Der er ikke noget sjovere i vinens univers, end når vi får rykket ved vores traditionelle opfattelser. Størstedelen af verdens vin, fremstilles af ganske få druer. Jeg husker en undersøgelse der viste at 80 % af al vin, fremstilles på de samme 30 druer. Masser af dette vin smager godt, men overrasker sjøldent. De senere år har jeg fundet stor glæde ved at få nye smagsoplevelser. Der er så mange steder at gå hen; Italien (uden for de klassiske kendte områder), Portugal (ja, der er andet Douro), Sydfrankrig, Grækenland, Kroatien, ja, listen er lang. I dag er jeg i Montpellier, sammen med mine gode kollega Jens Rømer og vi er på jagt!
Livet skal dog ikke altid være en jagt på den skæve flaske med den helt uventede smagsoplevelse. Nogle gange er det rart at få et glas af noget virkelig velkendt, det indrømmer jeg at jeg ofte gør. En sikker havn er altid riesling fra Mosel, eller et godt glas Bourgogne.

Et godt sted at jagte gode, anderledes, smagsoplevelser er den årligt tilbagevendende vinmesse Millesime Bio. Her udstiller små og mindre producenter, uden for mange dikkedarer. Jeg knuselsker denne messe, for den gode afslappede stemning. Det er kun tilladt at udstille vine der er certificeret økologisk, hvilket naturligvis også skærer en del producenter fra. Årets første interessante oplevelse fik vi på Brasserie Boris i Montpellier, ved ankomsten.

2013 Alain Chabanon, Trelans, Pays d’Oc, IGP

Når livet byder på muligheder. Vi havde nydt et fint læskende glas ugni blanc til forretten, en flaske Collioure som passede flot til kødet og til osten havde vi egentlig ikke nogen planer. Så fik vi øje på at vores naboer havde efterladt en flaske hvidvin i isspanden, som vi så kunne prøve til vores ost. Ja tak. Sjovt at se hvad man kan lære fra etiketten:

• Pays d’Oc antyder at vinen kommer fra et eller andet sted i den store smelte digel som Languedoc Roussillon udgår. Et område der kan byde på alt fra ligegyldigt, til virkelig topvin.
• Alain Chabanon. En vinbonde som vi ikke kendte.
• Demeter. Vinen er fremstillet efter biodynamiske principper, hvilket ofte gør mig glad.
• Vendanges manuelles. Høsten i hånden. Indikerer at dette næppe er den billigste vin fra området.
• 36 mois d’elevage dont 12 mois en foudre. 36 måneders lagring, heraf 12 måneder i foudre, som er store egetræsfade. Det lyder interessant, så er vi lidt væk fra en normal proces. Her er vinen tilført noget ilt og sikkert lidt smag fra fadet.
• Vermentino – Chenin. To druer som jeg sjældent har set i blend fra det sydlige Frankrig. Især chenin blanc er en drue jeg er vild med, men som oftest kommer det fra Loire.

Smagen

Til oplevelsen i glasset, for analyse af etiketten alene bringer os jo ikke smagen. Flot gylden med en herlig åben duft. Her er noter af abrikos, lidt stødt fersken, kalk og modne citroner. Sammen med dette lidt oxidative noter og egentlig ikke noget fad. Super frisk og læskende, men med den sjove balance hvor vinen smager let oxideret og alligevel har en syngende ren syre i hele sit udtryk! En vin der udvikler sig og klart havde det bedst da den fik lidt varme. Herlig vin, som gav en anderledes smagsoplevelse til at starte med. Et smukt match til vores ost, men den kunne sikkert bruges til mange sjove ting.

Her er link til Alain Chabanon, som jeg vil opsøge senere i dag på messen.

The post Hvidvin der rykker ved konventionerne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Ja, hypen omkring Restaurant Palægade har stået på i et stykke tid, uden at jeg er kommet indenfor dørene. Nu lykkedes det endelig, og hvor er jeg bare overbevist. Til alle Jer der har skamrost dette sted; I har ret i hvert et ord.
En stille og rolig lørdag med fruen skulle udnyttes, da den næste uge ikke byder på meget tid sammen. Først vinmesse i Montpellier, straks derefter står min kalender på Portvin i Aarhus og en enkelt smagning/middag ind i mellem. Heldigvis kan jeg stadig nikke genkendende til den gamle Malk de Kojn linje: “…en hobby, med et indbygget job i”
Tusind tak for en hyggelig lørdag Ann-Toni, der blev afsluttet med besøg på Kunsthal Charlottenborg.

Lørdag til frokost på Palægade bød på et udvalg fra smørrebrødskortet, og hvilke hits vi fik valgt. Vinen smilede nærmest til mig fra jeg kom ind på restauranten; Shartzhof fra Egon Müller stod så smukt i det køleskab. Vi har netop set Morten Brink Iwersen på besøg hos Egon, sammen med Andres Fogh Rasmussen i det glimrende program på Dr2; Er der noget at skåle for i Europa.

2016 Egon Müller, Sharzhof, Riesling, Mosel

At jeg formastede mig til, at kalde dette for en entry-level vin, sætter langt de fleste andre entry-level vine i skammekrogen. Dette er super højt niveau og Egon laver intet der ikke bør stå på øverste hylde. Super præcis i hele sit udtryk. Tårnhøj syre, enorm kalket mineralitet hvor man nærmest følte støvet. Frugt der spiller fra fin tropisk karakter til masser af grønne æbler og stram citrus. Renhed og liv, der får alt til at gå op i en højere enhed. Når der findes riesling på dette niveau, med den lille smukke sødme, hvad skal med så med andre drikkevarer til frokost?

Vi startede begge med en friskstegt rødspættefilet med nypillede rejer. Fuld smæk på smagen, hvor alle de fine smagsindtryk fik lov til at spille sammen, uden at paneringen stjal billedet. Vi var glade og smilende.

Herefter gik jeg på tatar med rygeost. Super lækker og en ret stor servering der fik stillet min sult til fulde. Virkelig velsmagende og god dosering af rygeost.

Fruen valgte hummertatar med friteret æggeblomme. Det så virkelig lækkert ud og at dømme efter hendes kommentarer var det en fejl at jeg ikke havde plads til denne på mit kort. Jeg må konstatere at jeg har noget til gode, hvilket kun er godt her i livet.

Vores meget søde tjener fik talt godt for en kringle der var bagt samme dag i køkkenet. Hold da op en mundfuld af himmerige. Sød og sprød. Lækkert, selv om der ikke rigtig var plads. Sammen med en god kande stempelkaffe, så kan man da ikke afslutte meget bedre.

2011 Trimbach, riesling, Clos Ste Hune, Alsace

Pludselig ind fra højre kom en anden fyr og blandede sig, og tak for det Anders S. Vi var heldige at Anders sad et par borde fra os og sendte et par glas i vores retning. Først dette monster af en Alsace vin. Sjovt at smage sammen med Egon. Større, mere kompakt og mere dyb. Fremstår klart som en seriøs vin, hvor Egon bød på masser af friskhed i legesyge. Denne vin udviklede sig flot i glasset og har alle de elementer som en stor Clos Ste Hune besidder. En imponerende vin.

2012 Araujo Estate, Altagracia, Napa Valley

En utrolig flot balanceret vin. Fik denne blindt og jeg må indrømme at mine gæt røg direkte til Pauillac, først tænkte jeg Latour, med minder gående tilbage til deres 2010 Pauillac jeg drak i sommer. Så fandt jeg dog en anden stil og endte med at gætte Pontet-Canet 2008. Masser af solbær, klassisk cedar og blyant. Intens og stadig luftig og dansende hen over tungen. Smuk vin.

Konklussion

Tusind tak til Simon Olesen der var dagens vært. Dygtige tjenere i vores område af restauranten. En herlig hyggelig stemning, hvor man føler sig velkommer fra man træder ind af døren. Det er ikke tit at jeg spiser smørrebrød ude, men det vi fik her var virkelig vellavet og smukt serveret. Næste trin på stigen må naturligvis være at komme til aften her på Palægade.

The post Palægade dåben appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Den følelse når vinen hiver dig med på en rejse. Når man
stikker næsen i glasset, måske med forventninger, måske uden. Når duften river
dig med på en mental rejse til hvor vinen kommer fra. Det er bare det fedeste.

I dag kom jeg hjem efter 12 timer ude af huset, ingen brok,
da jeg har en hobby med et indbygget job i. Jeg trængte til, eller havde måske
bare lyst til, et stort glas vin til at slappe lidt af med. Det skulle ikke
være noget stort, bare noget der ville være rart at drikke. Første tanke gik
til julegaven fra jobbet, hvor en frisk barbera d’Asti smilede til mig. Jeg gik
dog i gemmerne, for jeg mente nok at der var en god ven fra et sted langt
borte. Douro dalen – et sted jeg elsker. Et af de absolut smukkeste steder på
jorden, bedømt efter de steder jeg har besøgt. Et sted med de dejligste
mennesker, med de største hjerter og den bedste gæstfrihed. Vine der står i
skyggen af verdens bedste søde vin; Portvinen. Både rødvine og hvidvine kan
være betagende. Vine med egen karakter og egen kant. Denne aften var ikke
anderledes.

2011
Montel, Douro – produced by Luis Miguel Carvalho Monteiro, som bor i Vila Real.

Næsen i glasset, lidt lukkede øjne og klar til at fange
indtrykkene. Den giver mig alt det jeg egentlig havde håbet på. De aromaer der
trækker min hukommelse ned i varmen, i den smukke dal i det nordlige Portugal.
Her er tør skiffersten, druer der er høstet og står klar til at komme ind i lagaren.
Solen skinner, det er varmt og der hersker den afslappede portugisiske
stemning. Her er rart. Det er følelsen man får, når man føler sig hjemme og i
godt selskab. Lige det der fik mig til at slappe af, nyde at gå til komfuret og
bikse lidt mad sammen.

En herlig afslutning på en dag der startede ad helvede til, men kun blev bedre minut for minut.

The post Når vinen tager dig med på en rejse appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

En flaske Krug kom på bordet i år til nytårsaften. En flaske med en historie. For mig er Krug nok det bedste Champagne der er. Store ord, men vinen har det med at leve op til det, hver gang. Jeg husker første gang jeg drak Krug, da var det også en halv flaske, sammen med min daværende kæreste og hendes mor, til en nytårsaften. Det har været lige omkring midten af 1990erne og jeg husker stadig hvordan jeg blev blæst omkuld af denne smagsoplevelse. Første gang hvor jeg oplevede hvor vildt Champagne kan være, hvor komplekst og stadig frisk og levende. Det var en af de her a-ha oplevelser man har, der gør at man vil jagte den næste flaske Krug – hele tiden. Sidenhen har jeg smagt Krug, i forskellige varianter, flere gange. Hver eneste gang har været en fornøjelse.

En Champagne der på mest dekadente vis kan løfte et helt almindeligt måltid til et festmåltid. Det gjorde den da vi spiste pizza og drak Krug rosé, en kombination og en aften med gode venner som aldrig bliver glemt. Tænk at man kan huske et måltid 10 år senere, alene fordi man satte den rigtige Champagne på bordet. Hvad der var på pizzaen kan ingen huske

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk