What a night, what a night what a beautiful night. Nogle gange begynder musikken at spille, når man tænker tilbage på en god aften. Sådan har jeg det, når jeg tænker tilbage på den aften vi havde i lørdags. At vi skulle slutte med to årgange af Yquem kunne kun være optimalt. En god gruppe af vinelskere var samlet til en dejlig aften. Alle havde en flaske, eller to med. Emnet var at vinene skulle have 96 eller højere fra en anerkendt anmelder, medmindre det var premier cru. Generelt havde jeg godt hørt at forsamlingen, som jeg smagte med for første gang, var til Bordeaux, så jeg tog ikke min favorit Mercurey 1’er cru med. Jeg var inviteret med gennem min søn, og det i sig selv er jo super hyggeligt. Dejligt når børnene når en alder, hvor de kan invitere med ud.
Alle vine blev serveret blindt og kun dekanteret, når giveren ønskede det. Jeg fik ikke taget noter på aftenen, men her er kommentarer fra dagen derpå.
1929 Château d’Issan, Grand Cru Classé, Margaux
Hvilken flot vin at starte aftenen med fra vores vært. Vinen blev serveret afkølet fra karaffel, hvor den lige var omhældt stille og roligt. Utrolig lille mængde bundfald for så gammel en flaske.
I glasset var d’Issan 1929 flot blank med en del farve, naturligvis mest brunt, med en fin koncentration i glasset. Duften udviklede sig løbende over den næste time, eller var det to, fra glasset. Startede med jordbund og tertiære aromaer, uden så meget frugt. Efter godt 30 minutter kom der bedre fokus, med noter af gamle blommer, modne røde kirsebær og solbær. En rigtig flot dybde der viste liv og koncentration blev båret fint med i smagen. Frugten stod rent og klart, samt overraskende flot. Der var smagsnoter af blomme og lidt tørrede tranebær. Vinen havde naturligvis en del udviklede noter, som på mange måder kan være ens fra et hvilket som helst område. Noter af chokolade, tobak og den klassiske våde skovbund. Svampe og tørrede urter. Men i den sidste ende sad jeg tilbage med en smuk frugt i munden. Tak for skænken. Mit bud var venstrebred 1970 og det viser nok mere om hvor frisk denne stod.
1967 Château Latour, Premier Grand Cru Classé, Pauillac
Flaske indkøbt på DBA som et sæt med to vine. Denne havde ingen etiket, men prop bekræftede 196? Sælger havde oplyst at det var to ens flasker, den anden havde etiket der bekræftede årgangen. Der var heller ingen grund til at betvivle ægtheden af denne flaske. Vinen blev omhældt umiddelbart inden servering.
Startede knap så charmerende ud med en lidt uren tone, som dog fortog sig med 30 minutter i glasset. Så kom vinen på plads med sin ranke struktur, tæthed og god dybde. En lidt rustik udgave, med klassiske Latour noter af blyant, træ og mørk solbær. En vin man ikke lige løber om hjørner med. Tid i glasset var igen vejen frem, så det var herligt med masser af glas på bordet til denne aften. Vinen samlede sig og stod absolut som en elegant version af Latour, men også uden tvivl med dagens emne som denne. Det var ikke en vin der havde koncentration til at få 96+, men alligevel var det en moden vin med den dybde og koncentration som jeg synes at have oplevet med Latour tidligere.
2000 Robert Mondavi, Reserve, Cabernet Sauvignon, Napa Valley
Medbragt af mig, for at udfordre dagens tema. En vin der er rated 90-92 af Mr. Robert Parker i tidernes morgen. Jeg valgte at tage den med, fordi Mondavis tidligere årgange altid gør det rigtig godt og holder i længden.
Vinen havde også godt af lidt tid i glasset for at lukke op. Så stod den med lidt søde solbær pænt indspark fra fadet og tertiære noter af tobak og vådt læder. En vin der virkede meget ung, måske også sat i relief af de gamle konger den blev serveret efter. Frugten var herlig frisk med en del røde bær, sammen med mere moden sort frugt. I munden havde den et strejf af sødme, der signalerede oversøisk på en fin vis. Stadig en vin der holdt sig flot og især i eftersmagen var der utrolig flot balance og længde. En dejlig vin som blev gættet til Napa med noget alder, men ikke helt så meget. Mener også et enkelt bud gik til Bordeaux.
2010 Roger Sabon, le Secret de Sabon, Chateauneuf-du-Pape
Pop and pour uden dekantering. En svær vin, som jeg aldrig blev gode venner med. Utrolig koncentreret med masser af dyb frugt. Klart en vin der holdt temaet og var virkelig flot sat sammen.
Med mine objektive øjne, så oplevede jeg en vin med en indsmigrende duft af sort frugt, ganske lidt urter, lidt røg fra nyt fad og god balance. Smagen med stor intensitet, cremet struktur med modne tanniner (der fik trukket nogle oversøisk i deres gæt) og masser af længde. Noterne i smagen gik i samme retning, men med den overliggende rosin-note der indikerer virkelig varmt dyrkningsområde.
Subjektivt så sad jeg med en følelse af en komponeret vin, vel at mærke en velkomponeret vin. Lidt for meget ekstraktion, som ledte til lidt for meget power. Jeg fandt ingen finesse, intet liv, ingen friskhed, altså ikke rigtig noget der gav mig drikkeglæde med denne vin. Imponerende ja, men bare slet ikke min stil. Jeg tror at mit bud endte i Madiran, hvilket jo er helt galt taget de bløde tanniner i begragtning. Lidt mere omløb og tanke fra min side burde nok have taget mig til ‘neuf.
2015 Dominus, Napa Valley
Bang, direkte fra karaflen hvor den havde stået nogle timer. Så tydelig i sproget, så klar og ren i hele sin fremtoning. Smuk vin og så tydeligt eksempel på smuk moden cabernet sauvignon (ja, jeg ved godt der er dryppet lidt andre logiske druer i dette blend)
Smuk åben duft med fokus på solbær, understreget af røg og saftige urter fra haven. Fadet var til stede, men nåede heldigvis ikke frugten til sokkeholderne. Renhed, længde og præcision på den helt rigtige måde. Her var liv og glade dage, en vin der godt nok var præcis i sit udtryk, men stadig med liv til at gøre den interessant at drikke. En stor fornøjelse. Mit gæt var Napa Cabernet 2012. 100 RP er måske lige i overkanten, dertil mangler den alligevel lidt nerve i min bog. Dominus performer altid dejligt.
2016 Dominio del Aguila, Reserva, Ribera del Duero
Så blev vi revet lidt rundt i manegen med en virkelig lækker flaske vin, pop and pour servering igen. En utrolig ren vin med fokus på den sorte frugt og lidt medicinsk præg. Ikke en vin der skreg sit ophav ud over selskabet, så bud startede i vest og gik hele vejen rundt. Sorte kirsebær, mineralsk skiffer og så alligevel en helt klar rød tone nedenunder der lagde bund for en herlig friskhed. Masser af krop, fylde og intensitet, der blev balanceret på fin vis af frugtsyren. Med luft fik vinen næsten vinger og eftersmagen holdt godt ved. For mig endte mine bud i Østrig, på baggrund af friskheden og saftigheden der virkelig fungerede godt. En flaske vin, det kunne være en fornøjelse at sidde med en hel aften, og følge udviklingen stille og roligt.
Dominio del Aguila er jeg stødt på før og har især fremragende minder med deres hvide, fra en vinbar i Barcelona.
2005 Clos de Sarpe, Saint Emilion Grand Cru
Så var vi igen tilbage i Bordeaux på næsen. Herlig typisk Saint Emilion med den kombination af solbær, brombær, sten og kaffe. For mig er der et element af chokolade og en større mundfylde som trak mig til højrebred, hvilket viste sig at være fornuftigt. Rigtig god vin med en fin balance og stor smagsintensitet. Igen en vin der virker flot sat sammen og som objektivt fortjener nogle høje point. For mig er det lige i overkanten koncentreret og uden den luft som jeg godt kan nyde i en god Saint Emilion. Måske var jeg ikke helt indstillet til denne lige her, men jeg var så vild med den spanske vi lige havde haft i glasset, den løb måske med min opmærksomhed. Mit bud var heldigvis Saint Emilion, men i en yngre version. Clos de Sarpe er ikke en producent jeg har smagt før, helt sikkert en god oplevelse jeg vil opsøge igen.
2016 Thierry Allemand, Reynards, Cornas
Min flaske som skulle passe til temaet. Som min faste læser vil vide, så er det begrænset hvor meget rød Bordeaux der ligger i min kælder. Heldigvis har jeg elsket Allemand, lige så længe som jeg har arbejdet for Otto Suenson og har den i et par årgange. Dette var min eneste flaske af denne årgang og version. Alt alt for ung, men alligevel en mega fornøjelse at smage nu. Dekanteret fire timer i forvejen, kunne sagtens have været 12 timer.
Koncentreret sort frugt, hård flint og skiffer, våd tobak og endnu mere sort frugt. Sorte kirsebær, lige revet af træet, lidt syrlige og med en stor friskhed. En vin der på trods af sin store koncentration og intensitet har så meget friskhed at man bare har lyst til at tømme glasset lynhurtigt. Overraskende nok var tanninen ikke så stram som jeg havde frygtet, men dybden i frugten var som forventet. En del bacon og peber til at understrege druen.
For mig en fremragende flaske, der endnu engang løftede sig selv flot op i dette stærke selskab. Bud gik på alt fra Bordeaux til oversøisk, tror ikke at nogen havde denne som Nordrhone i første hug. En vin jeg elsker og hvor jeg nemmere kunne følge de høje point.
1985 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé, Sauternes
Mit sidste bud denne aften. Jeg måtte have tre flasker med, da jeg havde med for både min søn og mig. Desværre kan jeg ikke huske hvor jeg har købt denne Yquem ’85 i tidernes morgen, noget siger mig at det var i Odense, men det er ikke sikkert. Serveret direkte fra flasken, proppen drillede lidt, men det gik.
To ting der står klart i hukommelsen her dagen efter er balancen og længden. Som værten ganske rigtigt sagde: “Når vinen holder ved på denne måde, så kan det kun være d’Yquem”.
For mig levede denne op til alle mine forhåbninger; masser af kandiseret appelsin, tropisk frugt og frisk citron. Kompleksitet får bare en helt ny skala, når denne type vin er i glasset. Blomster, hvid peber, mineralitet og alt hvad man kan finde i den tropiske have. En herlig note af frisk figen blandede sig lidt og alderen viste sig fint med honning, ristede nødder og helt fine hvide mandler.
For mig var den en fornøjelse at mærke den høje syre som holdt denne helt frisk, den balancerede lige som jeg havde håbet. Ikke en årgang med meget botrytis, men alligevel en vin der holdt niveauet helt deroppe hvor d’Yquem hører hjemme. Ingen var vist i tvivl om vinen, men årgangen blev skudt lidt på begge sider.
2013 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé, Sauternes
Jamen dog, tænk engang hvad værten havde sat på køl til chokoladekagen 