En tur i kælderen.

Afgang til Bourgogne om et ganske lille øjeblik. Vi tager på
tur med personalet fra vores butikker hos Otto Suenson, så de får endnu dybere
viden om et distrikt vi alle elsker. Vi skal ned og besøge et par håndfulde af
vores producenter, som vi glæder os meget til at møde. For nogle er det første
gang i Bourgogne, for andre af os bliver det et herligt gensyn. Én ting er dog
altid sikkert; man kan lære noget hver gang.

Som opvarmning til denne tur, så besluttede vi at mødes over
et par gode flasker Bourgogne. Vi valgte at de skulle smages blindt, for at
holde fordomme og forventninger lidt i skak. Dette område kan få begge dele til
at stikke helt af i løbet af et øjeblik. Temaet blev defineret til Cote d’Or og
endte med en overvægt til den røde side. Tusind tak til alle for at medbringe
så flotte flasker fra Jeres samlinger. Desværre var et par af turens deltagere
fraværende, men de skal nok få os indhentet. Jeg har valgt at give point på 100
point skalaen, alene for at se hvad jeg selv synes om kvaliteten af den
pågældende vin, serveret blindt. Da de fleste vine er fra Otto Suenson
sortiment, så læg ikke for meget i point. Noter blev taget med løs hånd
undervejs.

Laurent Perrier,
Cuvée rosé, Brut, Champagne

Smuk gylden orange med røgskalsfarve. Herlig frisk og liflig
duft med en del mere rugbrød i smagen. Her er liv og intensitet, røde kirsebær
og hindbær. Høj mineralitet og god balancerende frugt. En fantastisk
ganerenser. 91 point

Disse 2 hvide blev serveret sammen

2015 Ramonet, En Remilly, 1.er cru, Saint-Aubin

Høj intens med masser af popcorn og røg. Puligny karakter
for fuld skrue. Lidt høj i alkoholen. Fed og tæt og kommer væltende lidt for
vulgært ud af glasset. Holder en god renhed, men bliver lidt for voldsom til at
holde den slanke præcision. 87 point Bud på hhv Meursault og Saint Aubin. For
mig lidt for meget fad og for tung til at holde balancen. Min Puligny tanke gik
fløjten med al den høje alkohol og tyngde i vinen.

2015 Remoissenet,
Chassagne-Montrachet

Rigtig flot balance. Her er fed cremet gul frugt. Rolig uden for meget fad, men med virkelig flot syre og intensitet. Holder sig rent og er virkelig i god balance. Mit bud Ramonet, Chassagne 13 91 point
Konklussionen her var at 2015 bare er svær for de hvide, hvor de er lidt lave i syre generelt og nemt bliver bamsede. Umiddelbart vil jeg anbefale at gemme og se om de kan smide deres baby-fat.

Første sæt rød Bourgogne

2015 Lignier, Plan Gilbert, Bourgogne Pinot Noir

Virkelig lækker og åben duft, det vælter frem med skovbær og
lakrids. Ung i smagen med et bid fra syren. Hindbær, brombær og røde blomster.
Virkelig lækker og saftig stil, hvor der er lidt rigeligt krudt. Ukontrollabel
stil med masser af liv og glade dage. Danser lidt hen over tungen. 92 point Mit
bud: Pacalet 16 og det var jeg pudsigt nok ikke alene med. Kombinationen af
frisk sort frugt og liv trak os i den retning.

2015 Lignier, Bourgogne
Passetoutgrain

Åben bred jordbærgrød, animalsk duft og god dybde. Stor smag og høj intensitet i stilen. Her er sort frugt og så kommer det bare rullende derudaf. Den her vin vil rigtig meget… Frugten er godt sat sammen, en del sort frugt og så alligevel en del friskhed. Her er skiffer, mineralitet og så meget kompleksitet. 93 point Pudsigt som denne fremstod med større kompleksitet.
Et sindsygt sæt, der performede langt over deres beskedne AOC’er. Disse to vine var dem man kunne huske i dagene efter smagningen.

2010 Michel Magnien,
Les Chaffots, 1.er cru, Morey-Saint-Denis

Dufter elegant med snigende røde frugter. Delikat og så
kommer den smækkende med rimelig høj syre og en del tannin. Godt bid i smagen,
serveret rimelig kold. Holder sig lidt lukket. Blød og balanceret, så kommer
den med høj syre og slank intensitet. Utrolig flot balance med længde og
kompleksitet på den gode måde. 93 point Bud Benjamin Leroux i en yngre årgang

Så et sæt igen

2010 G. Roumier,
Chambolle-Musigny

Åben med bred bærfedme. Animalsk og dyb frugt. Fuld smæk på
med masser af dybde og tæthed i frugten. Slank intensitet og mest rød frugt,
ribs og høj syre. Intens og fadet spiller hårdt fast med god dybde og liv. Den
arbejder rundt i glasset og frugten balanceres af både saftighed og knækket
gren. 95 point. Min egen flaske og genkendt

2010 Lecheneaut, 1.er
cru, Chambolle-Musigny

Præcis rød frugt med høj intensitet og saftighed. Så slank
og alligevel så intens. Utrolig charmerende eftersmag hvor den bliver ved med
at komme snigende. Lidt rå, med stor komepleksitet. Fadet står skarpt og
intenst. 93 point. God kompleksitet, men lidt mere simpel end det første glas i
sættet.

2016 Leroux,
Vosne-Romanée

Stort og virkelig intens. Er det sort frugt og peber, som
nærmest minder om syrah. En del lakrids der udvikler sig med ekstra lag. Den
røde frugt er ret koncentreret med en del syre og intensitet. Mørk stil der
strammer hårdt til, men som alligevel smager forrygende. Super balance på et
meget ungt stadie, hvor tanninen stadig er lidt for dominerende. 94 point. Bud
Chevillon

2012 Jacques Prieur, Greves, 1.er cru, Beaune

Hvad er nu det? Lidt sødladen mørke brombær, lidt sødme og vingummi. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv. Starter sødmefuld og ender med at stramme til. 89 point Fremstår hård og utilnærmelig, en stil der bare skal have luft for at blive flot.

2008 Comte Armand, Clos des Epeneaux, 1.er cru,
Pommard

Dufter dejligt men holder bare ikke i smagen. Tør og trist. Endnu en flaske af denne, som bare ikke lever op til forventningerne.

Endnu et sæt:

2006 Harmand-Geoffroy, Lavaux St-Jacques, 1.er
cru, Gevrey-Chambertin

Farmyard og en del jordet frugt med dybde og kompleksitet.
Starter frugt i smagen med masser af sort frugt og skiffer. Kommer tilbage med
mere tørstof og rå frugt. Bliver lidt for rå, men uden elegance. 90 point, mest
på næsen. Min flaske og genkendt.

2012 Dugat-Py, Vieilles Vignes, Gevrey-Chambertin

Stor åben duft med masser af forskellige nuancer der kommer
snigende. En stor vin og den er helt klar og drikkeklar. Stor charme og
virkelig elegant med bred frugt. Stor intensitet og lang eftersmag. 94 point. Bud Dugat Py

Og som rosinen i pølseenden, ikke serveret blindt:

2016 Domaine Leflaive, Puligny-Montrachet

Stram med høj smagsintensitet. Røget og en del popcorn som
ventet. Slanker sig sammen og holder sig elegant. Frugten er gul med umoden abrikos
og grøn melon. Den kommer med mere intensitet og holder sig med stor saftighed.
Fadet står lidt voldsomt, men frugten holder hele vejen. 93 point

Så er vi vist varmet op og klar til Bourgogne. Mine bud var absolut ikke skarpe hele aftenen, men vi havde det sjovt. Tak til Philip for at servere blindt for os.

The post Bourgogne blindsmagning appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Vinho Verde er Portugals svar på Danmark. En lidt pudsig sammenligning, men fire dage i regionen har vist mig nogle pudsige ligheder.

Nedbørsmængden er faktisk større end Danmark, 1000 m.m. i modsætning til kun 750 i Danmark. Maden er den anden faktor. Klimamæssigt ligger området op langs kysten og påvirkes, ganske som Danmark, meget af havet. Undtagelserne er områderne længst inde i landet, hvor vi er på grænsen af kontinentalt klima. Madmæssigt er de bedre end os til at udnytte havet, de spiser klart mere fisk. Tilbehøret minder dog om noget man har set i Danmark; kartofler og grøntsager. Når det så er sagt, så har de dog mere varme end os og dermed et markant bedre grundlag for at producere vin end Danmark.

Vinho Verde regionen er beliggende i det nordlige Portugal, med et klima som man ikke støder på mange andre steder i Portugal. Et vådt og køligt område, der giver grobund for vine i en lettere mere elegant stil. Det mest oplagte at sammenligne med er Galicien i Spanien, fremfor resten af Portugal. Vinho Verde betyder direkte oversat grøn vin, men betyder ikke bare hvidvin af den grund. Det henviser ligeså meget til at det er et meget grønt område, i sammenligning med resten af Portugal. Der fremstilles primært hvidvin i området, med mindre mængder rosé- og rødvin.

Området er egentlig delt op i 9 underområder, hvilket ærlig talt ikke spiller den store rolle. Ved nærmere efter-smagning, så er der kun 2 af disse områder der reelt skiller sig ud. I nord ligger Monção og Melgaço som ligger på grænsen til Spanien i en lomme mellem to bjergkæder. Her er der varmere og især i den sidste ende af vækstsæsonen kan det have en afgørende indflydelse på vinene. Her mod nord er det alvarinho som er den vigtigste drue.
Det andet område er Amarente, Sydøst i regionen, på grænsen til Douro. Her er der igen mere varmt, men også mere nedbør. Altså ender vi med at ekstremerne kan have indflydelse, men i det store hele har regionen nogenlunde ensartede forudsætninger for at fremstille vin.

Druer i Vinho Verde

Druesorterne er yderst interessante og de har absolut hver
deres karakter, samt unikke smag, både når de står alene eller blandes. Her er
de druer som jeg ser som de væsentligste, læs om flere druer.

Loureiro er
arbejdshesten, som byder på masser af charme. Her er florale noter i lange
baner, herlig frisk frugt som æble og citrus. Syren kan være høj, hvis der er
høstet fornuftigt. For sen høst kan omvendt give flade vine, uden den struktur
som er ønskværdig. Jokeren er helt klart at vinene ofte har en rigtig god
smagsintensitet der gør dem yderst bredt anvendelige til mad. Denne drue bruges
både alene, eller som blandingskomponent.

Avesa er en lidt
mere neutral drue, som er yderst velegnet til mousserende vine. Noterne går i
retning af hø, citroner og moden pære.

Arinto er en drue
med god personlighed. Hvid fersken og liljer er to oplagte noter her, som
understeges af en herlig bitter kant. Bitterhed kan være en vanskelig part i en
frisk hvidvin, da den nemt kan blive for udtalt. Når tingene tøjles rigtigt, så
er dette en yderst interessant drue til at stå alene, eller som blanding med fx
loureiro. Mousserende vine bruges arinto også til med succes, hvor syren står
rigtig godt og naturligt.

Alvarinho er den
bedste drue i området, og den der kræver mest af både vinmager og forbruger. En
drue der sætter sig i små klaser på vinstokkene og er meget tætte. Den kræver
mere mager jord og må gerne stå højt, for at yde optimalt. En drue der har et
stort lagringspotentiale, på baggrund af høj syre og stor smagsintensitet. Når
denne fremstilles rigtigt, så kan det være fantastisk. Vine med noter af frisk
grøn frugt, en anelse melon, græs og citrusfrugt. Alvarinho tilfører også vinen
mere mundfylde end mange af de andre druer. Faremomentet her er når producenten
gerne vil en masse med denne, så han prøver at høste ved lave udbytter, høste
sent og evt. smide vinen på fad. I værste tilfælde kommer disse vine til at
fremstå flade, uden den nødvendige nerve og syrestruktur. I bedste tilfælde får
man vine der har balancen mellem medium mundfylde og helt rank struktur. Vine
der kan matche smagsintense retter, gerne med en masse fedt. Lokalt serverer de
den gerne til svinekød med masser svær. En umiddelbar tanke er at den må passe
perfekt til vores nationalspise; stegt flæsk!

Røde druer findes der en god håndfuld af, som bruge enten hver for sig eller i blandinger. Generelt er de få procent rød vin der fremstilles ekstremt lilla, med høj frugtsyre og drikkes lokalt til den fede mad. Et par steder smagte jeg forsøg med kortere ekstraktion, ned til én dag. Ingen fadlagring og bare smækfyldt med charme. Så begynder rød Vinho Verde at blive yderst interessant. Disse vine så jeg gerne blive serveret iskolde på danske fortovscaféer i fremtiden.

I vinmarken

Udbytte og beskæringer hænger meget sammen. Der arbejdes med flere forskellige typer af opbindinger og beskæringer. Traditionelt er der brugt meget pergola, hvor druerne hænger i skygge oppe i 2 – 3 meters højde. På denne måde får druerne ikke nok sol og resultatet er ofte vine med høj intensitet, lav alkohol og meget grønne noter. Klassiske opbindinger som dobbel guyot var der ikke meget af, men opbindinger med en meget lang fast gren, med mange skud, sås flere steder.

Ligeledes en opbinding der er ved at vinde frem i området, hvor der arbejdes med stor højde på den nedre faste gren, der deles i 3. Den éne del bindes op så druer og grene styres op i de øverste ståltråde. De to nederste køres ud til hver sin side, for at falde ned med druerne. Det skaber 3 forskellige vækstområder, på den samme vinstok, med masser af luft. Luft er vigtigt, for at få tørret druerne og undgå råd i drueklaserne.

Udbyttet er alle steder meget højt, men det tyder på at alle
de benyttede druesorter kan klare det.

Perlende eller ej?

Kuldioxid
(Co2) tilføres stadig i de fleste vine, i entry-level segmentet. Det
giver ekstra friskhed og traditionelt er det forventet af vinene har en anelse bobler.
Der er ofte en historisk forklaring på sådan et fænomen, hvilket også gør sig
gældende her. I gamle dage høstede man sent (oktober/november) fra de højt
opbundne vinstokke. Gæringen startede, men gik i stå i de kolde kældre. Vinen
blev tappet i det tidlige forår og gærede simpelthen færdig på flasken. Det gav
i gamle dage boblerne. I dag har man bedre styr på modning og høster tidligere,
har kontrol over temperaturen i gæringskælderen og kan tappe uden eftergæring
på flasken. Nu beder traditionen blot om lidt bobler. Mange producenter prøver
at skrue ned for tilsætningen af Co2, for at få mere rene vine.

Nye tendenser

De nye tendenser i området er over det hele, både hos små funky producenter, samt i hjørnerne hos de større producenter. Senere høst, mere intensitet, større fylde på især alvarinho og fadlagring i større eller mindre grad. Alt sammen noget der skaber vine i en helt anden stil end hvad man tidligere har set i området. Personligt tror jeg at man skal passe på med at glemme sit bagland og hvad der har skabt området. Naturligvis er det interessant at smage disse ting, men kommercielt er de ikke nemme. Som så ofte før kommer nok til at se at pendulet skal svinge hårdt den ene vej, før det lander et fornuftigt sted midt imellem.

Mad og vin

Den store overraskelse for mig under dette besøg var helt klart omkring mad- og vinsammensætning. Normalt tænker man at spinkle vine har det bedst med spinkel mad. I dette tilfælde er der i de bedste eksemplarer en stor smagsintensitet, som giver nogle virkelig spændende muligheder.

Fede retter med svinekød, lam og især ris med sauce, viste sig som gode kombinationer med mange af disse relativt lette vine. Samtidig var en af de bedste servering nok store rejer med sprød salat og moden mango. Sødmen og det sarte sammen med en frisk loureiro var overraskende lækkert.

Min anbefaling for Vinho Verde

Der er så mange gode vine fra området, så nyd at sommeren kommer og nyd de gode vine fra området. Som så mange andre steder, så er pris en lille indikator for om tingene er gode, eller ej. De helt billige versioner kan nok drikkes, men det sjove begynder når du nærmer dig 100,- kr per flaske.

The post Vinho Verde – en introduktion appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk