British-Sparkling

Engelsk vin – en introduktion

Engelsk vin er ikke nyt på markedet, men kvalitet og mængde er højere end nogensinde. I dag i København med stor smagning på den Engelske ambassade af flere førende producenter. Tak for invitationen til Wines of Great Britain og Den Britiske Ambassade i København.

Mit første møde med engelsk vin var i et klasselokale i London, hvor vi havde en smagedag inden eksamen på WSET level 3. Jeg havde en ellers god dag og havde lige gættet både en Valpolicella og en Saint-Emilion blindt. Den mousserende i glasset var af høj kvalitet og læreren ville med engelsk arrogance, eller god stil om man vil, have mig lidt ned med nakken. Jeg fik lov til at gætte hele vejen og gravede hullet helt dybt. Mener at jeg gættede Winston Churchill fra Pol Roger og læreren nød at afsløre den engelske mousserende vin. Fed oplevelse og siden den dag har mine øjne været spærret helt op for Britiske Mousserende vine.

Engelsk vin baseret på fakta

Der hvor engelsk vin har adskilt sig selv fra andre kølige vinområder er at de har satset stort på klassiske druesorter i vitis vinifera familien. Det kan aflæses af dagens tal hvor chardonnay er den mest plantede druesort, efterfulgt af pinot noir og pinot meunier. Først herefter kommer hybridsorter som bacchus og seyval blanc. Druesorter fra Vitis Vinifera har bare en historisk bedre smag, hvor vinene fremstår med større kompleksitet. Vine fremstillet på hybridsorter, kan have en klar tendens til at mangle nogle byggebrikker. Ofte kan de opleves hule på midtpaletten, eller med en afkortet frugtkarakter.

4.200 hektar giver godt 20 millioner flasker, hvoraf næsten 70 % er mousserende. Det viser en klar strategi, som understreges af super flotte vine. Godt 200 vinerier fremstiller vine fra næsten 1000 vinmarker. Mere end halvdelen sælges på hjemmemarkedet, hvilket giver god mening. Eksporten stiger og Skandinavien er et stort marked for dem.

Fremtiden ser lys ud og optimismen lyser fra både ambassadør og eksportfolk til denne smagning.

Min mening om engelsk vin i dag

Engelsk vin er stadig dyrt og de mousserende vine ender alt for nemt i en sammenligning med Champagne. Et område med flere hundrede års tradition for markedsføring og salg af ‘Verdens Bedste Mousserende Vin’. Smagninger kan understrege dette, eller underminere det. Men den prestige og sikkerhed for kvalitet som Champagne har opbygget væltes ikke sådan lige om kuld. Vi synes det er sjovt at smage disse vine og vi kan glædes over kvaliteten. Hvornår synes vi at Engelsk Mousserende har prestige nok til at bruge som gave og til at byde særlige gæster velkommen til en vigtig middag? Snart håber jeg.

Halvvejs gennem smagningen kunne jeg allerede se to udfordringer:

A) For høj dosage. Jeg har intet imod sødme til at balancere høj syre i et koldt område. I visse tilfælde blev det dog brugt til at skjule for umoden frugt. Det skabte vine ude af balance, som kom til at fremstå tunge. En dosage under 5 gram klædte mange vine.
B) For lang tids lagring med bundfald i kælderen, inden dosage. Når man har spinkel kold-klima frugt, så skal man passe på ikke at få for mange autolytiske noter med i vinen, så kommer den til at mangle frugt for at balancere. Dette blev dog grundigt tilbagevist da jeg smagte 8 og 10 års lagring hos Digby.

De gode Engelske Mousserende vine

Læs nu ikke ovenstående som en generel kritik, for generelt var jeg positivt stemt. Kvaliteten fra langt de fleste flasker var høj og især bundniveauet var højt. Der var ikke rigtig noget der faldt igennem og selv med min mest kritiske indstilling gav jeg ikke under 86 point i løbet af dagen. Der var i den grad flasker der kan konkurrere med de bedste mousserende vine fra hele verden.

Dagens smagning af engelsk vin

Min plan var at smage to Engelske Mousserende vine fra hver producent, til at skabe mig et overblik. Én entry-level og én af bedre kvalitet, uden at være deres bedste. Det bør kunne vise niveauet hos den givne producent. Det lykkedes ganske pænt på min rundgang til producenterne. Jeg smagte kun få flasker rosé, for at holde mig på sporet. Stille vine, vermouth og andet sprang jeg over. Jeg fik taget korte noter på de fleste vine, men her kommer mine tre favoritter:

Sugrue South Downs, Sussex

Sugrue South Downs er et relativt lille projekt, styret af mand og kone. De har tre vinmarker i East og West Sussex. I alt omkring 11 hektar hvor de ældste er plantet i 2005. Dette var for mig en af dagens absolutte favoritter. The Trouble With Dreams blæste mig helt omkuld, med liv og friskhed. En utrolig levende vin, som slet ikke virkede styret. Lidt oxidativ, men uden at det kammede over. Virkelig lækker. 94 point. Endnu bedre var deres Blanc de Blancs der var mere elegant, længere eftersmag og endnu flere lag. 95 point.

Deres Zero Dosage, var både de og andre meget imponeret af. Den var knap så flot som de to andre for mig. 92 point. Importeres af Korsholm Vin.

Digby Fine English

Digby opkøber druer fra flere forskellige regioner i det sydlige England og slår sig op som det førende “Blending House”. Det er snakken om at udvælge druer, fra forskellige områder og have styr på at blande dem rigtigt, for derefter at lagre dem i lang tid. Jeg var lige ved at gå da manden sagde 8 års lagring på bærmen, heldigvis blev jeg og nød nogle af de mest komplekse vine til denne smagning. Først fik vi 2013 Vintage Reserve Brut med 8 års lagring og 8 gram dosage. Det virkede så godt og alt arbejde sig op og ned i lagene af frugt, brødnoter og intensitet. Virkelig flot balance, med fuld tryk på alle parametre. 95 point. Næste var deres 2013 Blanc de Blancs Brut med 10 års lagring og 6,5 gram dosage. 94 point. Deres almindelige Non Vintage Brut var fin, men kom til at stå lidt simpel efter de to store kanonslag. 91 point. Ingen importør på nuværende tidspunkt.

Hundred Hills, Oxford

Hundred Hills var sidste stop på smagerækken for mig, men hold da op hvor var det også godt! Her er fokus på chardonnay og pinot noir og de fleste vine er fra enkelte parceller og enkelte år. Der er udvalgt kloner af de to druer der passer optimalt til deres ti parceller. ‘Minimalist winemaking’ er vejen frem i kælderen og endnu en producent der mener at god vin laves i vinmarken. Vinene lagres på en kombination af store foudres og ståltanke. Mellem lang lagring i kælder inden degorgering, men lagres også inden frigivelse.
2019 Preamble No2 var første vin i glasset. Viser renhed og elegance med stor klassisk fokus på grønne æbler og citron. 92p. 2019 Blanc de Blancs var mere fokuseret og havde et lækkert kalket mineralsk element. 93p.

2019 Hillside No3, ‘Limited Edition’ stor kompleksitet der virkelig spiller. Høstet i slut oktober fra de øverste parceller på skråningen. Flotteste vin fra dem med en herlig løftet syre og lang balanceret afslutning. 95p. Ingen importør.

The Best of The Rest

Der var mange andre gode vine og mit råd til dig er at søge hvor du finder dine vine. Jeg fik ikke billeder af alle vine, men Simpsons nød jeg i en fin ren stil med stor intensitet. Coates and Seely virker herligt gammeldags i både udstyr og smag. Flot balance, uden at vælte nogen omkuld. Deres Blanc de Blancs var fremragende. Chapel Down var super fint, lidt meget dosage men god balance i disse vine, som er bredt distribueret til udvalgte Meny købmænd. Exton Park var i deres helt egen stil med tårnhøj syre, som ikke blev balanceret af for meget dosage. For syreelskere var dette lækkert.

Samlet set

Ja, jeg er stadig fan af Engelsk mousserende vin. Jeg ser det som et virkelig seriøst alternativ til Champagne. Lad os dog lige slå fast at på trods af klimaforandringer og en jordbund der minder om Champagne, samt investeringer fra champagneproducenter, så er dette IKKE Champagne. Balancen er der måske ikke helt endnu, det er vine der springer lidt mere først den ene vej og så den anden. Det giver flotte interessante vine, men lad os se hvor de er om et par årtier.

England har bare ikke flere hundrede års erfaring i at fremstille og markedsføre deres vine. Lad os udvise lidt tålmodighed og nyde at vi er med på rejsen. Det er i den grad en kategori man ikke skal undervurdere. Når det så er sagt, så var det interessant at observere hvor få danske importører der fandt tid til at deltage i denne smagning.

The post Engelsk vin – en introduktion appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Dom-Perignon-2006

En hyggelig aften, fra Dom P. til Le Riche

Dom Perignon har det med at slå tonen an på den helt rigtige måde lørdag aften. Det er en vin der alene ved sin tilstedeværelse sætter forventninger højt hos alle gæster. Forventninger både til Dom Perignon, men også alle de følgende vine. For nogle vine blev det forløst, for andre var det en våd klud i fjæset…

Ingen noter taget på aftenen, så her kommer løse noter skrevet et par dage senere.

2006 Dom Perignon, Champagne

En stor vin, der er begyndt at smide overfrakken. De første tertiære lag ruller sig fint ud og jo mere tid den fik i glasset jo større og mere kompleks blev den. Og så var flasken pludselig tom… En vin på højt niveau der er begyndt at vise sig frem.

2020 Domaine Rimauresq, Grand Cru Classé, Provence

Hvidvin fremstillet på rolle, her i topcuvéen fra denne super producent. Frygten var for meget fad, men det viste den hverken ved dekantering før frokost, eller da den kom i glasset om aftenen. Intens med nærmest olieret tekstur og en herlig vibrerende følelse i munden. Arbejder sig rundt med stenfrugter, mineralitet og en kølig afslutning.

Super lækker vin, der passede perfekt til min rimmede torskeservering, hvis jeg selv skal sige det ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Caval

Italiensk vin med alder

Ofte vælger vi at bruge de gode flasker i store smagninger, hvor de bliver én af mange flotte trofæer på en lang aften. Nogle vine stråler i den sammenhæng og formår at råbe højt nok til at blive hørt. Sidste weekend havde jeg mulighed for at smage nogle gode ældre italienere fra kælderen, i mindre selskaber. Det var en stor fornøjelse. Barolo fra Cavallotto, Chianti Classico fra Fontodi og en enkelt flaske fra Selvapiana.

Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har noget imod at sidde 8 – 12 gode mennesker om et bord og dele 15 – 20 vilde flasker, eller mere. ‘Wine is for sharing’ som mange ynder og sige og jeg har det på præcis samme måde. Jeg har en del gode flasker, som ligger og venter på den rette invitation og den rette gruppe af mennesker. Jeg drømmer om at jeg får genoplivet 10-års smagegruppen, måske det sker i 2024.

Jeg elsker bare også at have tid til at se hvad en flaske virkelig kan. Hvad der sker når den får luft og stille og roligt åbner op for alle lagene. Mange store vine smager bare bedst, når de har fået den rigtige mængde tid med luft.

Er det nemt at vide hvad optimal tid er for en given flaske? Nej, det synes jeg ikke.

Unge vine skal have tid, men vi vil også gerne smage dem lige fra flasken for at se hvor de er. Ofte er de bedst dagen efter, eller yderligere et par dage. Forleden nød jeg en god Oregon Pinot Noir 2022 og troede at den leverede alt. 3 dage senere fandt jeg resten i køleskabet og blev næsten blæst omkuld over hvor vinen så var. En vin der startede med at vise nuancer, men som alligevel gemte på endnu flere lag.

Gamle vine skal i nogle tilfælde åbnes og hældes i glasset. Andre gange skal de have den helt lange luftetur. Hr. Audouze, som du bør kende fra Instagram giver de helt gamle (+50 år) fem timers luft. Læs hans metode beskrevet her Jeg er nervøs anlagt i alt for mange tilfælde og hælder til at åbne gamle vine og følge dem fra det punkt. Da vi drak Mouton 1973 sidste år, havde vi glimrende succes med den metode.

2007 Cavallotto, Vigna San Guiseppe Riserva Bricco Boschis, Barolo

For mig står Cavallotto som en ultra-traditionel producent i Barolo. En stil jeg elsker og nyder for sin rå tannin og utrolige finesse. Det er ikke altid nemme vine. Det er vine som kræver lidt kærlighed og især tid. Denne flaske var ikke anderledes. Jeg havde åbnet den om morgenen, stillet den koldt med en neutral prop. Vi nød den to mand om aftenen og fik, hvad jeg vil mene, en optimal oplevelse ud af flasken. Der er produceret 3333 flasker i denne årgang og Cavallotto tilbyder fuld information om årgang og vin her.

Flot teglfarvet kant som viser alder, og som kun understreges af druen. Duften var præget af tertiære aromaer med hængt kød, salami, læder og tørret frugt. Ved nærmere snusning kommer de primære noter mere med. Modne jordbær, hindbær og medicinskab. Sorte oliven der ruller på et gammelt mahognibord, et sommerhus hvor ilden knitrer og man kan dufte det våde træ der blusser op. Rå vild og intens på mange måder. Krævende på en måde hvor den vil have opmærksomhed, og man gerne giver det. Længde, balance og saftighed bagved den voldsomme struktur. Tannin i lange baner ja, men så rigeligt afrundet af alderen. Frugten ender som samlet vinder, men i en mere tørret end frisk udgave. En stor flaske, som det var en fornøjelse at nyde over flere timer. Serveret med en gang simregryde på oksekød og grønt, ovenpå en kartoffelmos. Perfekt match. Nydt af Zalto Bordeaux glas. Det virkede som det rigtige valg og ingen af os havde lyst til at prøve andet på dagen. Tak for en god aften til sønnike.

De næste to flasker var dagen derpå, sammen med gode venner. Et udvalg af antipasti og cannelloni med kød, bestilt fra Zunino i Rungsted.

2012 Fontodi, Chianti Classico

Min sidste flaske, hvilket både glæder mig og ærgrer mig. Den performede så flot med saftig rød frugt, men dagen efter var bunden måske endda endnu bedre. Sådan er det når man gemmer vin, især sangiovese kan for mig danse på en knivsæg om man vil beholde den friske frugt, eller nyde de mange ekstra lag der kan komme på. Fontodi er en producent jeg altid har holdt meget af og stadig gør. Jeg glemmer sent vores vertikal af Vigna del Sorbo for år tilbage.

På aftenen var det ren rød frugt, der gemte sig lidt i glasset. I smagen var der liv og glade dage med en smækkende syre og rivende tannin. Musikken spillede og det hele blev bundet perfekt sammen af frugten, som var let og insisterende. En herlig flaske.

2007 Selvapiana, Fornace, Toscana

En vin der altid har haft svært ved at charmere mig. Den virker ofte lidt klodset og kantet, slet ikke som husets Chianti Rufina vine. Vinen er sammensat af merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc. Det bør jo være mørk moden tung frugt, som i en Supertoscaner, det er det bare ikke. Det er nærmere en modsætning, en vin der insisterer på at være italiensk, uagtet druevalg. Den er rå, upoleret og med en del tannin, selv efter alle disse år. Mindre klar og tilnærmelig end Baroloen dagen før fra samme årgang. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at spekulere på om vi havde gemt den for længe?

Vinen havde på aftenen masser af lag med mørk moden frugt. Smagen mere frisk end duften. Fadet meget til stede. Tung og klodset i sin sammensætning. Alligevel interessant nok til at den var sjov at følge i løbet af aftenen. Dagen efter var det sidste faldet helt sammen.

Alle flasker anskaffet da jeg arbejde for importøren Otto Suenson, der stadig arbejder med alle tre huse.

The post Italiensk vin med alder appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Nytaar-2023-fuld-serie

To ældre klassikere i glasset

Det er ikke ofte at man får serveret klassiske vine, som har den ønskede alder. Det skete nytårsaften, hvor en god ven havde været dybt i kælderen efter klassisk guld. Château Talbot 1988 og Chapoutiers La Bernardine Châteauneuf-du-Pape 1990 fik mine forventninger til at gå helt i top. Vi snakker ikke investering i vin for at tjene penge, kun for at få bedre smagsoplevelser.


Samtlige vine Nytårsaften, noter forbeholdt de to røde i dag.

Da jeg startede i vinbranchen i midten af 1990erne var dette vine som var tilgængelige, for en fornuftig pris. I dag er det lidt mere besværligt, eller bare dyrt, at anskaffe disse vine, især med alder. En søgning finder nemt nye årgange af vinene. La Bernardine hos Kjær & Sommerfeldt til kr. 405,- og Château Talbot 2019 kan fåes hos flere, bl.a. Philipson Wine til kr. 599,- v/1 fl.

Gamle årgange er lidt sværere. La Bernardine 1990 fandt jeg i London hos altid velassorterede Hedonism Wine til 112£ hvilket er ganske rimeligt, taget kvaliteten i betragtning af den smagte flaske. Château Talbot 1988 fandt jeg også i England til 90£ hos Wine Trove

De relativt billige priser skal ses i lyset af at vinene er lavt rated hos Robert Parker og dermed ikke er steget voldsomt i pris. Det vil altid være afgørende for om en vin stiger i pris, om den er højt rated hos de anerkendte anmeldere. Der findes masser af gode vine, som kan udvikle sig flot og give vilde smagsoplevelser, men ikke er rated +95 point. Disse to flasker har hhv 88 og 89 point hos Robert Parker.

For mig var forventninger høje, da jeg kender vinene og ved at de performer godt i de fleste klassiske årgange. Talbot har altid været en favorit for mig og 1988 er en klassisk, men ganske undervurderet årgang. Den står i skyggen af 1989 og 1990 som er nummeret større, men 1988 har altid vist sig ganske klassisk i sit udtryk. Det gjorde den også denne aften. Chapoutier er en absolut stjerneproducent i Rhone, mest anerkendt for sine enkelt-parcels-vine fra Hermitage og Cote-Rotie. Jeg har nu også altid godt kunne lide hans Châtauneuf-du-Pape, La Bernardine, der også leverede fuldt ud denne aften. 1990 var en stor årgang og det har helt sikkert gjort at denne, lidt mindre end de største, vin har holdt så godt.

1988 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint-Julien

Rejst op to dage i forvejen. Proppen kom op uden sværdslag. En dejlig duft bredte sig fra start med kælder, chokolade og tørrede frugter. En anelse kogt note, der heldigvis forsvandt hurtigt. Blev ved med at leve i næsen, hvor den gamle fugtige kælder var der, med våd efterårsskovbund. Frugten startede mest tørret, men strammede egentlig op og blev mere frisk. Det er naturligvis mest sort frugt, med lidt tranebær. Et grønt element som mynte der giver noget friskhed, i både næse og mund. Silkebløde tanniner og alligevel fornemmelsen af et fast greb. Den gamle mahognikommode lever endnu, men frugtskålen står øverst og dominerer klart smagsbilledet. En elegant vin, der danser og viser klasse. Det er lige netop det her som Bordeaux kan, når det har udviklet sig.

1990 M. Chapoutier, La Bernardine, Châteauneuf-du-Pape

Ja tak, en drøm at støde på en gammel flaske Chapoutier, der stadig lever. Jeg havde aldrig smagt denne med så meget alder. En vin med sødme og modenhed. Her var figner og dadler, samt syltede blommer. En dybde der ikke var i Talbot, men slet ikke samme finesse. Mørk chokolade og våd tobak, samt tung alkohol der holder fast i den modne frugt. Fyldig og en fremragende ledsager til kødet, her med flere muskler end Talbot til at skabe harmonien. Absolut i live, men med mindre renhed og finesse end Talbot. Den tabte klart i den næsten direkte sammenligning.

Endnu engang blev vi overbevist om hvor dejligt det er at drikke moden vin. Derfor gemmer man, så man kan få store smagsoplevelser. Investering i vin for at tjene penge, det er en helt anden historie som man siger.

The post To ældre klassikere i glasset appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Julevin-2023

Den aften hvor Zilliken slog Roumier

Hvis man serverer to vine ved siden af hindanden, så vil man altid kåre en vinder. Denne aften var der ikke en bedste vin, men der var en vin der passede bedst til lejligheden. Det er den altid klassiske diskussion om hvad der passer bedst til julemaden. For mig viser det bare at riesling til julemad passer super godt.

Lad os ikke slås

Vi bliver alligevel aldrig helt enige om hvad der er bedst. Nogle foretrækker Amarone, andre Chateauneuf-du-Pape og andre igen noget helt andet. Meld endelig ind med hvad din foretrukne julevin var i år. Jeg har efterhånden skudt mig ind på mine favoritter, til en klassisk dansk julemiddag. Mosel spätlese riesling med alder, Champagne med dybde og kompleksitet, samt en oversøisk pinot noir med syre og smagsintensitet. I år var der ikke udtalt succes i glasset, når jeg skulle bedømme mine egne valg.

Frederic Savart, l’Accomplie, Premier Cru, Champagne

En Champagne med masser af dybde og kompleksitet. Den havde nærmest for meget af det hele og for lidt dansende finesse som jeg også gerne ser i min Champagne. Noter af tunge nedfaldsæbler og tydelige oxidere toner gjorde at denne var for tung og klodset til julemaden. Alle der fik den i glasset sad og kæmpede med den. Den var en ikke forfriskende vin og passede ærlig talt ikke godt til vores julemiddag. Lidt ærgerligt, da mine forventninger ellers var store. En fremragende producent, som jeg tidligere har bedømt til at køre oxidering lige på en knivsæg, så friskheden beholdes. Not tonight my dear.

2009 Zilliken, ‘Rausch’ Spätlese riesling, Mosel

Bang – det var bare lækkert og passede som fod i hose. Høj smagsintensitet, dybde fra lagringen, hvor nødder og honning passede fint i det samlede billede. Frugten dansede rundt i min mund og vinen gled med glæde ned gennem svælget. Succes og glæde i glasset. Det virkede 100 % for mig.
Når vi er her ved Saar floden, så er der mere finesse end ved mitte-Mosel, men alderen og intensiteten fra årgangen var med til at skabe den vilde balance her. Endnu engang passede riesling til julemaden på bedste vis.

2015 Coquard Loison-Fleurot, Gevrey-Chambertin

Tak til min søn for at medbringe denne, hvilket førte til at jeg også fandt Bourgogne frem. 2015 village fra Coquard er bare på et fantastisk flot sted lige nu. Her er balance og saftighed i munden og en helt forrygende duft af både jordbær og skovbund. Det smelter sammen til en stor balanceret herlighed. En super flot vin, pillet på det helt rigtige tidspunkt. En glimrende ledsager til julemiddagen, men en bedre vin for sig selv.

2010 Domaine Roumier, Chambolle-Musigny

En god flaske at tage til denne aften. Den blev åbnet fem timer i forvejen og havde brug for endnu mere luft for at vise alle aspekter. Den startede med en lidt tung duft, lidt varm og for meget tørret frugt. Så samlede den sig, åbnede op for alle lagene. Der var frisk rød frugt, en hel buket af de smukkeste roser og tertiære noter der sneg sig lidt generte ind i smagsbilledet. Stor stor vin, men slet ikke velegnet til julemaden, da den krævede sin helt egen ret og fyldte for meget. Herlig vin at nyde efter maden, hvor den kunne stråle.

Hvorfor ingen Amerikansk pinot noir?

Bare fordi det endte med Bourgogne. Jeg havde ellers et par stykke klar som back-up og de havde nok med deres anderledes frugtprofil passet bedre til maden. I år kom de blot ikke på bordet. Min søns bud med en Gevrey, fik mig til at ændre mening og det var da også en fornøjelse at drikke disse flotte vine med familien.

The post Den aften hvor Zilliken slog Roumier appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Erdener-Pralat

Dr. Hermann har styr på sin Kabinett

Denne sommer startede med et besøg hos Dr. Hermann, som bor i Erden ved Mosel floden. En vinproducent jeg har beundret på afstand gennem en del år, ved at købe vinene hos den danske importør Atomwine. Jeg synes det er vine med stor præcision, over middel syre og en utrolig elegance. Det er især i mine favoritkategorier jeg har smagt, og drukket, bredt i sortimentet. Kabinett og spätlese med en anelse sødme til at balancere den høje syre giver vine i en unik balance. Det er vine, som man slet ikke kan lade være med at drikke når først proppen er hevet op. Nu var der endelig mulighed for at besøge Dr. Hermann, da vores sommerrundtur startede i Mosel.

Ürziger Würzgarten, Erdener Prälat og Erdener Treppchen

Christian Hermann tog imod

Christian Hermann bød velkommen med tør riesling, inden vi gik til de søde ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Mignon-Pure

Masterclass hos Pierre Mignon Champagne

Forleden havde jeg glæden af at besøge Pierre Mignon Champagne, i Epernay. I smagelokalet hos Pierre Mignon er min gamle ven Denis Garret sommelier og tager sig af gæsterne.

Hvis du vil læse mere om hvad du kan blive tilbudt hos Pierre Mignon i Epernay, så kan du læse det her.

Vi var afsted 4-tosser-på-tur og var glade for at blive taget så godt imod hos Pierre Mignon. Efter et hurtigt glas i lobbyen blev vi ført ovenpå til smagelokalet, hvor der var dækket op til den helt store tur.

Hvad er en Masterclass med Denis?

Vi var fem personer til smagningen, dels mine to venner Mette og Thomas, min hustru Ann-Toni og den svenske forfatter Fredrik Schelin. Vi fik serveret en bred vifte af champagner fra udvalget hos Pierre Mignon. Alle vine serveret i afstemte glas, fra Lehmann. Det spillede maksimalt. Denis havde sørger for et udvalg af oste, charcuteri og laks, for at teste hvilke kombinationer vi bedst kunne lide. Det var en super fed måde at arrangere smagningen på.

Desværre er min noter forsvundet, efter smagningen. Et stykke papir på en ferie, er ikke en god idé. Derfor kommer der her billeder og noter frisk fra hukommelsen.

De unge damer overfor mig, der lyttede til Denis, smagte og lærte.

Cuvée Pure stod rigtig flot og rent i glasset. Sammen med den røgede laks var der en super balance for mig.

Blanc de Blancs Grand Cru var en stor flot vin, hvor der var masser af fylde. Den blev serveret sammen med en Blanc de Noirs, for at vise forskellen på hvid vin, lavet på hhv hvide og blå druer. Vi smagte dem med forskellige oste og især denne Blanc de Blancs sammen med den tørre parmesan passede fortrinligt.

Denis Garret orkestrerede smagningen for os. Jeg mødte Denis i Sydafrika for en del år siden, under en dommertjans til Michelangelo Wine Awards. Tak til Denis for at tage så godt i mod os, på hans hjemmebane i Champagne.

Vi sluttede af med topvinen fra Pierre Mignon. Clos des Gravieres i to årgange. 2009 og 2011. Denne vin kommer fra en mark tilplantet i 1950erne i Breuil. En af Champagnes små mesterværker og på højde med de bedste prestige-cuvéer fra området. 2009 var klar til at nyde nu, 2011 var stadig lidt lukket men med et stort potentiale.

Hele linjen vi smagte. Grand Vintage Rosé 2012 var en dejlig kødfuld rosé med masser af røde noter og god længde.

Vi forlod et syndigt rod, meget klogere, både på Champagne generelt, men især på de gode flasker fra Pierre Mignon. På vejen ud fik vi handlet et par flasker, som vi nød på resten af turen. Vil du købe vinene fra Pierre Mignon, så handles de hos Skovgaard Vin her i Danmark.

Damerne fortrak til de bløde stole, for endnu et glas inden afgang. Jeg nød det sidste af min Clos de Gravieres 2009, samt rosé.

Thomas var den bedste tjener og hjalp ned med glas til alle.

The post Masterclass hos Pierre Mignon Champagne appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

pinot-noir-i-ni-glas

Kan man drikke pinot noir fra Australien?

Ja, det kan man godt. Hvis man bare tror at det er noget marmeladesaft, så tager man grueligt fejl. Australien rykker helt i vildt i disse år og er begyndt også at producere en køligere og lettere stil af vine. Denne stil er yderst eftertragtet i disse år, så det er et smart træk. Forleden var jeg til smagning af pinot noir fra Australien og der var mange gode oplevelser i glasset.

Konklusion først: pinot noir fra Australien må meget gerne komme fra det sydlige område omkring Melbourne. Mornington Peninsula, Victoria og Yarra Valley er områder der skal ind på radaren. De kølige områder der ligger her, leverer vine med finesse, balanceret alkohol under 14 % og saftige røde frugtnoter. En stil der vækker minder fra andre steder i verden. Endnu engang kan vi slå fast:

Alle vine på pinot noir skal IKKE sammenlignes med Bourgogne, men sammenlignes med hinanden.”

De senere år har vist mig, og helt sikkert også mange af jer andre, at pinot noir kan smage fremragende, når det kommer fra Oregon, Californien, Central Otago, Baden, Pfalz, Mosel, Østrig, Alto Adige, Chile … fortsæt selv listen, der er flere områder der er interessante. At påstå at disse vine er “burgundiske” synes jeg er letkøbt. Det vi i mange tilfælde mener er at de er vellavede og i flot balance.

Udfordringen smagsmæssigt, for dig og mig, det er at smage terroir-forskellene i disse vine, for på den måde at finde ud af hvordan de adskiller sig fra hinanden. For hvad er det der adskiller disse vine? Jeg har svært ved at finde det. Den ene dag, eller flaske, siger at det er den kandiserede frugt i område X der er udslagsgivende. Næste dag, eller flaske, peger på at område Z har denne karakter. For mange af vinene er det væsentligste at de ikke er “for meget”. Der er ikke for meget alkohol, der er ikke for meget farve, der er ikke for meget tryk på smagen, der er ikke arbejdet for hårdt med fadet. Det er vine som har en lethed og balance som vi godt kan lide. Tak for det til de kære producenter.

Personligt har jeg ikke et favoritområde, men Australien røg klart i top forleden. For mig er det mere producenten, end et givent område man kan sætte i bås. Det er ønsket om at lave en lettere stil, som bliver interessant. Flere af de ovenfor nævnte områder, kan levere i begge ender af skalaen. Der produceres også plonk i gode områder. Vine som er høstet for sent, fremstillet uden ønsket om lethed, vine med sødme og høj alkohol som skæmmer den fine frugt fra pinot noir druen.

Smagning hos ambassadøren

Jeg var inviteret til smagning hos Australiens ambassadør i Danmark; Kerin Ayyalaraju. Vi blev introduceret til området af Guy Woodward, der havde stor ekspertise på området.

Denne dag smagte vi ni vine, desværre af næsten umulige vinglas. For mig er pinot noir en krævende drue på mange måder, den kræver absolut også et glas som er egnet til den.

Mine tre favoritter på dagen var:

2021 Tolpuddle, Pinot Noir, Tasmania

Herlig vin med en smuk floral næse der åbnede flot op, selv i det lille glas. Det kølige klima på Tasmanien har muligvis bidraget ekstra til en lufitg stil, hvor frugten nærmest svævede hen over tungen. Masser af lag og utrolig flot ren lang eftersmag. En levende vin, som gjorde mig yderst glad. 93 point. Kan købes hos Laudrup Vin

2021 Paringa Estate, Pinot Noir, Mornington Peninsula

Lidt for sød i næsen, men det udviklede sig i en mere urtet retning. Meget elegant stil, med en utrolig kerne af ren rød frugt. Charmerende og utrolig drikbar i stilen. Den søde start gik ikke med til smagen, hvor det mere var den røde frugt, hvid peber og mineralitet der styrede festen. En stor fornøjelse. 92 point. Kan købes hos Sigurd Müller Vin

2020 Moorooduc Estate, Pinot Noir, Mornington Peninsula

En vin hvor fad og rød frugt dansede hånd-i-hånd over engen. En oplevelse af balance i munden, hvor sødme, syre og rød frugt stod flot i forhold til hinanden. Fadet er der, men overskygger på ingen måde frugten. God intensitet og friskhed i afslutningen. Et saftigt indtryk, der holdt godt ved. 93 point. Ingen kendt importør.

Stor tak for invitationen, det var en stor fornøjelse og jeg blev markant klogere på emnet.

The post Kan man drikke pinot noir fra Australien? appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

1973-prop

1973 Bordeaux og Frederik Kreutzer

50 år er mega lang tid, både for mand og vin. Denne aften skulle min 50 års fødselsdag fejres og på bordet skulle to flasker jeg havde gemt i mange år, uden at kende den helt sikre plan. Især Mouton 73 har en vild historie, som jeg slet ikke vidste om jeg skulle tage hul på, eller bare lade den blive i flasken.

1973 er immervæk en nogen stor vinårgang, i nogle som helst områder i verden. Det bedste må nok være Rioja, baseret på hvad jeg hører på jungletrommerne, men ikke har smagt meget af. Personligt er jeg vokset op med gammel Bordeaux og har altid villet smage noget fra denne årgang. Rygtet vil vide at Ausone ’73 skulle være ganske glimrende, men den er vist langt væk fra mit glas. Mouton 73 viste sig at have en god historie at udfolde denne aften.

Mouton-Rothschild 1973

Dette har nok altid været min enhjørningeflaske. Vinen som jeg gerne ville smage, men aldrig vidste om muligheden bød sig. For en håndfuld år siden fik jeg mulighed for at købe en flaske Mouton 73 med en god historie, fra en sikker kilde. Prisen var rimelig, i forhold til hvor meget jeg gerne ville have denne flaske. Skulle den drikkes, eller udstilles med indhold? Jeg var i en periode sikker på at udstilling var vejen frem og jeg havde den liggende på mit kontor til skue. Så kom tvivlen; hvad nu hvis den smagte godt? Vin er en flygtig ting og for mig ligger glæden mest i at have smagt en vin. Det gav mig ikke rigtig glæde at have den liggende. Planen blev ændret, med en 50 års fødselsdag i horisonten. Nu var tiden så kommet.

Hos Mouton-Rothschild var der mange interessante punkter der skete i 1973, helt uden at de tænkte på min fødsel, højt mod nord. Slottet brød de stramme tøjler fra 1855-klassifikationen og blev opgraderet til 1. cru. En stor bedrift, som Baron de Rothschild så glimrende beskrev med linjen:

“Premier je suis, second je fus, Mouton ne change”

skrevet på etiketten og betyder noget i retning af Nummer 1 er jeg, nummer 2 var jeg, Mouton er uforanderligt. Etiketten dette år var også speciel, malet af Picasso. Picasso gik bort 8. april og havde lovet baronen et værk han måtte bruge, efter sin død.

Min Pomerol 1973

En flaske der har ligget i min samling i mange år. Hvordan den er kommet, eller hvad jeg har betalt for den står hen i det absolut uvisse. Tror ikke den var dyr og mine håb var ikke store. Slottet blev handlet i 1984 og historien før den tid er ikke dybdegående.

Smagen af de to flasker fra 1973

Begge flasker har på det seneste ligget optimalt i mit vinkøleskab. De blev rejst op tre dage i forvejen, for at bundfaldet kunne falde til bunds. Vinene blev serveret ved ca. 18 grader i et Zalto Bordeaux glas. Begge vine blev åbnet umiddelbar før servering med en Durand proptrækker. Begge propper kom op i god behold.

1973 Château Prieurs de la Commanderie, Pomerol

Proppen kom nemt op med min Durand proptrækker. Duften var som en gammel vin, uden at springe op af flaskehalsen. Ren og uden nogle skæve noter. Direkte i glasset. Duften var primært tertiære noter, som en gæst ganske rigtigt kaldte «Det er som lugten af en stald om foråret” Det var vådt hø, lidt møg i hjørnet og høj fugtighed i det gamle træværk. Jeg fandt dog også tydelige noter af tørret og konserveret frugt. Figner, dadler og tørrede brombær. Masser af sød tobak og en våd cigarkasse.

Første smag var i fuldstændig samme kategori og ikke alle kunne lide det. Det er en ”tillært smag” som man så pænt kan sige det. Det kan kun glæde mig at begge mine drenge smilede, så har jeg da lært dem at nyde gammel vin. Frugten bredte sig blødt og næsten sødt over hele paletten, i den helt klart afdankede brune kategori. Tanninerne stod på spring for at skabe total tørke i munden. Få minutters nydelse og så begyndte vinen ærlig talt at tørre ud.

Et svundet minde, der dansede forbi vores sanser og vi nød det. Lidt snak og så gik der vel små 20 minutter inden vi vendte tilbage til glasset og så var vinen sørme vågnet op til dåd. Det er pudsigt som det kan ske. Nu stod frugten mere rent, men stadig i den tørrede kategori. Samlet set en god oplevelse, men absolut snuppet på bagkant og nydt med den præmis at flasken aldrig har været stor, men alligevel havde en plads i historien.

1973 Château Mouton-Rothschild, Premier Grand Cru Classé, Pauillac

Proppen kom op uden problemer med min Durand. Duften var fra start fin og ren, virkede stor og kompleks. Nu var der helt klart et ekstra gear at gøre godt med. Den primære frugt bød sig til med både solbær og søde blommer. Våde urter fra haven, høstet i regnen. Lakrids og sød tobak bød sig til. De tertiære noter var naturligvis dominerende. Syltede jordbær og sorte kirsebær, som blev holdt herligt friske af et skud rabarber. Vaniljesødme og tobak fulgtes gennem det fugtige skab fra sommerhuset. Tunge noter, der prøvede at tvinge frugten i knæ, men det lykkedes ikke. Frugten vandt i både duft og smag helt klart. Overraskende mange lag at gøre godt med, der bare blev skrællet af med tid i glasset.

Tiden var overraskende her. Vinen tørrede først ud da glasset var ved at være tomt, for mit vedkommende for anden gang. Indtil da var der sød moden frugt og bløde tanniner. Det var ikke en fyldig vin på noget tidspunkt, men den havde for mig Mouton-præg med søde hindbær og fadet. En fylde ville have klædt den, men årgangen havde ikke de muskler at klæde den på med.

En flot flaske, men ikke en stor Mouton-Rothschild.

En vin vi nød på alle parametre og som vil stå som et stærkt minde for mig. Forhåbentlig vil begge mine drenge altid have mindet om at drikke Mouton 1973 med deres far da han rundede 50 år.

Resten af aftenen

Aftenen bød på flere gode vine som her kommer med korte noter:

2019 Markus Molitor, Ürziger Würztgarten, Auslese ** Goldkapsel, Mosel

Dekanteret om morgenen og serveret til en noget nær perfekt citrontærte. Vinen var ikke sød nok og fremstod som ren æblesaft. Efter kagen nød vi resten og fik smæk for skillingen. Den er præcis og intens med et potentiale der lukker den lidt sammen på nuværende tidspunkt.

2010 Domaine Ramonet, Clos Saint jean, Rouge, Premier Cru, Chassagne-Montrachet

Bar præg af at komme fra en varm årgang, som gav en sødmefuldhed i duften der krævede lang tid for at samle sig. En stor vin, med masser af kompleksitet. Der manglede bare noget af den charme og saftighed som ofte er i de røde fra Ramonet. Heldigvis havde nogle af os friske minder om en village rød 2016 drukket for nylig, der havde alt det vi savnede i denne.

2015 De Saint Gall, So Dark, Grand Cru Champagne

For at smage en ung Blanc de Noirs, inden næste flaske. Vinen er fremstillet på ren pinot noir og var ung i sit udtryk med masser af intensitet i frugten og lidt hidsige bobler. God balance og fin afslutning. En favorit for nogle af de to bobler.

Gosset, Grand Blanc de Noirs, Brut, Champagne

En flaske jeg har haft liggende i ca. 10 år og som jeg havde glædet mig stort til. Den levede i den grad op til mine forventninger med super fin balance, blød mousse og stor dybde i frugten. Stadig med friskhed i behold og god dansende frugt.

50 år gammel Frederik Kreutzer

Ja, så fik jeg rundet det hjørne. Det gjorde ikke ondt, men alligevel tænker man nogle tanker. Det føles egentlig godt og jeg er et godt sted i livet.

Jeg er stadig godt gift og mine to drenge er flyttet hjemmefra, familien virker glade og vi nyder stadig at tilbringe tid sammen. Vi er flyttet, fra børnenes barndomshjem, til et nyt rækkehus i Hørsholm. Det hele giver mening og vi er glade, både når vi går i seng og når vi vågner.

Arbejdet er interessant, med fokus på amerikansk vin og hele den utrolige udvikling dette relativt unge vinland står midt i. Vi er et mindre nichefirma og arbejder på at vise hvorfor vi er relevante. Mange stærke vine på hylderne, både nu og på vej. Fedt at være med til at gøre dette, i et lille godt team.

Vinuddannelse kører stadig godt sammen med Malene og vi nyder at uddanne mange mennesker indenfor emnet som vi elsker. WSET level 1, 2 og 3, samt Champagneuddannelsen, det er så godt. Vi har både branchefolk og private, som får en mere struktureret tilgang til viden om vin.

Min blog, ja den har jeg brugt mindre tid på. Ikke fordi jeg ikke har smagt vin, kun fordi min fokus har været mange andre steder. Jeg anmelder stadig vine, primært på min Instagram. Det er så fedt og super interessant at smage vine fra mange områder. Privilegeret er jeg også over at være med i smagepanelet for Danmarks største, og bedste, vinblad; Din Vinguide.

The post 1973 Bordeaux og Frederik Kreutzer appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Pinot-NOir-Americanwine

Vin til julen 2022

Hvad skal du drikke juleaften Frederik? Ja, stadig et godt spørgsmål. Min liste indeholder tre typer af vin til jul, ganske som den har gjort i mere end 10 år. Her kommer årets bud på hvor du kan købe netop den vin der passer til din julemad.

Her et gammelt indlæg om rødvin til jul og et om alternative valg af vin til jul


Her mine vine fra julen 2013

Når julemad og vin skal kombineres, så vil jeg gerne have friskhed i vinen. En vin med masser af syre og smagsintensitet, men uden at den bliver tung og klodset. Er det allerede nu tydeligt at Amarone og Chateauneuf-du-Pape ikke kommer på mit bord? Ja. Da jeg første gang anbefalede sødlig riesling fra Mosel, eller intens Champagne, da rystede mange på hovedet. Nu, så har mange prøvet det og kan se pointen. Jeg er sikker på at mange stadig forfalder til det helt klassiske valg med Amarone, eller anden tung og fyldig rødvin med masser af tanniner. Det skal man have lov til.

Første regel når man kombinerer mad & vin: Drik den vin du har lyst til, når du har lyst til det.

For juleaften, så betyder det at du skal vælge med hjertet. Du skal nyde det som du vil. Jeg har blot mine idéer og tanker, som er baseret på hvad jeg godt kan lide. Her er mine tre tanker i overskrifter:

Champagne

Vælg en Champagne med intensitet og dybde. Det kan du enten gøre ved at vælge en stil der er let oxidativ og giver dybde den vej. Man kan også vælge en Champagne som er baseret på blå druer og dermed bliver lidt mere fyldig. Sidste mulighed er at vælge noget med alder, som giver ekstra bundtræk til vinen. Personligt vil jeg gå efter en flaske fra Maillart som har masser af intensitet. Vinen kan købes hos GrowerChampagne, men bliver nok svær at få frem inden juleaften.

Kan du ikke nå at få fat i denne, så søg en Blanc de Noirs, som er lavet på blå druer. Eller gå ned i din kælder og find en gammel flaske Champagne, for naturligvis gemmer du på Champagne.

Riesling

Riesling er for mig det perfekte valg. En vin der har elegancen og spiller perfekt sammen med alle elementer på tallerkenen denne aften. Helst vil jeg have den stil jeg bedst kan lide, som også passer denne aften. Mosel Spätlese med lidt alder. Spätlese er baseret på druer der har større modenhed og dermed også den kompleksitet der skal til for at følge julemiddagen til dørs. Dagens bedste tilbud ramte min indbakke her til morgen, fra Domaine Brandis. Se lige en topproducent, fra en super mark og med et par år i flasken. Dette ville være mit valg, hvis jeg kom forbi Brøndby. Schloss Lieser, Niederberg Helden 2016


Billede fra smagning af 2020 årgangen hos Brandis.

Oversøisk Pinot Noir

Så kommer der lige hvad der kan ligne reklame, for min nuværende arbejdsgiver. Pinot Noir som har noget modenhed og dermed lidt mere saftighed og frugt, end “hjemme” i Bourgogne. I mange år har jeg nydt Pinot Noir fra Californien juleaften og i år bliver det med sikkerhed en flaske fra sortimentet hos Americanwine. Vi har i nærheden af 20 forskellige Pinot Noir vine på lager, fra hhv Californien, New York og Oregon. Vi holder åbent torsdag og fredag her inden jul og du skal være velkommen til at kigge forbi i kælderen på Tuborg Parkvej 10, så giver jeg et glas vin.

Hvis du ikke lige kommer forbi mig, så find en Pinot Noir fra Russian River Valley, Santa Barbara, eller alternativt fra Australien. Så tror jeg at du vil få en god oplevelse.

De andre muligheder

Ja der er andre gode muligheder til juleaften for at finde den rigtige vin. Som sagt; vælg endelig den vin du har lyst til. Find en vinhandler der er stolt af sine vine og fortæl ham/hende hvad du søger så skal alting nok gå op i en højere enhed og vi får en god aften.

Rigtig glædelig jul til alle mine læsere, måske 2023 bliver et mere aktivt år på bloggen ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk