Sassi

Sassicaia 2008

Én af de mest ikoniske vine fra Italien, som denne aften kom forbi mit glas og som jeg havde fornøjelsen af at følge over et par timer i glasset. Vinen blev ikke serveret blindt, så alle forventninger/fordomme spillede ind i min vurdering af vinen. Den blev serveret direkte fra flasken, ved god afkølet temperatur. Samlet set viste den sig fuldstændig optimalt. Smagenote følger om lidt, men først lidt tanker og historie.

Sassicaia er et ikon, som slog sin stjernestatus fast da den som den første italienske vin fik 100 point hos Robert Parker, for 1985 årgangen. Siden er Robert Parker blevet til et magasin med ansatte skribenter, der vurderer vine på hans skala, i hans navn. Sassicaia har også udviklet sig, men er mere den samme. Det er næppe en 100 points vin i hver årgang, men til gengæld er den som andre af verdens store vine en eksponent for den pågældende årgang. Når det er sagt, så er drikketidspunkt naturligvis væsentligt, ganske som andre store vine. Denne aften var den store årgang 2008 i vores glas, en årgang der bør have udviklet de første tertiære noter, men stadig være ung.

Historien

Sassicaia er resultatet af én mands vision. Marchese Mario Incisa della Rocchetta så ligheder med Graves distriktet i Bordeaux, baseret på den samme grusholdige jordbund. Tanken startede i 1920erne, men udplantede sig først da han flyttede fra Piemonte til kysten i Toscana i 1940erne. Cabernet Sauvignon var den drue han så lyset i og han er om nogen foregangsmand for at denne drue har så stor indflydelse i Bolgheri i dag. Første årgang var 1948 og frem til 1968 blev vinen kun drukket på ejendommen. Derfra startede den historie som vi kender i dag.

I dag, som dengang, består vinen af 85 % cabernet sauvignon og 15 % cabernet franc som er plantet i meget stenholdig jord. Sassicaia betyder “mange sten” på den lokale dialekt og de mange sten er med til at danne det unikke terroir på ejendommen. Vinstokkene er oprindeligt plantet med 3.600 planter per hektar, men de senere beplantninger er tættere med op til 6.600 planter. Tættere beplantning gør at vinstokkene skal kæmpe mere om den næring der i jorden, hvilket igen kan lede til mere intensitet i vinen. Alt høstes i hånden og druerne sorteres en ekstra gang ved ankomsten til vineriet. Gæringen foretages på ståltanke ved lige under 30 grader. Lagringen er på franske barriques, med en tredjedel nye fade. Disse ting har stor set ikke været ændret siden produktionen blev gjort kommerciel med 68 årgangen.

2008 Tenuta San Guido, Sassicaia DOC

Funklende klar i glasset med en lille teglkant, ganske som forventet af en 10 år gammel cabernet baseret vin. Duften er lige i skabet med solbær, læder, tobak og cedar. Masser af frugt, der overdøver de tertiære noter. Blommer, røde kirsebær og især den klassiske cassis-note fra cabernet. Grøn peberfrugt, der er moden, næsten grillet. Levende og konstant dansende rundt i glasset.

Smagen er harmonisk, først og fremmest harmonisk. Der er ikke nogen kanter, alt er afstemt, intet kommer bag på dig som smager. Lækkerhed, med masser af kompleksitet og finesse. Frugten der bare smyger sig rundt og udvikler sig med tiden. Fine små røde kirsebær, som ligger fint bag den dominerende solbær. Denne fine frugt suppleres fint af noter fra fadet og fra den lagring som er begyndt for denne flotte vin. En vin som smager virkelig godt nu, men som også vil udvikle sig i mange år. Hvis det var min kælder, så ville jeg drikke af dem nu med god samvittighed, hvor frugten står så flot.

Tusind tak til Søren og familie for en dejlig aften, pakket med god vin, hvor denne blot var én af stjernerne i kurven. Der kommer flere noter i den kommende tid…

The post Sassicaia 2008 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Nu drikker Tyskland mere hvidvin end rødvin

De tyskere forbrugere købte mere hvidvin end rødvin i 2018. Sidst det var tilfældet, var i 1999. Resultatet fremgår af en forbrugerundersøgelse som det Deutsche Weininstitut (DWI) offentliggjorde ved starten af den internationale vinmesse ProWein, som netop nu løber af stablen i Düsseldorf. 46% af den solgte vin var i 2018 hvidvin, 44% rødvin og rosévin tegner sig for de sidste 10%. I forhold til 2017 har både hvidvin og rosévin vundet 1 procentpoint i forhold til rødvin.

De tyske forbrugeres køb af rødvin steg fra 45% i 1999 til det absolut højeste i 2007, hvor 53% af den solgte vin var rødvin. Siden 2009 er interessen igen gået mere i retning af hvidvin. En tendens der for 2018 nok blev forstærket af en varm tysk sommer, som i høj grad var med til at flytte vindrikkerne fra rødvin til de mere kølige vine som hvidvin og rosévin. Markedsandelen for rosévin har været nogenlunde konstant over de sidste ti år, hvor den har ligget på mellem 9 og 10%.

Indlægget Nu drikker Tyskland mere hvidvin end rødvin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Humlehaverne skal tilbage på danmarkskortet

Karl Christian Gubi Schmidt er en mand med en vision: ”Lad os gøre Danmark til et humleproducerende land.” Det er 140 år siden, der sidst er udgivet en bog om humledyrkning i Danmark. Det har Karl Christian Gubi Schmidt nu gjort noget ved.

I H.C. Andersens gamle sang ”I Danmark er jeg født” nævnes humlehaven på lige fod med æblegården. Men i dag skal man kigge langt efter en dansk humlehave. Og det til trods for, at humle er en vigtig del af en af Danmarks store eksportvarer: øl.

Synet af sydtyske humlemarker gjorde i 2008 så stort et indtryk på Karl Christian Gubi Schmidt, at han talte så meget om det, at hans kone forærede ham tre humleplanter. Startskuddet til en lille humlehave, der siden er vokset – og fået nye sorter, der rent faktisk kan anvendes til ølbrygning. For ja, hvis han skal være helt ærlig, så var de første øl, der blev brygget på hans humle ikke værd at drikke.

Karl Christian Gubi Schmidt er dog undskyldt, for han har lært alt om humle og humledyrkning fra bunden. Det seneste, der er udgivet om humledyrkning i Danmark, udkom i 1873 og er på kun 15 sider. Men det stoppede ikke Karl Christian Gubi Schmidt, der efterhånden har fået styr på planten og dens egenskaber. Og fået så stor en produktion af humle i gang, at både hans bror og Indslev Bryggeri har kunnet brygge gode øl på humle fra Vestfyn.

I bogen: ”Håndbryggerens bog om humle” deler han ud af sin store passion og viden om humledyrkningen. Han fortæller om sorterne og deres egenskaber. Om kunsten at anlægge en humlehave og årets gang i den. Så nu kan alle danske håndbryggere og mikrobryggerier komme i gang med at dyrker deres egen humle og dermed gøre brygget endnu mere lokalt og personligt. Der skal ikke mange planter til at dække et almindeligt husbehov. Og har man lyst til at dyrke humle uden at lave øl, så giver Karl Christian Gubi Schmidt også gode råd til, hvordan man ellers kan anvende sin humle.

Om Håndbryggerens bog om humle

Forfatter: Karl Christian Gubi Schmidt
ISBN: 9788740652444
Indbinding: Hardback
Sider: 148 sider
Udgivelsesdato: 6. marts 2019
Sprog: Dansk

Håndbryggerens bog om humle kan eksempelvis købes hos Bogreolen.dk, Bog & idé og Saxo.com.

Indlægget Humlehaverne skal tilbage på danmarkskortet blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

1970-Gevrey

1970 Gevrey-Chambertin

Dette er ikke bare en smagenote, det er også historien om hvordan det er at smage en vin der er ældre end mig selv. En vin hvor alle smagenoter går i en anden retning, end det vi opfatter som normalt. En vin som stiller spørgsmålstegn ved om den lever, eller om den er død. Vinen blev serveret blindt på Les Trois i Aarhus af Rolf Nordentoft, som elsker og værdsætter disse gamle flasker.
Vi var 8 omkring bordet og lad mig sige det med det samme; ikke alle var så begejstrede som mig. Der var flere der brugte udtryk som Sherry, gammel sur Madeira og død vin. Nemt at sige at de måske ikke forstod vinen, mere rigtigt er det nok at sige at de ikke har haft den store referenceramme for at drikke så gammel vin.

1970 Henri Giraud,
Gevrey-Chambertin

Første observation var at vinen var mere end almindelig brun
i glasset. Èn ting jeg altid kigger efter er om overfladen er klar eller mat.
Det lyder måske lidt underligt, men i langt de fleste tilfælde giver det en hurtig
analyse af om vinen lever, eller er død. Her var der en flot blank overflade,
og egentlig en god tæthed i farven. Duftnoterne var klart mere tertiære end primære.
Altså klar overvægt af noter som læder, gammel cigarkasse og lidt acetone. Søger
man frugt, så skal man være indstillet på at det er gammelt og tørt. Lidt figen,
lidt overmoden kirsebær og en bakke gamle jordbær. Alt sammen yderst
charmerende. Smagen var delikat og nærmest sprød i sin karakter. Igen en stor
andel af brune noter, med alt fra gamle nødder til chokolade og tobak. Livet
her fandt man i eftersmagen, her kom frugten mere klart til udtryk. Stadig
figen og dadler som det primære. En virkelig interessant oplevelse og en vin
der passede helt perfekt til de lækre patéer vi havde på vores tallerken. På
trods af alder, så var der god tæthed til at matche både fedme og sennep.

Det er ikke alder der vil kunne lide denne type vin. Jeg har
altid haft den holdning at det kræver lidt ”opdragelse” i at smage gamle vine.
Man skal finde ud af hvordan man kan nyde denne gamle karakter og noget nær
fuldstændige mangel på frisk frugt. Jeg har været heldig gennem årene og smagt
nogle gamle flasker og jeg må bare sige at jeg godt kan lide det. Det er en
fantastisk oplevelse, når man får noget der er så langt væk fra alle de normale
vine vi hele tiden smager. Al snak om ren frugt, røde kirsebær eller saftig
friskhed forstummer og man kan bevæge sig ind i en anden dimension for vin.
Imponerende, hvis man gider den leg.

The post 1970 Gevrey-Chambertin appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Montelena

Fra Priorat til Montelena

Bare rolig, det er ikke fordi jeg er stoppet med at drikke. Måske får jeg bare ikke taget så mange noter som tidligere. I den kommende tid vil jeg forsøge at smide flere enkle noter op, til vine som jeg smager i forskellige sammenhæng. Noget smages blindt, noget nydes i godt selskab og andet ydes stor opmærksomhed.

Forleden fik jeg serveret en vin blindt, som ikke lige talte tydeligt til mig. Den var relativt lys i glasset, men ikke som en pinot noir. Masser af rød frugt, lidt varme og noter der tydede på et varmere dyrkningsklima. Dog så meget rød frugt og urter, så jeg var sikker på Europæisk ophav. Smagen var herlig saftig med blide tanniner og en højere frugtsyre. Frugten talte igen rødt og fadet var ikke helt skjult i billedet. Mit bud på Barbera fra Piemonte passede så dårligt som glasskoen ville passe min fod.

2015 Alvaro Palacios, Gratallops, Priorat

Ja ok, tanninerne var godt nok pakket flot og frugten herlig luftig og elegant. Viser bare at Alvaro virkelig kan sit kram og ved hvordan man får elegance frem i dette område. Super flot glas vin.

2016 Chateau Montelena, Chardonnay, Napa Valley

En klassiker i din vinlitteratur! Hvidvinen der vandt den berømte smagning i 1976, hvor chardonnay fra Californien blev smagt blindt op mod de bedste vine fra Bourgogne. Judgment of Paris. Efter at denne har “manglet” på det danske marked nogle år, er den nu tilbage. Smalet set et køligt udtryk af hvad chardonnay kan levere fra Napa Valley. Lidt tropiske frugter, men mest i form af ren ananas og sprød abrikos. Fadet er flot ristet og understreger mere end det maskerer. Masser af mineralitet og friskhed og på ingen måder tund i sit udtryk. Smager som Bourgogne? Nej for pokker, slet ikke når jeg kan se etiketten ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Din-Vin-Guide-Barbera

Barbera er bare dejlig

Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.


Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:

  • Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt
    alder
  • Høj syre
  • Lav tannin

Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem
drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder
sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav.
Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af
at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at
den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også
den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad,
især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre
tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage
med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af
vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.

Alba vs Asti

Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil.
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.

Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene  fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.

Udvalgte vine fra smagningen:

2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera
d’Asti
– super flot
og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt.
Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point

2015 Boggero Giacomo,
Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti
– mere moden, men på en måde hvor
de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og
chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point

2016 Boggero Giacomo,
Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti
– mere saftig og slank, uden det
samme fadpræg og chokolade. Mere præcis og taler om mindre fad og mindre
overmoden frugt. Lagret på 30 hl. Slavonske fade. 92 point

2016 Tenuta Santa
Caterina Vignalina Superiore Barbera d’Asti
– smæk på den helt rene saftige
røde frugt, nok netop det jeg forbinder med denne DOCG. En anelse fadpræg, uden
at det skaber rod i noget. Præcision og perfekt balanceret frugtsyre til at
rense med. 92 point

2015 Tenuata Santa
Caterina Setecapita (betyer: what ever happens) Superiore Barbera d’Asti

herlig floral stil hvor aromaerne får lov til at udvile sig stille og roligt
naturligt. Moden rød frugt, underliggende fadnoter og alligevel en syre der
holdt det hele frisk i denne varmere årgang. En vin man bare har lyst til at
drikke. 93 point og min favorit på dagen.

La Ballerina Vini var til stede med to vine, der var
fremstillet på delvist tørrede druer. Appassimento metoden er populær i
Danmark, men jeg smiler ikke. Jeg bliver bare ikke rigtig glad når tingene skal
koncentreres på denne måde. Tror heller ikke at det er fremtiden, mere som at
kigge bagud.

Samlet set

En virkelig dybdegående præsentation af Barbera d’Asti. Endnu engang er jeg virkelig overbevist om at jeg elsker barbara druen og de vine den frembringer. Det er måske ikke de mest komplekse, de største eller de dyreste vine fra Italien. Men, det er vine der ganske enkelt smager godt.
Vi smagte også grignolino og ruché druerne i lidt mindre grad. Mere om det på et senere tidspunkt.
Smagningen var arrangeret af E4Quality og Conzorzio Barbera d’Asti e Vini del Monferrato. Tak til Jess Kildetoft for at arrangere på dansk grund og invitere.

The post Barbera er bare dejlig appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Samlet

Ferreierinha – Rare tawnies from Ferreira

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Invitationen sagde:

”Men hvad er Ferreirinha? Producenten er Ferreira. Stor anerkendt producent med betydeligt aftryk i portvinshistorien. Grundlagt i 1751. Meget utraditionelt for tiden overtager en kvinde, efter sin mands død i 1844, styringen af Ferreira-imperiet – Dona Antónia. Hun gik under øgenavnet ”Ferreirinha” – løst oversat ”den lille Ferreira” eller ”den kærlige Ferreira”. I hun dør i 1896, hvor hun efterlader 33 quintaer til sine arvinger. Til ære for Dona Antónia har huset i nogle årtier efterfølgende produceret en række special-tawnies under overskriften ”Ferreirinha” – ganske få flasker produceret – kvaliteten helt unik.”

Konklussion:

Det endte med at være en rigtig svær smagning af vinene fra Ferreierinha. De fleste af disse vine har ligget på flaske i mere end 60 år, nok også tættere på 100 år. Altså var der i mange af vinene voldsomme noter fra denne flaskelagring. Med Portvin går det i en lidt metallisk retning, med lidt fernis og syltet frugt. Alene dette faktum gjorde at mange af vinene lå meget tæt på hinanden smagsmæssigt. Derfra skulle så fokuseres på de små forskelle der var. De fleste af vinene var brune, uden noget rødt tilbage i farven. Duften fra start mere som en gammel kommode og først efter en timer begyndte vinene at åbne sig i glasset. Der var et par af vinene der stak markant af, men størstedelen befandt sig i et smalt spektrum. Min generelle opfattelse, som jeg ikke delte med alle i lokalet, var at dette var virkelig flotte vine. Stilen var generelt relativ tør, meget slank med høj syre og uden noget af den tyngde og mundfylde, som nogen nok havde forventet. En riesling-stil i Portvin kan man nærmest kalde det, og det fik naturligvis mig i godt humør. Jeg sad med disse vine i glassene i næsten fire timer og det mest overraskende var at jeg ikke blev fedtet og tung af at smage på dem. De beholdt deres rankhed og friskhed, hvilket gjorde det til en fornøjelse at smage på.

Alle vine blev åbnet og dekanteret dagen i forvejen og derefter lukket med film og stillet på køl. En glimrende måde lige at vække disse gamle kæmper på. Vinene blev serveret ved rumtemperatur i almindelige små Spiegelau glas. Jeg har ikke valgt at give point, da jeg følte at det ville være følelsen af portvinen mere end den rent tekniske kvalitet jeg ville ende med at rate. Skulle jeg uddele point, så ville der ryge et par point på for raritet og et par for alder, dernæst et par for glæde og et par for det gode selskab. Samlet ville vi ligge et sted i midten af 90erne ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Askepot

Sanders før Det Kongelige

At spise inden man skal i teateret kan altid være en udfordring. Hvad vil man egentlig? Have noget ordentlig, men ikke for tungt. Lækkert, uden at være for dyrt. Velsmagende og serveret med et smil. Det er sku ikke mange krav, vel?


Vi skulle i Det Kongelig Teater og se Askepot, sat op som ballet. Lidt kulturel har man dog lov til at være. Inden teateret fik vi fra flere sider anbefalet at spise let og lækkert på Sanders. Ja, nogle havde sågar anbefalet drinks her også. Tiden passede dog kun til hurtig bespisning. Utrolig hjælpsom tjener der fra start forstod vores behov og ville hjælpe med at vi kunne nå vores forestilling til tiden. Anbefalingen, og vores lyst, lød på et udvalg af de små retter. De kunne alle tilberede hurtigt, så det passede. Vi var 3 personer, så med en hurtig flaske Mosel riesling, så var vi glade. Et ønske jeg har når jeg går ud og spiser er at jeg gerne vil have noget serveret, som jeg ikke lige kan præstere derhjemme. Ok, alt kan måske lade sig gøre, men min fantasi og evner rækker ikke til alt. De serveringer vi fik denne aften levede fuldt ud op til mine ønsker. Masser af velsmag, fin balance, intensitet og godt tænkt.

Sanders er absolut et sted jeg kan anbefale til en hurtig middag, inden en tur i Det Kongelig Teater. At dømme udfra resten af kortet, så kan det også anbefales til en længere og mere omfattende middag. Vinkortet brugte jeg ikke meget tid på, da jeg nærmest havde besluttet mig.

Maden

Her er lidt billeder fra bordet og noter til de enkelte retter.


Hummer ravioli, med græskar. Perfekt balanceret og dejlig umami fyldt servering.

Muslinger escabeche – det anede jeg ikke hvad betød, men en servering med peberfrugt, ansjoser og mandler hang virkelig godt sammen.

Humus og fladbrød, lyder trist, men smagte virkelig godt. En humus der på ingen måde var grynet, men blød og cremet

Risotto med trøfler var al dente og super god. Trøflen var flot, men mere aromatisk i duften end gennemtrængende i smagen.

Ann-Toni – Nik Weis – Lucas
Sprød og lækker riesling, som med sin lille sødme passede fint til vores vifte af retter.

En rigtig god middag på Sanders, som gør at vi klart vil komme tilbage. Tak for anbefaling, I ved hvem i er.

Vinkortet

Jeg brugte ikke lang tid på vinkortet, men har kigget nærmere i dag. Min valgte vin til 575,- er ikke på net-versionen af kortet. Derudover synes jeg at kortet er rigtig pænt med et godt udvalg af vine i gode prislejer. Det er lidt sjovt delt op, og det mener jeg positivt. Der er et udvalg til priser under 800,- som kan stille de fleste tilfredse. Derudover er der lidt perler på den anden side af 1500,- som bør kunne stille selv en nørd tilfreds. Der er både kendte navne, men også de lidt skæve ting.

The post Sanders før Det Kongelige appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Bliv ejer af USA’s mindste AVA

Drømmer du om at eje din egen amerikanske appellation (American Viticultural Area (AVA)), kan det nu realiseres for godt 22 millioner kr. Det er California Outdoor Properties, der har USA’s mindste AVA, Cole Ranch, til salg.

Cole Ranch, der ligger et par timers kørsel i bil fra San Francisco, omfatter et område på omkring 60 hektar (ha), hvoraf de 22 er beplantet med vin (Cabernet Sauvignon (10 ha), Riesling (5 ha), Pinot Noir (4 ha) og Merlot (3 ha). Der produceres cirka 130 tons druer om året, der hovedsageligt sælges til omkringliggende vinproducenter.

De første vinstokke i området blev sat i 1970’erne. Cole Ranch blev officielt anerkendt som AVA i 1983. For at et område kan anerkendes som et AVA, skal det adskille sig fra de omkringliggende områder. Cole Ranch, der ligger i en dal i 425 meters højde, har mere nedbør og et køligere klima end i de tilstødende AVA’er.

Med i handlen følger blandt også en udsigtsplads med udsigt udover vinmarkerne, en ejendom og hvad er vigtigt i Californien en ”rigelig vandforsyning” og tilhørende vandrettigheder.

Indlægget Bliv ejer af USA’s mindste AVA blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Efterspørgslen efter fransk vin daler i Kina

Ifølge de seneste tal fra den Franske eksportforening af vin og spiritus (FEVS) steg den franske eksport af vin og spiritus i 2018 for 4. år i træk. For første gang nogensinde oversteg eksporten 100 milliarder kr. Et beløb, der dækker over et lille fald i volumen af solgt vin, der modsvares af en stigning i værdien af de eksporterede vine.

Hvor fransk vin stadigvæk har fremgang på det amerikanske og europæiske marked, så kniber det mere på det kinesiske marked, som er Frankrigs tredjestørste eksportmarked efter Europa og USA, hvor den direkte eksport faldt med 14,4% i 2018.

Økonomisk afmatning og handelsproblemer med USA angives som årsagen til faldet i den direkte kinesiske import. Da en stor del af vinene til det kinesiske marked leveres via Hong Kong og Singapore er tallet ikke et udtryk for den nøjagtige eksport til Kina. Eksporten til Hong Kong og Singapore udgjorde i 2018 19 milliarder kroner, som er det næstbedste år nogensinde.

Ifølge kinesiske importtal så faldt Kinas vinimport med 8,95% i 2018 målt på volumen og med en lille stigning på 1,1% målt på værdien. Det er dog ikke kun fransk vin, som oplever en tilbagegang i Kina, så var i 2018 også tilbagegang for andre store vinlande som Australien, Spanien og Italien. Som det eneste land havde Chile i 2018 en stigning i eksporten til Kina.

Indlægget Efterspørgslen efter fransk vin daler i Kina blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk