19 mand og 51 flasker Portvin fra den bredt deklarede årgang 1994. En årgang der ifølge alle eksperter er på absolut højeste niveau. Samlet set, så var vi absolut ikke imponerede denne aften, mere om det senere. Der var mange vine der smagte godt, men få der smagte mere end godt. Endnu færre der var i outstanding. En utrolig stor oplevelse at smage så mange vine fra én årgang. Tak til Peter Andersen for at samle og sætte smagningen op.

Alle vine var åbnet et par timer inden smagningen startede. Dekanteret fra bundfaldet, hældt tilbage på sin egen flaske, pakket ind i en brun papirspose, rykket rundt, påført nummer af person der ikke havde pakket ind. Rækkefølgen af vinene var dermed absolut tilfældig. Vinene blev serveret i 4 sæt af 12 flasker, samt 3 løse vine til sidst. Vinene blev serveret let afkølet, men ikke så kolde så de udviklede sig voldsomt fra serveringstidspunktet. Vi havde ca. 1 time til hver sæt med 12 vine. Mellem 2. og 3. sæt blev der serveret ost, rillette og brød.

Undskyldninger kommer der altid efter sådan en smagning. Hvorfor er det en på papiret mindre vin der vinder, hvorfor er det ikke Fonseca, Taylor’s eller en af de andre store kanoner? For mig er der ingen undskyldning der gælder. Alle Portvine er 25 år gamle på smagetidspunktet og bør vise hvad de kan. Forhåbentlig er der flere der har potentiale til at blive gemt længere og stadig kan udvikle sig, men efter 25 år bør de efter min mening vise sig godt nok. Det er min vurdering at en god håndfuld fra denne aften har mulighed for at udvikle sig i yderligere 10 år.

For nogle er 51 vine meget at smage på én aften, men de fleste af os 18 smagere var friske nok til at bedømme fra start til slut. Vil vine med meget sødme klare sig bedre, eller vil det være de vine der har mest tannin/syre struktur der vinder? Når jeg kigger på resultatet, så vil jeg mene at hverken sødme eller struktur har styret os. Det har mere været vinens balance der har skaffet gode point. Alle smagere har naturligvis valgt at tolke 100 point skalaen på deres vis, hvilket bør blive udjævnet når point samles.

Overordnede tanker

Jeg havde forventet en del meget mørke vine, med en tæt struktur med høj syre og tannin. Vine der gerne skulle vise potentiale til at blive gemt 20 år mere. Der var klart flest vine der viste sig fra deres modne side, med brun farve og lyse. De var samtidig drikkeklar med bløde tanniner, mild syre og noter af udvikling i form af svampe, nødder og gammel tobak. De fleste var overraskede over hvor udviklede mange af disse vine fremstod.

Jeg har lavet to pointoversigter. Dette for først at vise hvad rangering blev med point fra alle 18 smagere. Den anden for at se om det vil blive mere rigtigt hvis vi fjerner de 2 højeste og de 2 laveste karakterer. Der er visse vine der får en bedre placering, men jeg vil holde fast i at

Til venstre:
Placering, mine point, samlet gennemsnit fra 19 smagere, vin

Til højre:
2 laveste & 2 højeste point fjernet. Placering, gennemsnit af 15 smagere, vin

Jeg er sikker på at man kan pille disse tal voldsomt mere fra hinanden. Eneste der er sikkert er at Sagrado er samlet vinder, hvilket ikke var forventet af mange.

Håb og konklusion

Jeg håber at disse vine er i en lukket fase og at jeg vil støde på nogle af de såkaldt store Vintage 1994 Portvine om godt 10 år, der viser de rigtige takter. Mange af disse ville jeg dog blot nyde nu. Fremadrettet kan vi nok forvente yderligere prisstigninger på de bedste Portvine, så lad os nyde og købe de mindre producenter hvor der er fremragende kvalitet til pengene.

Anti-disclaimer: Jeg var inviteret til denne smagning på lige fod med de andre deltagere og har selv betalt for at deltage.

The post 1994 Vintage Port horisontal appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

En hurtig tur til London gav mulighed for en masse god mad og vin. Her er lidt tanker om de steder vi drak og spiste og deres dagsform, da vi var forbi. Generelt vil jeg sige at London byder på rigtig mange gode spisesteder, men for pokker hvor er der også meget skidt imellem. Vi lykkedes med at undgå pubber, fish & chips, pizzaslice og andre underlødige ting. Vi gik glip af alle de eksotiske køkkener som blomstrer i London, så desværre intet Indisk, Mellemøsten eller Asien til vores tallerkener.

Vi var afsted fruen og jeg, hvilket gjorde at vi i de fleste tilfælde gerne vil vælge vine på glas istedet for hele flasker.

Terroirs Wine Bar

Lad os bare blive enige om at der er god stemning og masser af larm. Hele stedet var fyldt og vi fik et bord midt i lokalet, med tjenere der løb rundt om os. Vinkortet var ærlig talt ikke særlig interessant på glassiden, så alene af den grund vil jeg ikke anbefale stedet, hvis man kun er på glas-mængde. Vi var to og ikke ude efter hele flasker, men ville gerne have haft et par sjove glas. Det blev aldrig sjovt. Vine der bestilles på glas, serveres i glas som skænkes op uden for øje. Man må så tiltro at de skænker det rigtige.
Maden var ok, men heller ikke mere. En burrata på bund af spinat, med masser af chili!?! Det var svært for vinen, på en vinbar.

Vi fik også testet snegle og røget ål, der passede meget bedre. Et bræt med paté og lidt ost gjorde ikke meget væsen af sig. Jeg var her på Terroirs for en del år siden og havde set meget frem til at komme tilbage, skuffet gik vi hjem til hotellet.

The Greenhouse

2 stjerner i Michelin guiden stiller store forventninger og de blev indfriet på The Greenhouse. Vi havde på forhånd set os varme på en ”billig” frokost, med 3 serveringer for 45£ og et vinkort der viste et hav af interessante flasker til under 100£ Den korte historie: Det her var yderst velsmagende, pakket ind i super god service. Behageligt og opmærksomt, uden at blive dominerende. Alle serveringer var flotte og godt afstemt med finesse og masser af smag. Vi valgte en 2004 Kabinett riesling fra Mosel, der var en glimrende frokostvin, men ikke kunne følge med på smagsintensiteterne. Dette sted vil jeg med glæde anbefale andre, der skal til storbyen.

Hedonism Wines

En vinbutik skal også lige nævnes. Hedonism Wines ligger i Mayfair og er hele turen værd. Et imponerende udvalg, der slår alt hvad jeg tidligere har set. Dybde og bredde i alle verdens væsentlige områder. Derudover en hel krypt med Sine Qua Non producenten fra Califonien. Selvom vi ikke skulle købe noget, så var det hele turen værd.

Vin på hotelværelset

Efter en god frokost snuppede vi en enkel sandwich til aften og den bedste vin fra Marks & Spencer med til værelset. Overraskende hvor dårligt deres udvalg er på vin – håbløst. Vi valgte en 2005 Reserva fra Contino, der klarede sig glimrende ud af vores tandkrus. Det at sidde på hotellet med et udmærket glas vin og sin hustus gode selskab, det kan virkelig noget. Det kan stærkt anbefales!

Barrica

Teksten på markisen trak os ind her: Wine, tapas, gin. Barrica var lige det vi trængte til efter at have gået lidt rundt i byens gråvejr. En rød markering på vej ind af døren, viste at vi var på bib gourmand niveau. Lidt mere held, end planlægning. Et fad med charcuteri og et med ost, var perfekt til at lande på med to gode glas vin. Her var et fremragende udvalg, af naturligvis spanske perler. Jeg nuppede også et godt glas Oloroso og fandt dermed en undskyldning for også at bestille ”pork scratchings” og croquetas. Vi sluttede af med et par store glas gin, der var perfekte til at sludre lidt mere over. Klart et sted at anbefale. Der var også mulighed for at få et smagesæt med 3 x Manzanilla, det må jeg gøre næste gang.

Bubbledogs

Bobler og hot dogs lyder bare som et sjovt koncept og det var nok egentlig lige hvad vi trængte til denne aften. Bubbledogs har et virkelig flot udvalg af Champagne, til yderst fornuftige priser! Vi valgte en Guy Charlemagne, der desværre var udsolgt. Andet valg var en Cedric Bouchard som spillede virkelig flot. Fruen valgte en varm hund med makaroni og ost, jeg valgte med foie gras på toppen. Det var lækkert brød og pølsen var super god. I baglokalet til dette spisested ligger der en 2 stjernet Michelin restaurant, så tankerne og idéerne kan man godt fornemme er på et højt niveau. Vi havde en sjov aften, fyldt med velsmag. Kan stærkt anbefales.

Ud over mad og vin havde vi en dejlig tur i London med besøg på National Gallery, British Museum og Tate modern, samt alt for lidt shopping. Pudsigt nok gik vi forgæves til et par pæne herretøjsforretninger om lørdagen. Pudsig dag at holde lukket.

The post Godt og skidt i London, mad og vin appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Mortens aften blev til Mortens frokost her i huset. Først en god tur på Louisiana, derefter en lidt tung søndagsfrokost her i huset. Bagt grøntsagssuppe til forret, med ristet Louisianabrød med gorgonzola, passede overraskende fint til den første hvide Bourgogne. Viser nok mere end noget andet at stor vin tilpasser sig vellavet mad. Ja, naturligvis er der undtagelser, men det passer i mange tilfælde. Til confiteret and med grøn- og blomkålssalat fik vi den første røde. Hvis man insisterer på at drikke Bourgogne til and, så er Gevrey ikke noget dårligt bud. Tak til Jan og Christina for en hyggelig dag.

Iøvrigt er det herligt at bare sidde få mennesker og nyde et par gode flasker vin, fremfor at gemme sine bedste flasker til endnu en marathonsmagning. Ikke at jeg ikke gerne medbringer noget godt, hvis du inviterer

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

• Annonce: Vi var inviteret af Restaurant Vingaarden

En gammel jazzklub på Nikolajs Plads, nu indrettet næsten som en villalejlighed, fyldt med god stemning. Køkkenet emmer af Italien, med danske Nikolaj Møller som souschef. Restauranten er ejet af folkene bag Restaurant Maven og Krog’s Fiskerestaurant. Daglig leder på Vingaarden er Kristian, der har været på Maven de sidste par år. Målsætningen er at bibringe noget af den fantastiske stemning man oplever på rejser til Italien, til dig her midt i København. Det synes jeg lykkes rigtig godt. Maden er tilberedt med stor respekt for støvlelandets traditioner og hver servering vi nød denne aften, var yderst velsmagende. Nej, det er ikke en Italiener i køkkenet, men det er ikke altid skandinaver i køkkenet på ny-nordiske restauranter heller.

Vi valgte at gå den helt store omgang, med 7 serveringer. I dette tilfælde fik vi i den grad 7 store serveringer, samt lidt småt til at starte med. Vi blev så mætte undervejs at vi valgte at dele de tre sidste serveringer. Her går du ikke sulten fra bordet.

Vi startede med et herligt mildt og elegant glas Laurent Perrier, La Cuvée, Brut, Champagne En dejlig balance i glasset og god dybde til at lege med et par af de første serveringer.

Et vinglas er ikke bare et vinglas, det har man forstået her. Der arbejdes med både Riedel og Zalto, alt efter hvilken vin man bestiller. Det giver et godt spil og det er rart at der er tænkt over det. Zalto hvidvinsglas til min Champagne er helt optimal – det er ligesom at være hjemme

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Den evige glas-snak

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk