Din-Vin-Guide-Barbera

Barbera er bare dejlig

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.


Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:

  • Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt
    alder
  • Høj syre
  • Lav tannin

Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem
drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder
sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav.
Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af
at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at
den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også
den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad,
især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre
tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage
med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af
vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.

Alba vs Asti

Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil.
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.

Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene  fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.

Udvalgte vine fra smagningen:

2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera
d’Asti
– super flot
og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt.
Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point

2015 Boggero Giacomo,
Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti
– mere moden, men på en måde hvor
de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og
chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point

2016 Boggero Giacomo,
Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti
– mere saftig og slank, uden det
samme fadpræg og chokolade. Mere præcis og taler om mindre fad og mindre
overmoden frugt. Lagret på 30 hl. Slavonske fade. 92 point

2016 Tenuta Santa
Caterina Vignalina Superiore Barbera d’Asti
– smæk på den helt rene saftige
røde frugt, nok netop det jeg forbinder med denne DOCG. En anelse fadpræg, uden
at det skaber rod i noget. Præcision og perfekt balanceret frugtsyre til at
rense med. 92 point

2015 Tenuata Santa
Caterina Setecapita (betyer: what ever happens) Superiore Barbera d’Asti

herlig floral stil hvor aromaerne får lov til at udvile sig stille og roligt
naturligt. Moden rød frugt, underliggende fadnoter og alligevel en syre der
holdt det hele frisk i denne varmere årgang. En vin man bare har lyst til at
drikke. 93 point og min favorit på dagen.

La Ballerina Vini var til stede med to vine, der var
fremstillet på delvist tørrede druer. Appassimento metoden er populær i
Danmark, men jeg smiler ikke. Jeg bliver bare ikke rigtig glad når tingene skal
koncentreres på denne måde. Tror heller ikke at det er fremtiden, mere som at
kigge bagud.

Samlet set

En virkelig dybdegående præsentation af Barbera d’Asti. Endnu engang er jeg virkelig overbevist om at jeg elsker barbara druen og de vine den frembringer. Det er måske ikke de mest komplekse, de største eller de dyreste vine fra Italien. Men, det er vine der ganske enkelt smager godt.
Vi smagte også grignolino og ruché druerne i lidt mindre grad. Mere om det på et senere tidspunkt.
Smagningen var arrangeret af E4Quality og Conzorzio Barbera d’Asti e Vini del Monferrato. Tak til Jess Kildetoft for at arrangere på dansk grund og invitere.

The post Barbera er bare dejlig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>