Vandalisme og andet meningsløst hærværk hører efterhånden vores dagligdag til, men det som den tyske vingård Weinguts Breitenbach, fra Frei-Laubersheim nær Bad Kreuznach (Nahe), blev udsat for i sidste uge må høre til i den grove ende af skalaen.
I forbindelse med at medarbejdere fra Weinguts Breitenbach skulle klippe blade af vinstokkene opdagede de, at nogle var kommet dem i forvejen – og gået noget mere drastisk til værk.
320 vinstokke var med en motorsav blevet skåret ved roden. Det ødelagde omkring 11,5 af vinmarkens 16 rækker. En skade som vil tage mange år at rette op på. Det vil tage mindst tre år før nye vinstokke vil bære frugt første gang.
Sagen er naturligvis meldt til politiet, hvortil vinproducenten har oplyst at han ingen mistanke har til hvem der måtte stå bag, men udelukker selv at det skulle være en konkurrerende vinproducent.
Alkoholmonopolerne i Norge, Sverige og Finland melder alle om en stærk stigning i vinsalget i første halvdel af 2020, efter at vinkøb i større grad er flyttet over til detailhandlen som følge af de begrænsninger restaurationbranchen har været underlagt som følge af corona. Specielt har tysk hvidvin nydt fordel af dette skifte, og har således oplevet en salgsfremgang højere end gennemsnittet.
Dette er især tydeligt i Finland, hvor salget af tysk hvidvin er steget markant siden begyndelsen af 2020. Salget af hvidvine samlet set er i år steget med 19%, hvorimod de tyske vine er steget med hele 38%.
I Norge er salget af hvidvin vokset endnu mere, nemlig med 42,6%. Også i Norge har de tyske vine stor succes, hvor salget er steget med 45,5% sammenlignet med samme periode forrige år.
I Sverige er stigningen i salget af tyske hvidvine på niveau med den samlede stigning i salget af hvidvin på omkring 10%. Det betyder således også, at de tyske hvidvine i Sverige har en markedsandel på omkring 10%, I Finland er den steget til 19% og i Norge er markedsandelen hele 27,6%, en verdensomspændende rekord for tysk vin.
Der er en talemåde om at når det regner på præsten så drypper det på degnen. Sådan er det også med de tyske rød- og rosévine i Norge. Til trods for at begge vintyper er forholdsvis ukendte i Norge, så har vinene alligevel formået at fordoble deres salg – om end fra et lavt niveau (rødvine med en salgsfremgang på 103% og de tyske rosévine med en salgsfremgang på 137%). Også i Sverige voksede tysk rødvin med 22,7% i modsætning til den generelle stigning i salget af rødvin på 7%.
Det er ikke nyt at forbrugernes købsadfærd kan ændre sig i takt med ændringer i markedet. I Norge har f.eks. tendensen med at holde ferie i eget land også haft en positiv effekt på detailsalget, ligesom også mange nordmænd grænsehandlede i Sverige.
Når det kommer til værdien af den eksporterede vin til de skandinaviske lande, er den nu på niveau med Tysklands vigtigste udenlandske marked, USA – og tendensen stiger. Målet er nu at den succes som primært drives af Riesling skal brede sig til de øvrige hvidvinstyper såsom Silvaner, ligesom interessen også gerne må forplante sig til de tyske mousserende vine, roséer og rødvine.
Hvor er Danmark så henne i Danmark. De tyske tal bygger på salgstallene fra vinmonopolernes i vores nabolande og på samme måde kan salgstal ikke gøres op i Danmark, hvor markedet er frit og kendetegnet med et utal af importører. Når det så er sagt så hører Danmark også til blandt de lande, som tyskerne har fokus på.
Endnu engang byder Foreningen af Danske Vinimportører til Garagevin 2020. Traditionen tro afholdes vinmessen i nogle af Danmarks smukkeste vinmarker på Nordlund Vingård, Byvej 55 i Avedøre – ikke langt fra Rådhuspladsen i København.
Garagevin 2020 afholdes lørdag den 22. august kl. 11-16, hvor 25 små og mellemstore vinimportører står klar med smagsprøver på over 300 vine, som de personligt har udvalgt ved besøg hos vinbonden. Med liv og sjæl kan de fortælle om oprindelse, undergrund og mikroklima – og måske har de også en anbefaling til din næste vinrejse.
Hvad er Garagevin
Garagevine er populært sagt vine fra små uafhængige producenter med fokus på kvalitet – og ikke de ”brandede” konsumvine. Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine de fremstiller. De har alle et engagement og en passion, som kan smages i den vin, de fremstiller.
En af de helt store oplevelser på Garagevin er også, at udstillerne står under hver sin pavillon på Nordlund Vingård. Det giver en helt speciel stemning, og du får rig lejlighed til i ro og mag at komme rundt og smage – og samtidig få en god vinsnak med de mange dygtige og vidende udstillere.
Billetter til arrangementet kan købes på www.madbillet.dk og koster kr. 200.
Der er vand og brød til rådighed, så de besøgende kan læske ganen med dejlig koldt vand eller rense munden med en lille bid brød, så smagsløgene er klar til endnu en omgang.
Der vil ved alle “vandstationer” være håndsprit til rådighed.
Det har været et mærkeligt år, hvor der er løbet meget vand gennem åen. De 6 flasker som jeg har testet Coravin på sammen med min store søn, har fået lov til at stå, stå lidt mere og så er der ellers ikke sket noget – med de flasker. Bortset fra det, er det sket en hel masse
Visse vine har været med til at skabe den vinverden som vi kender i dag. Når vi møder disse flasker på vores vej, så bør vi vise lidt respekt. Forleden var jeg så heldig at møde en af de vine der har været med til at skabe vinindustrien i Californien. Inglenook er en klassiker fra Napa Valley.
Går vi tilbage i tiden, så var der ikke meget mere end en håndfuld ejendomme der producerede virkelig store vine i Californien. Inglenook i Napa Valley var én af disse. Hvorfor at 1983 var en historisk årgang vender vi tilbage til, først kigger vi på hvordan vi kom hertil.
1871 Ejendommen G. Koni opkøbes af skotten William C. Watson, beliggende vest for Rutherford i Napa Valley. Han ændrer navnet til Inglenook, som er en skotsk fortokning af ”det hyggelige hjørne”. Han planter i disse år de første vinstokke på ejendommen.
1879 Ejendommen Inglenook købes af finnen Gustave Niebaum. Gustave har en ambition om at være vinbonde og høster første gang i 1882. Niebaum bygger slottet på ejendommen, samt bygger en kælder til lagring ind i bjergsiden, for at have stabil temperatur. I denne periode har man også i Californien problemer med vinlusen, som Niebaum arbejder på at stoppe.
1891 Inglenook serveres til den siddende amerikanske præsident Benjamin Harrison.
1900 Inglenook har slået sit navn fast som en af de førende vinproducenter. Gustave Niebaum er blevet rig på sit handelsfirma, hvor han handler med Alaska. Han lever 8 år mere og er glad for at have opnået hvad han ville.
1915 Et godt år for Inglenook. Vinene vinder 19 medaljer ved stor vinkonkurrence i forbindelse med åbning af Panamakanalen.
1919 Forbudstiden begynder i USA og det er hermed slut med at producere vin på Inglenook i en længere periode. Fadene tømmes og druerne sælges til private.
1933 Forbudstiden slutter den 5. december og straks genoptages vinproduktionen på Inglenook. John Daniel Jr. Er ejer og driver ejendommen de næste 25 år med stor succes.
1941 Inglenook Cabernet Sauvignon Napa Valley får æren af at blive kaldt en af de bedste cabernet vine nogensinde. 100 point hos Wine Spectator.
1964 En trist tid. Vineriet trænger til at blive restaureret, kvalitetskontrollen som blev startet af Niebaum hænger i en tynd tråd. 85 år gammelt sælges ejendom, brand og en del af vinmarkerne. Dekommende år ejes det og drives af et større konsortie, der driver rovdrift på navn og vinmarker. Kvalitet er en by i Sahara, som man siger.
1975 Francis Ford Coppola kommer til Napa Valley på jagt efter jord og opkøber ejendommen, samt en del af markerne, med indtjeningen fra Godfather filmen. Efter fransk forbillede sætter de deres navn på den tidligere ejers navn, så ejendommen nu hedder Niebaum-Coppola. Første høst her bliver 1978. Målet er enkelt: fremstille en af de største Cabernetvine i verden, med et øje på historien.
1983 Den flaske jeg smagte forleden. Ejendommens vinmarker er nu delt i tre ejerskaber og ærlig talt er det kun Coppola der forsøger at lave topvin, fra et fantastisk terroir. Det lykkedes alligevel at sætte sig sammen og lave vin fra alle tre parceller. Efter tilløb med 81 og 82, hvor man manglede den sidste parcel, så fik man i 83 alle tre parceller med i samme vin, for første gang siden salget i 1964. Reunion kaldte man naturligvis vinen. Denne vin var endnu engang med til at statuere at disse vinmarker burde høre sammen, ganske som Coppola drømte om.
Bagetiket på 1983
1995 Endelig får Coppola købt de sidste marker og slottet på ejendommen. Restaurering påbegyndes og i 2002 påbegyndes vinfremstilling på slottet igen. Store træfade til gæring og respekt for historien er et gennemgående tema.
Etiket på CASK og Rubicon, de to topvine fra Inglenook, nu med den klassiske etiket
2011 Brandet Inglenook købes af Coppola og den gamle etiket indføres igen, for at vise respekten for historien. Nu er målet ved at være nået for Coppola. Under vinmager Scott McLeod har Niebaum-Coppola sendt mange flotte vine på markedet, men når man skal gå fra niveauet ”rigtig god vin” til ”fremragende vin” så kræver det lige lidt ekstra. Det ekstra viste sig at være den mangeårige vinmager Philippe Bascaules fra Chateau Margaux, 1er cru Margaux.
For et par år siden havde jeg fornøjelsen af Philippe Bascaules selskab i København, med nogle virkelig interessante smagninger. Der er ingen tvivl om at han vil tage vinene det ekstra skridt. Inspiration fra Margaux, men med fornøjelsen af flotte modne druer i Napa.
Resten bliver historie, som vi har mulighed for at følge med i. I dag fremstår Inglenook Rubicon cabernet sauvignon som en af de førende vine fra Napa Valley.
1983 Inglenook, Reunion, cabernet sauvignon, Napa Valley
Hvordan smager en 37 år gammel cabernet så? Ærlig talt; ikke så godt at man ikke kan overleve uden. Når det så er sagt, så var det en stor oplevelse at smage denne vin og tænke lidt over ovenstående historie. Proppen var næsten pæn, men knækkede alligevel for mig da jeg åbnede den.
Til at starte med var denne rigtig gammel i duft og smag, desværre valgte jeg at servere den med det samme for de andre smagere. Den gav indtryk af kogte blommer, gammel lædersofa og ultra-tørre tanniner. Så skete der det som der kan ske med ældre vine, den kom sig med lidt tid i glasset. Så røg tanninerne hen hvor de skulle være; markerende med bløde og bare understregende. Frugten samlede sig og blev mere modne sorte kirsebær, lidt gamle syltede solbær og de tertiære noter samlede sig mere i retning af tobak og chokolade. Det blev aldrig rigtig stort, objektivt set. En stor oplevelse, som jeg er glad for at jeg fik mulighed for.
Flasken var en af mange som blev serveret til en herlig sommerhustur med gode kollegaer.
Inglenook sælges i dag på det åbne marked i Bordeaux, så det er negocianterne der fordeler den til deres kunder.
Jeg er startet i mit nye job hos RareWine, der har kontor i Aalborg. Det betyder at jeg skal til at arbejde en del hjemmefra, men også at jeg får fornøjelsen af at være i Aalborg et par dage hver anden uge. På dette første besøg havde vi en super hyggelig aften på vores tagterrasse med udsigt over Aalborg og Limfjorden. Smukt med solnedgang og en dejlig aften hvor jeg fik lært mine kollegaer fra marketingsafdelingen lidt bedre at kende. Direktør og ejer Rasmus Nielsen var aftenens vært og serverede vine blindt i en lind strøm hele aftenen. Herligt med lidt træning i blindsmagning, inden DM senere på måneden.
Jeg tog ingen noter på aftenen, men her kommer mine indtryk fra dagen derpå.
En legende som allerede nu får vanvittig stor hype. Mine forventninger til denne var høje og den blev ikke serveret blindt. Jeg nød den af et Bourgogneglas, hvilket var med til at åbne bedre op for nuancerne. Jeg var på ingen måde skuffet, kun blæst lidt omkuld. En kombination af frisk præcis frugt, serveret på en let ristet briochebolle. Kompleks, men stadig for ung til at vise alle lag. Det der viser niveauet nu er præcisionen og intensiteten i frugten. Balancerende på en knivsæg stod denne virkelig flot.
Heller ikke blindt. En helt anden boldgade og ja, den havde det lidt svært ovenpå den flotte Cristal. Langt mere tung og med større fokus på de autolytiske noter, samt kandiseret appelsinskal. Kompleks og lang, men uden den samme præcision. Jeg er ret sikker på at denne ville have strålet hvis den havde stået alene.
Så kom der mad på bordet, dejlig take away fra Restaurant Nam, som klart kan anbefales.
2009 Vincent Dauvissat, Les Clos, Grand Cru, Chablis
Herfra var alle andre vine serveret blindt på karaffel. Denne var relativ lys, men alligevel med nok dybde til at man kunne se at den havde noget alder. Smæk på næsen, med popcorn, lidt smokyness og kalket mineralitet. Frugten var en anelse varm, men ellers i den klassiske skole. Mit første bud gik på Puligny 12, men da jeg fik af hvide at jeg skulle nordpå kunne jeg godt fornemme Chablis’ens ophav med mineraliteten og intensiteten. En virkelig flot vin, som åbnede sig som den stod i glasset.
2018 Bruno Colin, En Remilly, 1er cru, Chassagne-Montrachet
Lys og ung I hele sin fremtoning. Super velbalanceret i munden, på sådan en lidt tilbagelænet måde. Herlig Cote d’Or karakter med blødheden og renheden som man finder i Chassagne. Imponerende præcision i frugten og god tæthed, uden at miste balancen. Ung og alligevel viser den fint sit smukke terroir frem. Prøv engang at se hvor denne mark egentlig ligger. Den ligger i direkte forlængelse af Chevalier-Montrachet, som er grand cru, på grænsen til Saint-Aubin, men alligevel i Chassagne. En lille perle, som jeg ikke har smagt før. Den kunne jeg godt tænke mig at smage igen, når den har fået et par år på bagen. Kan ærlig talt ikke huske mit bud, men tror jeg startede i Chassagne, producenten havde jeg ikke, året gættede jeg til 17.
1991 Robert Ampeau, Perrieres, 1er cru, Meursault
Så var der gylden farve i glasset og ristede nødder i duften. Smørfedme og klassisk Meursault dyder. En vin der er flot, men som nok kræver lidt mere opmærksomhed og koncentration for at vise sig perfekt. Det er sjovt med vinene fra Ampeau, for han frigiver først vinene når han mener de er klar. Denne er hjemkommet direkte fra domainet for nylig.
Saftig rød frugt og en herlig start på aftenens røde vine. Intens rød jordbær, lidt stenet karakter og utrolig ren. Den var yderst charmerende med medium tannin, der lider bed fat. En rigtig god længde, der talte om højt niveau. En vin der er taget på et meget ungt tidspunkt og slet ikke fik tid til at åbne sig op, desværre. Jeg var aldrig ude af Bourgogne, men startede så vidt jeg husker med at gætte i Chambolle.
En tæthed og intensitet som straks hev mig til et Bordeaux blend af høj kvalitet. En lidt frisk syre og godt bid der hev mig til Italien, så jeg mener at mit gæt landede i Bolgheri. En vin der har god modenhed i frugten, uden at det kammer over. Solbær, brombær noter og lidt tertiære besøg fra tobak samt chokolade. Fadet var klart at finde i både duft og smag, men uden at overdøve frugten. En rigtig flot vin, der ganske som Rasmus håbede drillede voldsomt. Fremstillet på montepulciano druen i under 5000 flasker. Kan stærkt anbefales, hvis man ser den.
2016 Gaja, Barbaresco
Uforlignelig Piemonte i en herlig elegant stil. Her var rosenblade, kirsebær og ristede noter fra fadet. Synger sig frem af glasset i en herlig tilbagelænet stil, hvor det ikke handler om power, men finesse. Der var på intet tidspunkt tvivl om Piemonte som ophav på denne. Det var mit første bekendskab med barbaresco på dette niveau i 16 og jeg må nok sige at jeg er begejstret. Der er både dybde, modent tanninbid og helt præcis ren frugt. Kunne være sjovt at smage denne om 10 år og 20 år og …
Så var jeg forvirret smagsmæssigt og jeg gik da også helt galt på denne. Her var struktur som i en god Bordeaux, men manglede måske lidt for at komme helt op på tannin. Så det kunne ikke rigtig passe. En virkelig lækker balance og en flot balanceret længde i frugten. Der var en lille sødme som drillede mig lidt og som jeg ikke var helt glad for. Balancen var nok der hvor vinen virkelig scorede point for mig. Stilen virkede på denne flaske overraskende poleret, med det lidt søde element. Mit bedste bud bagefter, var at denne var taget alt for tidligt.
Uha, så blev der strammet lidt op i gelederne. En helt anden stil end hidtil, med sort frugt, peber og en klar animalsk tone nedenunder. Rigtig god udviklet syrah karakter, måske med lidt grenache (hvilket der jo så ikke var) Den virkede på ingen måde varm, blot super flot balanceret og med det helt rigtige modne tanninbid. Syren stod flot og holdt denne levende og lækker. En del modne toner dansede under den flotte frugt og understregede det samlede billede med skovbund og læder. Mit bud på en flot moden Cote Rotie skammer jeg mig ikke over. Det var første gang jeg smagte moden Grange, men hold da op hvor var det godt.
Moden vin der stod relativ lys i glasset. Duften var fortryllende, men smagen hang lidt i med de sidste negle. Helt klart en Bordeauxstil, men uden den store dybde i denne flaske. Elegance, men ikke meget mere som jeg husker det
