Spätburgunder, eller pinot noir blandt frankofile venner. En drue der har et fantastisk potentiale i Tyskland og hvor de seneste 20 års klimaforandringer har gjort den godt. Derudover skal vi også tage hatten af for de tyske producenter, som har ændret en stor del af deres tilgang til druen og dens potentiale. Det vil være mit umiddelbare postulat at spätburgunder aldrig har været bedre, end det er i dag.

I dag tror man på spätburgunder og fokuserer på at fremstille vine på højeste niveau. Troen bringer os i marken først hvor der skal udvælges de rigtige kloner, rodstokke og beskæringer i løbet af sæsonen. Når vejret så er på vinbondens side, så er der mulighed for at høste gode sunde modne druer, på det rigtige tidspunkt. Nemt lyder det, når man komprimere det til et afsnit på en blog, men nemt er det ikke i vinmarken. Fuld respekt til de bønder der tager kampen op med denne notorisk vanskelige vindrue.

Til at kigge nærmere på spätburgunder har jeg modtaget tre prøver fra en importør der er specialiseret i vine fra Tyskland. Vinvärket ligger i Skanderborg, men sender naturligvis over hele landet. Jeg har modtaget en kasse med lidt blandet. Én spätburgunder blev smagt for sig, fra producenten Ziereisen, en virkelig flot og velbalanceret sag. I dag har jeg valgt at åbne tre forskellige vine på spätburgunder og smage dem sammen, over et par dage. Alle tre producenter er medlemmer af VDP, hvilket bør borge for at kvaliteten er i top.

2018 Adenauer, Alte Lay, GG, spätburgunder, Ahr

Ahr er distriktet der virkelig plejer at tale til mig, med super elegante vine. Vine der kan være helt flyvske, på den gode måde. Her er vi en topvin fra en af områdets bedste producenter. Alte Lay er en vin der er høstet ved uhyggeligt lave 22 hl/ha og til min frygt ser jeg at 15% af vinen har lagret 22 måneder på nye barriques. Det bliver interessant at se i smagen hvordan det kommer til udtryk. Resten er lagret på gamle fade. 13 % ABV.

Første indtryk: Lys som bare pokker med en helt saftig hindbærmost i næsen. Fad der klart fornemmes med lidt røg. Slank og præcis rød frugt i munden. Der ligger ekstra lag klar nedenunder og fadet runder lidt kraftigt af. God længde, hvor frugten tager over igen. Helt saftigt.

Dag 3: Har samlet sig og smidt fadet væk. Mere sødmefuld i sit udtryk. Helt flyvende og saftig, så man slet ikke kan holde sig fra glasset. Super renhed og længde er bare arbejder. Det her er saft på den gode måde, med de kanter der gør det interessant at drikke. 94 point

2018 Rings, Kallstadter, Steinacker, GG, Spätburgunder, Pfalz

Pfalz kan være lidt varmere og producere vine med mere intensitet. En vingård med fokus på høj kvalitet og en sund bæredygtig tilgang til vindyrkning. Her er franske kloner, som er dyrket meget højt på et kalkbrud. Spontangæring med 30 % hele klaser. 18 måneder på barrique, heraf 30 % nye. og et lavt udbytte under 30 hl/ha. 12,5 % ABV.

Første indtryk: Smuk klar rød farve. Ikke særlig givende næse med lidt søde røde bolcher og lidt yoghurt. Mere mundfylde, smæk på syren. Moden rød frugt og god luftighed. Utrolig charmerende i smagen, hvor fadsødme og moden frugt balancerer helt fint og holdes i skak af syren. Denne vil nok vinde med en masse luft, giver ikke så meget.

Dag 3: Stram i betrækket, på sådan en lidt hård måde. det er nu egentlig meget rart. Man bliver taget fast i armen og ført til truget. Det er mere mørk frugt, lidt mere jordet, ikke så luftig. God balance hvor fadet får lov til at lege lidt med, men ender lidt kortere. 92 point

2018 Schlör, Oberer First, GG, Spätburgunder, Baden

Baden er varmt og kan byde på nogle af de kraftigste vine fra Tyskland. Et område der kalder på vores næste ferie til Tyskland og hvor jeg de senere år har smagt mange fantastiske vine fra. Kalkholdig jord og et relativt ungt vinhus, etableret i 1984. Flere gange kåret til årets rødvinsproducent i Tyskland. Dyrket på limsten og lagret 18 måneder på en kombination af nye og gamle fade.

Første indtryk: Mørk med en hel anden tæthed end de to første. Smæk på næsen med lidt røg og rød blomme. Masser af dybde i både duft og smag. Jordbærmarken træder frem og der er nogle stilke måske der giver noget tannin. Godt bid, hvor en grøn kant følges til dørs af både syre og tannin. Enorm eftersmag der virkelig arbejder, skubber tanninen væk og den modne frugt viser muskler. Flot intens pinot!

Dag 3: En anden stil hvor tanninen får lov til at lege med. Her er masser af frisk rød frugt, men også noget kompleksitet og struktur der ikke er i de andre. En meget mere seriøs vin, som virkelig giver noget modspil.
Jo mere man sidder med denne i glasset, jo bedre venner bliver man. Det er en stor vin, med masser af struktur, men alligevel frisk rød frugt. Intet over gjort, bare virkelig vellavet af god moden frugt. 94 point, som måske burde være et eller to højere.

Samlet set

Det har været virkelig interessant at smage disse tre forskellige udtryk af spätburgunder, fra tre forskellige områder, men fra én importør. Det ville have været trist at bedømme disse alene på første tår, da de absolut har vist at have så meget mere i sig. Tak for prøverne til Vinvärket, det har været en fornøjelse.

The post Spätburgunder fra tre områder appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Reklame, tilsendte prøver fra Bevco.

Et projekt der viser at der til stadighed sker nyudvikling i et område som Ribera del Duero. Jeg husker mit eget besøg i området tilbage i 2012, hvor der fra konsortiets side blev forsøgt at holde en vis stil i de fleste vine. Selv dengang var der tidlige forsøg på at bryde konformiteten og lave vine med mere ren frugt og mindre fokus på power til op over begge ører.

De to vinmagere Rafael García García and Raúl Tamayo Bermejo står helt klart for en ny stil her i Ribera del Duero. De har mødt hinanden da de studerede ønologi i Valladolid i 2006-2008 og brænder begge for deres kærlighed til vinen og råvaren. De arbejder kun med Tinto Fino, klonen af tempranillo som er fremherskende i Ribera del Duero. De har fire små parceller, alle tilplantet i slutningen af 1990erne, så ikke verdens ældste vinstokke. Til gengæld står de alle på vinmarker der er relativt højt beliggende med stor andel af kalk i jorden. I kælderen arbejdes der efter den moderne facon med ”minimal intervention”, hvilket lyder godt men kun er det hvis vinmageren har styr på hvad han laver. Jeg glemmer aldrig en vinmager der engang sagde: For at lave naturlig vin, med minimal indflydelse, så skal du kende alle processer der sker i både din mark og kælder. Ellers har du ikke kontrol og så er det kun held der kan redde dig. Her er der styr på arbejdet i kælderen. Alle vine fremstår rene og balancerede.

Jeg havde fået disse tre vine tilsendt fra Bevco, tak for det.

Lote: L-01 (2018) Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Vino Blanco, Espana

En vin fremstillet på albillodruen, høstet i Ribera del Duero, men kun sendt på markedet som Vino Blanco. Rykker denne ved konventionerne eller er den med til at skabe DO’en for hvid Ribera del Duero? Jeg tror og håber mest det sidste.

Åh en dejlig forførende duft, der arbejde i andre retninger end det normale. En kombination af noget meget floralt og tørret frugt. Munden hiver fat med lidt tanninbid og en ruskende syre. Mineralitet er måske et fyord, men her smadres der kalksten rundt i mundhulen. Det er levende, personligt og alligevel føler man sig godt tilpas med det samme. Den her vin lægger vejen og beder pænt om et stykke smørristet stykke hvid fisk med fennikelsalat. Den type vin man har lyst til at dele med sine venner, måske bare med en skål oliven og saltmandler. 91 point

2018 Bodegas Naluar & Acedanio, Naluar, Cosecha, Ribera del Duero

Rød saft lige op I snudeskaftet, ikke pakket ind og ingen anden dagsorden end at dette skal være rødt og lækkert. Livlig syre og god smagsintensitet. Lidt koldt serveret, giver den en fornemmelse af at dette er ren saftevand, med en virkelig balanceret alkohol. De 14 % fornemmes på ingen måde. Med lidt luft og varme holdt denne sig så smukt på midten af banen, god saftig frugt der talte et tydeligt sprog om tempranillo i et varmt klima. Lidt slikken, uden at blive kogt. De 12 måneder på fad var ikke noget man bemærkede i smagen. 92 point

2016 Bodegas Naluar & Acedanio, Acedanio, Cosecha, Ribera del Duero

Dyb og nu skal det være lidt seriøst. Sådan går det tit, de mindre vine kan få lov til at lege, men når der er topvin på programmet, så bliver det seriøst. Det gør egentlig ikke noget, så længe tingene hænger sammen. Frugten er mere traditionel med indarbejdet fadsødme og et let urtet præg. Smagen er i balance, stikker slet ikke af på samme måde som Cosecaen. Her er den rigtige tæthed i frugten, men med en fantastisk syre, der løfter vinen op og giver den luft under vingerne. Det smager s**** dejligt. God friskhed, herligt liv og godt integreret fad, der slet ikke tager over. Afslutningen køres i mål med moden frugt, lidt tobak og en mørk chokolade. En vin der spiller med musklerne, uden at bliver for meget eller for tung. 93 point

Samlet set

Se, der sker noget alle steder i Spanien i disse år. Det er ikke kun kølig garnacha omkring Madrid der rykker, det kan også sagtens være et område som Ribera del Duero der pludselig finder saftig frugt frem, fra gamle vinstokke. Som vinelsker, så kan man ikke andet end at være glad i disse år, med alle de muligheder.

The post Friske vinde og frisk vin fra Ribera del Duero appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Reklame – tilsendte prøver

En topmoderne og velstyret i vingård i solbeskinnede Toskana, ejet og drevet af to svenskere. Monterosola er en vingård med potentiale. Beliggende i Volterra, den ældste by i Toscana med 3000 års historie.

2021 byder på mange nye oplevelser, for mig er én af dem at jeg er begyndt at modtage flere prøver til omtale på min Instagram. Flaskerne fra Monterosola er kommet til mig gennem et PR bureau, jeg siger pænt tak.

Monterosola mellem Chianti og Bolgheri

Monterosola ligger så vidt jeg kan se lidt i ingenmandsland, mellem de store berømte områder, men tydeligvis stadig et sted hvor man kan lave stor vin. Nogenlunde mellem Chianti og Bolgheri og stadig er det den lokale sangiovese drue der er rygraden i vinene.

Vingården blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, med Ewa og Bengt som forældre og deres tre børn involveret i processen også. Deres svenske ophav og familievirksomhed Exoro Capital i Stockholm må gå godt, siden man kan købe og drive en vingård så kompromisløst som der her er tilfældet. Det virker til at der er styr på alle processer, med vinmagere og konsulenter, samt familien til at tage slæbet. Med omtalen på hjemmesiden, så er Monterosola røget direkte ind på min bucketlist over steder jeg meget gerne vil besøge i Toscana, når det bliver muligt igen.

De 25 hektar vinmarker dyrkes økologisk og har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino. Hele vejen fra vinmark til flaske er der tænkt på at fremstille vin på højt niveau. Druerne sorteres ved ankomsten til vieriet og bevæger sig gennem vineriet med tyngdekraften. Gæringen forgår i tulipanformede cementtanke og der bruges kun den naturlige gær i vinifikationen. Produktionen var i 2019 på 70.000 flasker med et mål om en fordobling på sigt. Der tænkes generelt meget bæredygtigt, med tanke på genbrug af vand, varm og lignende. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området.

Smagenoter til Monterosola

Jeg har fået tilsendt fire vine og de er blevet smagt over flere dage, for at få lov til at vise sig frem.

De to hvide vine krævede tid, for at lukke op for godteposen. Generelt synes jeg at Italiens hvide vine er undervurderet. For nemt er det at smage på disse vine og bare synes de er enkle. Med tid, så giver de flere lag fra sig, hvilket også var min klare opfattelse af disse.

2019 Monterosola, Cassero, Blanco, Toscana IGP

100 % vermentino. Vinen lagres med bundfaldet frem til juni året efter høsten. Det giver en vin med fin friskhed, høj syre og god præcision. Her er grønne æbler, lidt mynte og lime. Lagringen giver lidt ekstra brødnoter, som giver kompleksiteten. En vin der er en fornøjelse at drikke, men uden de store kanter. 87 point

2018 Monterosola, Primo Passo, Blanco, Toscana IGP

Grechetto, Manzoni bianco og viognier. Vinen ligger også her frem til juni året efter høsten med sit bundfald. En vin der står mere gylden i glasset og lidt mere tilbagetrukket i næsen. Smagen er til gengæld fremragende og yderst kompleks. Her kommer både de friske grønne noter, lidt blomster og mineralitet. Jo mere luft den får, jo mere åbner den op og giver især i eftersmagen god tæthed og kompleksitet. EN super flot hvidvin, som det kunne være sjovt at smage om tre til fire år. Kunne godt forestille mig at den vil lukke mere op i næsen. 90 point

2018 Monterosola, Mastio, rosso, Toscana IGP

Ren sangiovese og en rigtig lille charmetrold i glasset. Druerne sorteres flere gange inden de kommer i gæringstanken, hvor gæringen foregår over tre uger. Vinen ligger på tanken, indtil aftapning. Saftig og rød i frugten, har rigtig godt af at blive kølet lidt så den står mere frisk med sine lidt voldsomme 14,5 %. Den udvikler sig fint og der kommer en dejlig urtet tone, som tørret basilikum. En virkelig lækker vin. 89 point

2016 Monterosola, Crescendo, rosso, Toscana IGP

Sangiovese der også sorteres flere gange inden gæringen i cementtanke. Flagskibet fra Monterosola der lagres i 15 måneder på franske fade inden aftapning.

Hvilken lækker næse. Brombær, sorte sten, oliven og tobak. En stor vin, med meget på hjerte. Velintegreret tannin og fadet får heller ikke lov til at bestemme. Det er mørk udviklet sangiovese frugt, på fineste vis. Den viser god dybde og typiske fadlagrede noter med tobak og tørret frugt. 93 point

Samlet set

Der er så mange ting i denne historie der kunne gøre at disse vine bare var flotte og strømlinede, men det var de ikke. De havde den kant, det liv og den friskhed der gjorde at jeg vendte tilbage til glasset. Rigtig lækre vine, i den stil hvor det både er godt arbejde og stadig en fornøjelse at drikke. Tak til familien, og PR bureau, for at sende prøver. Det er en fornøjelse at følge med en vingård på vej frem i verden. Jeg er sikker på at de kommende år, vil give god succes til Monterosola.

Så vidt vides, ingen dansk importør – endnu

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk