegance. Det er ikke et spørgsmål om at trække så meget som muligt ud af hver enkel parcel, slet ikke hvis det bliver på bekostning af balancen.

2019 Sylvain Dussort Cuvée des Ormes, Bourgogne Côte d’Or

En producent der ligger I Meursault og det kan som nævnt smages i denne vin. Søger du en Meursalt med masser af tryk på smagen, så skal du købe denne. Søger du en vin der er elegant, balanceret og fin i sit udtryk, så skal du lede videre.

Et ord fra producenten

”This is the estate’s flagship cuvée” star der tydeligt på hjemmesiden. Druerne kommer fra 3 hektar i kommunen Meursault og er sat sammen af tre parceller. Lagret 12 måneder i fade med bundfaldet. Kun én racking, som rører bundfaldet op og giver disse brødnoter. Lidt overraskende for mig, jeg havde forventet mere omrøring baseret på smagen. Vinen lagrer i op til 18 måneder inden aftapning. Ifølge producenten har denne storebroderen meursaults karakter med finesse, fedme, elegance og intensitet. Det kan man ikke være helt uenig med ham i.

The post Kan det blive for meget af det gode? appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Rene-Langdahl-Il-Poggione

Il Poggione Brunello di Montalcino 2016 – 1980

Fri som fuglen og alligevel utrolig meget på hjemmebane. Det var lidt den følelse jeg havde i kroppen, på vej til en vertikalsmagning af Brunello di Montalcino fra Il Poggione. En producent som jeg har kendt gennem mine mange år hos Otto Suenson, men hvor jeg nu i kraft af min ansættelse hos RareWine ikke længere har nogle kommercielle forbindelser. Denne aften var der smagning, og middag, på La Locanda i Aalborg hvor vinene blev præsenteret på bedste vis af René Langdahl.

Min holdning til Il Poggione har altid været positiv, jeg kan godt lide stilen i vinene. Her er både frugt, en god kant i strukturen med masser af både syre og tannin, samt en afrundethed hvor tingene balancerer. Frugten er for mig ofte til den medium fyldige stil, sjældent præget af hverken over- eller undermodenhed. Ikke for meget grøn peberfrugt, ej heller marmelade. Lige som jeg bedst kan lide det.

Producenten Il Poggione


Udsigten fra Il Poggione ned over deres marker

Il Poggione er en stor producent, blandt de fem største målt på hektar med druer til produktion af Brunello di Montalcino og et par af deres andre vine. De ejer omkring 120 hektar, hvor de har mulighed for at høste. En markant fordel er at deres vinmarker strækker sig fra 250 – 400 meters højde, det giver dem mulighed for at skabe den balance i frugten som er så vigtig. I varme årgange bruger man druer fra højden som rygrad i vinen, i de kølige år har man mere varm frugt at høste lavt.

I 2014 var jeg forbi Il Poggione sammen med familien, så her er lige et par billeder fra stedet. Bemærk hvordan de meget moderne tanke har et automatisk system til at pumpe over. Her er kun et udvalg af de mange fade, men de er i alle størrelser her på stedet. Det skal dog understreges at små fade ikke bruges til Brunello di Montalcino.

Alessandro Bindocci er femte generation af vinmagere her på stedet og han holder sig heldigvis til den helt klassiske stil. Vinen gæres på store fade, med en automatisk pump-over. Herefter lagring på store gamle fade i tre år, inden aftapning. Vinene smager på ingen måde af træ, eller det vil sige en enkelt af aftenens flasker viste lidt toner af røg, tjære og vanilje. Måske et fad var blevet udskiftet i denne årgang og det kunne smages i vinen? Det vides ikke med sikkerhed, men lad os bare sige det var et fint indspark i en aften hvor den røde tråd ellers gik igen hele vejen.

… og til smagningen

Vi havde fjorten vine foran os på programmet, med to gange Rosso di Montalcino, to gange Brunello di Montalcino Riserva, fra enkeltmarken Paganelli, samt 10 årgange af Brunello di Montalcino fra Il Poggione. Der var ingen jokere eller andet til at rode rundt i stilen. Alle vine blev serveret i glimrende store glas fra Schott Zwiesel som passede perfekt til både vin og mængden der blev skænket. Vinene blev måske serveret lidt kolde, men hellere det end det modsatte. De fik varmen i glasset og så kunne man fange noterne undervejs som de skiftede. Brunello på dette niveau er ikke bare lige til at smage og alle af disse flasker fortjener en lang aften til at udfolde sig, for at vise alle nuancer.

For ikke at gentage mig selv, så lad os fra start konstatere: Der er meget rød kirsebær i alle disse vine. Tannin og syre er til den høje side, men balanceret af høj intensitet i frugten. René havde fjernet alle dårlige flasker, men et par undervejs var muligvis ikke 100 % af deres potentiale.

2019 Il Poggione, Rosso di Montalcino

Smæk på og utrolig læskende. En fantastisk introduktion til stilen, hvor den røde frugt danser hen over paletten og vinen fremstår saftig og elegant. Der er stadig et dejligt bid, som giver den ønskede modstand og balance. En stor anbefaling. 89 point

2018 Il Poggione, Rosso di Montalcino

Så var jeg lidt mere skuffet. En vin der dansede lidt i flere retninger og resultatet blev uden balance. Oliven, tunge blommer, grøn peber og stilke der tyder på umoden frugt. Står egentlig med en fin dybde og bløde tanniner. Lige til at drikke, men alligevel tabte den kampen ved bordet. 86 point

2016 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Wow en næse som bare byder sig til fra det øjeblik vinen rammer glasset. En ung vin, som på ingen måder er klar til at være i balance. Alt stritter med en mintet undertone, der lægger sig under den stikkende røde frugt. Et ekstra lag med flintesten og blomster i mange nuancer. Jeg elskede denne vin, igen, for sine mange nuancer og sin ungdom. Det bliver en stor vin og jeg burde nok have lagt mere end to flasker i kælderen. 97 point

2015 Il Poggione, Brunello di Montalcino DBMG

Denne vin blev som den eneste serveret fra en stor flaske, på 3 liter. En helt anden stil med mere varm mørk frugt. Blommer, sorte kirsebær og hvor frugten nærmest er større end strukturen. Jo mere tid den får, jo flere lag kommer der på. Skovbund, svampe og medicinskab. Der er læder og tanninen kommer mere frem med tiden. En vin der er helt anderledes komponeret end 2016 og i min mund ikke helt på samme niveau. 95+

2013 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Meget brun I glasset med tydelige udviklede, let oxiderede, noter. Lidt for ristede nødder, tørret frugt, blomme, medicin, rosenblade. På alle måder en vin der virkede træt, hvilket ikke giver mening årgangen taget i betragtning. 85 med en anbefaling om at finde en flaske og gensmage ASAP.

2012 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Så er vi et godt sted og helt klart en vin der kunne samle bordet. Her er den første udvikling, hvor der stadig er frisk frugt til at bringe smilet frem. Noter med balsamico, oliven og brombær. En levende syre der skaber liv i glasset og gør vinen dejlig saftig og dejlig drikkelig. Balancen mellem læder og friske kirsebær er noget af det der bare fungere for sådan en Brunello med lidt alder. 94 point

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino

En årgang som jeg godt kunne lide da den kom frem. Den har altid stået i skyggen af den større 2010 årgang, så sjovt at få de to sammen i aften. Som da den var ung, så er den stadig relativt slank. Desværre gør det også at vinen nu manglede noget til at udfylde munden med.Lidt stram og bitter, men alligevel med en lille charme jeg godt kunne lide. Dette var en typisk flaske der tabte i flot selskab, og fremstod meget moden. 89 point

2010 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Ja tak, så giver det hele mening. En konge årgang og en flaske der bare byder på alle aspekter. Power, tyngde og alligevel en dansende syre der skaber drikkevenlighed. Min note fra aftenen byder på modsatrettede noter som ’knivskarp’ og ’dyb rumlende frugt’. Det viser mere kompleksiteten i denne vin, end at den skulle være ude af balance. En vin hvor eftersmag også fik en ny betydelse. Hold da op hvor jeg er glad for at have et par flasker af denne i kælderen. 96 point og med mulighed for flere, hvis tingene falder i balance i løbet af de næste 10 – 20 år. Jeg lover at jeg nok skal være tålmodig ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

1977-glas

Et billede af 1977 Vintage Port

Én af de helt store årgange for vintage port i de seneste årtier. 1977 Vintage Port er for mange at regne blandt de store årgange i sidste halvdel af sidste århundrede. Det er en årgang der altid har været værdsat for sin elegance, mere end sine brede skuldre og det var også det billede vi så her til aften. 1977 Vintage Port står rigtig godt lige nu, og der var ikke mange vine der ikke smagte godt. Med 14 flasker, fordelt fra top til bund i hierarkiet, så fik vi et godt bredt billede af årgangen. Stor tak til Lauballemanden for at organisere og kalde til samling i det dejlige hus på landet.

Der var en helt naturlig opvarmning, først med blandede ældre Tawny som viste sig i varierende grader af gode. Med visse vine kan man undre sig over at de kan godkendes som 40 år gamle og samtidig ligne en sød rosé i glasset. Andre vine stod super flot og slog straks den gode stemning an. Inden vi skulle smage 1977 vintage Port, så var der en test af tre gamle Tawny fra Niepoort med 1900, 1908 og 1912. Den korte historie er at 1900 var klart den bedste på dagen og at 1908 ikke var en perfekt flaske, 1912 hang et sted i midten uden at gøre meget væsen af sig.

Nu til aftenens hovedtema

1977 Vintage Port

14 flasker, serveret semi blindt. Vi kendte vinene, men ikke rækkefølgen. Alle vine åbnet ca. 6 timer før og dekanteret. Noter i smagerækkefølge. Vi smagte og afsagde vores dom, hvor der blev givet point til hver smagers tre bedste vine. Dermed blev der kåret en klar vinder, som stod klart over de andre. De to vine på 2. og 3. pladsen var også klart i top hos de fleste. Efter en fremragende middag gik vi op og gensmagte. De fleste vine havde mistet pusten, men de bedste stod endnu skarpere. Det var først ved denne anden gennemsmagning at jeg gav mine point på 100 point skalaen, altså ikke blindt. Den samlede stilling følger i bunden af dette opslag.

Morgan 1977 Vintage Port

Flot ren stil med en del brune noter, figen og nødder. Ret udviklet og klar til at danse. Smagen blev mere slank, styret af en høj syre og alligevel med en fin balance. 89

Offley’s 1977 Vintage Port

Uklar i glasset. Startede hidsig i næsen med et bid, lidt lak, som gik igen i smagen. Ret frisk stil med rød frugt og herlig afrundet stil. Ender lidt enkel, men fin. 87

Dow’s 1977 Vintage Port

Starter svært ud, ret krydret og lidt for mærkelig. Kanel og figensaft. Smagen starter rodet, frugten vil i én retning og syren står langt ved siden af og råber. Ved anden smagning dømmer jeg den ude. Balancen er så skæv, så denne flaske ikke kan vurderes.

Graham’s 1977 Vintage Port

Flot balance fra start, som holder hele vejen. En del rød frugt, der stod lækkert. Stor næse. Smagen er i balance med bløde tanniner, masser af power og gode lag. Ren og med god længde. 94

Ferreira 1977 Vintage Port

En anderledes stil med noter af syltede røde kirsebær som gik igen i både duft og smag. Virker meget udviklet og en af de få jeg ikke ville gemme mere. Syrlig med en god længde. Falder lidt fra hinanden til sidst. 88

Warre’s

Jordet og uklar i hele sit billede. Ender med at fremstå med prop. Ikke vurderet

Niepoort 1977 Vintage Port

Super flot klar rød farve. Intens og stor i næsen. Kirsebær kerner, rød frugt, rødbede og arbjder sig rundt. Wow. Smagen er bred, med stor dybde og kompleksitet. Tog lidt tid før den samlede sig, men alle elementer var der fra start. Ender helt på den store klinge!. God syre, der næste får vinen til at fremstå tør. Klart den største i aften. 97

Roze’s 1977 Vintage Port

Puddersukker og rigtig rar. Det er en rigtig morfar-Portvin. Ingen fejl, men heller ikke fyrværkeri. Dejlig vin, som man bare har lyst til at drikke. Balance og god harmoni hele vejen igennem. 90+ Dagens meget positive overraskelse.

Fonseca 1977 Vintage Port

Stikker lidt af i duften. Her er meget blomster, hindbær og lakrids (især på 2. smagning) Fed i munden med stor fylde, tæt i afslutningen med tæt tannin. Lakrids styrer og vinen bliver ved med at fylde. En stor vin! 92

Burmester 1977 Vintage Port

En sjov vin, der delte vandene. Intens næse med en del citrus, høj syre. Holder sig slank i munden, uden dybde. Primært tørret frugt der holder den. Jeg kan lide elegancen i denne og citrus. 90

Taylor’s

Herlig frisk næse med pebermynte. Lidt pudsige noter af lak og mahognikommode. Meget blød struktur og god fylde. Kompleks, hvor den spiller på flere lag. Stor vin der slet ikke er færdig endnu. 94

Delaforce 1977 Vintage Port

Prop fra start

Croft’s 1977 Vintage Port

Meget åben og uden overraskelser i næsen, lidt kødfuld og visne blomster. Meget rund og nem at drikke. Tæt og sort, men helt uden nuancer. 87

Kopke 1977 Vintage Port

Pudsig vin som er styret af krydderier. Elegant og slank i sit udtryk, pudsig lidt bitter note. Enkel, uden nuancer her. En fin vin der sagtens kunne nydes på en almindelig aften. 87

And the winner is…

Niepoort med en klar magen. Fra start stod glas nummer syv ud med en større dybde og kompleksitet end de fleste andre. At Taylor’s og Fonseca fulgte lige i hælene er nok heller ikke den store overraskelse. Vi havde alle håbet at én af de mindre huse kunne have overrasket, men det skete bare ikke. De store huse leverede i flot stil! Som sagt afgav hver smager 3 point til sin favorit, 2 point til #2 og 1 point til #3. Det gav følgende stilling i den sidste ende:

1) Niepoort 26 point 2) Taylor`s 15 point 3) Fonseca 12 point
4) Graham`s 11 point 5) Burmester 10 point 6) Ferreira 8 point 7) Offley 5 point ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Molitor-Urziger

Riesling og Bordeaux til jul 2021

Det er altid svært at vælge vin til jul, for man vil jo gerne have noget godt i glasset denne aften, men fokus ligger så mange andre steder end lige på vinglasset. Det vigtigste for mig denne aften er selskabet. Det må være det julen drejer sig om, opmærksomhed og kærlighed til vores nærmeste. Derefter er fokus meget på maden, det er trods alt et måltid det har taget flere dage at få drejet sammen, med mig ind og ud af køkkenet. Så kommer vinen, som naturligvis skal passe til selskabet og maden.

Selskabet skaber den perfekte aften

I år bliver selskabet den absolut nærmeste familie, min mor kommer og vores to drenge kommer hjem. Ingen andre kommer forbi, så det bliver os fem rundt om bordet og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror nærmest ikke jeg kunne tænke mig et bedre selskab, alligevel går mine tanker til rigtig mange andre af min nære familie og venner.

Dem der måske sidder alene, selvvalgt eller af andre årsager. Dem vi har fejret med så mange gange, Benjamin og Kenan og deres familier. Jeg tænker også dem fra min familie der bare er for langt væk, men som helt sikkert får en god aften i deres selskab. Både brormand på Tåsinge og familie i Jylland. Min fætter Søren og hans familie, jeg håber at de får en pragtfuld aften med god stemning. Sikker på at en flaske Portvin kommer på bordet der, sidst på aftenen. Jeg må også sige at dette er en tid hvor jeg sender tanker til venner, i både tæt og fjern forbindelse. Jeg håber at I alle får en dejlig aften, i lige netop det selskab i ønsker.
De sidste tanker er måske de sværeste, det er tankerne til dem vi har mistet. Dem der ikke længere er med os, men som stadig fylder i vores hjerter. Der er desværre mange der fylder op på tavlen, men de får alle en kærlig tanke i denne tid.

Maden er fyldt med traditioner

Maden i år står jeg selv for, så i den sidste ende må jeg enten klappe mig selv på skulderen, eller brokke mig til mig selv. Menuen er fritgående økologisk landand, samt lækker ribbensteg fra fritgående Mangalitza svin. Birthesminde har stået for leveringen! Hertil hvide og brune kartofler, samt rødkålssalat. Saucen er startet op for en uge siden, fond kogt på kyllingeskrog, samt et par ekstra andelår fra Rema1000 den har bredt god stemning i huset i dagevis.

Vinen kan man sige meget om

Vinen har jeg som altid masser af tanker omkring, og ikke altid ender vi med den teknisk set optimale vin. Som sagt er selskabet vigtigt for mig, så vinen skal også passe til at alle har lyst til at drikke den og nyde vinen. Jeg har en helt klart holdning til hvilken vin der er optimal til jul, rent teknisk. Ud fra en klassisk tallerken, med delikat kød, heftig sauce, fedt med masser af salt og en tilbehør der både er sødt og syrligt, så skal vinen matche dette. Det gøres bedst med vine med lav, eller ingen, tannin, høj syre og elegant frugtdreven stil. Sødme gør absolut ikke noget. For mig ender pilen på enten Mosel Riesling med sødme, eller Champagne med intensitet og dybde som de optimale vine til julemaden.

2017 Markus Molitor, Riesling, Spätlese, Ürziger Würztgarten, Mosel

Vi elsker Champagne her i huset, men i år bliver det riesling igen, da vi mener det passer bedst og vi alle rigtig godt kan lide det. Markus Molitor Ürziger Würztgarten Spätlese 2017 fra magnum blev valget. Den måtte gerne være ti år ældre, så det må vi prøve med næste flaske om ti år. Her får vi en vin hvor sødme og syre passer perfekt til vores måltid og balancen kommer til at sidde lige i skabet. For at vinen skal lukke helt op og vise alle facetter, så vælger jeg at dekantere den aftenen i forvejen. Jeg lader den nok stå på stor karaffel nogle timer, hælder tilbage på flasken og så dekantere jeg igen på dagen.

2010 Château la Cardonne, Cuvée Kreutzer, Cru Bourgeois Superieur, Medoc

Vinen der bringer selskab og vin sammen – forklaring følger:
Nej, det er vist ikke sket før at vi har serveret Bordeaux juleaften. Der er ellers mange der mener at tanninerne er gode til at rense gummerne, inden den fede mad. Jeg er ikke stor fan af den kombination, men lad os se om ikke det går. Hvorfor jeg serverer denne?

Det gør jeg fordi jeg fik den i gave på Château la Cardonne i oktober måned. Jeg havde et fantastisk besøg med slotsejer Andrew McInnes. Som afslutning på besøget smagte vi et udvalg fra slottet blindt og heldigvis valgte jeg 2010 som min favorit. Den var så tappet klar til mig i en magnum, med “Cuvée Kreutzer” pænt trykt på etiketten. Det må være den perfekte måde at bruge denne flaske, i selskab med Kreutzer familien. Så er der sammenhæng mellem selskabet og vinen.

2014 Hubert Lignier, Clos Baulet 1er cru, Morey-Saint-Denis

Ja Bourgogne skal der til. Det er måske voldtægt til julemaden, men det smager jo bare så godt. Ofte har vi nydt oversøisk pinot noir, hvilket passer ganske glimrende til julemaden med sin lidt sødere profil. I år skal vi primært have denne for at nyde et stort glas Bourgogne. For mig er Hubert Lignier, nu med Laurent Lignier ved roret, en af mine klare favoritter. Det er vine med stor personlighed og elegance. Det er sjældent et spørgsmål om brede skuldre men mere balance. 2014 har været lidt udskældt, men i min bog er det en fin slank årgang som jeg egentlig har været positiv om fra start. Det her er en flaske jeg glæder mig meget til. Det er Philip der er kommet med den, fra sin samling så det er flot.

Bulas, 20 Years Tawny

Ja en Portvin skal også på bordet og i år bliver det fra Bulas med deres 20 års Tawny. Der skal ikke herske nogen tvivl om at dette er vores yndlingskategori her i huset, når der skal nydes Portvin. For mig står balancen optimalt med både frisk frugt og de ekstra tertiære noter fra fadlagringen. Hos Bulas gøres dette på flotteste vis med stor kompleksitet, men stadig med friskheden i behold. Denne bliver ikke serveret til ris a la mande, da vi ikke spiser det. Den kommer nok på bordet til sidst, sammen med min mors hjemmebagte småkager og lidt chokolade.

Din juleaften?

Din juleaften kender jeg ikke, men sørg for at være god ved dig selv og alle dem omkring dig. Det er en pragtfuld tid, uanset hvilket perspektiv man ser den i. Hvis du har lyst til at dele, så lad mig endelig høre hvad du skal have at drikke juleaften. Der er ingen forkerte valg, når man vælger sin vin til jul.


Til at få varmen efter en tur i Øresund den 23. december fik vi denne 1990 Weinhefe-Brand fra Markus Molitor

The post Riesling og Bordeaux til jul 2021 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Coche-Meursault-Perrieres

Det gode køb i Bourgogne

Jeg har netop haft fornøjelsen af at være en lille uges tid i Bourgogne og hvor er det dog bare dejligt at komme ud og få jord under fødderne igen. Kigge lidt på vinstokke, tænke over markernes hældning og hvordan de enkelte bønder passer og plejer deres lille lod af en given grand cru mark midt i himmeriget. Jeg var afsted sammen med et par gode kollegaer fra RareWine og ikke så få gode flasker flød forbi os, til frokost og aften. Det Gode Køb som overskrift er så misvisende som det kan være, det her bliver mere om grand cru end regionale vine.

Vi fik også besøgt en del producenter, kun for at konstatere at de ikke har særlig meget vin i kælderen. En trist tid, men hvor man også kan konstatere stille og roligt at det går godt i Bourgogne. De får flere penge for deres vin, end nogensinde før. De små årgange, sammenholdt med den enorme interesse fra hele verden, det giver prisstigninger. Kvaliteten var dog generelt meget høj og det 2020 vi fik smagt var i den gode ende af skalaen. De hvide virker som de bedste vine, de røde har mildest talt lidt større udsving og det er lidt svært at finde den røde tråd.

Det gode køb i Bourgogne

Det gode køb i Bourgogne bliver jeg tit spurgt om. Ja, det er der men der skal ledes godt og grundigt. Som jeg ser det så er der stadig et par muligheder:

  1. Køb mindre vine fra de bedste producenter. En flaske Bourgogne rouge fra Arnaud-Lachaux skulle nok kunne få smilet frem hos de fleste. Et glas Bourgogne blanc 2020, smagt fra tank hos Guy Amiot havde så meget liv, kompleksitet og bredde at det gav mening. Det bør ikke være umuligt at finde disse vine, uden at tage et lån i huset. Værdsæt også når du får fat i en god Village, som stadig er til at betale.
  2. Find alternativer i de mindre appellationer. Ærlig talt ikke en øvelse jeg har gjort mig meget i. Det tyder dog på at et område som Hautes-Côtes de Nuits byder på mange flotte vine, til rimelige penge. Her er små producenter der leger lidt med tingene, uden at sætte deres dyre jord i Vosne-Romanée på spil. Danske Thomas Dam er én af dem og hans vine får flotte ord med på vejen. Store mængder der er nemme at finde? Nej, stadig små mængder og det bliver ikke under 100,-. Fik jeg nævnt rødvine fra Cote de Beaune? Rød Chassagne får mig til at smile i disse år og kan stadig betales.
  3. Nej, der er ikke rigtig en tredje mulighed. De billige køb i supermarkeder, eller andre discount-steder, giver sjældent en rigtig god Bourgogne oplevelse.
  4. Hvis du har et godt råd, så lad mig endelig høre. Ellers er mit gode råd at lede andre steder, verden er fuld af god vin til under 300,- som smager fremragende. Start i Loire, bevæg dig rundt i Italien, Portugal eller Sydafrika. Så mange gode interessante muligheder, for den som søger det.

Ja, hvor skal man starte med Bourgogne, det er næsten umuligt. Bare vær forvisset om, som min far sagde: “Vi ender alle med at værdsætte Bourgogne over alt det andet gode vin” Og så skålede vi i Portvin. Det gode køb i Bourgogne er bare ikke blevet nemmere at finde gennem årene, men vi leder alle videre.


Tanken hos Guy Amiot med Bourgogne blanc.

I løbet af ugen fik vi smagt mange gode vine, både til frokost og aften, samt til diverse smagninger. De fleste af disse vine er smagt åbent og mine kommentarer skrevet efterfølgende. Alle meninger er som altid mine egne, uden at andre skal klandres for min smag.

2016 Coche-Dury, Perrieres 1er cru, Meursault

En vin der burde have fået taget til at lette, men det gjorde den bare ikke. Lad os bare kalde dette for turens skuffelse, taget pris, etiket og forventninger i betragtning. En fin vin, der heldigvis ikke blev serveret blindt, for ingen var gået over stille og roligt kommune-niveau på denne flaske. Mild og rolig, med fin renhed, men uden den forventede dybde og længde.

2012 Roumier, Amoureuses 1er cru, Chambolle-Musigny

Hvis jeg stadig havde glasset, så sad jeg stadig med næsen begravet. Så smuk en vin, som på sin egen vis er så langt væk fra den kraftige stil som Roumier også laver. Det her er kun et spørgsmål om finesse! Små røde frugter fra skoven kommer snigende. Det er næsten mere et spørgsmål om følelsen, end de enkelte smagsnoter. Silkebløde tanniner der smyger sig rundt i munden, båret af et strejf af flyvende syre og så holder den ved som en ren note på en violin. Lang, intens og så smuk. Også lidt irriterende næsten, for den stopper ikke. Den bliver ikke stor og vokser, nej den holder sig bare let og fint på midten af banen. Uha, det giver gåsehud bare at tænke tilbage på denne flaske. Tak er kun et lille ord.

2013 Louis Roederer, Cristal, Champagne

Ok det er jo ikke Bourgogne, men som velkomst til en fremragende middag var det herligt. Så præcis og lækker som jeg huskede den. Jeg har haft glæden af at smage denne et par gange og jeg er stadig ligeså glad for den.

Hvis du trænger til at høre mig snakke lidt mere om Cristal 2013, så er der her en video jeg lavede til arbejdet.

2018 Charles Van Canneyt, Les Charmes 1er cru, Meursault

Fremragende klassisk Meursault med al den fedme og dybde man kan bede om. Stadig med en god friskhed og intensitet. Interessant negociant, der kan arbejde med druer fra hele Cote d’Or med succes.

2015 Charles Van Canneyt, Grand Cru, Chambertin Clos de Bèze

Herlig åben frugt med lidt våd jordbund, dybde og kompleksitet til at matche den tætte røde frugt i vinen. Lidt stram ’15 karakter, men med tid i glasset kom frugten flot i fokus. Fra start var eftersmagen der hvor vinen skilte sig ud med stor længde.

2018 Caroline Morey, grand cru, Criots-Batard-Montrachet

Holly Moses den kunne noget! For ung ja da, men lige smidt på en karaffel og for at smage den op mod samme vin i 2016, så var dette et monster på den gode måde! Syngende ren frugt som blev holdt i stramme tøjler af syren. Når de bedste marker i Bourgogne spiller med musklerne, så gør de det satme godt. Kombinationen af renhed i frugten, mineralitet, syre og en anelse fad, det hænger SÅ godt sammen. En eftersmag der fulgte mig hele vejen hjem til hotellet denne nat i Beaune! Wow.

2018 Arnoux-Lachaux, grand cru, Echezeaux & Clos de Vougeot

Fair, det er lidt arrogant at trække noten sammen for disse to vine, men det er min blog så jeg gør hvad jeg vil. Der er sagt og skrevet meget om den gode Charles Lachaux i de sidste år, og det er med god grund. En omlægning af et domaine fra glimrende, til at være en af de førende producenter i Bourgogne, det er vildt imponerende. Læs endelig Rene Langdahls fremragende historie om Arnoux-Lachaux.

Jeg har haft fornøjelsen af at smage en del vine fra Arnaux-Lachaux i 2018 årgangen, fra regional til kommune og jeg har været blæst omkuld. Denne aften fik jeg så fornøjelsen af at smage disse to top terroirs sammen. Wow.
Echezeaux kom først og hvilken vin. Spillede mest på finessen og en utrolig balance. Lidt jord sammen med den helt fine frugt, som dækkede over en stor dybde. Man kunne fornemme i eftersmagen hvordan kompleksiteten ligger nedenunder og venter på bedre vejr. Dette er en tung stor vin, med et enormt potentiale. Ikke den store overbevisning lige nu, men alle elementerne ligger og venter.
Clos de Vougeot, som kommer fra én af de bedste parceller på denne store grand cru. Hold da op den vil en masse, sprænger op af det store Zalto glas og slår ud med armene. Frugten er tæt pakket og alle står ret, frem med brystet. Det er en vin der gerne vil vise sig frem og det skal den da også når den har så meget at byde på. Brede skuldre med masser af mørk moden frugt, noget mere tyngde end Echezeaux, men måske ikke helt ligeså mange strenge at spille på til den lange bane. We are splitting hairs, men jeg foretrækker alligevel den første.

Det var to flotte vine, som man kun kan være taknemmelig for at have smagt. Tak til den glade giver, you know who you are! Både Caroline Morey og Arnoux-Lachaux forhandles hos Philipson Wine.


Francois Mikulski

Pierre Girardin

Vi endte til en større smagning, hvor vi fik smagt lidt forskelligt. En del ligegyldige producenter, men her et par af højdepunkterne. Mikulski kører en super lækker stil især på de hvide, som er rigtig flotte. Girardin er et af stjernefrøene der arbejder sig op i systemet. Fremragende vine, som jeg har nydt en del af. Et par stærke kort fra ’19 årgangen viste kompleksitet og masser af liv. Den Batard var outstanding!

2017 Comte Liger-Belair, Clos du Château, Monopole, Vosne-Romanée

Pivlækker saft, så er den egentlig ikke længere. Liger-Belair leverer varen hver eneste gang, fuldendt balance med lidt varme modne jordbær. En typiske cremet stil, som lægger sig godt i munden. Virkelig et valbalanceret glas vin, som viser mandens evner.

2015 Georges Mugneret-Gibourg, grand cru, Clos Vougeot

Fra en af de bedre parceller, i den øvre del af marken, tæt på slottet. Der er bare mere dybde i vinene fra Clos de Vougeot når de kommer fra de bedste parceller og de bedste producenter. En grand cru der har været meget udskældt, men som her også viser stor klasse. Rigelig sort i frugten til at gøre mig helt glad og tanninen holdt lidt hårdt, men duften viste super lovende takter med masser af fine nuancer. Klart en af de bedre vine jeg har fået fra denne appellation. Men nej, ikke helt på samme niveau som Arnoux-Lachaux aftenen inden.

2005 Mugnier, grand cru, Musigny

Holy grail er et udtryk man kan tillade sig at bruge, hver gang man får en Musigny i glasset. Godt 10 hektar af den fineste jord man kan opdrive. Vogüe er klart den største markbesidder med mere end 7 hektar. Mugnier her er næststørst med 1,13 hektar, stadig ikke alverden. For mig er dette nok den bedste vinmark i Bourgogne, som jeg altid får kuldegysninger af og stort smil på læben.
Denne flaske Mugnier skuffede på ingen måde, stor i frugten med uendelige lag som stadig er pakket ind i ungdommens vilde frugt. Stadig en meget primær vin, der kun lige er begyndt at lægge tertiære lag på sine nuancer. Balance, hvor stor intensitet holdes frisk og elegant af syren. Imponerende glas vin, som vil glæde mange år frem i tiden.

2017 Pierre-Yves Colin-Morey, grand cru, Corton-Charlemagne

En producent hvor man normalt er glad for at smage hans Saint-Aubin, denne aften var vi dog på den helt store klinge så en Corton-Charlemagne kom på bordet. Lad mig starte med at sige: Den levede op til alle mine forventninger, næsten. Det eneste punkt hvor den adskilte sig fra mine forventninger var at den ikke var tung, men helt rank og præcis i sit udtryk. Jeg havde forventet mere tyngde og power, men den her er bygget over et skelet af mineralitet og præcision. Frugten bliver hugget i sten, fadet bliver strøget over grøden med nænsom hånd og afslutningen er bare fantastisk! Grand Vin! Klart drukket for ung, men hold da op den leverede alligevel, selv lidt sent på aftenen.

Som afslutning

Ja, vi smagte mange gode vine. Ind i mellem var vi på mange gode besøg og markvandringer. Her billeder fra de sidste to marker i dette indlæg. Der kommer et indlæg mere fra turen, med den sidste store middag og lidt fra Hospice de Beaune. Det gode køb i Bourgogne, det fandt vi heller ikke denne gang.


Corton-Charlemagne Grand Cru

Musigny Grand Cru

The post Det gode køb i Bourgogne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk