Coravin-og-vin

Jeg tester Coravin – part 3 – ét år efter

Kære Coravin, så er jeg ved at være overbevist. Tak. Min skepsis har ellers været udtalt nok og indimellem har jeg haft smagsoplevelser der har bekræftet min skepsis. Nu er jeg dog endelig nået til part 3 af min egen test af Coravin. Jeg startede denne test i maj måned sidste år, så der er gået lidt mere end et år, siden disse vine blev prikket første gang. Læs her om mine forventninger ved første test af Coravin.

Hvad er Coravin?

Coravin er et smart system hvor du fører en meget tynd nål ned gennem proppen på en flaske vin. Gennem denne nål tapper du vin, samtidig med at der pumpes en neutral gas ned i flasken. Resultatet skal være at du kan tappe fra flasker, uden at åbne dem og uden at de bliver påvirket af ilt. På denne måde kan du smage på dine vine i kælderen, uden at skulle drikke hele flasken på én gang. Gassen er Argon og købes i små patroner. Coravin maskinen kan fås fra 1500,- og patronerne koster 70,- per stk. Det giver en høj startomkostning og derefter ca. 5,- per glas vin du skænker. Jeg har købt min maskine hos Løgismose, men der findes i dag flere forhandlere.

Coravin test 3

Foretaget ca. 1 år efter vi sidst smagte på vinene. Samlet
set en yderst positiv oplevelse. Af de testede vine var der kun en der var
blevet oxideret, men det var også en vin der ved de to første smagninger viste
sig fra den meget modne side. Det er min opfattelse at denne vin ikke burde
gemmes så længe, så det kan ligeså være den almindelige udvikling der har
knækket kurven på denne vin. Igen smagte jeg vinene sammen med min søn Philip,
så vi har begge vores noter at sammenligne med. Her får i mine konklusioner på
de seks vine.

Vin 1: 2015 Domaine
Pierre Luneau-Papin, Clos des Allées, Muscadet Sevre et Maine, Frankrig
Helt klar som en en frisk vin i glasset. Masser af frisk grøn frugt, sart
struktur og fine citrusfrugter. Jeg er imponeret over hvor fint denne vin
stadig fremstår, med stor elegance.

Vin 2: 2015 De
Trafford, Chenin Blanc, Stellenbosch, Sydafrika
Mere gylden og bærer sit fadpræg rigtig flot. Lidt oxidativ på næsen med tørret
appelsin og nødder. Samler sig i glasset og ender faktisk med at fremstå rigtig
godt. Syren og den led modne karakter står i fin balance. God renhed i den
lange eftersmag. En vin der er fremstillet med fad og lidt oxidering, giver
naturligvis et andet udtryk end den friske Muscadet.

Vin 3: 2015 Domaine
Coquard Loison-Fleurot, Rouge, Bourgogne, Frankrig
Jeg smagte en frisk flaske af denne for 2 dage siden, så den var frisk på min
radar. Denne Coravin-flaske, var ikke anderledes end den nyåbnede vi smagte på
kontoret i fredags. Helt ren og syngende i frugten. Den lethed og luftighed som
jeg havde frygtet ville være væk, den var der stadig.

Vin 4: 2006
Thunevin-Calvet, Cuvée Constance, Vin de Pays des Cotes Catalanes, Frankrig
Så knækkede kurven på denne vin. Tunge blommer og sveskejuice. En stikkende
syre, der var skæv på frugten. Helt klart ude af balance. Denne flaske er
færdig og var ikke en fornøjelse at smage på. Denne vin er nu oxideret. Har
Coravin dræbt denne? Nej, det har tiden. Det er ikke en vin der skal holde i 13
år, det var heldigt at der var liv sidst år da vi startede smagningen, nu er
det bare slut.

Vin 5: 2009 Los
Vascos, Le Dix Cabernet Sauvignon, Colchagua, Chile
En stor vin I glasset med masser af friskhed, rankhed og flot tannin/syre
struktur. Her er nakken ikke bøjet og intet af frugten er skævt. Alt er som det
skal være. Flot vin, som med sin kombination af koncentreret solbær og rå fad,
skaber en god balance.

Vin 6: 2004 Fabiano, I Fondatori, Amarone della Valpolicella Classico, Italien
Uha, så er vi igen i en ældre vin der har fået noget luft. Her var Philip mere skeptisk end jeg. Jeg mener at der stadig er flot frugt, i den søde ende af skalaen, som forventet. Stadig en vin i god balance med fin syre til at holde de tunge elementer på plads.

Samlet set

Jeg er positiv og
vil nu begynde at bruge Coravin mere systematisk og med tro på systemet. Det må
være muligt at have en hylde med 10 – 20 flasker som man stikker jævnligt og så
nyde forskellige smagsnuancer, på forskellige dage. Det vil jeg prøve at sætte
i system. Min skepsis vil jeg nok beholde og den vil primært afholde mig fra at
stikke i ældre vine. Alt hvad der er af unge vine, vil jeg nyde. Jeg havde
forventet at dette skulle være den sidste test, men alle vine er i så god
behold at vi tester dem igen på et senere tidspunkt.

The post Jeg tester Coravin – part 3 – ét år efter appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

16-Vintage-Port-2017

2017 Vintage Port, ikke 1945 men…

En stor årgang, som ingen umiddelbart stiller spørgsmål ved. Enighed er der over hele linjen, fra de store til de små producenter. Listen over deklarede, og godkendte, Vintage Ports fra 2017 er lang. Hvis du kan lide dem unge, eller har tålmodighed, så skal du bare fylde kælderen. Kvaliteten er over en bred kam meget høj.

En årgang hvor alle taler om det utrolige i at de store huse har deklareret back-to-back vintages, hvilket sjældent sker. Dog er det som Ardrian Bridge sagde, langt mere interessant at kvaliteten af denne årgang er så høj at vi vil tale om den i de næste mange generationer. En årgang hvor alting bare fungere.

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til en helt unik smagning forleden, hvor vi skulle smage Vintage Port 2017 fra flere af de bedste producenter. Det var tre af de store firmaer, der hver især repræsenterer flere af de bedste producenter der stod bag arrangementet. Tusind tak til Symington Family Estates (Graham, Dow, Cockburn, Warre og Quinta Vesuvio), The Fladgate Partnership (Taylor, Fonseca og Croft) og AXA Millesimes (Quinta do Noval og Quinta da Romaneira) Tusind tak for at arrangere dette og komme til Danmark for at præsentere disse smukke vine.

