Det at drikke en hel flaske af en stor vin, det er en udsøgt fornøjelse, som vi glemmer. Denne aften lykkedes det, noget overraskende, med en Allemand Cornas. Andre gange har vi fået for meget god vin.

Jeg er stor fan af Thierry Allemand og hans få vine fra Cornas. Allemand laver to forskellige vine fra Cornas.
Chaillot er hans vin fra vinstokke der er yngre end 40 år.
Reynards er hans vin fra mere end 40 år gamle vinstokke.
Ja, så er der nogen der husker en Sans Soufre der kun laves i meget få årgange. Seneste årgang var så vidt jeg husker 2011, som jeg stadig har én flaske på lager af, der er lovet væk til en helt unik smagegruppe (i ved hvem i er).

Thierry Allemand er en hårdtarbejdende mand i Cornas, i det nordlige Rhone. Her har han arbejdet siden starten af 1980erne med at opbygge et af de mest interessante domæner i området i dag. Fra start tjente han sine penge som elektriker, men arbejdede hårdt på siden med at lære at lave vin. Så begyndte han at opkøbe og opbygge små parceller med gamle vinstokke. Mange steder var parcellen forladt, så der skulle luges ud mellem de forsømte stokke, for at skabe liv og balance i marken igen. Ting tager tid, men heldigvis for os, så var Thierry en tålmodig mand. I dag står Thierry Allemand med under fem hektar med perfekte parceller i Cornas. Stadig er alt arbejde udført i hånden og vinene står som pejlemærker for andre producenter i Cornas og tilstødende appellationer.

De gange jeg har smagt disse vine, og jeg har været heldig med at være ansat hos importøren Otto Suenson, så har det bare bragt stor glæde. Senest var denne aften, hvor den var eneste røde udenfor Bourgogne på programmet. Det er nogen af de vine som jeg med glæde lægger i min kælder, år efter år. Problemet kommer så når de skal op af kælderen. Det er vine som lukker ned og bliver utilnærmelige i en periode. Vine der lukker ned er et pudsigt begreb, men det er lidt en periode hvor frugten bare ikke har det godt, hvor vinen kun kan skuffe. Det vilde er at det egentlig sker for rigtig mange store vine. De smager godt lige når de er tappet og så efter et års tid lukker de ned, kunsten er så at vide hvornår de lukker op. Halleluja for internetfora hvor man kan følge andre noter og undgå de værste skuffelser på sine egne flasker.

2011 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas

Denne flaske fandt jeg frem for et års tid siden. Desværre har jeg ikke registreret hvornår, grundet min store skuffelse. Jeg prikkede den med min Coravin og blev sur og skuffet, ganske som vinen. Den virkede kogt og nærmest skæv, helt ude af balance og uden nogen glæde. Den kom ikke med i byen den aften, som det vist ellers var planlagt. Jeg havde regnet med at 2011 var ved at være klar, men det gjaldt ikke denne flaske. Sidenhen har flasken ligget lidt dårligt, rykket med til København i godt tre måneder, hvor den lå i en reol i stuen. Mine forventninger var væk, den var afskrevet – lortevin! Planen var at straffe mig selv en dag hvor jeg måske alligevel ikke rigtigt var i vinstemning. Der skulle åbenbart gå et års tid inden det skete.

Søndag aften, menuen var mørbradgryde. Vin havde jeg måske ikke stort lyst til. Jeg havde fået en herlig portugisisk hvid til smørstegte rødspætter lørdag aften. Jeg var glad og tilfreds og ville bare lige flå hatten af den Cornas og få den ud af reolen. Op i glasset og så skete den åbenbaring jeg IKKE havde forventet – det smagte piv lækkert! Alt hang sammen, lige fra duften til eftersmagen. Det vilde var at fruen var glad for resten af hvidvinen og den éne søn der var hjemme blot nåede at få to små glas. Resten fik jeg så fornøjelsen af. Den passede virkelig dårligt til maden, men var perfekt at drikke mens jeg kokkererede. Efter maden til et par afsnit Blacklist fungerede den også perfekt. En vin der havde en lidt tilbageholdende duft, der ændrede sig en del. Der var lidt røget bacon, lidt sorte kirsebær og så noget stenagtigt. Smagen var en smidig bombe, den fyldte hele mundhulen, men uden at være anmassende. Bare lækker. Noterne var den sorte frugt, men også lækre tertiære noter af røg, bacon og skiffer, masser af skiffer! En vin der bare arbejdede rundt i glasset, i løbet af hele aftenen.

Det bedste var at kunne følge den, helt stille og roligt, hele aftenen. Der var ikke en anden vin på vej ind på bordet i en karaffel, det her var bare den uventede stjerne. Hold da op hvor var det dejligt. Endnu engang blev jeg bekræftet i hvor meget jeg elsker disse vine. Nu vil jeg se frem til næste gang, hvor jeg tør åbne en af disse Allemand Cornas vine. Måske man skulle blive bedre til at tage nogle af sine rigtig gode vine fra kælderen og åbne dem, på helt almindelige dage, der trænger til lidt guldkant?

The post En hel flaske Allemand Cornas til mig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Jeg var så heldig i dag at modtage tre små prøver på Vintage Port 2018. De tre prøver var afskibet med posten fra Odense, hvor Niels Strøjer havde tappet dem søndag, i dag er det torsdag. Flaskerne var tappet og sat på køl umiddelbart efter åbning. Det er min vurdering at vinene ikke har lidt nævneværdig skade af transport og omhældning, men tag det endelig i betragtning når du læser mine noter. Vinene er smagt af Zalto hvidvinsglas, startende ved 8 grader og stigende derfra.

Nok lidt for tidligt at sige noget generelt om 2018 årgangen for mit vedkommende, men disse tre viser klart lovende takter. Tak til Niels for at tænke på mig.

2018 Croft, Quinta da Roeda, Vintage Port, Douro

En dyb duft af røde blommer og hindbær, noget sød lakrids og en fornemmelse af noget friskhed. Desværre ligger der et sveske element af noget overmodenhed som jeg ikke er helt vild med.

Tæt i smagen, med gode stramme modne tanniner. River lidt i gummerne, men den fede frugt har overtaget. Tanninerne bliver sendt tilbage i hjørnet, det er sødmen og den modne røde frugt der vinder her. Kirsebær og røde blommer, et eller andet sted deromkring. Den fremstår med god umiddelbar friskhed, der nemt charmerer. Desværre kan jeg ikke give slip på det lidt overmodne rosin præg som trækker ned for mig. Vinen strammer til med en kombination af kogthed og tørre tanniner. En vin der kommer til at lukke hårdt i, for at lukke op efter en kortere periode. Er mit bud. 89 point

2018 Fonsaca Guimaraens, Vintage Port, Douro

Sort næse, med alt hvad det indebærer. Salmiaklakrids, tobak og skiffer. Frugten er også den sorte skuffe med sorte kirsebær, kirsebærsten og sorte blommer. Tæt pakket ned i glasset. Et slag af to flintesten og så alligevel lidt flygtig.

Sødmefuld og næsten uden at tanninerne river fat. Sød kirsebærsaft med en tårnhøj syre, der giver friskhed. Sødmen dækker lidt over tanninerne, der kommer frem lidt efter lidt. En stor vin, der viser både potentiale og charme. Man har nærmest bare lyst til at tømme glasset, med lukkede øjne. Strammer virkelig til i afslutningen, bliver lidt tør, men også med en hel ren og utrolig lang eftersmag. Super flot glas. 94 point

2018 Taylor’s, Vintage Port, Douro

Uha, den ligger langt nede i glasset. Slet ikke til at lege med som de to andre. Der kommer lidt noter af saltvand og tang. Frugten er sort, men ikke ekspressiv.

Tæt pakket, hvor tingene ligger i lag som i en fragilité. Fint og sprødt, udtrykker sit eget lag, men er fint indpasset med det næste og det næste igen. Åbner sig op i munden, der kommer sort frugt, sødmen sniger sig frem. Den her vin er et sted mellem lukket og genert. Undtagen i eftersmagen, her er der smæk på. Urter, friskkværnet sort peber, chokolade og en våd skiffervæg i regnvejr. Det er et glas man skal regne med at arbejde med hele aftenen, tror ikke at man bliver træt af det på noget tidspunkt. Så mange lag, så mange finesser, bare lidt hårdt presset sammen. 96+ point Sikker på at denne vil få flere point, når næsen giver mere fra sig.

Samlet set en virkelig fed smagning at få mulighed for. Det viser gode takter for Vintage Port 2018 og jeg vil glæde mig til at smage flere versioner i tiden der kommer.

Vil du læse mere om Portvin, så er der her min guide til Portvin og noter fra sidste år, hvor vi smagte Vintage Port 2017

The post Vintage Port 2018, Croft, Fonseca & Taylor’s appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Bordeaux er et område der står mig meget nær, måske mere på baggrund af historien, end mit nuværende indtag. Det er ikke så ofte at jeg drikker vine fra Bordeaux i dag, og det kan der være flere årsager til. Samlet set, så kan jeg rigtig godt lide vinene fra Bordeaux, men priserne har gjort det sværere at prioritere. Der er så meget andet andet spændende vin derude, som rør mig for en lavere pris. Men jeg elsker Bordeaux og hver gang jeg smager det, så tænker jeg at jeg ikke drikker nok af det. Det gør sig desværre gældende for en del områder efter hånden. Er det positivt, eller negativt? Jeg ved det ikke rigtigt, men måske mest et resultat af min nysgerrighed der gør at jeg vil smage alt muligt som jeg ikke kender. Det kan jeg godt leve med. Nysgerrighed i vinens univers er positivt.

Denne dag var jeg dog indkaldt til at tale om Bordeaux hos Blindsmagerne, en af Danmarks bedste podcasts om vin, synes jeg. De har nogle dejlige programmer og den gode stemning fornemmes når man sidder bag højtaleren og lytter med.

Blindsmagerne har i slutningen af 2020 kørt en serie med de store B’er i vinens univers: Brunello med René Langdahl, Barolo Med Thomas Ilkjær, Bourgogne med Frederik Ørbeck og nu Bordeaux med mig. Du kan høre programmet her eller på den tjeneste du plejer at streame podcast med. Snakken om Bordeaux vil jeg overlade til programmet, men her komme med et par kommentarer til de flasker jeg havde med. Alle ed røde vine var sponsoreret af min arbejdsgiver RareWine og kom fra deres lager. Sauternes var fra min egen samling.

2017 Valandraud, Blanc, Bordeaux

En vin som jeg har nydt ved flere lejligheder og som helt ukompliceret minder mig om hvorfor jeg elsker hvid Bordeaux. Ren og alligevel med en god kompleksitet. Det sjove er at vinen er lavet på Chateau Valandraud, som ligger i Saint-Emilion, ikke et område der er nævneværdigt kendt for deres hvidvin.

2016 Chateau Bellevue, Saint-Emilion Grand Cru

Et herligt slot der er ejet af de samme som ejer Chateau Angelus. Vi havde i sommeren 2018 glæden af at besøge både Angelus og deres søsterslot Daugay.

Ved smagningen på Angelus efterfølgende skænkede Jean Bernard de Bouard også Chateau Bellevue for os, det var første gang jeg smagte den. Til denne podcast var det et herligt gensyn.

1976 Chateau grand Puy Lacoste, Grand Cru Classé, Pauillac

Én af de flasker der beviser den gamle tese: Der er ikke store årgange, kun store flasker, især når det kommer til gamle flasker. Denne her var tæt og sort, med en fremragende strukturog masser af dybde. På ingen måde tegn på en svagere årgang, som vi godt kan kalde 1976 i Bordeaux. Den her havde masser af frugt, samt den kompleksitet man forventer af en stor moden vin. Hatten af for drengene for at gætte den som midt 1970erne! En vin der for mig igen huskede mig på hvad jeg godt kan lide ved moden Bordeaux.

2017 Chateau Haut-Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac

Saftig frisk og nem at drikke, egentlig ganske overraskende. Denne viste sig, også på dag 2, som den mest tilgængelige af de tre røde. En moderne stil, hjulpet godt på vej af en nem drikkelig årgang. Helt sikkert et lækkert glas, men uden den kompleksitet jeg havde forventet af en vin på dette niveau.

1997 Chateau Coutet, Premier Grand Cru Classé, Sauternes-Barsac

En flaske jeg har haft siden min tid hos Philipson Wine, hvor vi havde fuldt sortiment i Sauternes i 97 årgangen. Den var herlig at smage og havde udviklet sig flot gennem årene. Der ligger stadig et par halve flasker, fra andre slotte. De bliver sjove at prøve i årene der kommer.

Tak til Blindsmagerne for invitationen, det var som altid hyggeligt.

The post Bordeaux med Blindsmagerne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.

2011 Chateau Doisy Daëne, Cru Classé, Barsac

Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank.

Søde bolcher og tropisk frugt spiller førsteviolin. Botrytis præget er der på en måde så det kun understreger kompleksiteten i vinen. En flot ledsager til vores foie gras.

2015 Reverdito, Barolo

Ikke en Barolo producent jeg har smagt før, så vidt jeg husker. En stil der er meget blød og hvor tanninerne er pakket flot sammen. Den gamle note med fløjlsblød dukkede op i mit hoved. Tanninen er der til at gøre vinen markeret, men stadig er det den modne frugt der dominerer. En flot og meget drikkeklar Barolo.

2015 Niepoort, LBV, Douro

Et af de bedste køb på markedet, hvis man gerne vil opleve hvordan Portvin kan udvikle sig. 2015 er en stor årgang for Portvin og denne står ikke tilbage for mange andre. Stor kompleksitet med tætte tanniner, bagved en tæt sort frugt. Utrolig frisk med skiffer, tobak og friske sorte kirsebær som de bærende elementer for mig. Ung og tæt, men alligevel en god oplevelse at drikke nu. Heldigvis fik jeg sat den lidt i relief senere på måneden, hvor denne kom op fra min egen kælder:

2001 Niepoort, LBV, Douro

En stor Portvin med al den kompleksitet man kan ønske sig af en udviklet Portvin fra et enkelt år. Niepoort filtrerer ikke og det er med til at give potentiale for stor udvikling, selv i en LBV. 2001 var en årgang med god syre, hvilket tydeligt fornemmes her. Det giver en utrolig friskhed, sammen med sort frugt, peber og tobak. De 14 års forskel til denne, fra den yngre 2015 version har afrundet tannin og givet et mere roligt udtryk i vinen. Stadig er her potentiale til mange år endnu. Minder om en stor Niepoort LBV smagning for et par år siden vælter frem.

2005 Rinaldi, Brunate – Le Coste, Barolo

Ikke en nem sag, faktisk en meget besværlig flaske der ikke var så interesseret i at vise sit niveau. En flaske vi smagte på kontoret hos RareWine, hvor jeg arbejder. Vinen var i den grad sur og trist til at starte med. En duft af gammelt tovværk og tjære var det første oppe af glasset. En bitterhed hvor tanninen styrede munden og en stram afslutning. Ingen relevant snak om frugt. Og sådan blev det ved i et par timer. Efter godt tre timer i glasset begyndte der at ske positive ting. Vinen samlede sig, smed det sure element og frugten kom frem fra gemmerne. Endte som en ret positiv oplevelse, men virkelig en vin der fordrer tålmodighed. Vil den nogensinde ramme et godt punkt? Det tror jeg om 10 år bør vinen være klar når den åbnes. Det er blot et gæt, men server den endelig for mig i 2030 og lad os se.

2013 Comte Liger-Belair, Clos des Grandes Vignes, Monopole, Premier Cru, Nuits-Saint-Georges

Ikke mange gange jeg har smagt Liger-Belair, men hold da op hvor er det bare altid flot. En utrolig sødme der bare arbejder sig rundt, givende og lækker. Der er ikke noget der ikke er rart i dette glas og jo længere tid den fik, jo mere kompleksitet kom der frem. Hele tiden smukke noter. Helt ren i frugten, suppleret af lidt muld og træ og holdt fint oppe af en god syre. Begrebet eftersmag bliver mere til en følelse, end et spørgsmål om at tælle sekunder. Vinen arbejder sig rundt i kroppen og det føles bare godt. Tak for den, det var en fornøjelse.

1911 Chateau Gruaud-Larose, Saint-Julien

Ja, det er gammel vin. Farven er det første jeg bedømmer, når jeg smager så gammel vin. Brun tegl naturligvis, men stadig lidt rød i midten. Blank i overfladen, hvilket altid lover godt. En vin der ser mat ud, er ofte træt og/eller død, siger min erfaring mig.
Når vi smager på WSET så deler vi aromaer op i tre kategorier: primære, sekundære og tertiære aromaer. De tertiære kommer fra lagringen og var helt naturligt de dominerende her. Noter af gammel tobak, mælkechokolade, tørret frugt som figen og daddel. En anelse skovbund og så alligevel den helt usandsynlige friske røde frugt bagerst i billedet. En lille rød kirsebær der viser at vinen stadig lever.
Som altid en stor oplevelse at smage så gammel vin. Man tænker lige lidt over hvor verden har bevæget sig hen i den periode. Tænk at vi skal 109 år tilbage for at denne hang som druer på en vinstok i Bordeaux. Jeg er lige imponeret, hver gang jeg tænker de tanker.

NV Pierre Gerbais, Grains de Celles, Extra-Brut, Cote-de-Bar, Champagne

Et enkelt glas på restaurant i Aalborg. En rigtig dejlig Champagne, hvor kombinationen af friskhed og dybde hænger godt sammen. Friskhed med grønne æbler og citrus, som komplementeres fint af de autolytiske noter. En stil man gerne drikker mere af.

2017 Giacosa Fratelli, Bussia, Barbera d’Alba

Lad det ej være en hemmelighed at barbera er en af mine yndlingsdruer. Den performer altid på en facon så man bliver glad og får dækket sit behov. Denne var dog i en liga et godt stykke over middel. Nøgleordet her er ikke kun barbera, men i høj grad også Bussia. Bussia er navnet på en af de bedste marker i Barolo, så her har vinhuset formentlig en skråning der ikke er optimal til nebbiolo og så har de valgt at plante barbera. Resultatet synes jeg taler for sig selv: en vin der har masser af terroir og kompleksitet, sammen med barbera druens herlige frugtrige charme. Spot on, men alligevel mærkeligt at bestille barbera på en fransk bistro i Aalborg.

JM Sélèque, Solessence Nature, 7 villages, Champagne

Købt hos Cedric hos Catching Wines, som har et herligt udvalg af små producenter.
Knivskarp og meget præcis til at starte med. Ret hurtigt blev jeg dog lidt træt af den, da jeg manglede noget dybde i smagen. Den virkede uforløst, så jeg gemte et glas til dagen efter og det viste sig at være klogt. En vin der vinder meget ved luft. På dag 2 var der dybde nedenunder den præcise frugt, masser af kalket mineralitet og frisk gær fra bageren. God længde og flere lag af aromaer der lå og legede henover renheden. En virkelig flot Champagne, som kræver lidt tid.

2018 Cocquard Loison-Fleurot, Rouge, Bourgogne
2018 Ampelos, Sta. Rita Hills, Californien

Battle of 2018, France Vs. California!! Nej stop, sådan kan man slet ikke sætte det op. Det var måske en fejl at servere disse to sammen, men de har da druen til fælles, så det må være godkendt.
2018 årgangen var varm i både Bourgogne og Californien, og tør især. En årgang hvor der begge steder blev høstet rimelig tidligt og med meget modne druer til følge. Ikke så usædvanligt i Californien, men endnu engang varsler det om nye tider i Frankrig. Det bliver varmere og mere ekstremt i de gamle klassiske områder.
Cocquard Loison-Fleurot har formået at holde tingene på plads i denne årgang. Rigtig flot luftighed og saftig frugt, et touch af råt fad som ikke generer og så en stor renhed i eftersmagen. En herlig saftig vin, som man bare har lyst til at tømme. Glæder mig til at smage nogle af de større vine fra herfra i 2018.
Ampelos har muligvis lavet sin bedste entry-level vin til dato. Denne 2018 version er så ren og præcis i sit udtryk, naturligvis med mere frugtmodenhed i stilen end den franske, men til gengæld lysere i glasset. En vin som altid bringer glæde omkring bordet hos os.

En vinder var der aldrig, da det endnu engang stod klart at Bourgogne er Bourgogne og pinot noir fra andre steder er pinot noir fra andre steder. Ordet burgundisk er noget rod, der simplificerer tingene og jeg bryder mig ikke om det. En pinot noir der er vellavet i et andet terroir end Bourgogne kan sagtens smage godt, men lad os dog respektere det terroir og omtale den som det. At kalde alle kølige velsmagende pinot noir vine fra burgundiske og så bare smile derfra, det er for nemt og for enkelt.

Afslutning

Da jeg startede dette indlæg tidligt på dagen, eller midt om natten om man vil, så troede jeg at jeg kunne nå hele december igennem. Det kunne jeg ikke, nu stopper vi. Så kommer jeg tilbage med et indlæg om Blindsmagerne og Bordeaux, samt et med mere Bourgogne og til sidst jul og nytår. Måske vi når det.

The post Fra Sauternes til Barolo, Liger-Belair og 1911 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk