100 point til en vin er for mig mere en følelse, end det er en helt objektiv vurdering af vinen i glasset. Det er når jeg ikke rigtig kan slippe vinen fri af mine tanker i dagene efter smagningen, når vinen bliver ved med at poppe op i samtaler, når man stikker næsen i glasset og man fornemmer at verden står stille. Det er for mig 100 point til en vin. Det er ikke noget der er sket mange gange, men jeg tror at jeg kan huske alle gange stadigvæk.
Jeg er meget glad for Bourgogne og jeg ville ønske at der var mange 100 points Bourgognevine på min liste, men det er der ikke.
Her jagter jeg nok stadig den helt ultimative oplevelse, vinen hvor alting står stille. Der har godt nok været en del 99 points oplevelser, når jeg tænker tilbage. En lejlighed på Frederiksberg har lagt hus til nogle virkelig store oplevelser. 1998 Bonnes Mares fra Roumier står stadig skarpt i hukommelsen. Ligeledes ældre vine som har vist liv og charme, men måske ikke været 100 % teknisk i top, det kan stadig godt give en samlet smagsoplevelse i top. Et sæt som Anders og jeg delte med et par 1.er cru 1996 Gevrey fra hhv. Rousseau og Dugat-Py var også helt vildt. Dog har jeg haft større ud-af-kroppen-oplevelser med hvid Bourgogne.
Størst har været 2008 Montrachet fra Ramonet, som strålede den dag på Kroen. Ej heller at forglemme den aften hvor en flaske D’Auvenay Puligny fik en engel til at gå gennem stuerne på hedengangne Le Sommelier.
Det der egentlig får mig til tasterne i dag, er tanken om en flaske jeg smagte i foråret 2019. Faktisk bare en sample, men hold da op for en vin. Det var en smagsoplevelse jeg ikke har haft hverken før eller siden. Jeg skrev ikke om den dengang, men lad mig prøve at få ned på skrift hvordan jeg husker vinen. En vin som jeg vidste var sød, men som i næsen bød på så meget friskhed og ren rød frugt, så man troede at den ville være frisk og tør. Smagen var en eksplosion. Det hele skete, alt. Sødme, høj tannin og høj syre. Fyldig med en utrolig luftighed, som fløj den rundt i mundhulen. Den her fantastiske fornemmelse af både rød og sort frugt, uden et strejf af rosin eller overmodenhed. En vin der samler sig i munden, hvor strukturen rydder op og man nærmest har fornemmelsen af at drikke en tør vin, på trods af at man ved at denne Portvin er sød !? En ny definition af begrebet eftersmag; først en bjælke som havde man stadig vinen i munden, derefter slanker den til og bliver helt elegant. En rød frugtighed, som en stor Bourgogne. Den bliver hængende, langt længere end man troede muligt. Tak for skænken Dirk Niepoort.
2017 Niepoort, Vintage Port 37,5 cl. sample
En flaske Dirk havde haft med til København og som jeg havde fornøjelsen af at smage et par gange. Den var utrolig dengang og mindet om den har næsten været bedre. Den måde den er dukker op i hukommelsen, hver gang der har været snak om Portvin, og det er der tit. Mindet om renheden, sødme/syre/tannin balancen. Eftersmagen. Wow, det må give 100 point, når man husker den et halvt år efter, som var det i går.
Andre vine som jeg også har haft helt oppe i pointene må være Chateau Latour 1982. En legende som jeg havde fornøjelsen af at servere til en Latoru vertikal, da jeg arbejdede hos Philipson Wine omkring årtusindskiftet. Samme aften var der 10 store årgange af denne vin, men 82 stod bare stærkest. For mig var det også 100 point.
En anden sjov oplevelse er i kategorien “koncentration af al dårligskab i en flaske vin” = Madeira. En sjov kategori som jeg kæmpede med i mange år. Jeg skulle forbi oplevelsen af at glasset stank af alle de fejl man kunne påpege i en vin; oxidering, kogt, overdrevet fadbrug, for gammel etc. Da man så først havde vænnet sig til den tanke, så viste det sig at Madeira kan være en af verdens aller største vinoplevelser. Bagved det dårlige er renheden, saftigheden, syrestrukturen og druens karakter som overlever på trods af alt hvad vinen har været udsat for. Et unikum i vores univers, som jeg er glad for at nyde den dag i dag. Min seneste helt store oplevelse var en 1860 Madeira serveret på en smuk stjernefyldt aften i Douro.
100 point for dig, skal være din følelse, din oplevelse af vinen, stedet og menneskerne som du drikker den med. Hvad den ene anmelder har som 100 point og den anden har, det kan også være meget forskelligt.
The post Hvad er 100 point appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.
En aften hvor jeg var inviteret på Restaurant Enomania af Share Wine, for at smage Barolo med alder. Share Wine er en on-line platform hvor man kan handle vin privat. Derudover ønsker de at skabe en platform hvor man kan tale om vin, på alle tænkelige måder fra smagninger, middage og artikler. Denne aften var en aften hvor de havde solgt billetter til at smage udvalgte vine fra Barolo og Barbaresco, sammen med et af byens bedste italienske køkkener.
Damiano hos enomania er kendt for sit fantastiske værtskab og sit lækre velsmagende italienske køkken. Det er første gang i et stykke tid her for mig. Maden var på et rigtig flot niveau, især risottoen var super lækker med braiseret vildsvin og trøfler på toppen.
Alle vine denne aften blev serveret delvist åbent og vi havde glædet os til at smage nogle ikoner, i rigtig flotte årgange. langt de fleste vine levede op til forventningerne. Der er til hver vin min smagsnote med karakter fra aftenen og i kursiv mine tanker inden smagningen.
2016 Pavese Ermes, Nathan, blanc de Morgex et de la Salle, Vallee d’Aoste
Denne første vin kom blindt. Duft af moden melon, lidt tropisk frugt, med et pift af bolchesødme. Fadet er til stede, uden at overdøve, markerer sig blot. En vin i rigtig god balance, hvor tyngden og det let sødlige præg trak mig til Piemonte. Mit gæt: Langhe chardonnay 2016
2014 Giacomo Conterno Vigna Francia Barbera
d’Alba
Den første rødvin på aftenen, for lige at hilse på mesteren og få en flot drikkelig vin. Helt mørk i glasset med ekspressiv duft, hvor vinen bød sig til med brombær, flint og lakrids. Herlig frisk og saftig i munden med lidt syltede kirsebær og en stor dosis fad. Virkelig en stil vin jeg rigtig godt kan lide. Vinen står med god kompleksitet og holder sig alligvel flot frisk. 93 point.
Giacomo Conterno, alene navnet giver gåsehud hvis man elsker Piemonte. Som du ved at dette en af de mest klassiske navne når vi taler Barolo, men her starter vi med hans Barbera d’Alba, som har været med til at tegne denne kategori siden slutningen af 1970erne. En vin jeg har haft glæde af flere gange, ikke altid med lige stor succes. Det er en barbera der kræver lidt tid og derfor ikke altid vinder i blindsmagninger, men som smager super godt når den får mulighed for at åbne sig over en lang aften.
Næste to vine kom i et sæt, serveret semi-blindt, så vi skulle gætte på hvad der var Barolo og hvad der var Barbaresco.
2010 Ettore Germano, Cerretta, Barolo
Meget flot lys i glasset med teglfarvet kant. Til at starte med meget tertiær i næsen. Noter af rosenblade, tørrede tranebær og tobak. Ret slank i munden med fin fokus og balance. En del røde frugter med jordbær og rabarber. Til sidst lidt mere mineralsk karakter og tørhed fra fadet. En flot vin. 93 point.
En Barolo fra en producent der ikke ses så tit. Det er i dag 3. generation der er ved roret og stilen er hvad vi kan kalde semi-moderne. En god uddannelse, kombineret med respekt for familiens traditioner giver vine med frugten i behold.
2010 Roagna ‘Pajé’ Barbaresco
Sort og nærmest sødmefuld i duften til at starte med. En vin der udviklede sig ret meget undervejs og strammede godt op. Ret flot moden, ikke overmoden, sort frugt. Flintesten, sød lakrids og brombær. Klassisk smuk høj syre/tannin struktur. Virkelig velkomponeret og lige min stil. 95 point.
Naturvin, eller hvordan er det nu med det? Hvis man læser Roagnas 10 bud, så kunne man godt tro at de prøvede at bede om lov til at komme i den kategori. Jeg tror ærlig talt at vi skal vende formlen om! Det her er bare sådan man fremstiller stor vin; uden så meget bullshit! Fuldstændig styr på processerne, så kan man klare så uden at tilsætte noget skidt undervejs. Roagna er klart med i toppen af Barbaresco. 94 point Antonio Galloni @ Vinous
Så et rent 2010 Barolo sæt.
2010 Fratelli Revello ‘Gattera’ Barolo
Rå rustik stil allerede i næsen; brombær, peber, hårdt ristet fad, tjære, lakrids. I munden er vinen rå og upoleret med masser af riv. Jernnoter der suppleres med lakrids, jord og tobak. Frugten holder ved og står knivskarpt bagved alle de andre noter. Smuk vin. 95 point. For mig var dette klart vinderen i dette sæt, med sin bedre præcision og mere rene frugt.
Herlig producent, som jeg ved flere lejligheder har været glad for. Stilmæssigt lægger vi i den moderne skole med kort maceration og moderne rotofermenter. Stadig med naturligt gær og en bæredygtig tilgang til at passe markerne, uden certificering. Gode flotte vine, der præsterer som unge, men bør have potentialet. 92+ Antonio Galloni @ Vinous
2010 Mauro Veglio ‘Arborina’ Barolo
Dyb næse med en del sort frugt; brombær, sød blomme og tungt kokosfad. En tung stil med meget moden frugt og et ordentlig skud fad. Smagen er lidt mere rå og voldsom, hvor der kommer noget kant til at balancere den tunge frugt. Her er lakrids og tobak, sammen med den sorte frugt. 90 point. En lidt for solmoden stil, hvor fadet spiller en lidt for sødladen rolle til mig.
Endnu en ung spiller fra den moderne skole. Meget bevidst om at man har lært af begge skoler og prøver at fremstille flotte vine, med det bedste fra begge skoler. En tilgang jeg rigtig godt kan lide. Når man læser nærmere om fremstillingsmetoder her i huset, så læner man sig klart mest mod den nye skole. Som jeg husker disse vine er de som regel flot drevet af tæt frugt og god intensitet. 92 Vionous Antonio Galloni
Sidste sæt kom også semi-blindt
2007 Bartolo Mascarello Barolo
Tæt pakket næse med en del komponenter der gerne ville frem i bussen. En vin der starter hårdt, med en lidt stenet karakter men så åbner op for posen. Lidt ostepræg, sammen med de klassiske røde frugter og en del fad. I smagen står vinen helt præcist og ved hvor den vil hen. Lækker saft som holder sig knivskarpt på sporet. Super flot vin med mange lag, der bliver ved med at åbne op i glasset. 96+ point
Super klassisk producent, i super årgang, som med 12 år på bagen bør vise de fleste af sine facetter. Datteren har overtaget efter den yderst karismatiske fader. Nu er niveauet kun blevet bedre og de flasker jeg har smagt gennem årene har været rene og præcise med en raspende tannin. En vin jeg ser meget frem til at smage. Stilen her er så klassisk som det kan være; blandet af flere marker, lang gæring og lagring på store botti. Ingen leflen for modernister, bare rå styrke og tradition i flasken. 96 point Antonio Galloni @Vinous
2007 Giacomo Conterno ‘Francia’ Barolo
Sødmefuld næse med en del blommer og brombær, samt læder og tobak fra fadet. Den skal lige have luft, så samler den sig til en mere komplet vin, hvor frugten kontrollerer strukturen. Starter også med en rosin-sødme i smagen, der dog forsvinder med luft. Stadig klare noter af sort frugt; blomme og rosiner. Virker stadig ung og uforløst, men dog med begyndende tertiære noter af gamle blade og velhængt kød. 94 point.
Så er der dømt storhed i flasken. En årgang hvor den endnu vildere Monfortino ikke er produceret, så al den bedste frugt er her i flasken. Super traditionel producent, der helt klart regnes for top 3. En flaske der helt sikkert kan blive udfordret på aftenen, alene på baggrund af de tårnhøje forventninger. 96+ Antonio Galloni @Vinous
2006 Elio Grasso ‘Runcot’ Riserva Barolo
Super klassisk næse, der virkelig fortæller at vi drikker stor Barolo. Her er violer og rosenblade, sammen med helt præcis frugtudtryk. Det er herlig frisk rød frugt, suppleret fint af peber og læder. Den yderst harmoniske næse går igen i smagen; levende og velbalanceret. Ja tak, der er tanninbid og høj syre. Det hele står bare så intenst og lækkert som det skal. En stor flot vin at slutte aftenen med. 96 point.
En af de helt store klassiske producenter fra Monforte, som leverer de mest maskuline vine. En mindre familiegård, hvor man stadig kan overskue alle aspekter selv. Druerne høstes fra 19 hektar med vinmarker, der bearbejdes som man altid har gjort. Dette er vine der er reference punkter for deres stil i området. (this spent 45 days on its skins, and was then aged entirely in new French barriques for 40 months with minimal racking…) 96+ Antonio Galloni @Vinous
Endnu engang tak til Share Wine for invitation og godt selskab. Vi var 18 personer til denne smagning og der var mange velkendte ansigter. En fornøjelse at møde alle og nyde den gode stemning.
Smagsmæssig konklusion på denne aften må være at Barolo der er små 10 år gammel er at de smagte rigtig godt. Over en bred kam er vinene begyndt at lukke op og vise lidt ekstra lag, de giver lidt slip på den helt stramme tannin og syre. Frugten er ikke længere helt primær og generelt begynder elementerne at samle sig. Deciderede tertiære noter var der ikke meget af, men dog noget læder, tobak og våd skovbund. Ingen af disse vine var på toppen af deres udviklingskurve endnu, hvilket heller ikke var forventet, men de gav os et flot indblik i deres formåen.
The post Barolo på enomania appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.
Det er et emne der dukker op med jævne mellemrum. For mig er det dukket op fordi jeg er inviteret til en fantastisk smagning af Barolo og Barbaresco i morgen. Denne gang har jeg fået en smageliste og har derfor haft mulighed for at glæde mig til helt specifikke vine, det er faktisk lidt rart. Andre gange så kan jeg også godt lide blindsmagning, da det helt klart har sine fordele. I tidligere tider havde vi en sjov klub hvor vi altid medbragte vine med mere end 10 år på bagen. Det kom der mange sjove og gode smagninger ud af. Vi fik så afsløret hvad vinen var, mens vi stadig havde en mundfuld tilbage. Så får man lige lidt af historien, mens man stadig kan smage vinen.
Åben smagning
Helt klart den største fordel er at kunne forberede sig på de enkelte vine. Visse af denne verdens største vine er jo ærlig talt ikke pengene værd, så kan det være rart at få lidt af den hypede værdi med i forberedelsen. HOV, hvad mener jeg nu med det? Er de dyre vine ikke pengene værd? Jo, hvis man har den helt rigtige smagereference og ed præcis hvorfor netop denne mark, fra denne mand skal koste så meget ekstra. Ja, hvis man har referencen på plads så vil man sikkert nemmere værdsætte de sidste procents kvalitet. Ulempen er det modsatte, altså at vi bliver totalt forudindtaget omkring hvad vi skal smage. Tror ikke at vinen er god nok, hvis det er en “lille” årgang etc. Samtidig har man også set smagere nærmest rejse sig op og bukke, hvis bare der kom en 100 points vin i glasset.
Blindsmagning
Det er sjovt, især når man rammer den lige i røven. Kan vi ikke allesammen huske den gang hvor vi ramte en eller anden vin helt, eller i hvert fald næsten, helt perfekt. Jeg starter gerne: Leoville-Poyferre 1983 i kælderen under Kjær & Sommerfeldt da jeg arbejdede der. Det var stort. Den bedste var i nordjylland hvor jeg skulle ned med nakken og én havde medbragt en nebbiolo fra Mexico. Jeg fik både gættet producenten L.A. Cetto og årgang. Mine evner i denne retning gjorde man da også til Danmarksmester i diciplinen, sammen med mine kollegaer Henrik Olsen og Anders Bühring, i 2014. En sjov dag var det og årene efter med mindre gode placeringer var da også ganske sjove. Næste år er vi tilbage igen og satser butikken
Forleden havde jeg en fantastisk hyggelig, og vellykket, middag med min hustru på Restaurant Basso i Aarhus. Efter at have kigget os lidt omkring faldt vi over denne restaurant som et godt bud på dejlig italiensk mad i smilets by. Basso er en del af en større koncern, som også har en afdeling i København.
I Aarhus ankom vi til en godt fyldt restaurant, en lørdag aften. Et herligt lokale med glade gæster, smilende tjenere og super stemning.
Vi lagde ud med et halvsødt glas Prosecco, som de fleste helt sikkert vil nyde for sin umiddelbare charme. For mig blev den lidt for sød, så frugten blev pakket lidt for meget ind. Ellers kan jeg nu godt lide et glas Prosecco, jeg er bare mere til den tørre stil. Sikker på at denne vil falde i de flestes smag.
Efter at have studeret menukortet, så valgte vi at tage “10 serveringer for 398,-” et efterhånden velkendt fænomen i den danske restaurations-verden. Første gang prøvet på Pluto i hovedstaden for en del år siden.
Vinmenuen var egentlig ganske fin, men flaskekortet bød på en gammel klassiker, som jeg ikke havde smagt i et par år. Maden var gennemgående ganske glimrende, ingen smuttere og intet der stak af i nogle retninger. Alt kørte på skinner og det var svært at finde noget at brokke sig over. Samtidig blev bare heller ikke blæst omkuld af nogle serveringer, det var sat i system kan man sige. Samlet set var vi yderst tilfredse med aftenen, og især den smilende betjening. Pudsigt som man nemmere støder på smilende personale i Aarhus end i København?! Nu til maden og korte kommentarer:
3 første “serveringer” !? Sorry venner, det er her den stikker lidt af for mig. Det her er så småt at det ikke kan kaldes “hapsere” At kalde en parmesanchips med aioli på for én servering, det synes jeg er lige småt nok venner. Smagen fejler ikke noget, men kald dog de her hapsere for én servering, det ville være lidt mere ærligt, i mine øjne.
Herlig tomatsalat med mozzarella, bresaola med revet parmesan og sidst vitello tonnato i en meget let udgave. Se, så er vi oppe i en størrelse hvor det giver mening at kalde det for 3 serveringer, til 2 personer. Ganske god velsmag i alle tre serveringer.
2014 Braida, Bricco dell Uccelone, Barbera d’Asti
Min klassiker, som jeg faldt for da jeg arbejdede hos Philipson Wine omkring årtusindskiftet. Selv i en kold årgang som 2014 hiver denne vin 15% alkohol hjem og det var såmænd eneste anke. Den blev serveret perfekt afkølet og stod med smuk frugt, god intensitet, fadet balanceret og herlig saftighed. Stadig én af mine favorit barbera vine.
Tre gode serveringer til hovedretter, her anrettet på min tallerken. Saltbagt selleri, som smagte fantastisk. Pasta med rødbede, der mættede godt og var vendt med cremet ost. Saltimbocca var kødet; ungkvæg med salvie og parmaskinke. En omgang der mættede og var velsmagende igen, uden at vælte os.
Fremragende dessert med marengs og sommerbær. Sprængfyldt med smag og herlig forfriskende afslutning. Så slutter man i den grad med et smil på læben.
Tak for god mad og service til Basso Aarhus, som hermed modtager mine anbefalinger til en hyggelig aften i byen! Prisniveauet er yderst rimeligt og hvis vi ikke havde valgt en lidt dyr vin, så kan sådan en aften klares for under kr. 1000,- per næse.
Også i dette smukke område støder vi på forskellen mellem ny eller gammel stil. Disse to vine, viser begge sider af samme sag i netop Ribera del Duero.
2013 Bodegas La Horra, Corimbo I, Ribera del Duero 2015 Vina Padrosa, Reserva, La Navilla, Ribera del Duero
Corimbo viser den elegante frugtdrevne stil som er så populær i disse år. Uanfægtet hvilket distrikt vi smager vine fra, så kan vi efterhånden få denne lettere stil, hvor frugten driver værket. Det er herligt og saftigt, ligesom jeg godt kan lide det. Kunsten er at holde fast i områdets typiske kendetegn samtidig med at man jagter den lette stil. Typisk her i Ribera del Duero er mere tæthed, tannin og struktur i det hele taget. Denne sprænger op af glasset med tæt rød frugt, ikke et touch af rosiner, luftig og fin. God lang eftersmag og en stil der holder ved. Man kigger efter flasken igen.
Vina Pedrosa er old-school, sagt med al respekt for det. Frugten er tungere, der er markant tanninbid og en god syre til at binde elementerne sammen. Tør følelse i munden, men med masser af sort tæt frugt. Peber, blodigt kød og så en flot afrunding hvor vinen bliver hængende. Dette er præcis hvad jeg forbinder med god Ribera del Duero. Her er masser af tyngde, med en anelse overmoden frugtpræg og lidt for meget fad til den moderne gane. En vin der først rigtig viser hvad den vil, når maden kommer på bordet.
Pudsigt nok er begge producenter meget fokuseret på at omtale deres vine som moderne. Det er nok ikke moderne at bruge ordet klassisk om sin vin? Corimbo I er gamle stokke, gæret og lagret i franske fade. Vina Pedrosa La Navilla er også en moderne version fra denne klassiske producent, med lagring kun på franske fade.
Begge vine blev smagt til en herlig aften forleden, hvor Ribera del Duero konsortiet havde inviteret til madlavning, sammen med Sopexa, i Tim Vladimirs køkken. En herlig oplevelse, hvor vi fik testet diverse vildtretter sammen med vine fra området.
Flankeret af Søren Beck og Thomas Alcayaga
Heldigvis var jeg i godt selskab denne aften, så vi fik noget god mad. Søren Beck, fra Alt om Vin, var på naboholdet og jeg havde fornøjelsen af at koge sammen med Thomas Alcayaga fra Madetmere.
Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i en fantastisk smagning af vine fra Portugal. Som optakt til den åbne smagning havde vi fornøjelsen af en virkelig interessant masterclass med Dirceu Vianna Junior MW. Han ville vise os sofistikation og distinktion fra Portugal, ved en gennemgang af 8 vine, fra forskellige regioner i Portugal. Det var nogle flotte vine, med hver deres gode personlighed. Én vin strålede dog over de andre denne formiddag; Pintas 2016. For mig var dette alt hvad man kunne drømme om i balance. Dirceu citerede tidligere teknisk direktør på Chateau Margaux, som har sagt noget i retning af: “Hvis en vin ikke er i balance nu, hvorfor skulle den så nogensinde blive god?” En vin der stikker af med for tør tannin, for meget af det ene eller det andet, hvorfor skulle den egentlig nogensinde blive god?” Pintas viste denne dag netop balance mellem alle elementer.
2016 Wine & Soul, Pintas, Douro
Vinen stod sort i glasset med tæthed til kanten. Duften var flot ekspressiv med noter af sorte kirsebær, hindbær koncentrat og en del røget træ som indikerede fadet. Nedenunder lå en skiffer-agtig mineralitet og en knækket gren som gav lidt lækker kant. Smagen var fuld skrue, måske for meget til nogle, men ikke til mig i dag. Både tannin og syre er høje på skalaen, men bliver smukt balanceret af høj intens frugt. Frugten er igen lidt rød og lidt sort frugt, men intet overmodent. Ikke et strejf af en rosin i hverken duft eller smag. Det er en del af kunsten i så varmt et klima; høst absolut modne druer, men undgå overmodne druer. Det der løfter denne over så mange andre gode vine er dels balancen mellem alle disse elementer, men læg dertil en portion friskhed og luftighed, så er der fuld bonus på pladen. For mig ender sådan en vin på godt 95 point, med klart potentiale til mere.
Vi smagte også flere andre flotte vine, der allesammen viser det enorme potentiale der er i Portigal, men det var klart Pintia der stod stærkt i hukommelsen bagefter. Dirceu kom med mange gode betragtninger om hvorfor diversiteten er så høj i et land som Portugal. Først og fremmest har vi et land der bruger mere end 250 druesorter, som næsten er unikke for landet. Samtidig har vi så forskellige klimaer i de enkelte områder, så man ikke kan forvente det samme fra Dao, Bairrada, Alentejo eller Vinho Verde. Jeg er på ingen måde uenig med Dirceu, nærmest tværimod. Jeg synes netop også at Portugal er et af de mest interessante, og komplekse, vinlande i øjeblikket. Hjemmemarkedet er enormt stærkt og forbrugeren i Danmark er endnu ikke villig til at betale de høje priser for de bedste vine.
Jeg smagte en del forskellige vine på resten af smagningen og tog sparsomme noter. Der er masser af sjov vin, fra kendte og mindre kendte områder. Men, hvornår vil forbrugeren i en vinbutik i Danmark vælge en Arinto fremfor en Sancerre, når de skal have gæster? Forhåbentlig kommer det altsammen på sigt, så længe vi som forbrugere bliver ved med at efterspørge vine der har noget kant, og som kommer fra nye områder.
Den tyske vinhøst 2019 forventes at slutte tidligere end forventet, og samtidig bliver høsten mindre end normalt. De første prognoser fra Deutsche Weininstitut (DWI) tyder på, at vinhøsten for 2019 vil blive på 8,6 millioner hl, hvilket er 17 % mindre end i 2018. Vinhøsten er samtidigt 2 % under det 10-årige gennemsnit på 8,8 millioner hl.
Årsagen til faldet i den tyske vinhøst skyldes dels et tørt år, at mange druer har fået solskoldningsskader, og så har nogle vinområder været hårdt ramt af haglvejr. Tallene dækker over relativt store forskelle i udbytte mellem de 13 tyske vinregioner. Forskelle som også afspejler sig inden for de enkelte vinregioner og endda inden for de enkelte vinmarker.
I de tre største vinregioner Rheinhessen, Pfalz og Baden, men også i Mosel og Nahe, svinger det forventede høstudbytte lige omkring det ti-årige gennemsnit. Den største tilbagegang, med et fald i udbyttet på 19 %, forventes at ske i Saale-Unstrut, mens producenterne i Franken, Württemberg og Ahr forventer at høstresultatet vil være mellem 10 og 15 % mindre end det 10-årige gennemsnit. Det er dog ikke alle vinregioner som står til tilbagegang. I vinregionerne Sachsen og Mittelrhein forventes der en fremgang på henholdsvis 30 % og 24 %.
Det er ikke kun i Tyskland, at de første høstprognoser viser et fald i udbyttet for 2019. De første prognoser fra EU-Kommissionen taler om et samlet høstudbytte for EU på 161,3 millioner hl, hvilket svarer til et fald på 15 % i forhold til 2018, og det er samtidigt fire procent mindre end det 5-årige gennemsnit for EU-landene.
Europas tre største vinproducerende lande, Italien (46,14 mio. hl), Frankrig (43,36 mio. hl) og Spanien (40 mio. hl) forventes at stå for 80 procent af dette års vinhøst i Europa.
Dagligvarekæden Lidl har indgået et samarbejde med den erfarne engelske vinekspert og Master of Wine, Richard Bampfield. Det nye samarbejde betyder, at Lidls vinsortiment nu opgraderes i sit udvalg af kvalitetsvine yderligere. I 2020 rammer flere end 25 nye rød-, hvid- og rosévine fra bl.a. Frankrig, Spanien og Italien Lidls vinhylder, og som forsmag kommer tre nye vine i handlen allerede d. 17. oktober 2019.
”Jeg er begejstret for at begynde samarbejdet med Lidl og derigennem forhåbentligt nå ud til alle vindrikkere i Danmark og vise, at god vin ikke nødvendigvis behøver at være dyr vin”, fortæller Richard Bampfield.
Et samarbejde, som også Lidl Danmarks administrerende direktør, Dirk Fust, er spændt på at se resultaterne af: ”I Lidl arbejder vi hver eneste dag hårdt for at tilbyde kunderne den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi er meget stolte af vores prisvindende vinsamling, og med det nye samarbejde med Richard Bampfield kan Lidls kunder forvente et endnu større sortiment af kvalitetsvine og endnu bedre vejledning”.
Som resultat af det nye samarbejde indfører Lidl nu et pointsystem, hvor Richard Bampfield vurderer vinenes kvalitet på en skala fra 0 -100. Det nye pointsystem skal gøre det lettere for kunderne at vurdere vinens reelle værdi.
International ekspert med kendskab til danske vin-vaner
Det er en rutineret vinekspert, Lidls kunder i fremtiden får glæde af. Richard Bampfield kan næste år fejre 30-års jubilæum som Master of Wine – en titel, kun knap 400 vineksperter i verden kan bryste sig af. Og selvom Richard Bampfield er englænder, har han et godt kendskab til danskernes præferencer indenfor vine.
“Første gang, jeg besøgte Danmark, var i de tidlige 1990’ere, og det er interessant at se, hvordan vinkulturen har udviklet sig siden da; vin er i dag en almindelig del af danskerne livsstil, og udvalget af vine hos danske forhandlere er et af de mest varierende i verden”, fortæller Richard Bampfield.
Richard Bampfield besøgte onsdag d. 18. september Kødbyen i København til et vin- og osteevent for danske vineksperter og -anmeldere med Lidl som vært. Her præsenterede han et udvalg af de nye kvalitetsvine, som snart kommer i Lidls vinsortiment.