Den korte vurdering
af årgangen

En tør vækstsæson, mere end en varm sæson. Resultatet er vine med høj koncentration, masser af tannin og sort frugt. Begrænset med overmodenhed, men til gengæld en rigtig flot syre, der til sammen giver vine med stor friskhed og umiddelbar charme. Sammenligningen med 1945 er både på den meget høje kvalitet, men også den meget tørre vækstsæson og tidlige høst.

Den lidt mere
dybdegående analyse af årgangen

En ekstrem tidlig høst, startende i august måned. Noget nær uhørt, mere end en måned før normalt. Dog blev der plukket druer med forbløffende god modenhed og balance på de fleste parametre. Samlet set endte sæsonen med at give 300 mm regn gennem 11 måneder, hvoraf godt 80 mm faldt den 5. juli. Lad os kigge på det i kronologisk rækkefølge. Først en tør vinter med minimalt nedbør, efterfulgt af tidlig blomstring og et forår med høj varme og lavt nedbør. Vinstokkene udviklede sig voldsomt, frem til regnen 5. juli der sænkede temperaturen i det meste af dalen og gav lidt tiltrængt kølighed. Herfra så alting godt ud, men var markant foran skemaet. Jeg husker en middag i dalen i juli, hvor vineyard manageren fra en af de store huse talte om at vinstokkene var mere end 3 uger længere fremme end normalt. Allerede her kunne de se at høst ville foregå i august. Høsten startede da også i den sidste del af august, med flot syre i druerne og perfekt sukker modenhed. Den meget tørre sæson har som altid favoriseret vinmarker med gamle stokke, hvor de dybere rødder sikrer en mere ensartet vandtilførsel til druerne.

Smagenoter

Først lidt generelle tanker, som passer på de fleste af
disse vine, derefter noter på hver enkelt hvor elementerne omtales som de
udmærker sig. Generelt er det vine med høj tannin og høj syre, alene fordi det
er ung Vintage Port. I denne årgang ser vi en syre der er med til at give en
fin friskhed i vinene, uden at stikke af på nogen måde. Tanninerne var over en
bred kam ret bløde og modne, uden at rive gummerne i stykker. Frugten er mest
til den sorte side, men i enkelte tilfælde med nogle røde elementer. Jeg har
givet point, men tag venligst hensyn til at alle disse vine vil udvikle sig
voldsomt i de kommende år. Sjovt nok kalder vi det en 100 point skala, men i
dette tilfælde er der 9 point, fra 89 – 98…

2017 Cockburn’s Vintage Port

Varm og lidt sort i frugten. Frugten lidt overmoden, uden rigtig at skrømme. Urter og lakrids i pæne mængder. Bliver lidt med krydret og har en god sødme og intensitet. Ender bare som en god start, men uden så meget at byde på. 91 point
Mere information om Cockburn’s vintage port 2017 her

2017 Croft, Vintage Port

Urtenæse med eucalytpus og en del stenfrugt. Sorte kirsebær og rigtig god balance med modne bær, uden overmodenhed. Syren havde balancen og alkoholen var fint integreret. 91 point
Mere information om Croft her

2017 Croft, Quinta da Roeda, Serikos, Vintage Port

Ren frugt som har en pudsig karakter af sort og rød hindbær vingummi. Lidt kunstig, men egentlig på den gode måde. Ændrer sig til en mere frisk karakter med tranebær og roser. Slanker sig lidt mere og holder en klart bedre præcision end den almindelige Croft. Der kommer lidt frisk citruskarakter frem i vinen. En stil hvor frugten er flot moden, uden at være overmoden. 93 point
Serikos er en Vintage Port fra de ældste beplantninger hos Croft, plantet tilbage i 1889 og 1900. Mere information om denne unikke Portvin her

2017 Dow’s, Vintage Port

Sødladen næse med modne brombær og blommer. Lakrids og rosin kommer snigende. Smagen er også til den mere søde side med syltet frugt, rosiner, lakrids og viol. Stor dybde, hvor tanninen nærmest ligger nedenunder den fede cremede frugt. En vin der absolut ikke viser alt på nuværende tidspunkt. Den ender med tør tannin der bider lidt og står i modvægt til den meget modne frugtprofil. Jeg rater lavere end jeg havde forventet, da balancen bare ikke er der på nuværende tidspunkt. 92 point
Læs mere om Dow’s Vintage Port her

2017 Fonseca, Vintage Port

Stor sort frugt der står helt klart og præcist i glasset. Ingen slinger, bare en vin der ved hvad den vil give dig. Masser af friskkværnet sten og lakrids, sammen med de modne brombær. Stram tannin til at starte med, der holder den mørke sorte frugt i stramme tøjler. Nedefra kommer vinen voksende op med peber og masser af bredde på frugten. Helt klart en af de mest imponerende af de almindelige VT denne dag. 96 point
Læs mere om Fonseca Vintage Port 2017

2017 Graham’s, Vintage Port

Syltet rød frugt og kølig skiffer. Røde frugter i smagen med modne jordbær som primær frugt. Smuk balance med bløde tanniner der pakker frugten ind i god balance. Der kommer lidt fennikel og mynte frem til at give noget friskhed. Lang og silkeblød smag i fuldendt balance. Mangler måske lidt kant for at blive rigtig sjov. 93 point
Læs mere om Graham’s Vintage Port 2017 her

2017 Graham’s,
The Stone Terraces, Vintage Port

Smæk, så sker der noget med dybden og kompleksiteten igen. Her er mørk figensaft, blommer og sorte kirsebær, der holdes stramt på plads af lakridsrod og peber. En stor vin, allerede i næsen, som bare bliver bekræftet i smagen ved hver enkel tår. Lang og præcis og yderst charmerende. 97 point
En utrolig VIntage Port der igen beviser hvad gamle vinstokke kunne ekstra i denne årgang. Læs mere her

2017 Krohn, Vintage Port

Første flaske var ikke god, så ved andensmagning bagefter fik jeg et bedre indtryk. En vin der er meget ren og elegant i sit udtryk med en del sort frugt og mineralitet. Masser af tannin, men ikke helt i balance. 91 point
Læs mere om Krohn her

2017 Quinta
do Noval, Vintage Port

Præcision, finesse og en helt unik stil i denne runde. Masser af kompleksitet, men bygget op omkring røde kirsebær, urter og mineralitet. En mere slank stil end de andre vine. For mig var dette god finesse og elegance, hvor frugten holder sig på midten. Virkelig lækker stil som viser god floral afslutning og finesse. Moden frugt, uden at være tung og rosinagtig. Bare lækker. 95+ point
Læs mere om denne lækre Vintage Port her

2017 Quinta
do Noval, Nacional, Vintage Port

Flydende glæde I glasset, hvor alle elementer følges ad på den bedste facon. Smæk på syren, som matcher den høje tannin optimalt. Koncentreret og intens, men stadig yderst saftig i hele sit udtryk. Frugten er sort og moden, helt uden at gå i den kogte genre. Bliver ved og holder sig intens hele vejen i eftersmagen med lakrids som kanten til at give liv. Alt smager godt og man tænker lidt på om man kommer til at smage denne igen. Gudedrik! 98+ point og klart bedste vin på dagen for mig.
Nacional er toppen af poppen og noget af det mest eftertragtede. Læs mere om Noval Nacional her

2017 Quinta da
Romaneira, Vintage Port

Sødlig stil som er domineret af lidt for overmoden frugt. Her hvor kogte blommer kommer lidt for meget i forgrunden og syren hænger bagved og kæmper. Mængder af sort moden frugt og et herligt animalsk element der adskiller den fra resten af flokken. Den havde det svært lige efter de fænomonale vine fra Noval. 89 point og dagens laveste point, men på ingen måde en dårlig vin. Den bliver virkelig interessant at smage med noget alder på.
Læs mere om Romaneira Vintage Port her

2017 Taylor’s, Vintage Port

Knust skiffer og sort peber hænger næsten over frugten. Masser af intensitet på en knivskarp line, som så lukker op for posen med sort frugt og herlig saftig stil. Rank med bløde tanniner og en virkelig flot balance. Masser af nuancer som står i kø for at komme frem i bussen. Byder op til dans på den smukkeste vis. 96 point
Læs mere om Taylor’s Vintage port her

2017 Taylor’s,
Vargellas Vinha Velha, Vintage Port

Frugtbombe i næsen, som på taler mere om stor rødvin, end Portvin. Starter med at virke nærmest enkel, men så smækker den dørene op til salonen med masser af liv og intensitet nedenunder. Sort frugt, skiffer og intens struktur. En vin der står helt oppe på tæerne for at vise alle sider af sig.. Levende, uden at miste fokus. Moden, igen uden overmoden frugt. 97 point.
Vinha Velha betyder gamle vinstokke og her drejer det sig om mere end 100 år gamle vinstokke. Læs mere om Vinha Velha Taylor’s her

2017 Quinta
do Vesuvio, Vintage Port

Super flot og åben næse der byder sig til fra start. Sorte frugt med blomme og brombær, der suplleres af lidt lakrids. Åbner op med florale noter og en god renhed i afslutningen. Tanninen kommer og bider lidt til sidst. 92 point
Læs mere om Vintage port her

2017 Quinta
do Vesuvio, Capela, Vintage Port

Diversiteten slår igen igennem. Her er urter og grannåle, frisk rød frugt og høj koncentration oppe i de høje luftlag. Nedenunder kommer dybden med masser af gulvbas og tyngde. Frugten er lækker moden og intens og vinder over den meget intense syre/tannin struktur. Stikker af fra feltet med sin rene røde frugt og gode rene afslutning som bare hænger ved. 96+ point
Ekstremt lavtydende vinstokke der kune yder 860 gram per vinstok i 2017 årgangen. Læs mere om Capela her

2017 Warre’s, Vintage Port

Hov, det er så første gang at jeg noterer mig at den lugter af Portvin! Her er chokolade, tobak og tung mørk frugt der bare venter på at man angriber glasset. Imponerende balance hvor den fede cremede frugt fylder og alligevel holdes godt på plads af den rene frugtkarakter. Der kommer oxidative noter frem med nødder og en mere udviklet karakter end i mange af de andre. Virker til at den kan drikkes fra i dag og 50 år frem ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Champagne-og-reje

Rejer, Champagne og Etna

En god fredag aften, hvor to flasker fik lov til at stråle i dejligt selskab. En god kollega havde sørget for et kilo helt friske fjordrejer, som jeg pillede og så var der lagt op til en fantastisk mad. Det er sjovt som sådan nogle små rejer bare er så fyldt med smag, på den mest delikate facon. For mig er serveringen perfekt med mayonnaise og et hvidt stykke ristet brød under. Vinen til var resultatet af et internt vædemål, og hvad bedre at vædde om end en flaske Champagne? Her var det Philip der havde vundet over Lucas, som havde indkøbt i Lyngby Vinkælder.

2006 Dehours & Fils, Maisoncelle, lieu-dit, Extra Brut, Mareuil-le-Port, Champagne

God dybde i glasset med næsten orange kant, viser tydeligt noget alder.

Boblerne er små og fine. Duften byder på masser af tørret abrikos, orangeskal og modne røde æbler. En del brød og gær-noter fra den 7 år lange flaskelagring gik igen i både duft og smag. En herlig struktur med god frisk syre, der bare spillede over tungen. En vin med både dybde og kompleksitet, uden at miste sit friske element. Med lidt tid i glasset samlede den sig yderligere og blev nærmest endnu mere præcis. Et smukt udtryk af pinot noir. 93 point

Vinen er fra Dehours “Collection” som er en samling af vine fra enkelte parceller, på én druesort. I dette tilfælde pinot noir fra Maisoncelle parcellen i Mareuil le Port. Alle vine i denne serie vinificeres seperat, for at udtrykke druen optimalt. Denne vin har en dosage på 5 gram, hvilket gør at den lige holder sig i extra-brut kategorien.

Efter rejerne stod den på lidt sortfods-lomo, ost fra Portugal og et enkelt glas rødvin, eller to…

2016 Tenuta delle Terre Nere, Guardiola, Etna Rosso

En herlig levende vin, der ikke bare lægger sig ned. Her er masser af røde kirsebær i både duft og smag, som det primære element. Dertil kan man lægge både andre røde bær, urter og mineralske elementer. Vinen starter lidt diskret på næsen, men udvikler sig smukt med tiden, så der bare åbnes op for posen af duftnuancer. Et strejf af modne jordbær, sorte rosiner og så pludselig helt tilbage til stramme orangenoter, røde æbler og umodne hindbær. Den vin bare ikke stå stille og lade sig fange i én kategori – det er lækkert. Med mad arbejder den sig rundt i manegen og giver både friskhed og dybde. Der er syre til at være frisk, men også tannin til at holde fast. En vin som kun kan vise hele sin palet, når man sidder med den over længere tid. Ikke en vin, der lige kan fanges på et sekund. 93 point

Til sommer skal vi til Sicilien, og skal pudsigt nok bo lige ved Etna. For mig er Terre Nere en af de vingårde som jeg har smagt gennem årene og som vokser på mig. Det er ikke vine der lige kan fanges, men som har en herlig udefinerbar natur, som kræver tid i glasset. Levende og sprælsk, men alligevel præcist udført. Et besøg til sommer kunne godt ligge lige for på ønskesedlen. Jeg er lige startet på en meget anbefalesesværdig bog; Italiens Hemmelige Vine af Steen Asmussen. En bog der starter tigtig godt med at forfatteren definerer hvad han synes er kvalitet og personlig smag.

Tak til familien for godt selskab. Store fancy smagninger kan være godt, men skal man virkelig lære en vin at kende, så er det ved bordet med mad og godt selskab. Og med tid. Du kan ikke lære en vin at kende på 10 minutter, det tager længere tid. Det er den helt store forskel. Til smagninger udstikker vi point og en præcis smagenote på 10 minutter, men vi fanger ikke essensen i vinen – det ville kræve en uge. Kan det gøres anderledes hvis vi skal vurdere en bred vifte af vine fra et givent område? Det tror jeg ikke, men jeg nyder stadig at drikke en flaske stille og roligt hjemme med god tid.

The post Rejer, Champagne og Etna appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Ramonet-Remoissenet

Bourgogne blindsmagning

En tur i kælderen.

Afgang til Bourgogne om et ganske lille øjeblik. Vi tager på
tur med personalet fra vores butikker hos Otto Suenson, så de får endnu dybere
viden om et distrikt vi alle elsker. Vi skal ned og besøge et par håndfulde af
vores producenter, som vi glæder os meget til at møde. For nogle er det første
gang i Bourgogne, for andre af os bliver det et herligt gensyn. Én ting er dog
altid sikkert; man kan lære noget hver gang.

Som opvarmning til denne tur, så besluttede vi at mødes over
et par gode flasker Bourgogne. Vi valgte at de skulle smages blindt, for at
holde fordomme og forventninger lidt i skak. Dette område kan få begge dele til
at stikke helt af i løbet af et øjeblik. Temaet blev defineret til Cote d’Or og
endte med en overvægt til den røde side. Tusind tak til alle for at medbringe
så flotte flasker fra Jeres samlinger. Desværre var et par af turens deltagere
fraværende, men de skal nok få os indhentet. Jeg har valgt at give point på 100
point skalaen, alene for at se hvad jeg selv synes om kvaliteten af den
pågældende vin, serveret blindt. Da de fleste vine er fra Otto Suenson
sortiment, så læg ikke for meget i point. Noter blev taget med løs hånd
undervejs.

Laurent Perrier,
Cuvée rosé, Brut, Champagne

Smuk gylden orange med røgskalsfarve. Herlig frisk og liflig
duft med en del mere rugbrød i smagen. Her er liv og intensitet, røde kirsebær
og hindbær. Høj mineralitet og god balancerende frugt. En fantastisk
ganerenser. 91 point

Disse 2 hvide blev serveret sammen

2015 Ramonet, En Remilly, 1.er cru, Saint-Aubin

Høj intens med masser af popcorn og røg. Puligny karakter
for fuld skrue. Lidt høj i alkoholen. Fed og tæt og kommer væltende lidt for
vulgært ud af glasset. Holder en god renhed, men bliver lidt for voldsom til at
holde den slanke præcision. 87 point Bud på hhv Meursault og Saint Aubin. For
mig lidt for meget fad og for tung til at holde balancen. Min Puligny tanke gik
fløjten med al den høje alkohol og tyngde i vinen.

2015 Remoissenet,
Chassagne-Montrachet

Rigtig flot balance. Her er fed cremet gul frugt. Rolig uden for meget fad, men med virkelig flot syre og intensitet. Holder sig rent og er virkelig i god balance. Mit bud Ramonet, Chassagne 13 91 point
Konklussionen her var at 2015 bare er svær for de hvide, hvor de er lidt lave i syre generelt og nemt bliver bamsede. Umiddelbart vil jeg anbefale at gemme og se om de kan smide deres baby-fat.

Første sæt rød Bourgogne

2015 Lignier, Plan Gilbert, Bourgogne Pinot Noir

Virkelig lækker og åben duft, det vælter frem med skovbær og
lakrids. Ung i smagen med et bid fra syren. Hindbær, brombær og røde blomster.
Virkelig lækker og saftig stil, hvor der er lidt rigeligt krudt. Ukontrollabel
stil med masser af liv og glade dage. Danser lidt hen over tungen. 92 point Mit
bud: Pacalet 16 og det var jeg pudsigt nok ikke alene med. Kombinationen af
frisk sort frugt og liv trak os i den retning.

2015 Lignier, Bourgogne
Passetoutgrain

Åben bred jordbærgrød, animalsk duft og god dybde. Stor smag og høj intensitet i stilen. Her er sort frugt og så kommer det bare rullende derudaf. Den her vin vil rigtig meget… Frugten er godt sat sammen, en del sort frugt og så alligevel en del friskhed. Her er skiffer, mineralitet og så meget kompleksitet. 93 point Pudsigt som denne fremstod med større kompleksitet.
Et sindsygt sæt, der performede langt over deres beskedne AOC’er. Disse to vine var dem man kunne huske i dagene efter smagningen.

2010 Michel Magnien,
Les Chaffots, 1.er cru, Morey-Saint-Denis

Dufter elegant med snigende røde frugter. Delikat og så
kommer den smækkende med rimelig høj syre og en del tannin. Godt bid i smagen,
serveret rimelig kold. Holder sig lidt lukket. Blød og balanceret, så kommer
den med høj syre og slank intensitet. Utrolig flot balance med længde og
kompleksitet på den gode måde. 93 point Bud Benjamin Leroux i en yngre årgang

Så et sæt igen

2010 G. Roumier,
Chambolle-Musigny

Åben med bred bærfedme. Animalsk og dyb frugt. Fuld smæk på
med masser af dybde og tæthed i frugten. Slank intensitet og mest rød frugt,
ribs og høj syre. Intens og fadet spiller hårdt fast med god dybde og liv. Den
arbejder rundt i glasset og frugten balanceres af både saftighed og knækket
gren. 95 point. Min egen flaske og genkendt

2010 Lecheneaut, 1.er
cru, Chambolle-Musigny

Præcis rød frugt med høj intensitet og saftighed. Så slank
og alligevel så intens. Utrolig charmerende eftersmag hvor den bliver ved med
at komme snigende. Lidt rå, med stor komepleksitet. Fadet står skarpt og
intenst. 93 point. God kompleksitet, men lidt mere simpel end det første glas i
sættet.

2016 Leroux,
Vosne-Romanée

Stort og virkelig intens. Er det sort frugt og peber, som
nærmest minder om syrah. En del lakrids der udvikler sig med ekstra lag. Den
røde frugt er ret koncentreret med en del syre og intensitet. Mørk stil der
strammer hårdt til, men som alligevel smager forrygende. Super balance på et
meget ungt stadie, hvor tanninen stadig er lidt for dominerende. 94 point. Bud
Chevillon

2012 Jacques Prieur, Greves, 1.er cru, Beaune

Hvad er nu det? Lidt sødladen mørke brombær, lidt sødme og vingummi. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv. Starter sødmefuld og ender med at stramme til. 89 point Fremstår hård og utilnærmelig, en stil der bare skal have luft for at blive flot.

2008 Comte Armand, Clos des Epeneaux, 1.er cru,
Pommard

Dufter dejligt men holder bare ikke i smagen. Tør og trist. Endnu en flaske af denne, som bare ikke lever op til forventningerne.

Endnu et sæt:

2006 Harmand-Geoffroy, Lavaux St-Jacques, 1.er
cru, Gevrey-Chambertin

Farmyard og en del jordet frugt med dybde og kompleksitet.
Starter frugt i smagen med masser af sort frugt og skiffer. Kommer tilbage med
mere tørstof og rå frugt. Bliver lidt for rå, men uden elegance. 90 point, mest
på næsen. Min flaske og genkendt.

2012 Dugat-Py, Vieilles Vignes, Gevrey-Chambertin

Stor åben duft med masser af forskellige nuancer der kommer
snigende. En stor vin og den er helt klar og drikkeklar. Stor charme og
virkelig elegant med bred frugt. Stor intensitet og lang eftersmag. 94 point. Bud Dugat Py

Og som rosinen i pølseenden, ikke serveret blindt:

2016 Domaine Leflaive, Puligny-Montrachet

Stram med høj smagsintensitet. Røget og en del popcorn som
ventet. Slanker sig sammen og holder sig elegant. Frugten er gul med umoden abrikos
og grøn melon. Den kommer med mere intensitet og holder sig med stor saftighed.
Fadet står lidt voldsomt, men frugten holder hele vejen. 93 point

Så er vi vist varmet op og klar til Bourgogne. Mine bud var absolut ikke skarpe hele aftenen, men vi havde det sjovt. Tak til Philip for at servere blindt for os.

The post Bourgogne blindsmagning appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Amares

Vinho Verde – en introduktion

Vinho Verde er Portugals svar på Danmark. En lidt pudsig sammenligning, men fire dage i regionen har vist mig nogle pudsige ligheder.


Regnvejr i Vinho Verde

Nedbørsmængden er faktisk større end Danmark, 1000 m.m. i modsætning til kun 750 i Danmark. Maden er den anden faktor. Klimamæssigt ligger området op langs kysten og påvirkes, ganske som Danmark, meget af havet. Undtagelserne er områderne længst inde i landet, hvor vi er på grænsen af kontinentalt klima. Madmæssigt er de bedre end os til at udnytte havet, de spiser klart mere fisk. Tilbehøret minder dog om noget man har set i Danmark; kartofler og grøntsager. Når det så er sagt, så har de dog mere varme end os og dermed et markant bedre grundlag for at producere vin end Danmark.

Vinho Verde regionen er beliggende i det nordlige Portugal, med et klima som man ikke støder på mange andre steder i Portugal. Et vådt og køligt område, der giver grobund for vine i en lettere mere elegant stil. Det mest oplagte at sammenligne med er Galicien i Spanien, fremfor resten af Portugal. Vinho Verde betyder direkte oversat grøn vin, men betyder ikke bare hvidvin af den grund. Det henviser ligeså meget til at det er et meget grønt område, i sammenligning med resten af Portugal. Der fremstilles primært hvidvin i området, med mindre mængder rosé- og rødvin.

Området er egentlig delt op i 9 underområder, hvilket ærlig talt ikke spiller den store rolle. Ved nærmere efter-smagning, så er der kun 2 af disse områder der reelt skiller sig ud. I nord ligger Monção og Melgaço som ligger på grænsen til Spanien i en lomme mellem to bjergkæder. Her er der varmere og især i den sidste ende af vækstsæsonen kan det have en afgørende indflydelse på vinene. Her mod nord er det alvarinho som er den vigtigste drue.
Det andet område er Amarente, Sydøst i regionen, på grænsen til Douro. Her er der igen mere varmt, men også mere nedbør. Altså ender vi med at ekstremerne kan have indflydelse, men i det store hele har regionen nogenlunde ensartede forudsætninger for at fremstille vin.


Smukke og veltrimmede vinmarker

Druer i Vinho Verde

Druesorterne er yderst interessante og de har absolut hver
deres karakter, samt unikke smag, både når de står alene eller blandes. Her er
de druer som jeg ser som de væsentligste, læs om flere druer.

Loureiro er
arbejdshesten, som byder på masser af charme. Her er florale noter i lange
baner, herlig frisk frugt som æble og citrus. Syren kan være høj, hvis der er
høstet fornuftigt. For sen høst kan omvendt give flade vine, uden den struktur
som er ønskværdig. Jokeren er helt klart at vinene ofte har en rigtig god
smagsintensitet der gør dem yderst bredt anvendelige til mad. Denne drue bruges
både alene, eller som blandingskomponent.

Avesa er en lidt
mere neutral drue, som er yderst velegnet til mousserende vine. Noterne går i
retning af hø, citroner og moden pære.

Arinto er en drue
med god personlighed. Hvid fersken og liljer er to oplagte noter her, som
understeges af en herlig bitter kant. Bitterhed kan være en vanskelig part i en
frisk hvidvin, da den nemt kan blive for udtalt. Når tingene tøjles rigtigt, så
er dette en yderst interessant drue til at stå alene, eller som blanding med fx
loureiro. Mousserende vine bruges arinto også til med succes, hvor syren står
rigtig godt og naturligt.

Alvarinho er den
bedste drue i området, og den der kræver mest af både vinmager og forbruger. En
drue der sætter sig i små klaser på vinstokkene og er meget tætte. Den kræver
mere mager jord og må gerne stå højt, for at yde optimalt. En drue der har et
stort lagringspotentiale, på baggrund af høj syre og stor smagsintensitet. Når
denne fremstilles rigtigt, så kan det være fantastisk. Vine med noter af frisk
grøn frugt, en anelse melon, græs og citrusfrugt. Alvarinho tilfører også vinen
mere mundfylde end mange af de andre druer. Faremomentet her er når producenten
gerne vil en masse med denne, så han prøver at høste ved lave udbytter, høste
sent og evt. smide vinen på fad. I værste tilfælde kommer disse vine til at
fremstå flade, uden den nødvendige nerve og syrestruktur. I bedste tilfælde får
man vine der har balancen mellem medium mundfylde og helt rank struktur. Vine
der kan matche smagsintense retter, gerne med en masse fedt. Lokalt serverer de
den gerne til svinekød med masser svær. En umiddelbar tanke er at den må passe
perfekt til vores nationalspise; stegt flæsk!

Røde druer findes der en god håndfuld af, som bruge enten hver for sig eller i blandinger. Generelt er de få procent rød vin der fremstilles ekstremt lilla, med høj frugtsyre og drikkes lokalt til den fede mad. Et par steder smagte jeg forsøg med kortere ekstraktion, ned til én dag. Ingen fadlagring og bare smækfyldt med charme. Så begynder rød Vinho Verde at blive yderst interessant. Disse vine så jeg gerne blive serveret iskolde på danske fortovscaféer i fremtiden.


Høj beskæring med lang fast gren

I vinmarken

Udbytte og beskæringer hænger meget sammen. Der arbejdes med flere forskellige typer af opbindinger og beskæringer. Traditionelt er der brugt meget pergola, hvor druerne hænger i skygge oppe i 2 – 3 meters højde. På denne måde får druerne ikke nok sol og resultatet er ofte vine med høj intensitet, lav alkohol og meget grønne noter. Klassiske opbindinger som dobbel guyot var der ikke meget af, men opbindinger med en meget lang fast gren, med mange skud, sås flere steder.


Lange skud der bindes ét op og på hver side drejes ét ned, så der i alt kommer druer tre steder omkring vinstokken

Ligeledes en opbinding der er ved at vinde frem i området, hvor der arbejdes med stor højde på den nedre faste gren, der deles i 3. Den éne del bindes op så druer og grene styres op i de øverste ståltråde. De to nederste køres ud til hver sin side, for at falde ned med druerne. Det skaber 3 forskellige vækstområder, på den samme vinstok, med masser af luft. Luft er vigtigt, for at få tørret druerne og undgå råd i drueklaserne.

Udbyttet er alle steder meget højt, men det tyder på at alle
de benyttede druesorter kan klare det.

Perlende eller ej?

Kuldioxid
(Co2) tilføres stadig i de fleste vine, i entry-level segmentet. Det
giver ekstra friskhed og traditionelt er det forventet af vinene har en anelse bobler.
Der er ofte en historisk forklaring på sådan et fænomen, hvilket også gør sig
gældende her. I gamle dage høstede man sent (oktober/november) fra de højt
opbundne vinstokke. Gæringen startede, men gik i stå i de kolde kældre. Vinen
blev tappet i det tidlige forår og gærede simpelthen færdig på flasken. Det gav
i gamle dage boblerne. I dag har man bedre styr på modning og høster tidligere,
har kontrol over temperaturen i gæringskælderen og kan tappe uden eftergæring
på flasken. Nu beder traditionen blot om lidt bobler. Mange producenter prøver
at skrue ned for tilsætningen af Co2, for at få mere rene vine.

Nye tendenser

De nye tendenser i området er over det hele, både hos små funky producenter, samt i hjørnerne hos de større producenter. Senere høst, mere intensitet, større fylde på især alvarinho og fadlagring i større eller mindre grad. Alt sammen noget der skaber vine i en helt anden stil end hvad man tidligere har set i området. Personligt tror jeg at man skal passe på med at glemme sit bagland og hvad der har skabt området. Naturligvis er det interessant at smage disse ting, men kommercielt er de ikke nemme. Som så ofte før kommer nok til at se at pendulet skal svinge hårdt den ene vej, før det lander et fornuftigt sted midt imellem.

Mad og vin


Pakket med smag, serveret med en frisk loureiro

Den store overraskelse for mig under dette besøg var helt klart omkring mad- og vinsammensætning. Normalt tænker man at spinkle vine har det bedst med spinkel mad. I dette tilfælde er der i de bedste eksemplarer en stor smagsintensitet, som giver nogle virkelig spændende muligheder.


Babylam, serveret med Alvarinho

Fede retter med svinekød, lam og især ris med sauce, viste sig som gode kombinationer med mange af disse relativt lette vine. Samtidig var en af de bedste servering nok store rejer med sprød salat og moden mango. Sødmen og det sarte sammen med en frisk loureiro var overraskende lækkert.

Min anbefaling for Vinho Verde

Der er så mange gode vine fra området, så nyd at sommeren kommer og nyd de gode vine fra området. Som så mange andre steder, så er pris en lille indikator for om tingene er gode, eller ej. De helt billige versioner kan nok drikkes, men det sjove begynder når du nærmer dig 100,- kr per flaske.


En sjælden rosé Vinho Verde. Grillet reje, på bund af mango.

Grillet blæksprutte med alvarinho

The post Vinho Verde – en introduktion appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Sassi

Sassicaia 2008

Én af de mest ikoniske vine fra Italien, som denne aften kom forbi mit glas og som jeg havde fornøjelsen af at følge over et par timer i glasset. Vinen blev ikke serveret blindt, så alle forventninger/fordomme spillede ind i min vurdering af vinen. Den blev serveret direkte fra flasken, ved god afkølet temperatur. Samlet set viste den sig fuldstændig optimalt. Smagenote følger om lidt, men først lidt tanker og historie.

Sassicaia er et ikon, som slog sin stjernestatus fast da den som den første italienske vin fik 100 point hos Robert Parker, for 1985 årgangen. Siden er Robert Parker blevet til et magasin med ansatte skribenter, der vurderer vine på hans skala, i hans navn. Sassicaia har også udviklet sig, men er mere den samme. Det er næppe en 100 points vin i hver årgang, men til gengæld er den som andre af verdens store vine en eksponent for den pågældende årgang. Når det er sagt, så er drikketidspunkt naturligvis væsentligt, ganske som andre store vine. Denne aften var den store årgang 2008 i vores glas, en årgang der bør have udviklet de første tertiære noter, men stadig være ung.

Historien

Sassicaia er resultatet af én mands vision. Marchese Mario Incisa della Rocchetta så ligheder med Graves distriktet i Bordeaux, baseret på den samme grusholdige jordbund. Tanken startede i 1920erne, men udplantede sig først da han flyttede fra Piemonte til kysten i Toscana i 1940erne. Cabernet Sauvignon var den drue han så lyset i og han er om nogen foregangsmand for at denne drue har så stor indflydelse i Bolgheri i dag. Første årgang var 1948 og frem til 1968 blev vinen kun drukket på ejendommen. Derfra startede den historie som vi kender i dag.

I dag, som dengang, består vinen af 85 % cabernet sauvignon og 15 % cabernet franc som er plantet i meget stenholdig jord. Sassicaia betyder “mange sten” på den lokale dialekt og de mange sten er med til at danne det unikke terroir på ejendommen. Vinstokkene er oprindeligt plantet med 3.600 planter per hektar, men de senere beplantninger er tættere med op til 6.600 planter. Tættere beplantning gør at vinstokkene skal kæmpe mere om den næring der i jorden, hvilket igen kan lede til mere intensitet i vinen. Alt høstes i hånden og druerne sorteres en ekstra gang ved ankomsten til vineriet. Gæringen foretages på ståltanke ved lige under 30 grader. Lagringen er på franske barriques, med en tredjedel nye fade. Disse ting har stor set ikke været ændret siden produktionen blev gjort kommerciel med 68 årgangen.

2008 Tenuta San Guido, Sassicaia DOC

Funklende klar i glasset med en lille teglkant, ganske som forventet af en 10 år gammel cabernet baseret vin. Duften er lige i skabet med solbær, læder, tobak og cedar. Masser af frugt, der overdøver de tertiære noter. Blommer, røde kirsebær og især den klassiske cassis-note fra cabernet. Grøn peberfrugt, der er moden, næsten grillet. Levende og konstant dansende rundt i glasset.

Smagen er harmonisk, først og fremmest harmonisk. Der er ikke nogen kanter, alt er afstemt, intet kommer bag på dig som smager. Lækkerhed, med masser af kompleksitet og finesse. Frugten der bare smyger sig rundt og udvikler sig med tiden. Fine små røde kirsebær, som ligger fint bag den dominerende solbær. Denne fine frugt suppleres fint af noter fra fadet og fra den lagring som er begyndt for denne flotte vin. En vin som smager virkelig godt nu, men som også vil udvikle sig i mange år. Hvis det var min kælder, så ville jeg drikke af dem nu med god samvittighed, hvor frugten står så flot.

Tusind tak til Søren og familie for en dejlig aften, pakket med god vin, hvor denne blot var én af stjernerne i kurven. Der kommer flere noter i den kommende tid…

The post Sassicaia 2008 appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Nu drikker Tyskland mere hvidvin end rødvin

De tyskere forbrugere købte mere hvidvin end rødvin i 2018. Sidst det var tilfældet, var i 1999. Resultatet fremgår af en forbrugerundersøgelse som det Deutsche Weininstitut (DWI) offentliggjorde ved starten af den internationale vinmesse ProWein, som netop nu løber af stablen i Düsseldorf. 46% af den solgte vin var i 2018 hvidvin, 44% rødvin og rosévin tegner sig for de sidste 10%. I forhold til 2017 har både hvidvin og rosévin vundet 1 procentpoint i forhold til rødvin.

De tyske forbrugeres køb af rødvin steg fra 45% i 1999 til det absolut højeste i 2007, hvor 53% af den solgte vin var rødvin. Siden 2009 er interessen igen gået mere i retning af hvidvin. En tendens der for 2018 nok blev forstærket af en varm tysk sommer, som i høj grad var med til at flytte vindrikkerne fra rødvin til de mere kølige vine som hvidvin og rosévin. Markedsandelen for rosévin har været nogenlunde konstant over de sidste ti år, hvor den har ligget på mellem 9 og 10%.

Indlægget Nu drikker Tyskland mere hvidvin end rødvin blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

Humlehaverne skal tilbage på danmarkskortet

Karl Christian Gubi Schmidt er en mand med en vision: ”Lad os gøre Danmark til et humleproducerende land.” Det er 140 år siden, der sidst er udgivet en bog om humledyrkning i Danmark. Det har Karl Christian Gubi Schmidt nu gjort noget ved.

I H.C. Andersens gamle sang ”I Danmark er jeg født” nævnes humlehaven på lige fod med æblegården. Men i dag skal man kigge langt efter en dansk humlehave. Og det til trods for, at humle er en vigtig del af en af Danmarks store eksportvarer: øl.

Synet af sydtyske humlemarker gjorde i 2008 så stort et indtryk på Karl Christian Gubi Schmidt, at han talte så meget om det, at hans kone forærede ham tre humleplanter. Startskuddet til en lille humlehave, der siden er vokset – og fået nye sorter, der rent faktisk kan anvendes til ølbrygning. For ja, hvis han skal være helt ærlig, så var de første øl, der blev brygget på hans humle ikke værd at drikke.

Karl Christian Gubi Schmidt er dog undskyldt, for han har lært alt om humle og humledyrkning fra bunden. Det seneste, der er udgivet om humledyrkning i Danmark, udkom i 1873 og er på kun 15 sider. Men det stoppede ikke Karl Christian Gubi Schmidt, der efterhånden har fået styr på planten og dens egenskaber. Og fået så stor en produktion af humle i gang, at både hans bror og Indslev Bryggeri har kunnet brygge gode øl på humle fra Vestfyn.

I bogen: ”Håndbryggerens bog om humle” deler han ud af sin store passion og viden om humledyrkningen. Han fortæller om sorterne og deres egenskaber. Om kunsten at anlægge en humlehave og årets gang i den. Så nu kan alle danske håndbryggere og mikrobryggerier komme i gang med at dyrker deres egen humle og dermed gøre brygget endnu mere lokalt og personligt. Der skal ikke mange planter til at dække et almindeligt husbehov. Og har man lyst til at dyrke humle uden at lave øl, så giver Karl Christian Gubi Schmidt også gode råd til, hvordan man ellers kan anvende sin humle.

Om Håndbryggerens bog om humle

Forfatter: Karl Christian Gubi Schmidt
ISBN: 9788740652444
Indbinding: Hardback
Sider: 148 sider
Udgivelsesdato: 6. marts 2019
Sprog: Dansk

Håndbryggerens bog om humle kan eksempelvis købes hos Bogreolen.dk, Bog & idé og Saxo.com.

Indlægget Humlehaverne skal tilbage på danmarkskortet blev først udgivet på Winenews.

http://www.winenews.dk

1970-Gevrey

1970 Gevrey-Chambertin

Dette er ikke bare en smagenote, det er også historien om hvordan det er at smage en vin der er ældre end mig selv. En vin hvor alle smagenoter går i en anden retning, end det vi opfatter som normalt. En vin som stiller spørgsmålstegn ved om den lever, eller om den er død. Vinen blev serveret blindt på Les Trois i Aarhus af Rolf Nordentoft, som elsker og værdsætter disse gamle flasker.
Vi var 8 omkring bordet og lad mig sige det med det samme; ikke alle var så begejstrede som mig. Der var flere der brugte udtryk som Sherry, gammel sur Madeira og død vin. Nemt at sige at de måske ikke forstod vinen, mere rigtigt er det nok at sige at de ikke har haft den store referenceramme for at drikke så gammel vin.

1970 Henri Giraud,
Gevrey-Chambertin

Første observation var at vinen var mere end almindelig brun
i glasset. Èn ting jeg altid kigger efter er om overfladen er klar eller mat.
Det lyder måske lidt underligt, men i langt de fleste tilfælde giver det en hurtig
analyse af om vinen lever, eller er død. Her var der en flot blank overflade,
og egentlig en god tæthed i farven. Duftnoterne var klart mere tertiære end primære.
Altså klar overvægt af noter som læder, gammel cigarkasse og lidt acetone. Søger
man frugt, så skal man være indstillet på at det er gammelt og tørt. Lidt figen,
lidt overmoden kirsebær og en bakke gamle jordbær. Alt sammen yderst
charmerende. Smagen var delikat og nærmest sprød i sin karakter. Igen en stor
andel af brune noter, med alt fra gamle nødder til chokolade og tobak. Livet
her fandt man i eftersmagen, her kom frugten mere klart til udtryk. Stadig
figen og dadler som det primære. En virkelig interessant oplevelse og en vin
der passede helt perfekt til de lækre patéer vi havde på vores tallerken. På
trods af alder, så var der god tæthed til at matche både fedme og sennep.

Det er ikke alder der vil kunne lide denne type vin. Jeg har
altid haft den holdning at det kræver lidt ”opdragelse” i at smage gamle vine.
Man skal finde ud af hvordan man kan nyde denne gamle karakter og noget nær
fuldstændige mangel på frisk frugt. Jeg har været heldig gennem årene og smagt
nogle gamle flasker og jeg må bare sige at jeg godt kan lide det. Det er en
fantastisk oplevelse, når man får noget der er så langt væk fra alle de normale
vine vi hele tiden smager. Al snak om ren frugt, røde kirsebær eller saftig
friskhed forstummer og man kan bevæge sig ind i en anden dimension for vin.
Imponerende, hvis man gider den leg.

The post 1970 Gevrey-Chambertin appeared first on %%http://www.vinkreutzer.dk/%%.

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk

Montelena

Fra Priorat til Montelena

Bare rolig, det er ikke fordi jeg er stoppet med at drikke. Måske får jeg bare ikke taget så mange noter som tidligere. I den kommende tid vil jeg forsøge at smide flere enkle noter op, til vine som jeg smager i forskellige sammenhæng. Noget smages blindt, noget nydes i godt selskab og andet ydes stor opmærksomhed.

Forleden fik jeg serveret en vin blindt, som ikke lige talte tydeligt til mig. Den var relativt lys i glasset, men ikke som en pinot noir. Masser af rød frugt, lidt varme og noter der tydede på et varmere dyrkningsklima. Dog så meget rød frugt og urter, så jeg var sikker på Europæisk ophav. Smagen var herlig saftig med blide tanniner og en højere frugtsyre. Frugten talte igen rødt og fadet var ikke helt skjult i billedet. Mit bud på Barbera fra Piemonte passede så dårligt som glasskoen ville passe min fod.

2015 Alvaro Palacios, Gratallops, Priorat

Ja ok, tanninerne var godt nok pakket flot og frugten herlig luftig og elegant. Viser bare at Alvaro virkelig kan sit kram og ved hvordan man får elegance frem i dette område. Super flot glas vin.

2016 Chateau Montelena, Chardonnay, Napa Valley

En klassiker i din vinlitteratur! Hvidvinen der vandt den berømte smagning i 1976, hvor chardonnay fra Californien blev smagt blindt op mod de bedste vine fra Bourgogne. Judgment of Paris. Efter at denne har “manglet” på det danske marked nogle år, er den nu tilbage. Smalet set et køligt udtryk af hvad chardonnay kan levere fra Napa Valley. Lidt tropiske frugter, men mest i form af ren ananas og sprød abrikos. Fadet er flot ristet og understreger mere end det maskerer. Masser af mineralitet og friskhed og på ingen måder tund i sit udtryk. Smager som Bourgogne? Nej for pokker, slet ikke når jeg kan se etiketten ”

Læs hele nyheden på http://www.vinkreutzer.dk