18 årgange af en af de bedste Chateauneuf-du-Pape vine, ja tak siger jeg gerne til sådan en invitation. Domaine Pegau fra Chateauneuf-du-Pape er legendarisk og altid høj kvalitet.

Domaine Pegau er en af de helt store moderne klassikere, ikke bare i Chateauneuf-du-Pape, men i Frankrig. En producent der er opstået da datteren kom hjem i slutningen af 1980erne og første egentlige årgang var 1990. Herfra er det kun gået fremad. Det er absolut en af de bedst bedømte producenter, når vi kigger på Robert Parker. Hele 6 vine har fået 100 point, som regel top-cuvéen Da Capo. Den almindelige, Cuvée Reserve, har modtaget op til 98 point. 
Vinen er kendt for at være meget mørk i sin ungdom, men udvikle stor finesse og elegance med alderen.

Domaine Pegau ejer i dag 18 hektar i Chateauneuf-du-Pape distriktet, som er tilplantet med primært grenache druer, samt mindre mængder af de andre lokale druer. Ganske typisk er rødvinene herfra på 70 – 80 % grenache. Der fremstilles i alt omkring 6500 kasser vin om året. 

Denne smagning var sat på benene af en god kunde, der valgte at fejre en del af sin fødselsdag med en vertikal smagning i vores ydmyge lokaler. Vi kan slet ikke sige nok tak til Anders Svenningsen. 

Konklussion

Hvilken vin var bedst? Er altid spørgsmålet der presser sig
på efter sådan en marathon smagning. Her var det min gode kollega Falk og mig
der sad i toget hjem og havde snakken. 2002 var egentlig årgangen af Pegau der
fik os begge til at smile. Vi elsker begge Bourgogne og generelt er vi nok mere
til de mere elegante vine, uden at vi prøver at sætte os selv i bås.

Det jeg dog igen må indrømme efter så massiv en smagning af
Chateauneuf-du-Pape er at jeg ikke er vild med stilen, når det bliver for
intenst. De mindre årgange, hvor frugten ikke er for varm, det kan jeg godt
lide. Der kommer der noget finesse og saftighed i vinene, som jeg er mere glad
for. De på papiret helt store årgange i aften, var heller ikke mine favoritter.
Vores valg af 2002 som bedste vin, viser nok meget godt hvor vi står.

Alle vine blev serveret afkølet, uden dekantering. Intet
blindt. Der blev serveret i sæt af 3 vine, sådan cirka. Til sidst var der lige
et par sæt med 2, for at få det til at passe. Der blev serveret en herlig
gryderet til, som Borgmesteren og Jesus havde tilberedt over et par dage i den
dybe kælder. Tak til alle for det flotte arrangement.

Her følger mine noter, som de blev skrevet på aftenen.  Udover disse mange årgange af Domaine Pegau, smagte vi både fantastiske vine inden, og efter smagningen. Lige fra overraskende god dansk vin, til en gammel klassiker fra 1976. Noter til de vine, kommer i det indlæg her på bloggen. 

Smagenoter Domaine Pegau

2012 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

En meget åben duft med masser af dyb sort frugt. Peber,
animalsk og røget bacon. Her er tanniner der bider lidt, men primært masser af
sort intens frugt. Charmerende og lige til at elske. Åbner op og viser hele
skovens bund. Stor vin, uden tvivl, der slet ikke viser alle nuancer på
nuværende tidspunkt.

2011 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Stram intens stil, hvor der er masser af intensitet. Slank
og river lidt frisk fyretræ ned i koppen. Her er herlig bagvedliggende
friskhed, fra et knækket blad og en umoden peberfrugt. En vin der er frisk og
intens, med gode ristede nødder. En let vin, der bare holder sig i lækker
saftig balance. Kan i den grad drikkes nu, men lur mig om den ikke smager endnu
bedre og præcis om 7 – 10 år.

2010 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Den er stor. Her er bare bred varm blød frugt, som holdes i
stramme tøjler af frisk syre og tanninbid. Tanninerne her er bare saftige og
modne. Intense og levende nuancer der bare spiller afsted ud over tungen!
Smagen har så mange nuancer der kører primært på sort frugt, men derudover
lakrids og læder. Åben, men man skal ikke lade sig snyde. Der ligger langt mere
nedenunder end vi lige får serveret. Grande!

2008 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Super sexet og første gang vi får et smæk af tertiære noter
i næsen. Her er chokolade, læder og gammelt kød. Bider og i smagen er der sku
ikke meget alder at spore, her er bare frugt der vælter frem på banen. Saftig
lækker rød frugt, overraskende knap så sort i frugten. En vin der bare vokser
og bliver blød og frugtfyldt. En lækker vin, som hurtigt ryger ud af glasset….

2007 Domaine Pegau,
Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Intens og kraftfuld med en del ristet frugt. Meget mørke
bær, brombær, sorte syltede kirsebær og en underliggende medicinsk friuskhed.
Intens og rå, ikke så charmerende, men virkelig i den helt ranke og
bredskuldrede stil. Her er sort peber. En virkelig god og meget kompleks vin,
lidt for meget, men uden fejl. Her er power og intensitet, men ville jeg have
glas nummer 3?

2006 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

En stor vin. Klart lysere som spiller på alle tangenter.
Lækker saft som bare er med til at lege fra start. Intens og levende, dyb og
pebret, kraftfuld med høj syre. Balanceret, men høj intens kaliber! Her
kombineres både ren sort syltet frugt, peber og en rimelig friskhed. Lang og
meget ren i stilen som sejler hen over tungen.

2005 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Lidt kogt og kommer ind med lidt medicinsk og for meget lakrids. Strammer til og er ikke ok. Ikke prop, men uden for bedømmelse. Eneste dårlige flaske. 

2005 Domaine Pegau, Cuvée Laurence, Chateauneuf-du-Pape

Så kører vi elegance og en helt anden flyvende stil. Her er
frisk levende frugt der hænger meget højere i mundhulen. Ren frugtkarakter der
bliver ved med at rulle som bølgerne poå stranden. Super lækker, men står
utrolig ung og stram stadigvæk. Der er masser af nuancer, der bare venter på at
blive sluppet ud af buret. Intens og med en utrolig renhed i eftersmagen. Kræver
tid, men så kommer den snigende og intens i stilen.

2004 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Utrolig dejlig balance. Her er noget mineralsk kølighed som
spiller med hele vejen, sammen med den tætte frugt. Er den bundet lidt sammen
og urterne står fint i hjørnet – ja tak det er flot og lækkert. En stor mængde
sort frugt, våde sorte skiffersten og så en masse friske urter. Fadet står
klart og en del tertilre noter med læder, tobek og peber. En fremragende vin,
som stadig har masser at arbejde med i kælderen.

2003 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Tung brombær og en ordentlig omgang tannin der bider godt
fast. Her er en lidt rolig næse, der viser moden moden frugt. Intens frugt
giver dybde og der er masser af saftig finesse i stilen. En vin der viser
varmen og modenheden fra årgangen, men stadig har en fin intensitet. Lidt tung,
men flot frugt.

2002 Domaine Pegau, Chateauneuf-du-Pape

Super flot næse der bare giver saftig frisk fruygt. Herlig stil og en bred herlig rød frugt der spiller. Selv smagen er balanceret, men bliver glad og har bare lyst til at drukne hele glasset. Mineralsk og saftig i stilen. En vin der forsvinder lynhurtigt. Mindeværdig på alle måder.
Fun fact: I 2002 blev der kun produceret én cuvée, derfor ingen Cuvée Reserve på halsetiket som ellers. 

2001 Domaine Pegau,
Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Super
intens, en del tertiære noter. Læder og tobak som sidder sammen med chokoladen.
Det vælter op og nu fornemmer man endnu et niveau i vinen. Her er kompleksitet,
men stadig masser af frisk frugt der lever. En del moden hindbær der danser og
står helt rank i glasset. En virkelig flot vin, som er utrolig drikkelig.
Friskheden giver denne charme og man er helt oppe i glædesspekteret.

2001 Domaine Pegau, Cuvée Laurence, Chateauneuf-du-Pape

Smæk så lukker vores salte østers helt i for butikken. Her
er mere mineralitet og saltet vand der vokser frem. Hindbær og brombær, som er
plukket direkte fra busken og duggen ligger frisk ovenpå som en herlig følelse.
Uha det er virkelig lækkert og desværre lukker det ikke helt op endnu, men der
er ingen tvivl om at alting ligger klart til festen. Især i afslutningen
fornemmer man alle nuancerne – intenst og lækkert.

2000 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Så er der varme på drengen igen. Masser af moden brombær og
blommer. Søde fadnoter der smyger sig omkring og en utrolig modenhed. Det er
fyldigt og med de modne noter der vil gøre alle glade. Sjovt som den er fed og
crtemet, men helt strippet for friskhed. Man har ærlig talt ikke rigtig lyst
til at drikke den, medmindre man har en stor gryderet.

1999 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Wow, så er der vilde dyr der danser rundt på bordet. De
Grønne Slagetere smiler over hele femøren og fornemmer hvor længe kødet skal
hænge. Det er fantastisk når det animalske element funger sammen med masser af
dyb frugt og har det ekstra friske niveau. En levende og virkelig lækker vin! En
vin der inviterer dig ind i stuen, så du sætter dig i den dybe lænestol og
læser en stor tyk roman.

Så kom lorten flyvende dit røvhul – skrev en eller anden da jeg havde ladet min PC stående åben

1998 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Virkelig moden i størstedelen af sit udtryk. Slank og fin
med masser af primært sort frugt, men mere tertiær karakter. Ren og elegant,
hvor frugten står og danser. En vin der viser modenhed og balance på dette
tidspunkt. 98 er en stor årgang, men er ikke styret af den varme frugt. Flot
vin.

1998 Domaine Pegau,
Cuvée Laurence, Chateauneuf-du-Pape

Kan det blive ved? Helt ærlig talt, det er jo igen den store
vin der er lukket og ikke klar i sit udtryk. Her er mere tannin, mere tørstof
og så står tingene tungt og intenst. Alle indtryk er pakket sammen med
mineralitet og peber. Det er måske nok en større vin, men den vil ikke rigtig
danse og gøre sig til. Du kan skære den i småstykker og beslutte at det er en
større vin, men den smager bare ikke så meget bedre.

1995 Domaine Pegau, Cuvée Reserve, Chateauneuf-du-Pape

Så slutter vi flot af med maner. Der er elegance og frugten
ståpr precis som bestilt. Elegant og rent i frugten som man gerne vil. Masser
af frisk hindbær og røde blommer. Sten der er våde fra en efterårsstorm og
herlig friskhed fra syren. En vin i smuk balance, der kan danse med noget af
det bedste i verden. En stor årgang hvor den modne frugt passer fint med
flaskemodningen.

Læringen

Det man kan lære af en vertikal vinsmagning, det er hvordan en given vin udvikler sig i de enkelte årgange. Naturligvis vil der være årgangsvariation, alt efter klimaet i den pågældende årgang, men ellers vil man fornemme vinens gradvise aldring. Denne smagning af Pegau viste især hvor stor forskel der var på varme og kølige årgange hos Pegau. Det vælger jeg at tolke som at Pegau stort set laver vinen ens i alle årgange og udtrykket i vinen virkelig viser den enkelte årgangs indflydelse. Terroir, udtrykt på fineste vis. Min respekt for Pegau blev absolut styrket denne aften, og det er absolut en vin jeg med tryghed vil vælge fra et vinkort en anden god gang. Endnu engang; stort tak til Anders Svenningsen for at medbringe denne fantastiske serie af vine. 

The post Pegau Chateauneuf vertikal vinsmagning appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Vi har det nogle gange for godt, forstået på den måde at vi nogle gange
drikker for mange gode flasker, på samme tid. Ofte når vi vinelskere mødes, så medbringer alle op til flere flasker af den gode saft. Én flaske er da ikke
nok, når der endelig er nogen vi kan dele de gode smagsoplevelser med. Så
sidder vi igen 8 – 10 omkring bordet, med 20 – 30 flasker vin, fra den øverste hylde.

Der er jo ikke nogen der ikke vil komme med det bedste glas denne dag. Jeg vil i denne sammenhæng gerne sige tak til alle jeg har delt flasker med gennem årene – tak for din gavmildhed og tak for at du ville være med til at nyde mine flasker. Vi har haft det ufattelig sjovt undervejs i processen og jeg er sikker på at vi vil fortsætte mange år endnu.

Problemet, min kære Watson, er at disse flasker slet ikke har fortjent at
blive pakket ind i sådan en omgang. De har i langt de fleste tilfælde fortjent
at stå som en af få flasker, på en helt særlig udvalgt aften.

Hvor mange af verdens bedste vine kan vi egentlig værdsætte samme dag/aften?
Mit drømmescenarie ser nogenlunde sådan ud:
– en top Champagne
– en let hvidvin
– en let rødvin
– en kraftfuld rødvin
– en kraftfuld hvidvin til osten
– en Portvin til det søde

Seks flasker, hvor der er fuld fokus på hvorledes de står og arbejder i
glasset, i løbet af tid. Ikke et spørgsmål om at næste store grand cru er
dekanteret og skal i glasset ”så lad os lige tømme” Det er min forudsigelse at
der de næste mange år, kommer til at være masser af sjove, gode aftener, hvor vi slutter med at sige:

”Hold da op hvor lever vi et godt og privilegeret liv, med utrolig meget god vin”

Denne aften var ikke anderledes, dels havde Anders Svenningsen linet den
helt store omgang op med Domaine Pegau fra Chateauneuf-du-Pape, dels havde alle da lige sørget for en flaske eller to… Her er de flasker vi fik før og efter Pegau smagningen.

2010 Fritz Haag, Riesling trocken, Mosel

Knivskarp og frisk som altid. En del sødme på nuværende tidspunkt og nok til
at der var flere gæt i både kabinet og spätlese kategorierne.

2015 Muhr van der Niepoort, Sydhang, Carnuntum Østrig

En sikker duft af super flot syrah fra køligt klima. Naturligvis gættede
alle på stor vin fra det nordlige Rhone. Ikke en finger sat forkert, bare fyldt
med velsmag. Her er sorte bær, peber, sort skiffer og sorte blommer. En vin med
en utrolig saftig stil, hvor den sorte frugt bare var helt i balance med syren.
Mega lækker og flot vin!

2009 Arwen, Lilleø, Danmark

Ja så blev vi snydt for alvor denne aften. Masser af kompleksitet med modne
druer, herlig tropisk frugtkarakter og jeg var ikke den eneste der gættede stor
pinot gris fra Alsace. En virkelig overraskelse hvor kompleksitet og modenhed
pegede i alle mulige andre retninger end Danmark. Hatten af for Claus Meyer og
hans hold på Lilleø. Lækkert at smage denne vin igen, den har før overrasket os
og vil helt sikkert gøre det igen.

2012 De Saint Gall,
Grand Cru Blanc de Blancs, Brut, Champagne

Herlige saftige bobler til
at rense ganen på de sidst ankomne og så var vi klar til at gå til bordet.

2010 Domaine Zind
Humbrecht, pinot gris, Clos Windsbuhl, Alsace

En umiskendelige duft af botrytis i denne vin. Dertil store mængder tropisk
frugt og en god mundrensende syre til at holde den dansende. En del grønne
noter og så den lille søde tone der gav den kanten. Mit gæt var ikke
imponerende på hvid Bordeaux, men Bühring gættede vinen spot on, på nær et
enkelt år.

2013 Domaine
Leflaive, Les Folatieres, 1.er Cru, Puligny-Montrachet

Den perfekte vin til min rimmede laks

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Når Søren Hartvig fra Kelleris Vingård i Nordsjælland ringer og spørger om man vil være med til at smage og bedømme dosage niveau, så siger jeg JA! Så det havde jeg fornøjelsen af fredag eftermiddag, sammen med min søn. Yderst lærerigt for os alle, tak for kaldet Søren.

Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard ligger lige ved Humlebæk, hvor Søren Hartvig driver en vingård med fokus på Rondo druen. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge ham mange gange gennem årene og altid haft en yderst lærerig dialog med ham. Han ved så meget teknisk som han med glæde deler af. Størstedelen af Sørens produktion er rødvin på Rondo, men i de senere år har han prøvet at udvide sortimentet. Prøvet at udforske lidt grænser og se hvad der er muligt med denne drue. ”Portvin” er blevet udviklet, forstærket med hans eget destillat og fadlagret på nye fade. Det er ikke noget der minder om noget andet, men som smager virkelig godt. Rødvinene fra Kelleris har jeg også nydt ved flere lejligheder. Det er ikke nem vin, men vine der kræver lidt indstilling. Rondo skal have tid, så først skal vinen lagres i lang tid på fad, derefter i en del år på flaske, men det gør den ikke skrøbelig. Når du så skal nyde den, så skal den stadig have et par timers luft for at vise sine charmerende sider. Det er kraftig rødvin, med god intensitet og fylde. Både tannin og syre er i den høje ende, så det kræver noget kraftfuld mad for at yde optimalt.

Nu er der så kommet bobler i vinen på Kelleris Vingaard. Det
er forsøg der er startet i 2014, med grønne druer i meget lille mængde. Nu
kommer så 2015 årgangen og det er her vi kommer ind i billedet. Rondo druerne
er høstet med højt syreniveau, en anelse tidligere end hvis målet havde været
en rødvin. Vinificeret med relativ kort tid på skallerne, men nok til at give
en smuk rød/orange farve. Herefter har vinen bundfældet sig på stor tank, inden
aftapning på champagneflaske. Tilsat likør til den berømte andengæring på
flasken og så lagt til hvile i ca. 18 måneder frem til nu. Nu er det så tid til
degorgering, derefter etiket og tid til markedet.

Degorgering

Degorgering er processen hvor man skal have de døde
gærceller ud af flasken, samt tilføre den ønskede sødme og sætte champagneprop
på flasken. Det er en vigtig faktor for hvordan den endelige mousserende vin
kommer til at smage. På dette tidspunkt vil enhver mousserende vin have et højt
syreniveau, som i de fleste tilfælde vil blive balanceret af et moderat
sødmeniveau. Det behøver ikke være sådan at man ønsker at skabe en sød vin,
blot en vin i balance. De fleste champagner du støder på, vil have et
restsukkerniveau mellem 5 og 10 gram per liter.

Hos Søren på Kelleris var der flasker sat på frys med
halsen, så de kunne blive åbnet og tilsat likør som degorgering. Et par flasker
blev også lukket med en klassisk chamapgneprop og gemt til senere. Vi smagte
både 2014 på grønne druer og endte med et par flasker af 2015 årgangen med
varierende sukkerniveau. Her er mine smagsnoter på de enkelte vine.

Smagenoter

0 gram dosage
Helt klar i frugten, men med en lidt lukket duft. Smagen starter fint og frugtdrevet, men så bliver den helt stram og bitter i afslutningen. Her er noter af små umodne røde bær samt lidt moden æble. Interessant, men jo længere man bevægede sig ned i glasset blev vinen for tør i sit udtryk og manglede noget frugt til at give balance.

3 gram dosage
Så kom der en større åbenhed i duften, hvor de små røde frugter står klart i billedet. Her er små kirsebær, jordbær og ribs. Og så et element der ikke helt gav mening; fersken eller citrongræs. Et bittert bid, der blev understreget i smagen. Frugten er klart mere moden og åben, men det bitre element skærer lidt for meget igennem eftersmagen. En vin det kunne være sjovt at matche med den helt rigtige ret.

6 gram dosage
En rolig duft kommer op af glasset nu. Her er moden rød frugt, især jordbær og hindbær. Charmerende stil, hvor man gerne vil have næsen længere ned. Smagen kører samme spor og nu spiller frugten det rene spil. Røde små bær, lidt citrus til at give kant og en god syre balance. Sødmen tilfører mere mundfylde, end egentlig sødme. Stadig en vin der absolut fremstår tør.

9 gram dosage
Så begynder der er ske et skred. Her er samme frugter, men nu bliver de klart mere modne og intense. Et klart syltet element spiller med og nu fornemmes sødmen klart. En virkelig lækker balanceret vin, men som i længden bliver lidt tung og intens til mig. Sødmen er der, men teknisk set snakker vi stadig en tør vin. Gad vide om vi får en lidt for sød opfattelse, da vi får denne til sidst.

En yderst interessant smagning, som er et udtryk for hvordan
netop denne vin valgte at opføre sig en sen fredag eftermiddag i vineriet. Der
er to faktorer som jeg er sikker på kan spille markant ind på hvordan disse
vine opleves.

Én væsentlig faktor er at disse vine blev degorgeret i
hånden, samtidig med at vi smagte dem. Dosagen er til stede i vinen, men
absolut ikke optimalt indarbejdet. Det vil kræve et par måneder i flasken, vil
jeg formode.

Den anden faktor er smagerækkefølgen. Når man får sødmen
skruet op på denne helt åbenlyse måde, så vil 9 gram virke som meget. Havde vi
smagt i den omvendte rækkefølge kan jeg forestille mig at 9 gram havde virket
klart mere tør.

Vi endte med at beslutte at 6 gram sukker er den rigtige dosage for Kelleris bobler årgang 2015!

Glæd dig til denne vin kommer på markedet. Tillykke til Søren med den flotte vin. 

I vinmarken

Efter smagningen gik vi en tur i vinmarken og smagte på druer. Pudsigt nok er Rondo ikke ordentlig moden endnu, det tyder på at vinstokkene har været stressede og dermed lukket ned for fotosyntesen i en periode i løbet af den varme sommer.

Søren har dog også nogle eksperimenter med andre sorter stående, som vi også smagte på. Det var en vild oplevelse. Som mange andre steder i Danmark har sommeren givet modenhed i frugter/druer som aldrig før har været modne. Vi smagte riesling, som nærmest var modent – wow! Jeg bliver helt glad. Chardonnay var fuldstændig imponerende med stor frugt, sødme og fin balance.

Pinot Noir stod så smukt som vi ser det i Bourgogne. Små fine klaser med saftspændte druer, fyldt med charme og god smag. Cabernet sauvignon – en smagsdefinition hvor solbær og grøn peberfrugt hænger optimalt sammen. Ingen tvivl om sorten her. Solaris var høstet, men et par enkelte tilbageværende druer viste utrolig modenhed. Alle disse sorter er ikke mere end et par stokke af hver, så ikke noget der kommer meget vin ud af.

The post Dosage på Kelleris 2015 mousserende vin appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Der er nye tider på vej for Cava, og det er måske også tiltrængt. Cava har sejlet lidt rundt de senere år, hvis vi skal være helt ærlige. I mange år har vi i Danmark set at Cava har været det billige alternativ til Champagne. En vin som det er nemt at påstå fremstilles på samme måde, med den samme klassiske andengæring i flasken. Druevalget har været udefineret, med både de 3 lokale druer: Xarel-lo, prellada og macabeo, samt de internationalt anerkendte: Chardonnay, pinot noir og pinot meunier.

Visse producenter har sværget til de lokale druer, andre prøvet at føre sig frem på de internationale og naturligvis har der været dem midt imellem. Personligt er jeg mest til de internationale druer, da jeg ofte finder visse oxidative noter i de lokale druer som jeg ikke er så glad for. Midt i hele denne periode har vi så set producenter der har prøvet at skille sig ud, ved at fremstille Cava af virkelig høj kvalitet, med succes. Men, størstedelen af Cava på markedet har stadig ført sig frem som billig. I Cava konsortiet har man så indset at det ikke er en sund langsigtet strategi at tro på billig vin. Derfor prøver man nu på at finde en god sund måde at kunne markedsføre de bedste udgaver af Cava. Det havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til en middag, for at høre nærmere om.

Vi fik smagt en bred vifte af Cava, som jeg desværre ikke fik taget specifikke noter til. Her ses undertegnede med et glas i hånden og klar til en god aften. 

Cava del Paraje

For at skille sig ud fra markedet har man valgt at stramme
op på reglerne, og generelt følge den nye trend i Spanien. Over hele landet er
blevet opmærksom på hvor vigtigt det er at fokusere på oprindelse og jo mere
specifikt det kan blive, jo bedre. Cava er i forvejen presset, da det er en
oprindelsesgaranti som dækker mange forskellige regioner i Spanien. Størstedelen
produceres dog i Catalonien, hvor de mest berømte producenter også har hjemme.

Cava del Paraje er navnet på den nye regelændring, den nye
appellation, eller på spansk; den nye Calificado. Der ligger en masse
underliggende regler, men det væsentligste er at vinen skal komme fra
vingårdens egne marker, være produceret for sig og have en højere kvalitet end
normal Cava.

En liste over regler der gør sig gældende:

• Godkendt mindre område, alt fra mark til større
  område
• Max
  høst på 8 ton per hektar
• Manuel
  høst
• Vinstokke
  mere end 10 år gamle
• Vinificeret
  på ejendommen
• Smagsgodkendelse af basisvin og færdig vin
• Minimum lagring i kælderen er 36 måneder
• Enkelt årgang
• Brut, eller mere tør (0 – 12 gram sukker per
  liter)
• Fuld sporbarhed fra vinstok til salgspunkt
• Kan kun fremstilles af producenter der
  vinificerer min. 85% af deres most og dermed ikke køber for meget færdig most
• Ingen syrejustering, naturlig syre skal være
  minimum 5, 5 gram per liter
• Både lokale og internationale druer tilladt

Grundlæggende set en lang række forholdsregler for at producere
et produkt med mere specifik karakter, der vil ende med at blive mere typisk,
jo længere tid producenten arbejder med sin vinmark.

Det er min klare holdning at dette vil være med til at skabe
større fokus på stilen, fra specifikke områder. Bliver din Cava bedre af dette?
Det vil tiden vise, men den bør få mere karakter.

Et andet område der også har fået nye regler og hvor jeg tror vi vil se meget af den samme forandring, er Rioja. Læs min artikel om deres ændring her. 

The post Nye regler for Cava appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

”Jeg vil ikke være din ven” sagde vinen, efter at den var
hældt op i glasset. Jeg synes ellers at jeg havde gjort mit for at vi skulle
mødes som venner. Jeg havde besøgt hendes område, godt nok ikke hende, men en
af naboerne. Jeg havde fundet hende på nettet, altså ikke som i dating.dk, men
på en web-shop i Jylland. Hos nogle mennesker der ellers nok plejer at være
flinke, altså på den lidt tilbageholdende jyske facon. Jeg havde kølet hende
ned, uden at hun blev bundfrossen. Jeg havde prikket hende blidt, uden at flå
hatten af hende. Altså burde hun ikke være fornærmet, men det var hun. Eller
måske var hun bare tænksom, eller tilbageholdende med sine godter. Det er ikke
noget vi er vant til i vores hurtige samfund. Vi har vænnet os til at tingene
skal gå stærkt. BUM, så skal der leveres. Vi gider ikke at tænke for længe over
det, vi vil bare have et hurtigt svar. En masse vin lever op til den devise,
men ikke hende her.

2016 Bodegas Philar, Phinca Hapa, Blanco, Rioja 
Hun blev prikket stille og roligt med min Coravin, kom op i glasset og stod tung og gylden der. Helt blankt skær og virkelig indbydende. Mørkere i sit udtryk end jeg havde ventet, men det skal ikke skræmme mig. Hun røg op i en stor kop, et helt nyt Riedel Veritas New World Pinot Noir glas. Masser af plads til at åbne op på, plads til leg og sjov. Duften var til den stramme side, uden at der kom meget op af koppen. Smagen var heller ikke særlig sjov, lidt stram gul frugt og så kom der pludselig et tanninbid til sidst. Hmm… jeg følte mig ikke rigtig imponeret, ej heller inviteret. Så hen til siden med glasset, kyllingen var i ovnen, salaten skulle hakkes og gøres klar. Tid, ja måske var tid svaret. Næste gang var hun lidt mere klar, lidt mere givende, lidt mere lækker. Stadig med et godt tanninbid.

Jeg er egentlig ok med at hun ikke bare byder sig til, men
det stiller lidt krav. Det er hyggeligt og får en til at tænke lidt på hvad der
er i glasset. Her er det en hvidvin fra Rioja, i sig selv en sjældenhed. I
dette tilfælde er den næsten orange, på trods af at bagetiketten ikke advarer
om lang skindkontakt eller andre orange aspekter i vinfremstillingen. Jeg nyder
at byde hende med til bords, sammen med en ovnstegt økokylling. Her sker der
noget, når syren og saltet fra kyllingen spiller med. Så åbner hun op, så vil hun
gerne fortælle sin historie. Her er lidt tropisk frugt, lidt bolcher og en dyb
mineralitet. Klart nuancer der arbejder sammen med maden, og sammen med tiden. En
virkelig lækker vin, hvor jeg fik tappet to glas med min Coravin, så der ligger
stadig flere gode historier og venter på mig i køleskabet.

Er det den nye stil? Nej, det tror jeg virkelig ikke, men
det er en endnu en dejlig mod-trend. En type af vin, der er fremstillet med
omtanke. Vin der kræver at vi ikke bedømmer den på første tår, men arbejder os
ned gennem de mange lag. Som en fragilité, som en rose. Jeg elsker når jeg
finder disse vine og tager mig tid til at nyde dem. Jeg er ikke træt af vine
der giver fuld valuta fra første færd i glasset, det kan også være rart. Men,
jeg synes det er sjovt med sådan en vin som denne.

Vi endte med at blive gode venner og tak for det. Tror at vi nok skal få mange interessante timer sammen, med resten af flasken. 

Vinen var indkøbt hos Vinova, et firma med fokus på velsmagende vine i Horsens. 

Lidt teknisk om vinen, fra importørens hjemmeside:

Produceret af Viura, Garnacha Blanca og Malvasia fra en 2.9 ha. parcel med dyb kalkstensjordbund, tilplantet i 1967. Alt markarbejde udføres som altid med hestetrukken plov, og der dyrkes biodynamisk. 
Druerne gærer i 2000 ltr. cementbeholdere med skindet i 2 måneder. Herefter presses pulpen og vinen lagrer videre på 600 ltr. franske egetræs foudre i et år.

The post Jeg vil ikke være din ven, sagde vinen appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Der sker en masse i vores elskede vinverden. Hele tiden går vinens smag i nye retninger og i den seneste tid har jeg oplevet en klar tendens. I mit hoved kalder jeg det at pendulet svinger – kraftigt! Vi ser i mange New World lande en tendens til at producenterne jagter en europæisk stil. Med dette mener jeg at vi ser vine hvor syren står mere skarp, sødme-oplevelsen er langt mindre end tidligere og generelt er der strammet op på strukturen. Det er jo pragtfuldt, da jeg så får flere vine i en stil jeg godt kan lide. Min frygt er dog at vi mister noget af den typiske smag i de nye lande.

Det er en tendens jeg har set næsten hver gang jeg kigger lidt i dybden, på nogle af de lande vi kalder for den nye verden. Et besøg i Chile sidste vinter, et ophold i Sydafrika som dommer sidste sommer, jagten på tung fed Malbec fra Argentina og senest ved en smagning af små producenter fra Australien.

Lad os tage det lidt fra en ende af og trække en konklusion til sidst.

Chile

Chile bød på mange forventelige gode oplevelser. Der var godt struktureret solmoden cabernet sauvignon fra Maipo og andre steder, der var alle de pæne polerede vine som vi kender fra Chile, men så var der også vine hvor pendulet svinger til den helt anden ende af spekteret. Hos Errazuriz havde vi en omfattende smagning hvor især deres klassiske Don Maximiano viste hvor flot cabernet kan udvikle sig. Masser af mørk frugt, tanniner og stor modenhed på alle parametre. Der hvor overraskelsen trådte ind var den nyeste serie Pizarras som kommer fra vinmarker helt ude ved kysten i Aconcagua Costa.

Der findes både en pinot noir og en chardonnay version. Disse vine fremstilles fuldstændig som en vinbonde i Bourgogne kunne gøre det. Delvis afstilkning, gæring i åbne træfade med naturlig gær, temperaturkontrol og sidst men ikke mindst lagring i delvist nye franske fade. Fremstilling, lagring og tankegang som i det bedste område for de to druer. Smagsmæssigt resultat er umiddelbart fremragende, men nok ikke særlig typisk for Chile. Vi gik lidt derfra med en mærkelig følelse. Havde vi lige smagt den nye stil fra Chile? Vine som er stramme som virkelig kold-klima kan. En chardonnay der var mere stram end en standard kold Chablis. Absolut ikke hvad jeg ville forvente af en chardonnay fra Chile. Men, det smagte da godt. På dagen, med forventning om vin fra Chile, gav jeg point i starten af 90erne. På en dag hvor jeg forventer europæisk vin, så kan jeg måske give mere.

Vi oplevede dette et par gange under vores besøg i Chile, både med pinot noir, men også cabernet sauvignon så smukt orkestreret at det smagte som stor vin fra Pauillac.

Sydafrika

Sydafrika har i mange tilfælde stadig masser af typiske vine, vine der ikke er blege for at vise hvor de kommer fra. Her tænker jeg naturligvis mest på chenin blanc vine, som med stor ekstraktion og masser af fad har en stil der er helt sin egen.

Det minder ikke om chenin blanc fra Loire, eller noget andet sted. Det er store vine, med deres egen typicitet. Hatten af for det. Pinotage gennemgår i mine øjne en pragtfuld forandring, hvor den tunge brændte frugt trænges på retur. Vinproducenterne har måske tænkt at halvdelen af det fædrene ophav til denne drue er pinot noir, der normalt er lys og elegant. Fantastisk at opleve den forandring der foregår her, masser af lyse lette vine med saft og spændstighed, men stadig med druens krydrede undertoner. Pendulets svingninger er tydeligere at mærke når vi får cabernet domineret vin i glasset, eller chardonnay. Igen ser man denne jagt på høj syre, stramhed og ikke for meget moden frugt og fad-dominans. Der er her cabernet vine der fremstår mindre modne i udtrykket end gennemsnits cabernet franc fra Loire – hvilket ikke skal tolkes positivt. Chardonnay vine som har mere citrus, grønt græs og tårnhøj syre.

Ikke vine der viser tegn på hverken sol eller modenhed. Igen tolker jeg det som vinmagerens jagt på noget andet, end det hans land byder ham.

Argentina

Argentina og malbec har i den grad også forandret sig. Vi skal
til undervisning på WSET bruge en helt klassisk ”text-book” malbec fra Argentina.
En vin der bør fremstå med stor dybde, varme modne sorte bær i duften, lidt
kogt frugt og gerne nogle lidt ristede noter fra fadlagring. Smagen skal igen
give fylde, modne sorte bær, god fast tannin og en anelse kogt frugt. Det er
ikke længere nemt at finde fra Argentina. For fem år siden var det ud over hele
markedet. I vores søgen husker jeg en vin fra en yderst anerkendt producent,
som fremstod med umoden grøn peberfrugt, græs, og mere rød frugt end moden sort
frugt. Fadet virkelig underspillet og kun let ristet. En vin der var så langt
fra moden frugt at jeg ikke kunne nyde den, endnu mindre kalde den for en
typisk malbec. Pendulet svinger og i dette tilfælde helt væk fra det typiske
for området – øv. Hvis dette er den nye stil, så har jeg ikke lyst til at
servere det til mine grillede ribs.

Australien

Australien bød forleden på en virkelig interessant smagning. Første vin, var en pet-nat på albarino, ufiltreret og usvovlet.

Dernæst kom en funky rosé med orange skær, der var fremstillet på nebbiolo og semillon. Lad os bare sige at jeg var rystet godt og grundigt fra start og nød det på alle smagsparametre. Smagningen var med producenter der fremstiller under 2000 kasser om året, altså markant mindre end hvad vi ser til daglig. Jeg havde ventet at få nye oplevelser, hvilket i den grad skete.

Det er min formodning at vi til denne smagning så et strejf af hvad fremtiden kan byde på. Det er ikke sådan at de helt store spillere vil skifte til denne stil i morgen, men der er stor sandsynlighed for at dette kan være et pejlemærke. Der var generelt mange vine på italienske druesorter, som jeg ikke har smagt så vellavede før, fra Australien. Der var flere forskellige områder på banen, alt fra Adelaide Hills til Yarra Valley m.m. Både såkaldt varme og kølige områder. Pendulet svinger her mod en helt ny stil, mere funky, mere naturagtig og generelt lysere og saftigere vine.

På de mere traditionelle områder, så oplevede jeg virkelig lys og elegant grenache, saftig jordet syrah og sprød chardonnay. Igen tegn på at pendulet svinger til en retning hvor vinene bliver slankere og mister det varme element de har bygget deres kendskabsgrad på.

Afsluttende tanker

Jeg kunne sagtens fortsætte denne opremsning, måske endda begynde at tale om voldsom moden Bordeaux vin? Det vil jeg ikke gøre. Jeg vil blot konstatere at vi ser en forandring i rigtig mange områder i øjeblikket, en forandring til en mere slank og elegant stil fra tidligere varme områder. En stil der måske er ved at forsvinde er tunge chardonnay-vine, med store mængder fad og 14,5 % alkohol. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem, men vil vi alligevel stå om nogle år og spørge hvad der skete med det typiske præg fra forskellige områder?

The post Pendulet svinger og vi mister typiske vine appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Prag er en by med mange forskellige aspekter. Her er kultur, historie og arkitektur til op over begge øre. En virkelig interessant by at gå rundt i, hvilket vi så gjorde i tre dage. Mad og vin var ikke noget jeg havde store forventninger til, men jeg vil her gennemgå vores oplevelser i både stort og småt. Det var min første tur til Prag, sammen med min absolut bedre halvdel. 

Dag 1 bød først på en smuk udsigt fra en af de bedst beliggende Starbucks caféer i verden. Ved toppen af bakken, lige ved Prags store palads. Smuk udsigt og kaffe af den sædvanlige kvalitet på denne kæde. Her bliver man aldrig overrasket. Efter en tur på paladset, som i øvrigt var yderst komplekst og spændende, gik vi ned mod byen igen. 

Villa Richter – en vinmark i Prag

Uventet var der vinstokke på bjerget i de smukkeste efterårsnuancer.

Opbundet som man kunne se det i Mosel, med hver deres pæl. Første beværtning, kunne tilbyde vinen i flaskevis. Næste beværtning var Villa Richter, hvor restauranten havde åbent til frokost, samt serverede villaens to vine by-the-glass.

En græskar risotto med parmaskinke, blev bestilt og et glas af hver vin. Maden var ganske glimrende og hvis det viser noget om køkkenet, så bør man komme tilbage. 

2015 Villa Richter, Riesling, St. Wenchesclas’ Vineyard, Prag 
En stil der lægger sig op af en delvis tør Alsace riesling, med fuld alkohol og god mundfylde. Tydelige petroleumsnoter, uden at det blev for meget. God friskhed og balance i smagen, hvor lyche og ananas blev de dominerende elementer.  En fin riesling, som de kan servere med stolthed. 

2015 Villa Richter, Pinot Noir, St. Wenchesclas’ Vineyard, Prag
Lys og elegant i udtrykket, med fine små jordbær, lidt hindbær og sort sten. Medium fyldig, med fin alkohol og en god balance mellem alle elementer. Slutter en anelse kort, men helt uden fejl af nogen slags. Et fint udtryk af pinot noir druen, som dog vil komme til kort mod vine fra bedre områder. 

Vi fik en snak med tjeneren på stedet, der kunne oplyse at vinmarken er 0,8 hektar og at de fremstiller 7 – 800 flasker af hver af de to vine, hvert år. Alle flasker bruges i restauranten, som stærkt kan anbefales. Hvis du er i Prag og har den mindste smule interesse for vin, så bør du unde dig selv en frokost eller middag her med smuk udsigt over byen. 

Mad og vinmæssigt skete der ikke meget mere denne dag. Vi endte på en Tapas restaurant om aftenen, som serverede kedelige præfabrikerede tapas.

Muligvis de mest kedelige intetsigende oste, jeg nogensinde har oplevet. Vinen var en irrelevant lokal vin, som her er i fortjent rystet billede. 

The post Mad og vin i Prag – dag 1 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Mortens aften, som måske egentlig burde hedde Martins aften, byder os at spise and. Hvilket egentlig burde være gås. Længe leve logiske danske traditioner, men vi holder dem i live. Læs mere på Wikipedia

Vin til and kan gøres på mange måder, lige fra Champagne til riesling eller Chateauneuf-du-Pape. Der er argumenter nok for det meste, men lad os gå lidt i dybden og se på hvad der virkelig passer til and.

Først og fremmest er and egentlig ikke det mest intense stykke kød, men har en tendens til at være en anelse tørt. Ofte serverer vi med noget sødt og syrligt på siden, og skindet giver vi en masse salt. Altså har vi en servering der byder på mange ekstremer og det eneste der vil være vanskeligt at sætte sammen med vil være en vin med meget bitterhed, altså tannin. Så den nemme løsning er at undgå vine på druer med meget tannin, som fx cabernet sauvignon, sangiovese eller nebbiolo. Allerede her ved jeg at jeg har kollegaer der er uenige med mig og det er derfor vores verden omkring vin er så herlig. Jeg kender masser af dygtige vinfolk der har nydt både Barolo eller Brunello til anden, og nydt det. Det bekræfter blot den vigtigste regel ved sammensætning af mad og vin;:

“Drik hvad du har lyst til, til det mad du har lyst til, sammen med det selskab du har lyst til” 

Når det så er sagt, så vil jeg stadig mene at minus tannin, vil give den bedste smagsoplevelse for de fleste mennesker. Her i huset valgte vi i år at gå væk fra riesling og nyde et par flasker Barbera fra Piemonte. 

2011 Marchesi di Barolo, Paiagal, Barbera d’Alba – en flaske som jeg fik i gave af min ældste søn, for en del år siden. En vin jeg virkelig nød i gamle dage og som altid har stået som en virkelig god Barbera for mig. Denne aften havde den udviklet sig flot, måske en af de ældste udgaver jeg har smagt af denne vin. Den havde virkelig haft godt af et par år på langs og viste en god kombination af primære og sekundære noter i både duft og smag. Vinen har som ønsket en lav tannin, men virkelig god saftighed og frugt. Først virker den lidt let i sit udtryk men så kommer intensiteten og vinen viser sit værd. En lækker vin, der var en fornøjelse at nyde. Tak Philip. 

2010 Rocche dei Manzoni, Sorito Mosconi, Barbera d’Alba – smæk på fra start! En flaske der kommer fra en større årgang og som også kommer fra en virkelig god parcel. Vigtigst af alt i denne “sammenligning” er at producenten ønsker at udtrykke noget helt andet. Her er tæthed, lidt tannin fra fadlagringen og en meget tungere frugtprofil. Manzoni nyder at lave en længere ekstraktion,hvilket giver en større tæthed i vinen. En vin der får 18 måneder på fad, hvilket igen giver mere tæthed. Fremstår rå og vild, men så med luft får den blødhed, balance og finesse. En virkelig imponerende Barbera, der viser hvad man kan få ud af druen i den kraftige end af spekteret. 

The post Barbera d’Alba til anden appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Anden dag startede med herlige gåture på de toppede brosten, samt en ordentlig omgang med de klassiske turistbusser. Efter 3 ruter var vi klar til frokost på den gamle rådhus plads, hvor der blev serveret grillet skinke og en kartoffel/kål/bacon tallerken.

Sammen med en kold øl og en vand blev vi plukket for næsten 300,- danske kroner, hvilket gjorde det til vores dyreste madoplevelse – taget kvaliteten i betragtning. Heldigvis gik der et par hjemløse rundt, der gerne ville have resten af min øl, samt de 4/5 dele vi efterlod af maden. Hvis dette er lokal mad, så kan det ikke anbefales. 

Aftenen havde vi andre planer for. Vi havde fået anbefalet Le Grill, som lå i gåafstand fra vores hotel. Det endte med at blive en virkelig fremragende madoplevelse. Restauranten var indrettet med højt tilloftet og tunge lilla nuancer, der gav en pudsig stil. 

Vinkortet var fint og dækkede de fleste behov, men grundet vores menuvalg, så endte vi med at nyde Champagne hele aftenen. Det skal der ikke lyde noget som helst brok over. 

Først et glas Billecart-Salmon, Brut Reserve, Champagne som var fuldstændig som forventet. Lækker ren og saftig i stilen, mens vi kiggede nærmere på mad og vin. Herefter bestilte vi en flaske 

NV F. Bergeronneau-Marion, Blanc de Blancs, Brut, Premier Cru, Champagne – en herlig kompleks Champagne, der havde mere dybde, tynge og liv end Billecart-Salmon. Denne passede så flot til alle vores serveringer og viser endnu engang hvor meget man kan med Champagne, når man skal matche mad og vin. Det viste sig som det absolut perfekte valg denne aften.

Vi valgte at bestille restaurantens tasting menu, der dækkede over fem retter man kunne vælge frit fra kortet. Da min hustru og jeg ikke har helt samme præferencer, så endte vi med køkkenets mareridt; 10 forskellige serveringer. Jeg vil ikke gennemgå dem alle, blot sige at tilberedning, tekstur og velsmag passede rigtig godt til vores ønsker denne aften. Her kommer en serie billeder, der måske forklare det meste.

Samlet set et flot indtryk på alle serveringer, så denne restaurant får mine klareste anbefalinger. Vi gik derfra med en regning på 2000,- danske kroner, hvilket må siges at være yderst rimeligt for det serverede. 

Læs også om besøg på den ældste vinmark i Tjekkiet, som ligger midt i Prag. 

The post Mad og vin i Prag – Le Grill appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

På enhver åben plads i Prag, i enhver sidegade og hvor du ellers kan forestille dig det, så kan man købe Trdelnik som er en vaffelagtig rør, der grilles sprød og serveres med is eller andet sødt. Det havde vi kigget efter mange gange, drømt om, talt om og endelig fik vi den købt.

En skuffelse af dimensioner, kan man sige… En dej der minder om dårlig snobrød, fedtet ind i sukker og kanel. Vores valg var at have rigeligt med dårlig vaniljeis i og chokoladesauce på toppen. Så kunne vi hakke den af på listen. 

Dagen startede tidligt med en herlig morgengåtur rundt i Prags gader, så vi kunne se Karlsbroen med solopgang.

En fantastisk by, som det var sjovt at se på flere forskellige tider af døgnet. Tilbage til hotellet og en stor brunch, mere end morgenmad. Derudover fik vi en croissant omkring frokost med en god kop kaffe.

Vi kiggede efter vinbarer, men uden held. Hver gang vi kom frem til en ifølge google, så var der lukket eller blev serveret øl. Min fejl var måske at jeg ikke havde spurgt de rigtige steder, inden afgang. Vi fandt aldrig et interessant sted at drikke vin. Jeg havde nok håbet på at smage de vine der går lidt ud mod kanten og udfordrede de kedelige versioner.

Til aften havde vi nu meldt pas og opgav det lokale køkken. Var det en fejl? Vi tror det ikke. Min opfattelse, når jeg gik rundt i gaderne var at alle mine røde lamper blinkede!! Billeder af alle retter, tekst oversat til 5 forskellige sprog, duft af gammelt fedtstof. Der var intet der virkede tiltrækkende på os. 

Denne aften valgt vi en lokal sushi bar, som så super hyggelig ud. Vi endte med at blive rigtig glade. Hanabi Suhi House er en stor anbefaling værd, hvis du er i området. 

Tre kokke regerede bag disken og alt vi fik smagte herligt. Vi startede med misosuppe og lidt friteret soft-shell-crap. Herefter en blandet omgang med sashimi, nigiri og lidt rulle. Tusind tak til Prag for at byde på god sushi. 

Turens sidste vin blev den eneste riesling de havde på kortet fra Mosel; Thanisch som ikke var værd at skrive hjem om, men den blev da hurtigt tømt. 

Konklussionen efter tre dage i Prag er at vi ikke kommer tilbage for maden, men måske for kulturen. 

The post Mad og vin i Prag – dag 3 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk