Lukningen af barer og restauranter har været et af myndighedernes metoder til at begrænse spredningen af coronavirus. Nu advarer organisationen International Organization of Vine and Wine (OIV) om at dette kan føre til en halvering af de europæiske vinproducenters vinsalg.
Selvom vinsalget må forventes at stige igen i takt med restriktionerne for barer og restauranter lempes igen, så den midlertidige nedgang i salget store konsekvenser for en lang række europæiske vinproducenter. Især har vinproducenterne i Frankrig, Italien og Spanien efterspurgt hurtig hjælp til vinbranchen, som i forvejen er ramt af amerikansk straftold på 25%.
Efter OIV’s opfattelse er nedlukningen af denne distributionskanal i Europa fører til et fald i mængden af solgt vin på 35% og opgjort i værdi svarende til et fald på næsten 50%. Selv om en del af omsætningen er flyttet til detailhandlere og online-køb, så forventes det samlede forbrug at falde, ligesom prisen på vin forventes at falde, så vinproducenterne rammes på både omsætning og rentabilitet.
Det er specielt vinproducenterne i middelhavslandene, som vil blive ramt, da en stor del af vinsalget netop sker via barer og restauranter samt ikke mindst til turister. Specielt turismen vil kræve en længere periode før den er tilbage på sammen niveau som før coronavirusen.
Auktionshuset Bruun Rasmussen præsenterer netop nu en hidtil uset samling af sjældne whiskyer fra Japan. Hammerslagene på Netauktionen falder søndag den 24. maj fra kl. 20.
Blandt udvalget på auktionen finder du flasker fra bl.a. destilleriet Hanyu, som er vurderet fra 10.000 til 46.000 kr. per styk. Destilleriet lukkede i år 2000 og efterlod sig blot 400 tønder, som nu bliver lanceret i ro og mag, indtil lageret er udtømt. De kunstneriske etiketter er et kapitel for sig og spænder over traditionelle japanske motiver hentet fra skuespil og mere suggestive og vovede illustrationer over teksten Big Butt.
Ligeså sjældne er de seks Karuizawa-whiskyer på auktionen, som heller ikke længere produceres. Der eksisterer kun få fade, og de blev i al hast opkøbt af whisky-entusiaster, da det stod klart, at man ellers ville blende dem og således frarøve verden en unik single malt-smagsoplevelse. Vurderingerne lyder her på 6.000-32.000 kr.
”De her whiskyer produceres ikke længere, så auktionen udgør en helt særlig mulighed for at få fingrene i en af de sjældne flasker. De er små kunstværker, der fortæller en historie om et håndværk inspireret af skotsk tradition for destillering, hvor japanerne i lige så høj grad kæler for detaljerne udenpå som indeni flaskerne, ” fortæller Thomas Løbner-Olesen, specialist i vin og whisky hos Bruun Rasmussen.
Auktionen byder også på flasker fra Yamazaki, som er Japans ældste destilleri. Starten gik tilbage i 1924, og man har siden da raffineret produkterne, hvilket da heller ikke er gået verdens whiskyeksperters næse forbi.
Auktion: søndag den 24. maj på bruun-rasmussen.dk fra kl. 20
Det her er pivhamrende moderne vin, fremstillet lang tid før det blev moderne. Det er noget som poppet som let grenache med luftighed og finesse. Samtidig kan man vist roligt sige at vi er i naturvinskategorien. På mange måder noget der dårligt var opfundet for 20 år siden, men som stadig smager fuldstændig vanvittig godt. Denne flaske Soula er endt i min kælder for godt 15 år siden. Formentlig fra Jan, eller Mortens kælder. Det var en tid hvor vi smagte en masse forskelligt Languedoc-Roussillon hos Morten i Ryesgade.
Nogle legendariske smagninger, som virkelig var med til at grundlægge min kærlighed, og forståelse, for dette område. Der er masser af enorm kraftig vin hernede, men så er der de producenter der formår at lave de helt store luftige vine som løfter sig over al medium-saften. Den her vin var med nogle gange og vakte altid interesse omkring bordet. En vin jeg husker fra den gang som en der “ikke var som de andre”. At det var naturvin og legede med lav svovl og ingen tilsætning. Det omtalte vi ikke som “naturvin” blot som sundt fremstillet efter gamle forskrifter. At jeg har gemt denne så længe, skyldes at jeg flere gange har kigget på flasken og tænkt: Nej, den skal gemmes til en særlig lejlighed. Så ændrede jeg tankegangen til: Nej, den kan jeg ikke være bekendt at tage med til en BABOT (bring-a-bottle-or-two) den er nok knækket. Nu var det torsdag og der var købt store rib-eye hos den lokale IRMA. Med en anden flaske i baghånden, så poppede jeg denne, og lad os bare konstatere at den gav en flot oplevelse over de næste fem timer.
2000 Le Casot des Mailloles, Soula, Vin de Table (Banyuls-sur-Mer)
Det er de mærkeligste noter, der bare bliver ved med at udvikle sig. En vin der giver en stor oplevelse fra sig og fortæller sin historie hele aftenen. Det starter med en voldsom balsamisk note, sammen med klassisk våd jordbund, med masser af våde blade der nærmest ligger og gærer lidt i jordbunden. Der ligger tunge blommer nedenunder, sammen med syltede kirsebær og sort skiffer mineralitet. Umiddelbart lidt modstridende signaler med lidt syltet frugt, tungsind og alligevel en smuk lys farve i glasset. Eftersmagen her til at starte med er ikke imponerende. Med mad og tid sker der bare mere. Der kommer flere nuancer og det syltede bliver bedre integreret med ren frugt og letheden synger bedre. En glimrende ledsager til en stor rib-eye. Her fire timer efter åbning er det super elegant og man tænker virkelig at de prøver at efterligne alle de smukke lette garnacha vine der vælter ud af Madrid m.m. i øjeblikket. En friskhed i frugten nu der slet ikke taler om 20 år. Sjovt som duften trækker sig lidt og giver mindre, men smagsintensiteten stiger med tid og eftersmagen står helt rent.
Samlet set var det en virkelig god oplevelse, der beviste at en flaske “naturvin” godt kan overleve 15 års opbevaring under glimrende, men ikke super optimale forhold. Jeg opbevarer min vin i kasser, under en trappe op til 1. salen i vores rækkehus. Stabil, men absolut også al for høj temperatur. Med stor forskel mellem sommer og vinter. Generelt udvikler mine flasker sig lidt for hurtigt, i forhold til en optimal kurve. Denne endte dog med at overraske meget positivt. Ingen kogte eller for varme noter, som vine kan udvikle hvis de har været opbevaret for varmt. På sigt bør man have en kælder, eller en hel væg med vinkøleskabe
Blindsmagning er en mærkelig størrelse og man kan til evig tid diskutere om det er sjovt, relevant eller ej. I dag var vi et par stykker der fik smagt et par flasker sammen. Jeg valgte at servere min åbent, på trods af at jeg ville have serveret den blindt. En åben servering er herlig, fordi man får mulighed for at fortælle vinens historie og forberede de andre smagere på konteksten af vinen. Det kan jeg godt lide, nogle gange. Andre gange skal vinen have lov til at tale selv.
Min vin har jeg lige fået hjem fra Tyskland, ja selv os der arbejder i vinbranchen kan finde på at købe direkte hos vinbønder og få det sendt. Jeg har købt et parti blandede bolcher fra min #winelover friend Jan Mathias Klein. Jan har et helt traditionelt vineri i Kröv i Moseldalen, som vist nok er verdens ældste vineri grundlagt i år 862. Staffelter Hof har gennem generationer fremstillet helt traditionelle vine, men har i de senere år omlagt til både at have traditionelle vine, samt mere skæve udgaver af såkaldt naturvin. Læs lidt om hvad det har betydet for Jan og hans vineri her. Jeg er jo et gammelt røvhul, men alligevel har jeg ikke skyklapper på. Alene af den grund bestilte jeg både traditionelt og de mere funky sager. Al den snak om naturvin og/eller ej, den tager vi lige på et andet tidspunkt, ellers stikker det her indlæg helt af
