Lad os starte med at slå fast med syvtommersøm: Det er en unik oplevelse at spise på Alchemist. Det kan ikke sammenlignes med noget andet og niveauet på alt hvad du oplever på stedet er himmelråbende højt. For mig har det sat en helt ny referenceramme for hvad, og hvor meget, man kan opleve når man går ud og spiser. Der er ingen grænser og alligevel er det hele stramt som bare pokker. Stramt, men ikke på den snærrende irriterende måde, bare på den måde at man føler sig hjulpet på vej til at have en stor oplevelse. Det hele er egentlig utrolig afslappet og alle de tjenere, kokke og sommeliere som vi havde kontakt med fortjener stor ros for at være med til at skabe en pragtfuld ramme for aftenen. På intet tidspunkt føles det akavet og/eller opstyltet. Tusind tak til Malene for pragtfuldt selskab på denne aften, det var en fornøjelse at dele denne oplevelse med dig.

Maden vil jeg vende tilbage til i et senere opslag, først vil jeg sætte fokus på drikkevarerne.

Ved ankomst er der god mulighed for at vælge velkomstdrinks i den åbne bar. Alt fra klassisk gin/tonic til et godt glas Champagne. Vi valgte naturligvis et glas af vores favorit: Krug.

Krug, Grande Cuvée, edition 167, Brut, Champagne

Som altid et studie i balance. Serveret i Krugs eget Riedel Champagneglas. En god tæthed og intensitet, hvor frugten understøttes af herlige autolytiske noter. Brød og gær ligger fint nedenunder. Frugten er moden og viser noget af den kompleksitet der kommer fra at blande denne vin af så mange årgange. Vinen fremstod lidt mere slank end jeg har oplevet den ved andre lejligheder. Som altid et fremragende glas, som helt sikkert vil vinde ved yderligere lagring. Vi overvejede et kort øjeblik at fortsætte med denne til hele måltidet.

Vi kiggede dog først på vinlisten, der er utrolig omfattende. Der er mulighed for at vælge mellem 3 vinmenuer, hvor der er 6-7 vine der går til de forskellige retter. Der er også mulighed for at vælge diverse drikkemenuer uden alkohol, men det var aldrig med i vores overvejelser.
Vi valgte at gå i en anden retning, da vi begge er meget glade for Champagne. Det er også min helt klare holdning at Champagne er en magisk drik, som kan tilpasse sig utrolig mange forskellige serveringer.

2009 Eric Rodez, Les Fournettes, Pinot Noir, Grand Cru, Ambonnay, Champagne

Vi var godt omkring i vinkortet for at finde den helt rigtige Champagne. Vi endte på denne efter kyndig vejledning fra Helle, der var en af vores 3 sommeliere til rådighed denne aften. Det var et rigtig godt valg. Vinen fremstod meget ren og frisk i sit udtryk med fine gule frugter, høj frugtsyre og den dybde og bredde der kommer fra god pinot noir. Til de fine og elegante retter var denne en virkelig god ledsager. Da der kom lidt mere tryk på måltidet, ville vi gerne have endnu mere intensitet, så med lidt vejledning fra både Bjørn og Christoffer endte vi med en flaske:

2014 Benoit Dehú, La Rue des Noyers, Pinot Meunier, Champagne

En utrolig smuk rosé Champagne der gik lige til grænsen med høj kompleksitet. Når jeg siger grænsen, så er det fordi jeg altid vil have friskhed i min Champagne. Her er der så meget struktur og dybde at det er ligefør man overser friskheden.
Der sker virkelig meget i glasset og hvis det ikke var for en fantastisk syrestruktur, så kunne denne godt være væltet. Nu sker der bare det at den vokser sig større og mere intens. Den lukker op på et ekstra sæt ventiler med lidt tid i glasset og så står den snorlige som ledsager til de salte og intense serveringer vi fik foran os her. En stor Champagne, som man ikke glemmer lige med det samme.

2003 Joh Jos Prüm, riesling auslese, Wehlener Sonnenuhr, Mosel

På et tidspunkt blive vi inviteret med i vinkælderen og her står der pudsigt nok en blinder. Herlig sødme, stor smagsintensitet, men en anelse lav på syren. Vinen er tydeligvis fra Mosel med den klassiske kombination af blomst, skiffer-mineralitet og citrusfrugt. Vi var fra start enige om at vinen var fra en varm årgang, hvilket gav lidt meget tropisk frugt og en lidt lavere syre. Virkelig velsmagende vin, så må jeg leve med at have gættet på nabomarken

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

En dejlig lørdag var vi inviteret ud til frokost. Jeg havde fået fornøjelsen af at sætte vine til 2 retter, værten stod så for vinen til osten. Helt fransk forbillede, hvilket ikke var overraskende taget mandens frankofile tendenser i betragtning. At det blev en Bourgogne fra hans side, var ej heller overraskende med hans engagement i Bourgogneselskabet gennem mange år. Vi kan kun sige tak for den meget flotte flaske. Hvad jeg havde med? Det kommer med småt, sidst i indlægget.

2009 Dominique Laurent, Les Fuees, 1.er cru, Chambolle-Musigny

Først en stor dybde i farven. Ligner en vin der har bevæget sig fra sort til nu tæt rød i farven, med kun en anelse tegl i kanten. Duften er stor og ekspressiv, tydeligt at der er lukket op for alle cylindre. Mørk moden jordbær, brombær og gamle roser. En duft der lever og bliver ved med at udvikle sig. Der kommer god tertiær frugt op af glasset med tobak og mørk chokolade. Det er en af den slags Bourgogner der husker os på hvorfor at vi bare kan sidde med næsen i glasset hele aftenen. Smuk næse.
Smagen er også fin, men kommer bare ikke helt frem til samme store kompleksitet som næsen har. Tæt frugt, med modne bær, lakrids og tobak. Fadet er stadig i live, men det er en vin der trækkes gennem stalden af den fede lækre frugt. Utrolig balanceret, med en god længde.
Kan godt være at denne kommer fra en varm årgang, og en producent der kan lave koncentreret saft, men finesse og balance mangler ikke.

Jeg var blevet bedt om at tage flasker med til kammuslinger med røget creme, samt til provencalsk grøntsagstærte med ibericosvin. To retter der blev serveret helt perfekt. Da jeg kendte værtens store kærlighed til Bourgogne, ville jeg ikke gå ham i bedene. Jeg valgte to vine fra vores sortiment hos Otto Suenson, som viste sig rigtig godt til de to retter.

2017 Suavia, Monte Carbonare, Soave

Knivskarp og præcis i sin levering. Her er netop den renhed der er god til muslingen, samt den fedme som giver balancen. Læg dertil den røgede stil fra den vulkanske jordbund, så havde vi et rigtig godt match med maden.

2015 Gomez Cruzado, Pancrudo, garnacha, Rioja

Naturligvis spansk vin, når der er Ibericogris på menuen. Man kunne også være gået til rød Provence, for at matche tærten, men jeg har det med at lade kødet bestemme. Denne viste netop den lethed og luftighed som man kan få her, når det er garnacha høstet fra højtbeliggende vinmarker. Saftig og elegant på samme tid, med den dybde der matchede både tærte og det super lækre kød. En stil der ikke er typisk for gammeldags Rioja, men som jeg virkelig elsker at drikke.

Samlet set en super hyggelig frokost, hvor god vin spillede sin diskrete rolle. Tak til Jan og Christina for super selskab siger vi. Dagens stjerne i glasset var helt klar Chambollen.

The post Dominique Laurent Chambolle 2009 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Ja et stort spørgsmål som vi kan gå langt rundt om. I dag dukkede problemstillingen op hos mig, da jeg fik den nyeste årgang fra Hofgut Falkenstein på lager. 2018 er frisk fra vuggen og jeg er utålmodig, så proppen skulle naturligvis hives af en af disse flasker. Som altid tænkte jeg at jeg ville give vinen noget luft, så frem med den gamle klassiske Holmegaard karaffel. Den har lidt stor bund, uden at blive for voldsom, og kan sagtens stå i køleskabet. En karaffel som jeg nyder at bruge og ofte supplerer op når jeg finder en genbrugsbiks. Tilbage til vinen…

2018 Hofgut Falkenstein, Riesling Kabinett, Krettnacher Euchariusberg, Saar, Mosel

Først og fremmest lad os blive enige om at dette er en stjernevin, som bare smager super godt. Vinen blev dekanteret, og lagt på Instagram, en god time inden maden var klar. Så tænkte jeg at den kunne nå at åbne lidt op og smide den værste stramhed. Det skal siges at jeg generelt er stor tilhænger af at dekantere ung riesling fra Mosel. Optimalt så ville jeg have mere tålmodighed og gemme alle flasker i mindst 10 år, men tålmodighed har jeg bare ikke altid. Jeg lagde med glæde mit opslag op og så pludselig reagerede Hofgut Falkenstein og kommenterede at de ikke anbefaler dekantering, da de mener at vinen mister noget af sin “natural spritz from a gentle upbringing” OK – så må man lige revurdere sin fremgangsmåde, når producenten blander sig. Fedt. Heldigvis havde jeg ikke dekanteret hele flasken, så vi fik mulighed for at smage vinen i begge udgaver; dekanteret, samt lige fra flasken der havde stået i køleskab med proppen godt banket ned.

Forskelle og ligheder

Fra flasken: Helt stram og frisk med en utrolig saftighed. Høj syre og en dansabel struktur, hvor vinen lå linært i munden og meget højt. En vin der bare kan hældes ned og hvor friskheden gør at man finder stor glæde. Vinen skærer lige gennem fed mad og holder ganen, og smageren, helt frisk. Lækker saft, men dog en anelse lukket og enkel. En pæn måde at sige det på; præcis stil.
Fra karaflen: Klart mere afrundet, blød stil med en mere integreret syre, der virker lavere. Hvilket er klart når den naturlige co2 er fordampet ved dekanteringen. For mig er denne større, med flere lag der bliver lagt på den grønne æble og præcise citrus karakter. Der kommer lidt svampe og staidg kommer mineraliteten dansende og holder vinen piv-frisk. Vinen får mere mundfylde hvor sødmen træder mere frem. En super flot vin, som viser mig at jeg skal have tålmodighed med et par af disse flasker.

Konklussion

Nej, så nemt er det heldigvis ikke. Der er ingen klar beslutning om hvad vi bedst kunne lide. Både fruen og sønnen var med til at dele denne herlige flaske og enige blev vi ikke. Vi søgte måske heller ikke enighed, blot at lære igen. Vi kan i den grad godt se pointen i at drikke denne uden dekantering, så man får al sin friskhed, sprødhed og finesse smækket lige op i ganen. Jeg stod måske nok mere alene med holdningen om at jeg godt kan lide dybden der udspiller sig i den dekanterede version.

The post To decant og not decant your riesling appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Vil du med ud og spise? Vi kan jo altid tage en flaske vin med. Det lyder som en dejlig overskrift, der jo må være nem når man ved meget om vin. Det er det bare ikke. For det store spørgsmål her, som i så mange andre sammenhæng er: Hvad er passende at medbringe? I det her tilfælde kom invitationen fra Thomas Rydberg, som jeg smager rigtig meget vin sammen med. Det viste sig at vi skulle mødes en god håndfuld vinnørder (i mangel af bedre ord) så vinen skulle være passende.

Her er nogle af de udfordringer man tænker i sådan en
situation.

• Det skal være højt niveau, men ikke for højt.
• Det skal ikke være for billigt, men det er heller ikke en kunst at komme med en flaske Mouton.
• Rød, hvid eller bobler?
• Skal det være typisk, så de kan gætte den, eller det modsatte.

Der er nogle kategorier som er stemplet lidt fra start:

• Riesling fra Tyskland. Det vil være for oplagt
  for mig, og for nemt at ”bare” tage en 99 point Molitor med under armen.
• Bobler. Ja ok, Thomas kunne godt finde på at
  påstå at Cava er på niveau med Champagne, men… Der er bare kun Champagne og det
  er altid et sikkert kort.
• Bordeaux. Nej, vi er ikke så gamle

  Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Så oprandt aftenen hvor vi skulle mødes. Vi mødtes 5 fem på en af byens mange fremragende restauranter; Anarki. Stedet er styret med en yderst behagelig hånd af dygtige Christian Thorsholt, der også smagte med på aftenens vine. Da der manglede et par flasker til så mange mand, så smed han et par jokere på undervejs

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Forleden var jeg til en fest hos gode venner, hvor jeg ikke havde leveret al vinen. Det gav mig mulighed for at smage denne herlige hvide Bourgogne. Nogle gange kan hvid Bourgogne blive kørt op til et niveau hvor det hele handler om nørderi; hvilken parcel kommer denne vin fra, hvor tæt er stokkene plantet og er den presset med hænderne eller med fødderne. Slap nu lidt af ind imellem. Nogle gange skal fokus først være på hvad der er i glasset.

2016 Hautes Côtes de Nuits Les Dames Huguettes

Denne vin leverede midt i en super hyggelig fødselsdag masser af glæde, lige ud af de fine glas. En dejlig åben bouquet der ikke gemte noget af vejen, men leverede herlig fuldmoden frugt, ingen skæve grønne elementer, lidt mineralitet og et touch af fad. Smagen var frisk og ligetil, nem at drikke på den gode måde. Vinen blev båret oppe af en herlig saftighed, leveret af mineralitet og en levende syre. Frugten svigtede aldrig, med var til stede med god mundfylde, uden at blive tung. En herlig levende vin, hvor standen i flasken hurtigt viste selskabets glæde ved indholdet.

Lidt research efterfølgende viser at vinen forhandles hos en fælles ven; Jens & Cedric hos Catching Wines. Endnu engang den gode historie om en vinmager der har arbejdet for en af de store navne, men nu er begyndt at lege lidt i eget navn. Helt klar vine som jeg gerne vil smage mere af.

Pointe: Det er ikke al hvid Bourgogne der er grand cru til over 1000,- men der er god Bourgogne derude til fornuftige priser, som leverer virkelig stor smagsglæde. Priserne i Bourgogne skal nok fortsætte deres himmelflugt i de kommende år, især for de mest eftertragtede vine. Nedenunder det høje luftlag kan man finde en vin som denne, der leverer god smag, fra en mindre attraktiv appellation. Det er fremtiden for os der elsker god Bourgogne, men ikke kan hive tusindlapper op af baglommen hver gang.

The post Zito – hvid Bourgogne der bringer smilet frem appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk