Cantina di Rauscedo under mistanke for svindel med vin

Hver uge sin sag om svindel med vin i Italien fristes jeg til at sige. Kun en uge efter, at to producenter af Prosecco er kommet under anklage for at have tilsat sukker til deres vin, er den gal igen. De italienske myndigheder gennemførte den 30. januar 2019 en omfattende politiaktion, hvor de gennemførte ransagninger i Friuli, Emilia-Romagna, Toscana, Campania og i Puglia. 50 virksomheder, herunder flere vingårde, destillerier, private hjem og transportvirksomheder i forbindelse med en mistanke om svindel med vine hos Cantina di Rauscedo i Friuli.

Over 20 personer er foreløbigt blevet sigtet for svindel med vin. Blandt de sigtede er både producenter af vin og de juridiske ansvarlige for vinkooperativet Cantina di Rauscedo. Cantina di Rauscedo er under mistanke for uretmæssig at bruge betegnelsen DOC og IGT for vine, der ikke lever op til kravet for disse betegnelser.

Mistanken er, at der er blevet fremstillet vin af druer, der er langt over det tilladte maksimale udbytte. Desuden er der mistanke om, at der er blevet fremstillet vine, der er faldet under de foreskrevne mindsteindhold af alkohol, og at der desuden er blevet brugt andre druer end det, der er oplyst.

Der er ingen sundhedsmæssige risici med de pågældende vine. Der er bare ikke en vin, som lever op til kravene for DOC- og IGT-vine. De italienske myndigheder er af den opfattelse, at hovedparten af de berørte vine er blevet solgt til udlandet, hvorimod de vine som er solgt på det italienske marked skulle leve op til kvalitetskravene.

En liste over de vine som er i søgelyset, er endnu ikke offentliggjort. Det skulle dreje sig om vine fra områder omkring Pordenone, Udinese, Trevisio, Venedig, Padova, Reggio Emilia, Modena, Ravenna, Firenze, Livorno, Napoli og adskillige byer i Puglia.

Edit: 8. februar 2019
Anklagemyndigheden har i ovenstående sag fået rettens tilladelse til at beslaglægge 30.000.000 millioner vin, som er blevet opbevaret forskellige steder i Friuli og Veneto. Det omfatter alene vin fremstillet på druer fra høsten 2018.

Indlægget Cantina di Rauscedo under mistanke for svindel med vin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>